Det næste punkt på dagsordenen er:

31) 1. behandling af lovforslag nr. L 96:

Forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed. (Frihedsberøvelse).

Af justitsministeren (Søren Pape Poulsen).

(Fremsættelse 14.11.2018).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Lars Aslan Rasmussen som ordfører for Socialdemokratiet. Værsgo.

Med det her lovforslag bringer vi politiloven i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions begreb om frihedsberøvelse. Det betyder f.eks., at et såkaldt optisk følge efter en konkret vurdering ikke vil være frihedsberøvelse. Optisk følge indebærer, at politiet følger en gruppe af personer fra et sted til et andet, mens politiet omslutter personerne. Hvis politiet omslutter personerne, kan de ikke forlade følget – det såkaldte optiske følge.

I forbindelse med en sag, hvor politiet havde grebet ind i et opløb ved en gadefest, udtalte Højesteret i februar 2018, at politiets indgreb i form af et optisk lukket følge i politilovens forstand havde karakter af frihedsberøvelse. Højesteret udtalte dog samtidig, at der ifølge Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ikke var tale om frihedsberøvelse. Det er denne forskel, som lovforslaget har til formål at udligne.

Vi vil sørge for, at politiloven får samme frihedsrettighedsbegreb som det, der følger af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. På den baggrund kan jeg meddele, at Socialdemokratiet støtter lovforslaget.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Så er det hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Efter vores mening er det et ganske lille forslag, der kommer her fra justitsministeren, og som jo handler om, kan man sige, ensarte det, der er i politiloven, med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i forhold til optisk følge og i forhold til frihedsberøvelse. Det tager udgangspunkt i en konkret sag og i en dom, som Højesteret jo er kommet med, hvor man er nået frem til, at i politilovens forstand var der tale om frihedsberøvelse, men det var der ikke ifølge Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det søger man så at bringe overens ved at rette politiloven til, så det fremadrettet er sådan, at optisk følge og lukket optisk følge ikke har karakter af frihedsberøvelse.

Man kan diskutere, hvor stor en forskel det så vil gøre ude i virkeligheden for de folk, der skal arbejde med det. Jeg skal ikke gøre mig selv til ekspert på det her spørgsmål. Mit bud vil være, at den effekt, det vil have, vil være relativt begrænset langt hen ad vejen. Men hvis det betyder, at man på den her måde kan tage et skridt mere inden for konventionen, gøre politiets arbejde en lille smule nemmere, jamen så slår vi da til og siger: købt – og så støtter vi det.

Så vi har tænkt os at stemme for regeringens lovforslag. Tak.

Tak til hr. Peter Kofod. Den næste i rækken er hr. Preben Bang Henriksen, Venstre. Værsgo.

Tak. Jeg skal indledningsvis sige, at jeg tillige taler på vegne af Det Konservative Folkeparti. Det er jo sådan for partier med knap så mange folketingsmedlemmer, at det kan være svært at være overalt til møder her på Christiansborg – så derfor.

Ja, det er ikke verdens største forslag, vi har på bordet i dag. Det drejer sig om, hvorvidt en politihandling kan karakteriseres som en frihedsberøvelse eller ej med deraf følgende forpligtelser for politiet. Der har åbenbart været en højesteretsdom, der har fortolket et begreb, der hedder optisk følge, altså den måde, politiet følger nogle demonstranter på, i retning af, at det var en frihedsberøvelse i politilovens forstand, men ikke i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions forstand.

Jeg tror, de fleste er stået af på det her tidspunkt. Men jeg kan i hvert fald trøste de folk, det måske ikke står lysende klart for, med at sige, at det, vi gør, er, at vi retter os ind efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og det plejer der i hvert fald at være et stort flertal i Folketinget for. Det betyder, at et optisk følge ikke vil være en frihedsberøvelse, og det tror jeg nok bl.a. medfører, at politiet sparer en masse tid til registrering og andre ting i den retning.

Så jeg skal ikke gøre det længere end at sige, at Venstre fuldt ud kan støtte forslaget.

Tak til Venstres ordfører. Så er det fru Rosa Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. I oktober 2014 gennemførte politiet et lukket optisk følge omkring en reclaimed street-demonstration i København. Politiet omringede demonstrationen, der bestod af et par hundrede demonstranter, og førte dem fra Strøget til Nørrebro i en halvanden time lang politiaktion.

I februar i år vandt Københavns Politi så en sag ved Højesteret. Højesteret bestemte, at det var fuldt lovligt, da politiet omringede en gruppe på et par hundrede, der lavede larm og ballade i Københavns indre by. Politiet forhindrede menneskene i gruppen i at forlade stedet og forhindrede dem i at gå derhen, hvor de ville. I en halvanden time lang politiaktion blev de unge ført fra Strøget og ud på Nørrebro, mens de var omringet af politi. Politiet vandt retssagen, for Højesteret slog fast, at den her politiaktion var lovlig.

På politisprog hedder det anvendte magtmiddel: lukket optisk følge. Jeg ville kalde det en frihedsberøvelse, for hvis de unge mennesker den nat var berøvet deres frihed til at gå, hvorhen de ville, så synes jeg, at det er mærkeligt at kalde det noget andet end en frihedsberøvelse. Selv om Højesteret nåede frem til, at politiaktionen var lovlig, så slog landets øverste domstol også fast, at der altså her var tale om en frihedsberøvelse ud fra politilovens definition.

Hvis man så derimod kigger på Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, var politiaktionen i oktober 2014 ikke frihedsberøvelse, mente Højesteret, som henviste til en dom fra Strasbourg i sagen Austin mod Storbritannien om tilbageholdelse af omkring 1.500 mennesker på Oxford Circus i London tilbage i 2001. Så selv om Københavns Politi fik medhold i, at politiaktionen var lovlig, så gik dommen politiet imod på den måde, at Højesteret slog fast, at der altså her var tale om en frihedsberøvelse ifølge dansk lovgivning, nemlig politiloven.

Nu kommer regeringen så og vil lave loven om, så Højesteret ikke fremover i en tilsvarende sag vil kalde politiaktionen for frihedsberøvelse. Når myndighederne taber en sag i Højesteret, kan man bare lave loven om.

Nu er der jo ingen, der siger, at menneskerettighederne i Danmark skal begrænses til, hvad der står i menneskerettighedskonventionen. Intet – og jeg mener intet – forhindrer os herinde i Folketinget i at give borgerne flere rettigheder end det minimumsgrundlag, der er beskrevet i konventionen, for det er det, konventionen er: et minimumsgrundlag, som gælder for borgerne i alle Europarådets 47 medlemsstater. Vi kan med andre ord godt definere noget som frihedsberøvelse, selv om Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg siger, at det ikke er frihedsberøvelse i konventionens egentlige forstand.

Så lad os lige prøve at se situationen for os: 200-300 unge bliver omringet af politiet og i mere end en time ført langsomt væk fra stedet i samlet flok, mens politiet forhindrer dem i at forlade gruppen. Man kan altså ikke forlade gruppen, hvis det er det, man ønsker. Kan man så bevæge sig frit? Nej, det kan man ikke. Kan man gå, hvorhen man vil? Nej, det kan man ikke. Er man så berøvet sin frihed? Ja, det er man. I helt bogstaveligste forstand er der altså tale om en frihedsberøvelse.

Jeg kan komme med mange andre forskellige kreative eksempler på det her, og man kan jo også for politiaktioner finde på mange kreative betegnelser, f.eks. lukket optisk følge. Det ændrer bare ikke på, at der er tale om en frihedsberøvelse.

Tidligere folketingsmedlem Bjørn Elmquist var advokat for 18 af klagerne i sagen tilbage fra 2014. Efter Højesterets afgørelse i februar i år, sagde han til information, og jeg citerer: Det er ikke et optisk følge. Det er en anholdelse, hvor folk flyttes fra et sted til det andet.

Det gav Højesteret ham ret i i februar. Og den retstilstand, som var gældende i februar, ja, den ønsker vi i Enhedslisten at fastholde. Lukket optisk følge er det samme som en frihedsberøvelse, og vi stemmer derfor imod det her lovforslag.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Lars Aslan Rasmussen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Ja, og det er bare, fordi ordføreren kaldte Reclaim the Streets for en gadefest. Det får mig til at tænke på, hvor meget ordføreren kommer fra København. Kan ordføreren så ikke bekræfte, at den type aktioner er hærværk, altså at der er tale om meget, meget grov hærværk – gang på gang – og ikke bare en gadefest?

Ordføreren.

Om Reclaim the Streets er hærværk? Jeg kan da ikke lige forholde mig til alle mulige bestemte Reclaim the Streets-aktioner. De har da sikkert haft alle mulige forskellige udtryk, og nogle af dem har sikkert været gadefester, mens nogle af dem sikkert har været hærværk. Det er sådan, at hvis der er blevet smadret ting, er der selvfølgelig tale om hærværk; det er jeg slet ikke uenig med ordføreren i. Hvis der er blevet smadret ting, er det hærværk, og hvis der er blevet malet graffiti, er det hærværk. Det er jeg da enig med hr. Lars Aslan Rasmussen i.

Det er bare ikke det, lovforslaget handler om. Lovforslaget handler om frihedsberøvelse.

Hr. Lars Aslan Rasmussen.

Det er jeg med på det handler om, men ordføreren kalder det en gadefest, selv om ordføreren udmærket godt ved, at der har været så meget hærværk fra den her gruppes side – så det er, som om det er et voldsomt overgreb fra politiets side at tilbageholde nogle af de her. Jeg synes bare, at man skal lade være med at kalde det for en gadefest, men kalde det, hvad det er: autonome, der med vilje laver hærværk og smadrer flere bydele i København. Og det ved ordføreren jo godt er korrekt.

Så er det ordføreren.

Jeg har personligt deltaget i Reclaim the Streets-aktioner, som har været fester, hvor der ikke har været hærværk. Så er jeg med på, at Reclaim the Streets måske er et begreb eller et navn på en bestemt aktionsform, som er blevet brugt mange gange. Men jeg synes, det er forkert at sige, at det alt sammen har været hærværk. Jeg vil sige, at en stor del af det også har været gadefester – det er i hvert fald det, jeg personligt har deltaget i; jeg har ikke selv deltaget i noget, der har været hærværk, kan jeg så forsikre hr. Lars Aslan Rasmussen om.

Tak til ordføreren. Den næste i rækken er fru Christina Egelund, Liberal Alliance. Værsgo.

Mange tak. Det lovforslag, som vi behandler her, ændrer frihedsberøvelsesbegrebet i politiloven, således at det fremadrettet kommer i sync med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og det er jo sådan set meget godt, at vi sikrer os, at vores lovgivning er lige præcis i sync med konventionen. Det betyder helt konkret bl.a., at det fremover vil være muligt for politiet at benytte sig af det, som man kalder et lukket optisk følge i forbindelse med demonstrationer, uroligheder i forbindelse med fodboldkampe og sådan noget der, vel at mærke, uden at der er tale om frihedsberøvelse efter politiloven.

I Liberal Alliance er vi positive over for lovforslaget. Lukket optisk følge er et effektivt redskab for politiet, når de skal gribe ind over for uroligheder og potentielt farlige situationer. Jeg tror, vi alle sammen har hørt om uroligheder i gaderne og potentielt farlige situationer, for det er sådan noget, der sker, og når det sker, er det sådan set meget godt, at politiet har de redskaber, som skal til for at skabe ro i gaderne og dermed sikkerhed for borgerne igen. Liberal Alliance støtter lovforslaget.

Tak til fru Christina Egelund. Så er det hr. René Gade, Alternativet. Værsgo.

Vi vil altid gerne gå forrest i Alternativet, hvis vi går forrest med noget, vi synes er godt for Danmark, og som er godt generelt, også globalt. Menneskerettighederne er derfor meget, meget afgørende for os, og normalt kunne jeg derfor også godt holde en tale, hvor jeg var meget skarp på, at vi ikke bare skulle tage til takke med de europæiske menneskerettigheder, altså Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol standarder. Men i det her tilfælde har vi diskuteret det grundigt i gruppen, og vi er ikke endt med at være fuldstændig afklaret med, om vi kan være for forslaget endnu, men jeg er meget, meget positiv over for intentionen. For helt ned til det sådan lavpraktiske, hvordan det her kommer til at fungere, er det min forståelse, at man netop har muligheden for at slå ring om en urolighed. Det vil man have, ligegyldigt om man siger ja til det her forslag eller ej. Men hvis man siger ja til det her forslag, har man så muligheden for at sige, at politiet ikke behøver at gå ind til hver enkelt borger, der er i den her ring, og finde ud af, hvad vedkommende hedder, og gøre opmærksom på, at man nu frihedsberøver, eller hvad man nu siger i den situation – jeg er ikke klar over, hvad politibetjenten siger til den enkelte – og så flytte de borgere, der skaber uroligheder.

Hvis vi gør det her og siger ja til det her, er det min forståelse, at man netop kan flytte den menneskemængde, stor eller lille, væk fra området, hvor der er problemer, til et sted, hvor man så kan lade borgerne gå igennem. Og der er det rigtigt, at de jo med mit sprog også er frihedsberøvet i den periode, de er der, men det er jo så juridisk, vi kan tage den diskussion, og det er jeg ikke juridisk skarp nok til. Pointen for os i Alternativet, hvis vi vælger at sige ja til det her – og det er vi som sagt ikke afklarede på endnu – er, at det måske faktisk også er bedre for borgerne, at de ikke skal bruge de 1½ time ekstra på, at politiet går rundt og tjekker hver enkelt, men politiet i stedet for kan flytte personerne væk og skabe sikkerhed i det område, hvor man er. Hvis man så efterfølgende finder ud af, at der har været tale om, at det her rent faktisk var frihedsberøvelse, eller at man har holdt for længe på borgerne, vil politiet jo til enhver tid skulle stilles til ansvar for den bedømmelse, man har lavet af situationen. Og det er faktisk også det, vi læser i forslaget, nemlig at det så fremadrettet vil være den enkelte hændelse, der ligesom definerer, om det her er frihedsberøvelse, og om det er det, vi så giver lov til fra nu af, altså hvor vi følger den Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og at vi må flytte den her mængde væk til en mere sikkert sted, uden at vi kalder det frihedsberøvelse. Og på den måde kan det set med de positive briller altså blive en forbedret praksis for både politiet og borgerne.

Det er det, der gør, at jeg hælder til, at vi er positive over for forslaget og siger ja, men vi må også kigge høringssvarene rigtig godt i igennem og se, om man kan forestille sig, at politiet begynder at misbruge den her udstrakte hånd, som giver dem mere frihed, og kan handle mere både effektivt og måske fornuftigt i de her situationer. Der står jeg i et dilemma, for i Alternativet siger vi altid, at vi skal have tillid til vores institutioner, vi skal have tillid til vores offentligt ansatte, og der må jeg også bare gå ud fra, at politiet naturligvis bruger det her mandat så fornuftigt og ordentligt som overhovedet muligt. Men vi skal sikre, at man ikke kommer til at misbruge mandatet. Det kunne jeg ikke forestille mig man gjorde, men det er noget af det, vi lige skal se på i udvalgsarbejdet, altså om der er risiko for en glidebane. Men overordnet set er vi positive.

Tak til hr. René Gade. Så er det fru Lotte Rod, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Med det her lovforslag kommer politiloven i overensstemmelse med den europæiske menneskerettighedskonvention, og det lyder jo godt i radikale ører. Så selv om man egentlig kan sige, at det på indholdet jo sådan set godt kunne skurre lidt i mine ører, at der her er mindre retssikkerhed forbundet med, at det jo ikke længere vil blive betragtet som frihedsberøvelse, synes jeg, det er vigtigt at vi følger Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Jeg vil bare slutte med at sige, at det da ville være dejligt, hvis regeringen altid så effektivt sørgede for, at Danmark følger menneskerettighederne.

Tak til fru Lotte Rod. Så nåede vi til hr. Karsten Hønge.

Begrebet frihedsberøvelse skal betyde det samme i lovens forstand og i forhold til menneskerettighederne. Og der kan være sådan særlige udfordringer i, hvordan politiet skal håndtere større grupper af mennesker, og derfor kan SF se nogle gode intentioner i lovforslaget.

Vi kan også læse, at Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis på området skrives direkte ind i lovteksten, samt at man sikrer en grundig vejledning til politiet i, hvordan bestemmelsen i EMRK skal fortolkes og håndteres i praksis.

SF støtter i princippet lovforslaget, men vi vil afvente udvalgsbehandlingen, herunder hvordan man håndterer høringssvarene fra Institut for Menneskerettigheder.

Tak til hr. Karsten Hønge. Så er vi sådan set nået til justitsministeren i det her spørgsmål. Værsgo.

Tak for modtagelsen af lovforslaget. Formålet er jo at sidestille frihedsberøvelse efter politiloven med frihedsberøvelse efter den europæiske menneskerettighedskonvention. Det er ikke hensigtsmæssigt, at der i dag er en forskel mellem de to. En konsekvens af denne forskel er, at et optisk følge ikke er frihedsberøvelse efter menneskerettighedskonventionen, men er det efter politiloven.

Det er min holdning, at politiet skal have de bedst mulige indgrebsmuligheder. Optisk følge er et centralt redskab for politiet, når der skal gribes hurtigt og effektivt ind over for uroligheder. Hvis optisk følge anses som frihedsberøvelse, skal politiet identificere og registrere de tilstedeværende. Det er forudsætningen for, at den, der har været frihedsberøvet, kan få prøvet sin sag ved domstolene eller få behandlet en klage over politiet.

Men hvis alle i et optisk følge skal registreres, vil det jo kunne betyde, at indgrebet varer længere tid, end det er nødvendigt. Indgrebet risikerer samtidig at miste sin effektivitet, fordi politiets registrering af de tilstedeværende vil gøre indgrebet administrativt og tidsmæssigt tungt. Det ville kunne føre til, at politiet i en række situationer ville være nødt til at bruge andre og mere voldsomme magtmidler, f.eks. gas eller lignende. Husk på, at vi taler om uroligheder, hvor der f.eks. begås omfattende hærværk, kastes med sten, flasker eller lignende mod politiet. Politiet skal i disse situationer ofte inden for kort tid iværksætte indgreb, der kan sætte en stopper for urolighederne.

Jeg ønsker som sagt, at politiet har de bedste muligheder for at gribe ind over for sådanne uroligheder, og det forhold, at et optisk følge i dag er frihedsberøvelse efter politiloven, men ikke efter menneskerettighedskonventionen, er uhensigtsmæssigt, og det er den forskel, vi nu udligner. Tak.

Tak til justitsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Der er ingen indsigelse.

Det er vedtaget.