Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 3. behandling af lovforslag nr. L 97:

Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning. (Ophævelse af adgangen til at pålægge ny tilslutningspligt, indregning af overskud for varmepumper m.v.).

Af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt).

(Fremsættelse 14.11.2018. 1. behandling 05.12.2018. Betænkning 14.12.2018. 2. behandling 18.12.2018).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig? Det gør hr. Jens Joel, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Der var jo lidt diskussion ved andenbehandlingen, og derfor vil jeg lige slå fast, hvad det er, Socialdemokratiet og i øvrigt også en række partier med os mener om det her. For Socialdemokratiet og en række andre partier er det helt afgørende, at vi har en stærk kollektiv forsyningssektor, hvis vi både skal have lave forbrugerpriser og vi skal sikre de næste ambitiøse skridt i den grønne omstilling.

Det er ikke alle steder, der skal være fjernvarme. Med energiforliget lægger vi op til, at man de steder, hvor man har for høje priser, og hvor man ikke kan bringe dem ned, skal give forbrugerne mulighed at komme over på andre varmekilder, om jeg så må sige. Det er der sådan set ikke nogen af partierne der er imod, og det er heller ikke det, vi diskuterer i dag. Andre steder skal fjernvarmenettet udbygges, og der har vi aftalt, at det kun kan ske, hvis det er den bedste og billigste løsning og forbrugerne derfor siger ja tak og har lyst til at være med.

Så er der det kontroversielle punkt i dag, nemlig at for rigtig mange fjernvarmeområder, hvor det i dag fungerer helt fint, vil regeringen efter vores opfattelse ændre på de forhold, der gælder. Diskussionen i juni, da vi lavede energiforliget, handlede rigtig meget om at sikre de investeringer, der var foretaget – dem, man skulle have ro om – og så skulle man diskutere, at hvis man ville lave nye investeringer, var det vigtigt at have opbakning til det.

Vi synes i Socialdemokratiet, at det er god skik, at man ikke ændrer på vilkårene for allerede foretagne investeringer. Fællesskabet har investeret millioner af kroner, og det er som oftest kommunerne, der står med gælden, hvis det går galt. Jeg har spurgt ministeren, hvor mange millioner eller milliarder, det drejer sig om i de selskaber, hvor man ændrer forholdene nu. Det siger ministeren at han desværre ikke kan svare på, og i den situation er det jo lidt svært at skulle stemme for et forslag, som vi mener skaber usikkerhed om allerede foretagne investeringer for et millionbeløb, som ministeren ikke engang kender.

Så siger regeringspartierne, at det her er et brud på energiforliget. Der vil jeg gerne slå fast, at det er det selvfølgelig ikke. Socialdemokratiet forlader ikke energiforliget, men det er klart, at vi har en forventning om, at man lytter, når vi på en række forligskredsmøder har rejst nogle bekymringer. Det er i øvrigt bekymringer, som også deles af mange, der har indsendt særdeles kritiske høringssvar. Kommunernes Landsforening har på tværs af partiskel kritiseret forslaget for at bringe kommunale investeringer i fare og skade den grønne omstilling. Finansministerens partifælle og borgmester i Herning, Lars Krarup, har sendt et særdeles kritisk høringssvar på vegne af KommuneKredit, hvor han er formand. Han og andre har været i foretræde for udvalget og forsøgt at råbe lovgiverne op, men regeringen holder på sit. Resten af verden tager fejl, må man forstå, og så er vi tilbage ved snakken om forlig og forligsbrud.

Det er klart, for hvad stiller man egentlig op, når der er uenighed? I Socialdemokratiets optik er det ret simpelt: Man finder en fælles løsning, og det kan være svært. Der står også i forliget, at vi skal lave nye regler, så vi bedre kan udnytte overskudsvarme. Der står, at det skal ske i efteråret 2018. Det er faktisk ikke til at misforstå, og det er en rimelig vigtig sag for Socialdemokratiet og for den fjernvarme, som vi også diskuterer. Men de forhandlinger er strandet, fordi vi ikke kan blive enige, og sådan kan det jo gå i forligskredse, altså at man ikke er enige om præcis, hvordan tingene skal implementeres. Der er vores appel, at man snakker, indtil man finder en løsning, i stedet for at tromle den del af forligspartierne, som ikke har et flertal.

Faktisk vil jeg sige, at når der er uenighed både om overskudsvarme og på det her område, er den eneste forskel på de to sager, at i sagen om overskudsvarme er regeringen i mindretal – derfor kommer der ikke noget i Folketingssalen – og her har regeringen valgt at bruge sit flertal til at tvinge det igennem, og det er baggrunden for, at Socialdemokratiet og i øvrigt en række andre partier stemmer gult til det her forslag. Vi forlader selvfølgelig ikke energiforliget, men vi henstiller til, at man i mindelighed finder løsninger på de helt berettigede og reelle problemstillinger, der er rejst.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Mikkel Dencker, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg vil høre Socialdemokratiets ordfører, om ordføreren ikke anerkender, at der er halvanden linje i energiforliget, der lyder sådan her: »Parterne er endvidere enige om at sætte et stop for nye forbrugerbindinger i form af tilslutnings- og forblivelsespligt fra 1. januar 2019.«? Det er den sætning, som lovforslaget her implementerer, og den er meget kort og klar. Hvordan kan det være, at Socialdemokratiet stiller ændringsforslag, som gør, at den her sætning netop ikke bliver vedtaget, hvis de ændringsforslag bliver vedtaget?

Ordføreren.

Det er jo rigtigt, at det står relativt kort i energiforliget. Vi havde faktisk også 6 uger, hvor det stod fuldstændig stille i forhandlingerne om varme. Vi havde rejst de her problemstillinger, men man ville jo ikke snakke om indholdet, før man var enige om rammen i Finansministeriet. Det er jo regeringens ret, og det er helt fair. Men da vi så skulle lave energiforliget, var der jo detaljer, som vi ikke nåede at komme hele vejen rundt om. Nu har man så skrevet halvanden linje i et forlig, og så er man så kommet med et lovforslag, hvor der står det samme i overskriften, og så siger man, at man forventer, at der bliver stemt for det, uden at der sættes spørgsmålstegn ved det, og i øvrigt uden at lytte til de kritiske høringssvar.

Det er jo ikke – og det er dér, jeg mener indholdet er – fordi vi er uenige med DF eller med de andre partier om, at vi har aftalt, at når man i fremtiden skal bruge penge og udbygge fjernvarme, så er man nødt til at sikre sig, at der er opbakning til det. Det er vi jo alle sammen enige om. Det her handler udelukkende om, hvorvidt vi laver om på forholdene for allerede foretagne investeringer og dermed skaber usikkerhed om de millionlån, som kommunerne jo faktisk indestår for.

Spørgeren.

Nu er det jo sådan, at når man indgår en aftale som energiaftalen fra i sommer, så er det en meget bred aftale, og det er en aftale, som omfatter rigtig mange forskellige emner. Når man forhandler om sådan noget, giver man og tager man – vi er vel enige om, at sådan er det – og derfor er der nogle ting i aftaleteksten, man er mere glad for end andre ting. Men hvis man skal føre tanken til ende, kan det jo også være sådan, at der fremover er andre partier i energiforliget, der lige synes, at der er et enkelt element i aftalen, som de ikke er så glade for, så derfor laver de lige nogle ændringsforslag eller vil ikke stemme for. Er det sådan, vi skal gøre fremover?

Ordføreren.

Det håber jeg sådan set ikke. Men når vi på indtil flere forligskredsmøder giver udtryk for vores bekymringer og så får at vide, at det har man ikke tænkt sig at diskutere med os, så er vi jo nødt til at lave et ændringsforslag. Nu læser jeg en sætning op fra energiforliget. Nederst på side 8 står der om overskudsvarme: »Den konkrete omlægning vil skulle aftales i efteråret 2018 ... «. Den er ikke blevet aftalt, efteråret 2018 er slut. Skulle vi så gå i Folketingssalen og anklage regeringen for forligsbrud? Sandheden er jo, at her er vi ikke blevet enige, og vi kunne bare have brugt de to forligskredsmøder på faktisk at finde en løsning, som kunne gøre, at folk derude var trygge ved det, der foregik, og at vi ikke skulle modtage så mange kritiske høringssvar fra omverdenen og have så meget usikkerhed om, hvad det var, der blev aftalt i sommer.

Den næste spørger er hr. Thomas Danielsen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg kan godt forstå, at ordføreren har brug for at bruge så mange ord i sin forklaring på, at man ikke vil overholde den meget simple tekst, der står i energiaftalen, den simple tekst, som alle partier var enige om, netop: Stop for nye forbrugerbindinger fra 2019.

Hvad vil Socialdemokratiet? De vil ikke stoppe for nye forbrugerbindinger fra 2019. Det er jo det, der ligger i jeres ændringsforslag. Og det er jo stærkt, stærkt kritisabelt, i forhold til at vi har indgået en energiaftale. Og ja, man måtte sluge nogle kameler fra de forskellige partiers side, for at vi kunne blive enige om den, men det er jo fuldstændig vanvittigt, at ordføreren så nu står og siger: Nej, men vi har ikke tænkt os at trække os fra energiaftalen. Nej, men der må vi jo se, hvad konsekvensen bliver af den ageren, hvis ikke Socialdemokratiet stemmer for det, der står i energiaftalen at man skal, og som man forpligter sig til. Der står klart og tydeligt, det er en meget, meget simpel tekst: Vi vil lave et stop for nye forbrugerbindinger fra 2019. Socialdemokratiet stemmer ikke for nu, fordi man ikke ønsker at lave et stop for nye forbrugerbindinger fra 2019.

Ordføreren.

Socialdemokratiet har hele tiden sagt – det gjorde vi også i forhandlingerne – at vi indgik det kompromis, at laver man nye fjernvarmeområder, kan man ikke bruge forbrugerbindinger. Og den afgørende forskel er, om man har brugt pengene, eller om man ikke har brugt pengene. Det er jo sådan set det, der er bekymringen ude i kommunerne – altså om de hænger på en gæld, som de ikke længere er sikre på at de kan betale. Det er det, der er den centrale skillelinje.

Når nu hr. Thomas Danielsen gerne vil være tekstnær, vil jeg gerne spørge, om det efter hr. Thomas Danielsens opfattelse er et forligsbrud, når der ikke er blevet aftalt en omlægning af overskudsvarmen her i efteråret 2018. Det står jo i den nederste linje på side 8 i energiforliget: Den konkrete omlægning skal aftales i efteråret 2018. Det er jo heller ikke til at misforstå.

Så altså, sandheden er jo nok, at i forligskredse, hvor man ikke når alle detaljerne, er man selvfølgelig nødt til at sætte sig ned og snakke om det, og så er der nogle områder, hvor regeringen har været i mindretal, og der har man så tænkt: Nå, det snakker vi ikke om, det udskyder vi bare, og så lader vi være med at indkalde til forhandlinger. Og på de områder, hvor man så faktisk har haft et flertal til at kunne tryne de andre forligspartier, har man sagt: Vi ønsker ikke at snakke om det, for vi kan jo bare gå i salen og stemme det igennem. Og det synes jeg måske er en ærgerlig måde at implementere forlig på, og der tror jeg sådan set, at jeg kan skrive under på hele mit partis vegne, når jeg siger, at det håber vi ikke bliver standarden.

Spørgeren.

Hvis vi bare lige starter med at forholde os til det lovforslag, som vi behandler i dag, vil jeg sige, at ordføreren begynder at blande nye områder, eksisterende områder og alt muligt ind i teksten. Det er slet ikke så kompliceret. Aftaleteksten er meget, meget simpel: Stop for nye forbrugerbindinger fra 2019. Og det er det, som Socialdemokratiet så ikke vil stemme for nu. Man vil åbenbart heller ikke stemme imod. Men det svarer til at lave et lige så stort brud på energiaftalen, for i energiaftalen forpligter vi os til at stemme for den lovgivning, som vi nu bliver enige om. Og her taler vi altså om, at Radikale og andre partier kan læse teksten, men at Socialdemokratiet ikke kan finde ud af at læse den tekst, vi har indgået en aftale om. Det står meget simpelt – det er ikke kompliceret med nye områder, eksisterende områder osv., det er meget simpelt: Stop for nye forbrugerbindinger fra 2019.

Ordføreren.

Jeg tror, at hr. Thomas Danielsen ikke gør sig selv nogen tjeneste, hvis han påstår, at det her lovforslag ikke også handler om nye områder, for det gør det jo. Det, der er sagen, er, at det er en relativt kort tekst i aftalen, og så har vi fået et lovforslag, og så er meldingen fra regeringen, at hvis ikke man er enige i hver en linje, der står her, og hvis ikke man bruger det som argument over for Lars Krarup, når han ringer på vegne af KommuneKredit fra Herning, eller til borgmesteren i Horsens, når han ringer og er bekymret, eller til borgmesteren i Fredericia, formanden for KL's miljøudvalg, som er bekymret for det her, så skal vi sige: Vi behøver sådan set ikke engang at diskutere de bekymringer, for Thomas Danielsen og Venstre mener, at der står noget klart i energiforliget.

Vi har jo prøvet at rejse de her ting, og hr. Thomas Danielsen har også været til stede på de møder. Og jeg har jo sådan set gjort alt, hvad jeg kunne, for at forklare, præcis hvad det var, der var vores bekymringer – i øvrigt nogle bekymringer, som jeg også fremsatte på møderne i maj måned, altså inden vi indgik energiforliget. Og derfor er det centrale for os, at vi selvfølgelig ikke ønsker at sprænge energiforliget, men at vi håber, at man kan finde enighed om, hvordan man implementerer ting, som er mere komplicerede, end hr. Thomas Danielsen vil gøre dem til i den her diskussion.

Den næste spørger er hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for ordførerens fremlægning af sagen og også for at bringe det perspektiv ind i det, at vi jo har et lille udestående omkring overskudsvarme, hvor vi har en tekst i energiaftalen, som er meget præcis. Og det er en opgave, som så ikke er blevet løst. Jeg synes, det er meget alvorligt, hvis det er sådan, at energiaftaler smuldrer, især med den klimadagsorden, vi står midt i.

Vi har så modtaget et brev fra klimaministeren og fra finansministeren i går aftes, hvor vi bliver opfordret til sådan at genoverveje, om vi virkelig vil stemme gult om lidt. Og jeg kan også sige, at Enhedslisten vil stemme gult om lidt på trods af det trusselsbrev, vi fik der i aftes. Og der står der så, at vi vil blive indkaldt til nogle forhandlinger engang i det nye år.

Jeg synes bare, vi lige skal have med i hukommelsen, hvem det var, der skabte tvivl om de kystnære møller, midt i at man stod i et udbud. Det var sådan set klima- og energiministeren, som på det tidspunkt var ude at lufte noget, som var et totalt brud med det energiforlig, der gjaldt på det tidspunkt.

Så at skrue det op til det niveau, man har her, synes jeg slet ikke er rimeligt. Jeg synes, at det er helt fair, at man stemmer gult, når nogle forhandlinger ikke har medført det, som man kunne forvente. Er hr. Jens Joel ikke enig i det?

Ordføreren.

Jo, altså jeg vil sige, at jeg i hvert fald er rigtig glad for, at De Konservative i sagen om de kystnære møller var med til at stå fast, sådan at der ikke var et flertal, sådan at regeringen ikke på det område kunne tromle og lave om på det, der ellers var enighed om i forligskredsen.

Men jeg er sådan set grundlæggende enig med hr. Søren Egge Rasmussen i, at der ikke er nogen grund til at køre det her længere op. Jeg blev også en lille smule forundret over det brev. Og derfor tænkte jeg, det var nødvendigt at gå på talerstolen i dag og fortælle, at Socialdemokratiet har nogle ret præcist udtrykte bekymringer omkring det her forslag. Og hvis regeringen vil diskutere dem i et lukket forum, synes jeg faktisk også, det er et mere egnet sted, end hvis vi står her i Folketingssalen og gør det.

Men hvis man ikke vil diskutere det i forligskredsen, sådan som man normalt ville gøre, så er vi jo nødt til at tage diskussionen her i Folketingssalen. Det er så er det, vi gør, og vi stemmer gult, hvis ikke regeringen vil diskutere de her problemer.

Næste spørger er hr. Orla Østerby, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg synes jo, det er tankevækkende, at Socialdemokratiet og Enhedslisten kan blive enige om, at de vil bryde en forligsaftale. Vi hørte lige her, at det er det, de er kommet frem til. Vi har siddet i adskillige møder og lavet energiforlig før sommerferien, og nu skal det konkretiseres i L 97.

Det, der står i L 97, er, at der er stop for bindinger i 2019. Det er fuldstændig klart og tydeligt – det kan ikke engang misforstås – men Enhedslisten og det kongelige Socialdemokrati kan finde ud af at være enige om, at de nu løber af pladsen og ikke kan stemme for forslaget. Må jeg spørge ordføreren: Er der andre områder, hvor Socialdemokratiet vil springe fra energiaftalen, for så kan vi jo lige så godt få det ud nu her inden juleaften?

Der må jo være andre steder, hvor vi kan være bange for, at der sker noget her og nu, fordi det her, L 97, er så tydeligt, at det simpelt hen ikke kan misforstås. Der er ingen andre end det kongelige Socialdemokrati og Enhedslisten, der kan blive enige om, at det ikke er en klar tekst, der står i L 97, og som vi var enige om.

Ordføreren.

Jeg tror, at hr. Orla Østerby skulle læse betænkningen, for der er jo faktisk fire partier og ikke kun de to, som hr. Orla Østerby anklager for det her – men det er nu beside the point. For det, som det her handler om, er den sætning, som står i energiforliget, og som også er skrevet ind i overskriften til lovforslaget. Hvis man skriver den samme sætning i overskriften til lovforslaget, som der står i et energiforlig, så skal alle dem, der er med i energiforliget, acceptere alt det, der står i lovforslaget. Og der siger vi bare: Nej, man er jo nødt til at diskutere det.

Så jeg vil gerne spørge hr. Orla Østerby, for vi ikke tænkt os at løbe fra energiforliget, hverken på det her område eller på nogen andre områder: Er regeringen ved at løbe fra energiforliget, når man ikke lever op til den konkrete sætning, der står nederst på side 8 om, at der skulle være fundet en løsning på overskudsvarmen i efteråret 2018?

Spørgeren, som nu er blevet stillet et spørgsmål. Værsgo.

Nu er det jo L 97 og ikke overskudsvarme, vi diskuterer og skal stemme om lige her om lidt. Jeg er bare nødt til endnu en gang at spørge ordføreren for Socialdemokratiet: Er det sådan, at det er den måde, Socialdemokratiet vil agere på i de kommende forhandlinger omkring energiforliget? For så bliver jeg virkelig bange for, hvad det her vil ende med. Den tekst, vi har i L 97, har vi siddet og været fuldstændig enige om.

Det, der er sket, er, at Socialdemokratiet er blevet bange for sin egen skygge, og så undlader man at stemme. Det at undlade at stemme er jo i realiteten det samme som at stemme for. Jeg synes, at Socialdemokratiet skulle tage at trykke på den grønne knap og så vise, at de står ved energiforliget.

Ordføreren.

Jeg er sådan set glad for, at ordføreren – modsat nogle andre – betragter det at stemme gult som en ikkeoptrapning af konflikten. Vi har ikke tænkt os at løbe fra energiforliget, hverken på det her område eller på nogen andre områder, men det er også klart, at vi jo forventer, at den forligskreds, vi har, drøfter, hvordan man udmønter energiforliget.

Vi havde en sag for et par uger siden, hvor vi også havde nogle drøftelser, og hvor vi endte med, at regeringen gav nogle indrømmelser i forhold til, hvordan det skulle implementeres. Vi sagde: Det er fint; det er sådan, man håndterer ting i en forligskreds.

Det håber jeg sådan set vi kan gøre fremadrettet, for vi ønsker ikke at løbe fra noget som helst. Men Socialdemokratiet har jo heller ikke været dem, der har rendt rundt og anklaget regeringen for at lave forligsbrud, selv om regeringen endnu ikke er lykkedes med at lande en aftale om, hvordan vi udnytter overskudsvarme. Det er et stort ønske derude, og det er sådan set også mere efterspurgt på gaden end en løsning på det spørgsmål, som hr. Orla Østerby rejser nu.

Næste spørger er hr. Carsten Bach, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Det er jo sådan set fint at høre, at Socialdemokratiet ikke vil bryde energiaftalen, og det skal vi så muligvis have nogle drøftelser om hvad forståelsen af er.

Men ordføreren for Socialdemokratiet vil gerne læse tekstnært og har gjort det nogle gange fra talerstolen, men derudover nævner hr. Jens Joel jo også nye og gamle områder, altså forskellen mellem nye og gamle fjernvarmeområder. Det har jeg i hvert fald svært ved at finde beskrevet i lige præcis den passage – altså forskellen på nye og gamle områder.

Kan ordføreren ikke lige bekræfte, at der står »nye bindinger« og ikke noget om nye og gamle områder?

Ordføreren.

Det er jo sådan set en ret central diskussion, for det er lige præcis det, der var diskussionen. Jeg tror også, at hr. Carsten Bach var til stede på mange af de møder før sommer, hvor vi diskuterede det her, og hvor vi sagde, at det, der er vigtigt for Socialdemokratiet, er at vide, om man kan få de penge, man har brugt, ind igen, altså om der er sikkerhed for investeringen. Man er nødt til ikke at komme, her 4, 5, 8 eller 10 år efter man har brugt pengene, og sige: Nu laver vi om på de forhold, hvorunder I investerede. Det ville jo gøre, at den kommunalbestyrelse, der sagde ja for 5 år siden, lige pludselig har en gæld, som ikke længere er på de samme vilkår. Det har hele tiden været det centrale for Socialdemokratiet.

Derfor har vi i energiforligskredsen under energiforhandlingerne argumenteret for, at vi sådan set godt kunne se, at når man fremover skulle ud at bruge penge, så kunne man kun gøre det, hvis det var det bedste alternativ, og hvis der dermed var opbakning fra forbrugernes side. Det er det kompromis, vi har indgået, set med socialdemokratiske briller, og det er det kompromis, som vi ikke synes regeringen implementerer her, fordi man begynder at lave om på allerede eksisterende områder, hvor der er brugt penge, og hvor der er foretaget investeringer.

Spørgeren.

Tak. Jeg forstår godt, hvad det er, der er vigtigt for Socialdemokratiet i den her sammenhæng, men når man så læser aftaleteksten, må man jo også forstå, at det, der så er vigtigt for Socialdemokratiet, er noget, der ikke er kommet med i aftaleteksten, hvis det med nye og gamle områder og forskellen mellem disse er vigtigt for Socialdemokratiet. Det må så være det, ordføreren ikke har fået med i forhandlingerne om energiaftalen.

Så er der så lagt op til, at vi skal forhandle videre nu her frem mod den 1. januar 2019. Som det jo er beskrevet i aftalen, skal der være stop for nye bindinger. Hvor lang tid er det, at hr. Jens Joel egentlig forestiller sig, at man så skal forhandle, nu når der skal implementeres ny lovgivning, sådan at vi kan stoppe for nye bindinger i 2019, som er det, der står i aftaleteksten?

Ordføreren.

Jamen jeg forstår selvfølgelig godt, at regeringen i den her sammenhæng forsøger at sige: Der er ikke ret lang tid til 2019; derfor er I nødt til at acceptere det, vi har lagt frem, punktum. Men der er jo heller ikke ret meget tilbage af efteråret 2018, og i energiaftalen står der, at i efteråret 2018 skal vi have landet en aftale om overskudsvarme. Skulle jeg så sige, at regeringen springer fra energiforliget, medmindre den indkalder os mellem jul og nytår og finder en løsning på det?

Altså, det er jo totalt gak, hvis vi skal true hinanden med den deadline, som vi har sat op i forligskredsen, og sige, at så kan vi ikke længere forhandle det, så kan vi ikke blive enige, fordi vi har for travlt. Det er jo sådan set ikke os, der har været herrer over, hverken hvornår energiaftalen blev lavet, eller hvornår lovgivningen til at implementere energiaftalen er blevet sendt i høring eller er blevet færdiggjort eller i øvrigt er blevet kommenteret og fremsat i Folketingssalen.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til den socialdemokratiske ordfører. Ønsker flere at udtale sig? Det gør finansministeren, der også er fungerende minister på området.

Jeg har glædet mig til på et eller andet tidspunkt at få lov til at blande mig i energipolitik fra Folketingets talerstol. Hov. ( Den fungerende energi-, forsynings- og klimaminister taber nogle papirer, hvilket afstedkommer munterhed ). Der skal meget energi til at styre alle de papirer, jeg er nødt til at have med herop. Jeg håber egentlig, at vi kan tage det her i en ret åben tone, og så håber jeg at blive tilgivet, hvis jeg ikke kan helt så mange energipolitiske detaljer, som ordførerne kan.

Vi har sendt et brev ud til forligskredsen for netop at få lejlighed til at drøfte den situation, vi står i her. Jeg synes ikke, det er i overensstemmelse med almindelig forligsskik, som vi plejer at have det på Christiansborg, at en forligskreds, der har en aftale, nu ender med at stemme forskelligt på et lovforslag. Det synes jeg bare vi skal have en snak om. For hvad er forligsskikken på Christiansborg? Det er sådan set noget af det, der har været grundlaget for et godt og levende folkestyre igennem rigtig mange år, at man har accepteret, at man i forhandlinger bøjer sig mod hinanden, giver og tager lidt, finder et kompromis, som alle kan leve med, og så bakker man det op. Det er det, som vi oplever man ikke gør i den her sag.

Når der bliver henvist til forskellige ting i aftaleteksten, er det rigtigt, at der er flere ting, vi har snakket om man skulle nå i løbet af 2018, men der er en forskel, for for overskudsvarme var der ikke en model med en forhandling, der skulle være inden for en ramme af 100 mio. kr. Jeg kan godt på regeringens vegne love, at vi kan fremsætte en model, der udmønter lavere afgift på overskudsvarme inden for en ramme af 100 mio. kr., men der er bare ikke enighed om den; der er bare ikke enighed om den inden for forligskredsen, fordi det var en model, man skulle forhandle sig frem til. Derimod er den tekst, som blev læst op af hr. Mikkel Dencker, meget præcis, nemlig at partierne endvidere er enige om at sætte et stop for nye forbrugerbindinger i form af tilslutnings- og forblivelsespligt fra den 1. januar 2019. Det er ikke en forhandling, det er en helt klar aftaletekst om noget, der skal implementeres, og som i øvrigt fuldstændig ligger i tråd med de papirer, der blev udleveret i maj måned, efter hukommelsen den 18. maj, og som blev bekræftet i et forligskredsnotat i starten af september måned. Så der har ikke været nogen uklarhed om, hvad der skulle ske med forligsbindinger.

Sagen er, at der var et andet område, vi var uenige om, nemlig hvad der skulle ske med eksisterende forligsbindinger. Altså, skulle forlig på områder, hvor der i dag er en forligsbinding, ophæves, sådan at forbrugere, der i dag er bundet til fjernvarme, kunne gå et andet sted eller udskifte deres fjernvarmeforsyning med en anden varmeforsyning? Det anerkendte vi at vi ikke kunne opnå enighed om, og derfor valgte vi, at den del blev undersøgt nærmere. Og der er ikke taget nogen beslutning, og der bliver ikke holdt nogen pant på nogen partier om, hvad de måtte mene, når vi undersøgte det til bunds; det forhandler vi videre, når vi kommer dertil. Men på det her punkt, hvad der skal ske med nye forbrugerbindinger, var aftalen helt klar og helt i overensstemmelse med de notater, der var givet på forhånd. Det betød, at kommunerne rent faktisk har haft perioden, fra vi aftalte energiforliget i slutningen af juni måned, til nytårsaften til at vedtage nye forbrugerbindinger, hvis de måtte ønske det.

Hvis der er et område, hvor de er i tvivl om, hvorvidt der skulle være forbrugerbindinger for at sikre økonomi i et projekt, så har man kunnet gøre det helt frit og inden for rammerne af den aftale, vi har indgået. Det betyder, at kommunerne vel forhåbentlig har vurderet, om der er nogen af de områder, der i dag enten ikke har en forbrugerbinding eller har en frivillig forbrugerbinding, og der vil de lave en obligatorisk fremadrettethed. Det har de så at sige haft 6 måneder til at få på plads. Men aftaleteksten er ganske klar i den aftale, vi har indgået, nemlig at partierne er enige om at sætte stop for nye forbrugerbindinger i form af tilslutnings- og forblivelsespligt fra den 1. januar 2019, og det insisterer vi naturligvis på at gennemføre, heldigvis med opbakning fra Dansk Folkeparti og fra Det Radikale Venstre fremadrettet.

Så har der været en diskussion ved siden af, nemlig hvad det her så betyder i forhold til KommuneKredits lån på det her område, og så blev jeg meget glad, da jeg læste KommuneKredits eget høringssvar, hvor de på bunden af side 4 skriver, at KommuneKredit i forhold til det konkrete lovforslag vurderer, at ophævelsen af adgangen til at pålægge nye forbrugerbindinger ikke i sig selv ændrer på, at investeringer i kollektive varmeforsyninger udgør en offentlig opgave, som KommuneKredit kan yde finansiering til. Det betyder, at selv om vi vedtager lovforslaget her, så ændrer det ikke noget ved alle de lån, der er givet, for Kommunekredit kan fortsat give de lån. Der har været en usikkerhed, og det kender jeg ikke fra borgmesteren i Herning, men fra formanden for KommuneKredit – det er i øvrigt den samme person, så der kan godt være lidt spaltning i holdningerne en gang imellem – efter mange nøje diskussioner, og derfor er jeg også meget glad for, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet helt klart i deres høringsnotat siger, at de bemærker, at lovforslaget heller ikke ændrer på kommunernes adgang til at stille garanti for lån, uanset om det er lån i KommuneKredit eller i den private sektor.

Så for alle de eksisterende lån, der er, er der ikke nogen ændring. KommuneKredit har en løbende diskussion om, at de gerne vil have en sikkerhed for, at alle lån, de giver, altid er godkendt efter statsstøttereglerne. Et Folketing kan desværre ikke lave sådan en lovgivning, der var så enkel omkring det, for statsstøttereglerne er internationale og vurderes fælles i EU, og det er derfor ikke noget, vi kan lovgive om ved at sige, at ethvert lån ydet af KommuneKredit er inde for statsstøttereglerne. Men det, der er kernen her, og det, jeg bare gerne vil understrege så tydeligt, som jeg overhovedet kan, er, at det lovforslag, der vedtages om lidt, ikke ændrer ved KommuneKredits mulighed for at fastholde de lån, de allerede har givet.

Så ser jeg frem til, at vi kan mødes i starten af det nye år og få os en god og grundig drøftelse af, hvorledes forligsjura og forligsskik fremadrettet skal være her på Christiansborg. Jeg mener, at det er i strid med forligsaftalen, at man ikke stemmer for det her lovforslag, der så entydigt udmønter en meget, meget klar sætning i aftaleteksten. Men det ser jeg frem til at drøfte videre med forligskredsen, når vi får tid til at mødes i starten af 2019. Tak.

Tak. Der er korte bemærkninger. Den første spørger er hr. Jens Joel, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, og tak til finansministeren. Jeg glæder mig også til at drøfte forligsskik. Finansministeren havde jo nogle meget lange dage i juni omkring forhandlingerne her. Jeg tror heller ikke, at finansministeren er i tvivl om, hvad det var, Socialdemokratiet mente om, hvorvidt man skulle beskytte foretagne investeringer eller ej. Derfor kommer det også lidt bag på mig, at man nu gør det til et meget nyt spørgsmål.

Det kommer også lidt bag på mig, at man er overrasket over det her ved tredjebehandlingen, eller det var vel ved andenbehandlingen, at man var meget overrasket over det, al den stund at vi for en måned siden bad om at få det på et forligskredsmøde, fordi vi gerne ville drøfte det. Når man så fra regeringens side vælger at sige, at nå, der har vi en uenighed, det må vi snakke om, så må vi finde ud af det, tænkte jeg: Fint, det er vel sådan, man gør i en forligskreds. Da vi så havde næste forligskredsmøde, var meldingen: Det tror vi ikke længere er nødvendigt, nu går vi i Folketingssalen.

Så jeg synes da, vi skal have en drøftelse af, hvordan man behandler forligsparter, som både handler om, at man skal stå ved det, man har aftalt, men at man jo også skal finde hinanden de steder, hvor man ikke er enige. Og hvis vi skal begynde at implementere så tekstnært, altså at hvis man skriver én linje i et energiforlig ind i lovgivning, så skal dem, der har været med i energiforliget, stemme for hele lovgivningen, så ender vi et helt, helt andet sted end det, der egentlig var tiltænkt med forligskredsen.

Ministeren.

Selvfølgelig kan man ikke tage én linje og sætte ind i et hvilken som helst lovforslag og sige, at nu skal man stemme for. Men det er jo heller ikke det, der er kernen, hr. Jens Joel. Altså, kernen her er egentlig ikke kompliceret. Der er halvanden sætning i aftalen på side 11, der siger:

»Parterne er endvidere enige om at sætte et stop for nye forbrugerbindinger i form af tilslutnings- og forblivelsespligt fra 1. januar 2019.«

Det er det, som I nu vælger ikke at stemme for. Forskellen er jo, at med hensyn til andre dele af den her aftale var vi uenige om, hvilken model vi skulle vælge, og sagde derfor, at det skulle forhandles. Og der må vi bare erkende, og sådan kan det jo gå en gang imellem, at forhandlingerne trak længere ud end det, vi regnede med. Jeg er faktisk personligt overrasket over, at det, jeg troede der var opbakning til omkring overskudsvarme – for jeg troede egentlig, at modellen lå rimelig klar – vælger man så ikke længere at ville bakke op om. Regeringen er stadig væk parat til at fremsætte et forslag i Folketingssalen, der udmønter de 100 mio. kr. præcis efter de ting, vi snakkede om i sommer. Men på det her punkt er der ikke en fortolkningsmulighed. Der er en meget klar sætning, det har vi skrevet et lovforslag om, og det regner vi med bliver vedtaget lige om lidt.

Spørgeren.

Ja, altså, jeg er med på, at regeringen stadig væk synes, at regeringens forslag om overskudsvarme er det rigtige. Forskellen på den sag og så den her sag er, at i tilfældet med overskudsvarmen har regeringen ikke et flertal, for der er DF faktisk enig med oppositionen i, at det forslag, regeringen har lagt frem, ikke er godt nok. Det er vel derfor, det ikke er endt i salen, for der kan man ikke skyde sig igennem teltet, og det synes jeg ikke der er nogen grund til at vi skal gøre på et område, hvor vi ellers arbejder tæt og tillidsfuldt sammen.

Så jeg synes sådan set, at hvis finansministeren gerne vil diskutere forligsskik, kunne vi jo tage en reel drøftelse af de uenigheder, der har været. Men i stedet for sender man nu et brev om, at man gerne vil snakke med os i januar, og at man i øvrigt forstår, at vi har tænkt os at stemme for, fordi sådan må det være. Det kan vi selvfølgelig ikke stille op til. Vi forventer, at der bliver taget hånd om de bekymringer, der er ude i landet, og vi forventer i substansen, at det, der er det vigtige, er, at man ikke bringer allerede eksisterende og foretagne investeringer i fare. Det er det, høringsparterne siger der er risiko for.

Ministeren.

Men uanset hvor mange gange hr. Jens Joel gentager en påstand, bliver den ikke mere rigtig. Der er ingen forøget fare for allerede foretagne investeringer. Der er jo altid en fare ved investeringer, men det her lovforslag ændrer ikke ved situationen for KommuneKredit, det ændrer ikke ved muligheden for, at de kan fastholde de lån, de allerede har givet. Der er ingen ændring i det her lovforslag på det punkt.

Derfor er vurderingen jo, at for overskudsvarme er der en model. Der er en model fra regeringen, der holder sig inden for de 100 mio. kr., der er afsat, og andre modeller, der ikke holder sig inden for det beløb. Vi har afsat pengene fra 2020, og jeg er ret sikker på, at det vil kunne lykkes at finde en model og ændre lovgivningen, sådan at de penge kan komme i spil fra 2020. Jeg havde gerne set, at det var sket allerede nu, og jeg vil gerne lægge mig i selen for, at vi finder en model i starten af 2019, så vi hurtigst muligt kan komme videre. Men vi bliver nødt til at snakke med hinanden om, hvorvidt man kan være med i et forlig og så stemme imod eller stemme gult til forslag, der så klart og entydigt udmønter forliget.

Den næste spørger er hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Jamen jeg ser meget frem til det møde i januar om forligsskik, og jeg synes, det ville være rigtig fint, hvis vi til det møde kunne få et notat om, hvad der skete, da vi havde det kystnære vindmølleudbud, hvor seriøse firmaer i meget lang tid havde forberedt sig på at komme med en god pris; den slags koster det en del millioner at gøre sig skarp til at komme med et bud på, da det er en milliardinvestering. Men så oplevede man, at en klima- og energiminister i den tidligere rene Venstreregering gik ud og såede tvivl om, om det udbud ville blive gennemført, og om man ville indgå en kontrakt. Prøv lige at lave et notat på det forløb, så vi kan tage det med, hvis vi skal snakke om, hvordan man overholder aftaler. Det synes jeg er enormt væsentligt.

Så har vi også før oplevet, at der lige pludselig opstod det, at nogen ville lave et teknologineutralt udbud, men som ikke lige var det, som stod i den gamle energiaftale, og at man så modellerede den eksisterende aftale, fordi man havde et flertal for at lave noget andet. Så der er sådan set eksempler på, at aftaler ikke overholdes. Og så synes jeg, det er rigtig godt, at Jens Joel har bragt det her problem, vi har med overskudsvarme, frem, hvor vi ikke er kommet frem til en løsning. Kan ministeren ikke se, at regeringen selv har nogle væsentlige problemer med at overholde aftaler?

Ministeren.

Regeringen overholder aftalen fuldstændigt. Vi havde indkaldt til de forhandlinger med henblik på at få lavet en løsning i efteråret 2018. Vi kan jo ikke tvinge partierne til at acceptere en løsning, vi ikke har aftalt på forhånd. Men igen: Der er en forskel. På overskudsvarmen skulle der findes en løsning. På stop for forbrugerbindinger sagde hr. Søren Egge Rasmussen og Enhedslisten ja til den tekst, der var i aftalen – en meget, meget klar tekst. Jeg tager i øvrigt gerne en snak omkring de kystnære havvindmøller, for den daværende energiminister rejste helt ifølge almindelig forligsskik en diskussion om, hvorvidt man skulle ændre et forlig. Det må man jo gerne gøre. Man må gerne drøfte, hvorvidt et forlig skal ændres. Og jeg havde gerne set, at man havde flyttet de kystnære havvindmøller længere væk fra land, særlig set i lyset af hvilket prisfald vi har fået på havvindmøller i den seneste tid. Det havde jeg gerne set, så de ikke kom til at stå så tæt på Vestkysten der, hvor de nu bliver opført. Det kunne vi ikke ændre, altså stillede vi ikke noget ændringsforslag om det. Vi levede op til almindelig forligsskik, og det ville jeg egentlig synes det ville klæde Enhedslisten også at gøre i den her sag.

Spørgeren.

Det, der gjorde, at vi endte der, var, at De Konservative stod fast på, at det udbud, man var midt i, skulle gennemføres. Så tak til De Konservative for det, som ikke gjorde det muligt, at Venstre kunne bryde et forlig, midt i at man sådan set afholdt et offentligt udbud, som det er meget dyrt at gennemføre. Først havde man lavet en stor vvm-undersøgelse, og derefter var der en række firmaer, som gjorde sig klar til at komme med en pris, og det endte så med at være en lav pris. Jeg synes, at ministeren fuldstændig underkender den millionudgift, man kan have i forbindelse med at gøre sig klar til et sådant udbud. Det er jo ikke noget, det skal ende ud i igen. Så derfor ser jeg frem til, at vi får det møde, hvor man kan diskutere god forligsskik, så der er opbakning bag energiforliget.

Ministeren.

Jeg kan godt forstå, at Enhedslisten har lyst til at snakke om en anden sag end den, der ligger her. For sagen her er, at der ligger en meget klar aftaletekst, nemlig at parterne forpligter sig til, at vi skal stoppe med nye forbrugsbindinger fra den 1. januar 2019. Og hvis Enhedslisten gør, som de har tilkendegivet, vil de lige om lidt lade være med at stemme for noget, der helt klart udmønter en aftale. Det er bare i strid med den måde, vi normalt overholder forligsbindinger på, og derfor har energi-, forsynings- og klimaministeren og jeg indkaldt til møde i januar måned, hvor vi skal drøfte, hvordan vi sikrer, at vi fremadrettet har en ens forståelse af, hvordan man overholder de aftaler, vi indgår på energiområdet.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til finansministeren.

Ønsker flere at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse. Og vi giver lige lidt ekstra tid af hensyn til de tililende ærede medlemmer.

Afstemningen er sluttet.

For stemte 60 (DF, V, LA, RV og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 47 (S, EL, ALT og SF).

Lovforslaget er vedtaget og vil blive sendt til statsministeren.