Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 95
Offentligt
2011010_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
5. februar 2019
Strafferetskontoret
Mads Møller Langtved
2019-0037-0054
995367
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 6 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven (L 95), som Folketingets Retsudvalg har stillet til
justitsministeren den 28. januar 2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Marie Krarup (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Mads Møller Langtved
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 95 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om, hvor meget en dansk person skal vide om en person fra en fremmed efterretningstjeneste for at kunne blive straffet for samarbejde, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 6 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (L 95):
”Der skal være tale om, at den danske person ved, at der er tale
om en person ansat i en fremmed efterretningstjeneste, for at
man kan blive straffet for samarbejde - Hvor meget skal man
vide?
-Skal personen fra den fremmede efterretningstjeneste have vist
sit ansættelsesbrev eller sin sidste lønseddel fra efterretningstje-
nesten?
-Er det tilstrækkeligt at vedkommende har nævnt i en bisætning,
at vedkommende arbejder sammen med statslige tjenester?
-Er det tilstrækkeligt, at vedkommende har en stilling, hvor nor-
mal viden og fornuft tilsiger andre, at man ikke kan have den
stilling uden at arbejde sammen med landets efterretningstjene-
ste (f.eks. diplomatiet, udenrigsjournalistik, militære poster i ud-
landet, høje poster i virksomheder i udlandet med gode kontak-
ter til hjemlandets politiske ledere)?
-Er det tilstrækkeligt, at den danske eller en allieret efterretning-
stjeneste formoder, at vedkommende er efterretningsagent?”
Svar:
1.
For så vidt angår de betingelser, der skal være opfyldt, for at der vil kunne
straffes for ulovlig påvirkningsvirksomhed efter den foreslåede bestem-
melse i straffelovens § 108, henvises til Justitsministeriets besvarelse af 31.
januar 2019 af spørgsmål nr. 35 vedrørende lovforslaget, der indeholder en
nærmere redegørelse for både de objektive betingelser (f.eks. kravet om
samarbejde
med en
fremmed efterretningstjeneste)
og de subjektive betin-
gelser (kravet om forsæt i relation til samtlige objektive momenter, der kon-
stituerer forbrydelsen) for at ifalde straf.
2.
For så vidt angår de eksempler, der beskrives i spørgsmålet, bemærkes
det, at der – for at de objektive betingelser for at ifalde straf er opfyldt – skal
være tale om, at gerningsmanden har hjulpet eller sat en
fremmed efterret-
ningstjeneste
i stand til at virke inden for den danske stats område ved at
have
samarbejdet
med den fremmede efterretningstjeneste om at udøve på-
virkningsvirksomhed med henblik på at påvirke beslutningstagning eller
den almene meningsdannelse.
Hvis de objektive betingelser for at ifalde straf efter den foreslåede bestem-
melse i straffelovens § 108 er til stede, bliver spørgsmålet, om gerningsman-
den har haft det fornødne forsæt i relation til samtlige objektive momenter i
bestemmelsen, herunder at der har været tale om et
samarbejde
med en
fremmed efterretningstjeneste.
2
L 95 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om, hvor meget en dansk person skal vide om en person fra en fremmed efterretningstjeneste for at kunne blive straffet for samarbejde, til justitsministeren
Justitsministeriet har forstået de anførte eksempler således, at det er lagt til
grund, at de objektive betingelser er opfyldt – herunder at ”den danske per-
son” har samarbejdet med en person fra en fremmed efterretningstjeneste
om at udøve påvirkningsvirksomhed – og at der således ønskes en vurde-
ring af den pågældendes forsæt i relation til betingelsen om, at der skal være
tale om en
fremmed efterretningstjeneste.
I eksempel 1, hvor en agent fra en fremmed efterretningstjeneste har vist sit
ansættelsesbrev eller sin sidste lønseddel fra den fremmede efterretningstje-
neste til den danske person, må det formodes, at den pågældende har til-
strækkelig viden om, at der er tale om en person, der arbejder for en frem-
med efterretningstjeneste.
For så vidt angår eksempel 2 bemærkes det, at der i den situation, hvor en
person, der arbejder for en fremmed efterretningstjeneste, alene har nævnt i
en bisætning, at vedkommende arbejder sammen med
statslige
tjenester,
ikke som udgangspunkt vil være tale om, at den danske person har viden
om, at der er tale om en person, der arbejder for en fremmed
efterretnings-
tjeneste.
For så vidt angår eksempel 3, hvor personen, der arbejder for en fremmed
efterretningstjeneste, har en stilling, hvor normal viden og fornuft tilsiger
andre, at man ikke kan have den stilling uden at arbejde sammen med lan-
dets efterretningstjeneste, bemærkes det, at vurderingen af den danske per-
sons forsæt vil afhængige af de nærmere omstændigheder i sagen, herunder
hvad den pågældende faktisk havde
tænkt og indset.
I den forbindelse be-
mærkes det, at det ikke er tilstrækkeligt for at ifalde straf efter straffelovens
§ 108, hvis den danske person alene
burde have vidst,
at vedkommende sam-
arbejdede med efterretningstjenesten (uagtsomhed).
For så vidt angår eksempel 4 bemærkes det, at en dansk eller en allieret ef-
terretningstjenestes formodning om, at en person, der arbejder for en frem-
med efterretningstjeneste, er efterretningsagent, ikke har betydning for den
danske persons eventuelle forsæt til at samarbejde med den fremmede efter-
retningstjeneste.
3