L 95 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 41: MFU spm., om udenrigs- og forsvarsministeren vil overtræde straffelovens § 108 ved offentligt at viderebringe information, der stammer fra en udenlandsk efterretningstjeneste, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 95
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

18. februar 2019

Strafferetskontoret

Mads Møller Langtved

2019-0037-0054

1013809

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 41 vedrørende forslag til lov om

ændring af straffeloven (L 95), som Folketingets Retsudvalg har stillet til

justitsministeren den 14. februar 2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

Marie Krarup (DF).

Søren Pape Poulsen

Mads Møller Langtved

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 95 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 41: MFU spm., om udenrigs- og forsvarsministeren vil overtræde straffelovens § 108 ved offentligt at viderebringe information, der stammer fra en udenlandsk efterretningstjeneste, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 41 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om ændring af straffeloven (L 95):

”Vil udenrigs- og forsvarsministeren også overtræde straffe-

lovens § 108, hvis de i den offentlige debat viderebringer infor-

mation, der stammer fra en udenlandsk efterretningstjeneste?”

Svar:

Det bemærkes indledningsvis, at formålet med den foreslåede ændring af

straffelovens § 108 ikke er at kriminalisere ytringer eller meningstilkende-

givelser.

Formålet med lovforslaget er at styrke det strafferetlige værn mod udenland-

ske påvirkningsoperationer mod Danmark ved at gøre det klart, at det er

strafbart at hjælpe eller sætte en fremmed efterretningstjeneste i stand til at

virke inden for den danske stats område ved at samarbejde om at udøve på-

virkningsvirksomhed med henblik på at påvirke beslutningstagning eller

den almene meningsdannelse.

For at der vil kunne straffes for ulovlig påvirkningsvirksomhed efter be-

stemmelsen i straffelovens § 108, skal en række objektive betingelser være

opfyldt.

For det første skal der være tale om, at gerningsmanden har hjulpet eller sat

fremmed efterretningstjeneste

i stand til at

virke inden for den danske

stats område.

For det andet skal der være tale om, at gerningsmanden har

samarbejdet

med den fremmede efterretningstjeneste om at

udøve påvirkningsvirksom-

hed med henblik på at påvirke beslutningstagning eller den almene me-

ningsdannelse.

Der henvises til pkt. 3.3.1-3.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger

for en nærmere gennemgang af ovennævnte gerningsmomenter.

Hvis disse betingelser er opfyldt, og bestemmelsen således objektivt set er

overtrådt, er det yderligere en forudsætning for at ifalde straf, at de subjek-

tive betingelser er opfyldt – dvs. at gerningsmanden har haft det fornødne

forsæt, jf. den almindelige regel herom i straffelovens § 19.

Der henvises i den forbindelse til pkt. 3.3.5 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger, hvor det bl.a. fremgår, at gerningsmanden skal have forsæt i

relation til samtlige objektive momenter, der konstituerer forbrydelsen.

Der kan således med lovforslaget alene straffes for ulovlig påvirkningsvirk-

somhed efter straffelovens § 108, hvis gerningsmanden for det første havde

forsæt til at hjælpe eller sætte en

fremmed efterretningstjeneste

i stand til at

virke inden for den danske stats område,

da gerningsmanden udførte sine

handlinger. For det andet skal der være forsæt til at

samarbejde

med den

fremmede efterretningstjeneste om at

udøve påvirkningsvirksomhed med

henblik på at påvirke beslutningstagning eller den almene meningsdan-

nelse.

Med forsæt sigtes der til alle forsætsgrader, som i dansk ret antages at ud-

gøre direkte forsæt, sandsynlighedsforsæt og eventualitetsforsæt. For en

nærmere beskrivelse heraf henvises til Kommenteret straffelov, Almindelig

del, side 242-250, 10. omarbejdede udgave, af Vagn Greve, Poul Dahl Jen-

sen og Gorm Toftegaard Nielsen, Jurist og Økonomforbundets Forlag, fra

2013.

Afgrænsningen mellem forsæt og uagtsomhed kan overordnet beskrives så-

ledes, at det afgørende for vurderingen af, om gerningsmanden har haft for-

sæt til en forbrydelse, er, hvad gerningsmanden faktisk har tænkt og indset,

mens det afgørende for uagtsomhedsbedømmelsen er, hvad gerningsman-

den burde have tænkt eller indset. Det er ikke tilstrækkeligt for at ifalde straf

efter straffelovens § 108, hvis gerningsmanden alene har handlet uagtsomt.

For så vidt angår det eksempel, der beskrives i spørgsmålet, bemærkes

det, at der – selv hvis informationen stammer fra en fremmed efterretnings-

tjeneste – ikke synes at være tale om et

samarbejde

med efterretningstjene-

sten om at udøve påvirkningsvirksomhed med henblik på at påvirke beslut-

ningstagning eller den almene meningsdannelse. Der henvises til pkt. 3.3.1

i lovforslagets almindelige bemærkninger samt Justitsministeriets besva-

relse af 17. januar 2019 af spørgsmål nr. 1 vedrørende lovforslaget for en

nærmere gennemgang af samarbejdsbegrebet.