Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 95
Offentligt
2011147_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. februar 2019
Strafferetskontoret
Mads Møller Langtved
2019-0037-0054
995839
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 31 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven (L 95), som Folketingets Retsudvalg har stillet til
justitsministeren den 28. januar 2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Marie Krarup (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Mads Møller Langtved
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 95 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 31: MFU spm., om ministeren er enig i tidligere justitsminister Ole Espersens definition af ytringsfrihed og mener, at denne definition kan forenes med lovforslaget, til justitsministeren
2011147_0002.png
Spørgsmål nr. 31 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (L 95):
”I 1982 i forbindelse med Arne Herløv Petersen-sagen besluttede
daværende justitsminister Ole Espersen at give tiltalefrafald af
hensyn til ytringsfriheden og definerede ytringsfriheden således:
"Hovedsynspunktet må her være, at det i et frit samfund som det
danske, hvor alle ytringer er tilladt med ganske få begrænsninger
som følge af særlige lovbestemmelser, normalt vil være overladt
til den enkelte borger at vurdere lødigheden af - og den reelle bag-
grund for - de synspunkter, som føres frem i den offentlige debat.
Det er den enkelte samfundsborgers egen dømmekraft og kritiske
sans, som her sættes på prøve, og anderledes kan forholdene ikke
være i et demokrati, hvis fundament er en fri meningsdannelse" -
Er ministeren enig i denne definition og kan denne definition fore-
nes med lovforslaget?”
Svar:
Citatet i spørgsmålet stammer fra Justitsministeriets orientering af offentlig-
heden om Arne Herløv Petersen-sagen fra den 17. april 1982, som bl.a. er
optrykt i PET-Kommissionens beretning, bind 13 (bilag 9), side 132-136 og
i bilaget til Justitsministeriets besvarelse af 30. april 1982 af spørgsmål nr.
623, jf. Folketingstidende 1981-82 (2. samling), forhandlingerne, spalte
6767.
Det pågældende tekstafsnit i orienteringen har i sin helhed følgende ordlyd
(med understregning af de passager, som ikke er gengivet i spørgsmålet):
”Hovedsynspunktet må her være, at det i et frit samfund som det
danske, hvor alle ytringer er tilladt med ganske få begrænsnin-
ger som følge af særlige lovbestemmelser, normalt vil være
overladt til den enkelte borger at vurdere lødigheden af – og den
reelle baggrund for – de synspunkter, som føres frem i den of-
fentlige debat. Det er den enkelte samfundsborgers egen døm-
mekraft og kritiske sans, som her sættes på prøve, og anderledes
kan forholdene ikke være i et demokrati, hvis fundament er en
fri meningsdannelse. Men dette udelukker ikke, at det kan være
på sin plads undertiden at reagere mod særligt grove tilfælde af
udefra styret påvirkning af den offentlige debat. En sådan ind-
griben kan – foruden ved strafferetlige reaktioner overfor en-
keltpersoners forbindelse med fremmed efterretningsvæsen –
ske ved diplomatiske forholdsregler, ved information til befolk-
ningen omkring de pågældende forhold eller ved en kombina-
tion af disse virkemidler.”
2
L 95 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 31: MFU spm., om ministeren er enig i tidligere justitsminister Ole Espersens definition af ytringsfrihed og mener, at denne definition kan forenes med lovforslaget, til justitsministeren
Justitsministeriet har inddraget Arne Herløv Petersen-sagen i forbin-
delse med udarbejdelsen af lovforslaget, og lovforslaget flugter med
det gengivne tekstafsnit fra ministeriets orientering af offentligheden
om sagen. Der henvises i den forbindelse til pkt. 3.1.4 og pkt. 3.3.11 i
lovforslagets almindelige bemærkninger, hvoraf det bl.a. fremgår, at
det efter omstændighederne kan være en effektiv modforanstaltning
mod en igangværende påvirkningsoperation, hvis det offentliggøres
til befolkningen, at der pågår en påvirkningsoperation mod Danmark.
3