L 95 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om, hvor meget en dansk person skal vide om en person fra en fremmed efterretningstjeneste for at kunne blive straffet for samarbejde, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 95
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

5. februar 2019

Strafferetskontoret

Mads Møller Langtved

2019-0037-0054

995367

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 6 vedrørende forslag til lov om

ændring af straffeloven (L 95), som Folketingets Retsudvalg har stillet til

justitsministeren den 28. januar 2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

Marie Krarup (DF).

Søren Pape Poulsen

Mads Møller Langtved

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 95 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om, hvor meget en dansk person skal vide om en person fra en fremmed efterretningstjeneste for at kunne blive straffet for samarbejde, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 6 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om ændring af straffeloven (L 95):

”Der skal være tale om, at den danske person ved, at der er tale

om en person ansat i en fremmed efterretningstjeneste, for at

man kan blive straffet for samarbejde - Hvor meget skal man

vide?

-Skal personen fra den fremmede efterretningstjeneste have vist

sit ansættelsesbrev eller sin sidste lønseddel fra efterretningstje-

nesten?

-Er det tilstrækkeligt at vedkommende har nævnt i en bisætning,

at vedkommende arbejder sammen med statslige tjenester?

-Er det tilstrækkeligt, at vedkommende har en stilling, hvor nor-

mal viden og fornuft tilsiger andre, at man ikke kan have den

stilling uden at arbejde sammen med landets efterretningstjene-

ste (f.eks. diplomatiet, udenrigsjournalistik, militære poster i ud-

landet, høje poster i virksomheder i udlandet med gode kontak-

ter til hjemlandets politiske ledere)?

-Er det tilstrækkeligt, at den danske eller en allieret efterretning-

stjeneste formoder, at vedkommende er efterretningsagent?”

Svar:

For så vidt angår de betingelser, der skal være opfyldt, for at der vil kunne

straffes for ulovlig påvirkningsvirksomhed efter den foreslåede bestem-

melse i straffelovens § 108, henvises til Justitsministeriets besvarelse af 31.

januar 2019 af spørgsmål nr. 35 vedrørende lovforslaget, der indeholder en

nærmere redegørelse for både de objektive betingelser (f.eks. kravet om

samarbejde

med en

fremmed efterretningstjeneste)

og de subjektive betin-

gelser (kravet om forsæt i relation til samtlige objektive momenter, der kon-

stituerer forbrydelsen) for at ifalde straf.

For så vidt angår de eksempler, der beskrives i spørgsmålet, bemærkes

det, at der – for at de objektive betingelser for at ifalde straf er opfyldt – skal

være tale om, at gerningsmanden har hjulpet eller sat en

fremmed efterret-

ningstjeneste

i stand til at virke inden for den danske stats område ved at

have

samarbejdet

med den fremmede efterretningstjeneste om at udøve på-

virkningsvirksomhed med henblik på at påvirke beslutningstagning eller

den almene meningsdannelse.

Hvis de objektive betingelser for at ifalde straf efter den foreslåede bestem-

melse i straffelovens § 108 er til stede, bliver spørgsmålet, om gerningsman-

den har haft det fornødne forsæt i relation til samtlige objektive momenter i

bestemmelsen, herunder at der har været tale om et

samarbejde

med en

fremmed efterretningstjeneste.

Justitsministeriet har forstået de anførte eksempler således, at det er lagt til

grund, at de objektive betingelser er opfyldt – herunder at ”den danske per-

son” har samarbejdet med en person fra en fremmed efterretningstjeneste

om at udøve påvirkningsvirksomhed – og at der således ønskes en vurde-

ring af den pågældendes forsæt i relation til betingelsen om, at der skal være

tale om en

fremmed efterretningstjeneste.

I eksempel 1, hvor en agent fra en fremmed efterretningstjeneste har vist sit

ansættelsesbrev eller sin sidste lønseddel fra den fremmede efterretningstje-

neste til den danske person, må det formodes, at den pågældende har til-

strækkelig viden om, at der er tale om en person, der arbejder for en frem-

med efterretningstjeneste.

For så vidt angår eksempel 2 bemærkes det, at der i den situation, hvor en

person, der arbejder for en fremmed efterretningstjeneste, alene har nævnt i

en bisætning, at vedkommende arbejder sammen med

statslige

tjenester,

ikke som udgangspunkt vil være tale om, at den danske person har viden

om, at der er tale om en person, der arbejder for en fremmed

efterretnings-

tjeneste.

For så vidt angår eksempel 3, hvor personen, der arbejder for en fremmed

efterretningstjeneste, har en stilling, hvor normal viden og fornuft tilsiger

andre, at man ikke kan have den stilling uden at arbejde sammen med lan-

dets efterretningstjeneste, bemærkes det, at vurderingen af den danske per-

sons forsæt vil afhængige af de nærmere omstændigheder i sagen, herunder

hvad den pågældende faktisk havde

tænkt og indset.

I den forbindelse be-

mærkes det, at det ikke er tilstrækkeligt for at ifalde straf efter straffelovens

§ 108, hvis den danske person alene

burde have vidst,

at vedkommende sam-

arbejdede med efterretningstjenesten (uagtsomhed).

For så vidt angår eksempel 4 bemærkes det, at en dansk eller en allieret ef-

terretningstjenestes formodning om, at en person, der arbejder for en frem-

med efterretningstjeneste, er efterretningsagent, ikke har betydning for den

danske persons eventuelle forsæt til at samarbejde med den fremmede efter-

retningstjeneste.