L 95 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 32: MFU spm., om ministeren vil redegøre for, om forfatteren i et eksempel har skadet danske interesser ved at viderebringe fakta og standpunkter, som den russiske efterretningstjeneste ønsker at få udbredt, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 95
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

5. februar 2019

Strafferetskontoret

Mads Møller Langtved

2019-0037-0054

995844

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 32 vedrørende forslag til lov om

ændring af straffeloven (L 95), som Folketingets Retsudvalg har stillet til

justitsministeren den 28. januar 2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

Marie Krarup (DF).

Søren Pape Poulsen

Mads Møller Langtved

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 95 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 32: MFU spm., om ministeren vil redegøre for, om forfatteren i et eksempel har skadet danske interesser ved at viderebringe fakta og standpunkter, som den russiske efterretningstjeneste ønsker at få udbredt, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 32 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om ændring af straffeloven (L 95):

”Vil ministeren redegøre for, om forfatteren i følgende eksempel

har skadet danske interesser ved at udbrede kendskabet til de stali-

nistiske forbrydelser: En dansk forfatter ønsker at studere henret-

telsespladsen ved Butovo uden for Moskva (titusinder af menne-

sker blev henrettet dér under Stalins Terror), han henvender sig

til den russiske ambassade, som stiller ham materiale til rådighed

og tilbyder ham en guide, når han kommer til Moskva, guiden ar-

bejder for den russiske efterretningstjeneste, og forfatteren er klar

over det, hjemme i Danmark skriver forfatteren en række artikler,

hvor han inddrager de informationer, han har fået - Set i lyset af

det nuværende lovforslag er forfatteren dobbelt skyldig: 1) han

har samarbejdet med den russiske efterretningstjeneste; 2) han har

viderebragt fakta og standpunkter, som den russiske efterretning-

stjeneste ønsker at få udbredt, og på den måde har han sat den rus-

siske efterretningstjeneste i stand til at påvirke den danske debat

(Det skal bemærkes, at den russiske ledelse og efterretningstjene-

ste er interesseret i at fordømme de stalinistiske forbrydelser og

bl.a. har sørget for, at et stort kommunismens museum blev åbnet

i Moskva, og at antikommunistiske forfattere (f.eks. Alexander

Solsjenitsyn) er blevet skolepensum)?”

Svar:

Det bemærkes indledningsvis, at formålet med den foreslåede ændring af

straffelovens § 108 ikke er at kriminalisere ytringer eller meningstilkende-

givelser.

Formålet med lovforslaget er at styrke det strafferetlige værn mod udenland-

ske påvirkningsoperationer mod Danmark ved at gøre det klart, at det er

strafbart at hjælpe eller sætte en fremmed efterretningstjeneste i stand til at

virke inden for den danske stats område ved at samarbejde om at udøve på-

virkningsvirksomhed med henblik på at påvirke beslutningstagning eller

den almene meningsdannelse.

For at der vil kunne straffes for ulovlig påvirkningsvirksomhed efter be-

stemmelsen i straffelovens § 108, skal en række objektive betingelser være

opfyldt.

For det første skal der være tale om, at gerningsmanden har hjulpet eller sat

fremmed efterretningstjeneste

i stand til at

virke inden for den danske

stats område.

For det andet skal der være tale om, at gerningsmanden har

samarbejdet

med den fremmede efterretningstjeneste om at

udøve påvirkningsvirksom-

hed med henblik på at påvirke beslutningstagning eller den almene me-

ningsdannelse.

Der henvises til pkt. 3.3.1-3.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger

for en nærmere gennemgang af ovennævnte gerningsmomenter.

Hvis disse betingelser er opfyldt, og bestemmelsen således objektivt set er

overtrådt, er det yderligere en forudsætning for at ifalde straf, at de subjek-

tive betingelser er opfyldt – dvs. at gerningsmanden har haft det fornødne

forsæt, jf. den almindelige regel herom i straffelovens § 19.

Der henvises i den forbindelse til pkt. 3.3.5 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger, hvor det bl.a. fremgår, at gerningsmanden skal have forsæt i

relation til samtlige objektive momenter, der konstituerer forbrydelsen.

Der kan således med lovforslaget alene straffes for ulovlig påvirkningsvirk-

somhed efter straffelovens § 108, hvis gerningsmanden for det første havde

forsæt til at hjælpe eller sætte en

fremmed efterretningstjeneste

i stand til at

virke inden for den danske stats område,

da gerningsmanden udførte sine

handlinger. For det andet skal der være forsæt til at

samarbejde

med den

fremmede efterretningstjeneste om at

udøve påvirkningsvirksomhed med

henblik på at påvirke beslutningstagning eller den almene meningsdan-

nelse.

Med forsæt sigtes der til alle forsætsgrader, som i dansk ret antages at ud-

gøre direkte forsæt, sandsynlighedsforsæt og eventualitetsforsæt. For en

nærmere beskrivelse heraf henvises til Kommenteret straffelov, Almindelig

del, side 242-250, 10. omarbejdede udgave, af Vagn Greve, Poul Dahl Jen-

sen og Gorm Toftegaard Nielsen, Jurist og Økonomforbundets Forlag, fra

2013.

Afgrænsningen mellem forsæt og uagtsomhed kan overordnet beskrives så-

ledes, at det afgørende for vurderingen af, om gerningsmanden har haft for-

sæt til en forbrydelse, er, hvad gerningsmanden faktisk har tænkt og indset,

mens det afgørende for uagtsomhedsbedømmelsen er, hvad gerningsman-

den burde have tænkt eller indset. Det er ikke tilstrækkeligt for at ifalde straf

efter straffelovens § 108, hvis gerningsmanden alene har handlet uagtsomt.

I forhold til det eksempel, der beskrives i spørgsmålet, bemærkes det, at

der – for at de objektive betingelser for at ifalde straf er opfyldt – skal være

tale om, at forfatteren har hjulpet eller sat en

fremmed efterretningstjeneste

i stand til at virke inden for den danske stats område ved at have

samarbej-

det

med den fremmede efterretningstjeneste om at udøve påvirkningsvirk-

somhed med henblik på at påvirke beslutningstagning eller den almene me-

ningsdannelse.

Hvis de objektive betingelser for at ifalde straf efter den foreslåede bestem-

melse i straffelovens § 108 er til stede, bliver spørgsmålet, om forfatteren

har haft det fornødne forsæt i relation til samtlige objektive momenter i be-

stemmelsen – dvs. at der har været tale om et

samarbejde

med en

fremmed

efterretningstjeneste

om at

udøve påvirkningsvirksomhed med henblik på at

påvirke beslutningstagning eller den almene meningsdannelse.

Som Justitsministeriet læser eksemplet, synes der umiddelbart ikke at være

tale om et samarbejde med en fremmed efterretningstjeneste om at udøve

påvirkningsvirksomhed med henblik på at påvirke beslutningstagning eller

den almene meningsdannelse. For så vidt angår kontakten til en ambassade

i Danmark, der stiller materiale til rådighed, er der ikke tale om en

fremmed

efterretningstjeneste,

mens det forhold, at forfatteren har fået en guide i et

fremmed land, som arbejder for dette lands efterretningstjeneste, ikke synes

at udgøre et

samarbejde

med efterretningstjenesten om at udøve påvirk-

ningsvirksomhed med henblik på at påvirke beslutningstagning eller den al-

mene meningsdannelse.

Det bemærkes for god ordens skyld, at spørgsmålet om, hvorvidt der i en

konkret situation har været et samarbejde mellem en person og en fremmed

efterretningstjeneste om at udøve påvirkningsvirksomhed med henblik på at

påvirke beslutningstagning eller den almene meningsdannelse – og om den

pågældende i givet fald har haft det fornødne forsæt hertil – i sidste ende vil

være op til domstolene at vurdere. Det vil i den forbindelse være anklage-

myndigheden, der skal løfte bevisbyrden for, at bestemmelsen i straffe-

lovens § 108 er overtrådt, og for at gerningsmanden har haft forsæt i forhold

til samtlige objektive momenter, der udgør forbrydelsens gerningsindhold.

Det skal endelig bemærkes, at strafansvar også forudsætter, at der ikke er

tale om sædvanlig journalistisk virksomhed. Det er ved vurderingen af, om

der er tale om sædvanlig journalistisk virksomhed, ikke afgørende, hvilken

formel profession den pågældende person har. Dermed vil en også en for-

fatter kunne udøve almindelig journalistisk virksomhed, jf. nærmere herom

pkt. 3.3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.