Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 95
Offentligt
2011065_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
5. februar 2019
Strafferetskontoret
Mads Møller Langtved
2019-0037-0054
995561
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 10 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven (L 95), som Folketingets Retsudvalg har stillet til
justitsministeren den 28. januar 2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Marie Krarup (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Mads Møller Langtved
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 95 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 10: MFU spm., om man kan skrive ind i bemærkningerne til lovforslaget, præcis hvilke efterretningstjenester der tænkes på som fremmede m.v., til justitsministeren
Spørgsmål nr. 10 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (L 95):
”Kan man skrive ind i bemærkningerne til lovforslaget,
- præcis hvilke efterretningstjenester, der tænkes på som frem-
mede,
- præcis hvilket internationalt samarbejde, der ikke må trues,
- på hvilken måde de skal give sig til kende som arbejdende i en
efterretningstjeneste overfor den danske statsborger og
- præcis hvilke erhvervsgrupper, der vil skulle straffes for på-
virkningsoperationer (journalister er som nævnt holdt uden-
for)?”
Svar:
Efter straffelovens § 108 er det strafbart at hjælpe eller sætte en
fremmed ef-
terretningstjeneste
i stand til umiddelbart eller middelbart at virke inden for
den danske stats område. Det er efter bestemmelsen ikke et krav, at der skal
være tale om en efterretningstjeneste fra et ikke-allieret land, og der foreslås
med lovforslaget ikke ændringer af gældende ret på dette punkt. Der henvi-
ses i øvrigt til Justitsministeriets samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 5
vedrørende lovforslaget.
For så vidt angår henvisningen i pkt. 2 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger til det internationale samarbejde skal dette forstås bredt som det in-
ternationale samarbejde, som Danmark er en del af, herunder NATO- og
EU-samarbejdet. Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets samtidige be-
svarelse af spørgsmål nr. 7 vedrørende lovforslaget.
For så vidt angår spørgsmålet om, på hvilken måde en person, der arbejder
i en efterretningstjeneste, skal give sig til kende over for en dansk statsbor-
ger, henvises der til pkt. 3.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger og
Justitsministeriets besvarelse af 17. januar 2019 af spørgsmål nr. 1 vedrø-
rende lovforslaget, som indeholder en beskrivelse af samarbejdsbegrebet,
samt ministeriets besvarelse af 31. januar 2019 af spørgsmål nr. 35 vedrø-
rende lovforslaget, der indeholder en nærmere beskrivelse af forsæt mv.
For så vidt angår spørgsmålet om erhvervsgrupper kan Justitsministeriet
henvise til pkt. 3.3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvoraf det
fremgår, at sædvanlig journalistisk virksomhed og diplomatisk virksomhed,
der med folkeretlig hjemmel udøves ad diplomatisk vej, ikke vil medføre
strafansvar. Som det fremgår af Justitsministeriets samtidige besvarelse af
2
L 95 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 10: MFU spm., om man kan skrive ind i bemærkningerne til lovforslaget, præcis hvilke efterretningstjenester der tænkes på som fremmede m.v., til justitsministeren
spørgsmål nr. 8 vedrørende lovforslaget, er det ved vurderingen af, om der
er tale om sædvanlig journalistisk virksomhed, ikke afgørende, hvilken for-
mel profession den pågældende person har. Det er med andre ord virksom-
heden, som lovforslaget retter sig mod, og ikke enkelte erhvervsgrupper.
3