L 95 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 4: MFU spm. om, hvordan ordet påvirkningskampagne defineres, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 95
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

31. januar 2019

Strafferetskontoret

Mads Møller Langtved

2019-0037-0054

996394

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 35 vedrørende forslag til lov om

ændring af straffeloven (L 95), som Folketingets Retsudvalg har stillet til

justitsministeren den 29. januar 2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

Peter Kofod (DF).

Søren Pape Poulsen

Mads Møller Langtved

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 95 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 4: MFU spm. om, hvordan ordet påvirkningskampagne defineres, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 35 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om ændring af straffeloven (L 95):

”Vil ministeren redegøre for, hvis en folkevalgt politiker invite-

res på en tur af det amerikanske udenrigsministerium til USA med

alle udgifter betalt og efterfølgende – bl.a. på sociale medier –

fortæller vidt og bredt om ting, USA gør rigtigt og som Danmark

burde have gjort, vil det så være strafbart, og vil det være straf-

bart, hvis f.eks. højtstående ansatte i den amerikanske hær eller

efterretningstjenesten i USA opfordrer til bl.a. at videregive in-

formationer på f.eks. sociale medier til de danskerne, der følger

politikeren?”

Svar:

Justitsministeriet forstår første del af spørgsmålet således, at der spørges

til, om det vil være strafbart efter lovforslaget for en dansk folkevalgt poli-

tiker at tage på en betalt tur efter invitation fra det amerikanske udenrigsmi-

nisterium, hvis politikeren efterfølgende på bl.a. sociale medier fortæller

vidt og bredt om de ting, som USA gør rigtigt, og som Danmark burde have

gjort.

Justitsministeriet forstår anden del af spørgsmålet således, at der spørges til,

om det har betydning for vurderingen af strafbarheden, hvis f.eks. højtstå-

ende ansatte i den amerikanske hær eller efterretningstjeneste i USA har op-

fordret den danske politiker til bl.a. at videregive informationer om de ting,

som USA gør rigtigt, på f.eks. sociale medier til de danskere, der følger poli-

tikeren.

Det bemærkes indledningsvis, at formålet med den foreslåede ændring af

straffelovens § 108 ikke er at kriminalisere ytringer eller meningstilkende-

givelser.

Formålet med lovforslaget er at styrke det strafferetlige værn mod udenland-

ske påvirkningsoperationer mod Danmark ved at gøre det klart, at det er

strafbart at hjælpe eller sætte en fremmed efterretningstjeneste i stand til at

virke inden for den danske stats område ved at samarbejde om at udøve på-

virkningsvirksomhed med henblik på at påvirke beslutningstagning eller

den almene meningsdannelse.

L 95 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 4: MFU spm. om, hvordan ordet påvirkningskampagne defineres, til justitsministeren

For at der vil kunne straffes for ulovlig påvirkningsvirksomhed efter be-

stemmelsen i straffelovens § 108, skal en række objektive betingelser være

opfyldt.

For det første skal der være tale om, at gerningsmanden har hjulpet eller sat

fremmed efterretningstjeneste

i stand til at

virke inden for den danske

stats område.

For det andet skal der være tale om, at gerningsmanden har

samarbejdet

med den fremmede efterretningstjeneste om at

udøve påvirkningsvirksom-

hed med henblik på at påvirke beslutningstagning eller den almene me-

ningsdannelse.

Der henvises til pkt. 3.3.1-3.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger

for en nærmere gennemgang af ovennævnte gerningsmomenter.

Hvis disse betingelser er opfyldt, og bestemmelsen således objektivt set er

overtrådt, er det yderligere en forudsætning for at ifalde straf, at de subjek-

tive betingelser er opfyldt – dvs. at gerningsmanden har haft det fornødne

forsæt, jf. den almindelige regel herom i straffelovens § 19.

Der henvises i den forbindelse til pkt. 3.3.5 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger, hvor det bl.a. fremgår, at gerningsmanden skal have forsæt i

relation til samtlige objektive momenter, der konstituerer forbrydelsen.

Der kan således med lovforslaget alene straffes for ulovlig påvirkningsvirk-

somhed efter straffelovens § 108, hvis gerningsmanden for det første havde

forsæt til at hjælpe eller sætte en

fremmed efterretningstjeneste

i stand til at

virke inden for den danske stats område,

da gerningsmanden udførte sine

handlinger. For det andet skal der være forsæt til at

samarbejde

med den

fremmede efterretningstjeneste om at

udøve påvirkningsvirksomhed med

henblik på at påvirke beslutningstagning eller den almene meningsdan-

nelse.

Med forsæt sigtes der til alle forsætsgrader, som i dansk ret antages at ud-

gøre direkte forsæt, sandsynlighedsforsæt og eventualitetsforsæt. For en

nærmere beskrivelse heraf henvises til Kommenteret straffelov, Almindelig

del, side 242-250, 10. omarbejdede udgave, af Vagn Greve, Poul Dahl Jen-

sen og Gorm Toftegaard Nielsen, Jurist og Økonomforbundets Forlag, fra

2013.

L 95 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 4: MFU spm. om, hvordan ordet påvirkningskampagne defineres, til justitsministeren

Afgrænsningen mellem forsæt og uagtsomhed kan overordnet beskrives så-

ledes, at det afgørende for vurderingen af, om gerningsmanden har haft for-

sæt til en forbrydelse, er, hvad gerningsmanden faktisk har tænkt og indset,

mens det afgørende for uagtsomhedsbedømmelsen er, hvad gerningsman-

den burde have tænkt eller indset. Det er ikke tilstrækkeligt for at ifalde straf

efter straffelovens § 108, hvis gerningsmanden alene har handlet uagtsomt.

For så vidt angår de eksempler, der beskrives i spørgsmålet, bemærkes

det, at der i det første eksempel ikke ses at være tale om en

fremmed efter-

retningstjeneste.

Situationen vil allerede af den grund falde uden for anven-

delsesområdet for bestemmelsen i straffelovens § 108.

Det samme gør sig gældende i forhold til det andet eksempel for så vidt, at

opfordringen til at videregive informationer om de ting, som USA gør rig-

tigt, på f.eks. sociale medier til de danskere, der følger politikeren, kommer

fra en ansat i den amerikanske hær.

Hertil kommer, at der i det andet eksempel – selv hvis opfordringen kom-

mer fra en amerikansk efterretningstjeneste – umiddelbart ikke synes at

være tale om et

samarbejde

med efterretningstjenesten om at udøve påvirk-

ningsvirksomhed med henblik på at påvirke beslutningstagning eller den al-

mene meningsdannelse, da der alene synes at være tale om en (ensidig) op-

fordring fra tjenestens side til at videregive informationer om de ting, som

USA gør rigtigt, på f.eks. sociale medier til de danskere, der følger politike-

ren. Der henvises til pkt. 3.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger

samt Justitsministeriets besvarelse af 17. januar 2019 af spørgsmål nr. 1 ved-

rørende lovforslaget for en nærmere gennemgang af samarbejdsbegrebet.

Det bemærkes for god ordens skyld, at spørgsmålet om, hvorvidt der i en

konkret situation har været et samarbejde mellem gerningsmanden og en

fremmed efterretningstjeneste om at udøve påvirkningsvirksomhed med

henblik på at påvirke beslutningstagning eller den almene meningsdannelse

– og om gerningsmanden i givet fald har haft det fornødne forsæt hertil – i

sidste ende vil være op til domstolene at vurdere. Det vil i den forbindelse

være anklagemyndigheden, der skal løfte bevisbyrden for, at bestemmelsen

i straffelovens § 108 er overtrådt, og for at gerningsmanden har haft forsæt

i forhold til samtlige objektive momenter, der udgør forbrydelsens gernings-

indhold.

Det bemærkes i den forbindelse i øvrigt, at det ikke er hensigten med lov-

forslaget at ændre på, i hvilke situationer der typisk bør rejses tiltale efter

L 95 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 4: MFU spm. om, hvordan ordet påvirkningskampagne defineres, til justitsministeren

bestemmelsen. Der henvises til pkt. 3.3.8 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger, hvoraf det bl.a. fremgår, at der i forhold til påvirkningsvirk-

somhed ved overvejelser om, hvorvidt tiltale skal rejses, bør lægges vægt

på, om påvirkningsvirksomheden er egnet til at skade danske eller frem-

mede samfundsinteresser eller enkeltpersoners liv eller sikkerhed, og om

dette er kendeligt for den mistænkte.

Der henvises endelig til pkt. 4.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger, hvoraf det bl.a. fremgår, at straffelovens § 108 i de konkrete sager, hvor

bestemmelsen er relevant, vil skulle anvendes inden for de grænser, der føl-

ger af artikel 10 om ytringsfrihed i Den Europæiske Menneskerettigheds-

konvention (EMRK). Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af prak-

sis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at ytringer af politisk

karakter nyder en særlig beskyttelse efter artikel 10 i EMRK.