Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 95
Offentligt
2011090_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
5. februar 2019
Strafferetskontoret
Mads Møller Langtved
2019-0037-0054
995581
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 11 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven (L 95), som Folketingets Retsudvalg har stillet til
justitsministeren den 28. januar 2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Marie Krarup (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Mads Møller Langtved
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 95 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 11: MFU spm., om en dansk statsborger efter at have modtaget brochurer fra en russisk statsborger, delt brochurerne ud og skrevet debatindlæg, der støtter synspunktet i brochuren, ifølge lovforslaget skal straffes, til justitsministeren
2011090_0002.png
Spørgsmål nr. 11 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (L 95):
”Hvis den danske statsborger Y modtager en bunke brochurer
fra X, der arbejder i den Saudiske efterretningstjeneste, brochu-
rerne indeholder opfordringer til at etablere wahabistiske me-
nigheder og ændre det danske land grundlæggende, Y deler bro-
churerne ud og skriver flere debatindlæg, der støtter synspunk-
tet i brochuren, Y anmeldes til politiet af Z for at føre påvirk-
ningskampagne i samarbejde med den saudiske efterretningstje-
neste
- Skal Y straffes efter lovforslaget?”
Svar:
1.
Det bemærkes indledningsvis, at formålet med den foreslåede ændring af
straffelovens § 108 ikke er at kriminalisere ytringer eller meningstilkende-
givelser.
Formålet med lovforslaget er at styrke det strafferetlige værn mod udenland-
ske påvirkningsoperationer mod Danmark ved at gøre det klart, at det er
strafbart at hjælpe eller sætte en fremmed efterretningstjeneste i stand til at
virke inden for den danske stats område ved at samarbejde om at udøve på-
virkningsvirksomhed med henblik på at påvirke beslutningstagning eller
den almene meningsdannelse.
For at der vil kunne straffes for ulovlig påvirkningsvirksomhed efter be-
stemmelsen i straffelovens § 108, skal en række objektive betingelser være
opfyldt.
For det første skal der være tale om, at gerningsmanden har hjulpet eller sat
en
fremmed efterretningstjeneste
i stand til at
virke inden for den danske
stats område.
For det andet skal der være tale om, at gerningsmanden har
samarbejdet
med den fremmede efterretningstjeneste om at
udøve påvirkningsvirksom-
hed med henblik på at påvirke beslutningstagning eller den almene me-
ningsdannelse.
Der henvises til pkt. 3.3.1-3.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger
for en nærmere gennemgang af ovennævnte gerningsmomenter.
Hvis disse betingelser er opfyldt, og bestemmelsen således objektivt set er
2
L 95 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 11: MFU spm., om en dansk statsborger efter at have modtaget brochurer fra en russisk statsborger, delt brochurerne ud og skrevet debatindlæg, der støtter synspunktet i brochuren, ifølge lovforslaget skal straffes, til justitsministeren
2011090_0003.png
overtrådt, er det yderligere en forudsætning for at ifalde straf, at de subjek-
tive betingelser er opfyldt – dvs. at gerningsmanden har haft det fornødne
forsæt, jf. den almindelige regel herom i straffelovens § 19.
Der henvises i den forbindelse til pkt. 3.3.5 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger, hvor det bl.a. fremgår, at gerningsmanden skal have forsæt i
relation til samtlige objektive momenter, der konstituerer forbrydelsen.
Der kan således med lovforslaget alene straffes for ulovlig påvirkningsvirk-
somhed efter straffelovens § 108, hvis gerningsmanden for det første havde
forsæt til at hjælpe eller sætte en
fremmed efterretningstjeneste
i stand til at
virke inden for den danske stats område,
da gerningsmanden udførte sine
handlinger. For det andet skal der være forsæt til at
samarbejde
med den
fremmede efterretningstjeneste om at
udøve påvirkningsvirksomhed med
henblik på at påvirke beslutningstagning eller den almene meningsdan-
nelse.
Med forsæt sigtes der til alle forsætsgrader, som i dansk ret antages at ud-
gøre direkte forsæt, sandsynlighedsforsæt og eventualitetsforsæt. For en
nærmere beskrivelse heraf henvises til Kommenteret straffelov, Almindelig
del, side 242-250, 10. omarbejdede udgave, af Vagn Greve, Poul Dahl Jen-
sen og Gorm Toftegaard Nielsen, Jurist og Økonomforbundets Forlag, fra
2013.
Afgrænsningen mellem forsæt og uagtsomhed kan overordnet beskrives så-
ledes, at det afgørende for vurderingen af, om gerningsmanden har haft for-
sæt til en forbrydelse, er, hvad gerningsmanden faktisk har tænkt og indset,
mens det afgørende for uagtsomhedsbedømmelsen er, hvad gerningsman-
den burde have tænkt eller indset. Det er ikke tilstrækkeligt for at ifalde straf
efter straffelovens § 108, hvis gerningsmanden alene har handlet uagtsomt.
2.
I forhold til det eksempel, der beskrives i spørgsmålet, bemærkes det, at
der – for at de objektive betingelser for at ifalde straf er opfyldt – skal være
tale om, at person Y har hjulpet eller sat en
fremmed efterretningstjeneste
i
stand til at virke inden for den danske stats område ved at have
samarbejdet
med den fremmede efterretningstjeneste om at udøve påvirkningsvirksom-
hed med henblik på at påvirke beslutningstagning eller den almene menings-
dannelse.
Hvis de objektive betingelser for at ifalde straf efter den foreslåede bestem-
melse i straffelovens § 108 er til stede, bliver spørgsmålet, om person Y har
3
L 95 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 11: MFU spm., om en dansk statsborger efter at have modtaget brochurer fra en russisk statsborger, delt brochurerne ud og skrevet debatindlæg, der støtter synspunktet i brochuren, ifølge lovforslaget skal straffes, til justitsministeren
haft det fornødne forsæt i relation til samtlige objektive momenter i bestem-
melsen dvs. at der har været tale om et
samarbejde
med en
fremmed efter-
retningstjeneste
om at
udøve påvirkningsvirksomhed med henblik på at på-
virke beslutningstagning eller den almene meningsdannelse.
Som Justitsministeriet læser eksemplet, kan det ikke udelukkes, at der er tale
om et samarbejde med en fremmed efterretningstjeneste om at udøve på-
virkningsvirksomhed med henblik på at påvirke beslutningstagning eller
den almene meningsdannelse, og at de objektive betingelser således er op-
fyldt. Det vil i hvert fald – som det også fremgår af pkt. 3.3.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger – kunne være en indikation på et samarbejde, at
gerningsmanden har modtaget materiale fra en fremmed efterretningstjene-
ste, som gerningsmanden efterfølgende har udbredt. Det fremgår ikke af ek-
semplet, om de subjektive betingelser er opfyldt – dvs. om gerningsmanden
har haft
forsæt
til at samarbejde med en fremmed efterretningstjeneste om
at udøve påvirkningsvirksomhed med henblik på at påvirke beslutningstag-
ning eller den almene meningsdannelse.
Det bemærkes for god ordens skyld, at spørgsmålet om, hvorvidt der i en
konkret situation har været et samarbejde mellem en person og en fremmed
efterretningstjeneste om at udøve påvirkningsvirksomhed med henblik på at
påvirke beslutningstagning eller den almene meningsdannelse – og om den
pågældende i givet fald har haft det fornødne forsæt hertil – i sidste ende vil
være op til domstolene at vurdere. Det vil i den forbindelse være anklage-
myndigheden, der skal løfte bevisbyrden for, at bestemmelsen i straffe-
lovens § 108 er overtrådt, og for at gerningsmanden har haft forsæt i forhold
til samtlige objektive momenter, der udgør forbrydelsens gerningsindhold.
3.
Det bemærkes i øvrigt, at det er en forudsætning for strafansvar, at der
ikke er tale om sædvanlig journalistisk virksomhed. Som det fremgår af Ju-
stitsministeriets samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 8 vedrørende lovfor-
slaget, er det ved vurderingen af, om f.eks. et debatindlæg er udtryk for sæd-
vanlig journalistisk virksomhed, ikke afgørende, hvilken formel profession
den pågældende person har.
4