Det næste punkt på dagsordenen er:

29) 1. behandling af lovforslag nr. L 94:

Forslag til lov om ændring af straffeloven. (Skærpelse af straffen for trusler, chikane og hærværk mod personer i offentlig tjeneste eller hverv).

Af justitsministeren (Søren Pape Poulsen).

(Fremsættelse 14.11.2018).

Forhandlingen er åbnet, og første ordfører er Socialdemokraternes ordfører, hr. Lars Aslan Rasmussen. Værsgo.

Vi oplever gang på gang sager, hvor personer, der passer deres arbejde i den offentlig tjeneste eller hverv, bliver udsat for chikane, trusler eller hærværk. Det er selvfølgelig fuldstændig uacceptabelt. Derfor var vi med i en politisk aftale med regeringen, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og SF, der skærper straffen for chikane, trusler og hærværk mod personer i den offentlige tjeneste. Dette lovforslag har til formål at gennemføre de initiativer, som vi blev enige om.

Strafskærpelsen vil omfatte chikane, trusler og hærværk mod alle offentligt ansatte, f.eks. lokalpolitikere og ansatte hos politi, kommuner og regioner. Straffen for trusler og chikane mod personer i offentlige hverv hæves med en tredjedel. I dag indeholder straffeloven ikke en selvstændig bestemmelse om, at det anses som en strafskærpende omstændighed, at der begås hærværk mod en ting, der tilhører personer i offentlig tjeneste eller hverv. Det indfører vi nu. Samtidig skærper vi også straffen for hærværk begået mod ting, der tilhører personer i offentlig tjeneste eller hverv.

Vi vil med dette forslag sende et klart signal om, at det er fuldstændig uacceptabelt, at politibetjente, kommunalt ansatte, lokalpolitikere og andre offentligt ansatte udsættes for chikane, trusler og hærværk, blot fordi de udfører deres arbejde. På den baggrund skal jeg meddele, at Socialdemokraterne naturligvis støtter forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og vi går videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. Peter Kofod. Værsgo.

Lovforslaget L 94 er en udmøntning af en aftale, som vi i Dansk Folkeparti har indgået med regeringen, Socialdemokratiet, Alternativet, Radikale og SF.

Forslaget går i al sin enkelhed ud på, at der i fremtiden skal slås langt hårdere ned på folk, der truer personer, der passer deres offentlige hverv eller er i offentlighedens tjeneste. Det kan være politibetjente, fængselsbetjente, skolelærere, lokalpolitikere eller nogle helt andre. Som en del af aftalen kommer straffen for de her forseelser til at stige med en tredjedel. Rigsadvokaten har gennemgået det nuværende strafniveau og fundet frem til, at det typiske strafniveau for førstegangstilfælde ligger på i snit mellem 10 og 60 dages ubetinget fængsel. Her vil man så lægge en tredjedel oveni, og det er også rigtig, rigtig fint. Jeg vil tillade mig at bemærke, at strafferammen for den her type af kriminalitet altså er langt højere: 8 år. Vi ligger altså og roder rundt i den markant nederste del af strafferammen. Derfor er det også glædeligt, at der nu bliver lagt oven i niveauet.

Der skal ikke være tvivl om, at vi i Dansk Folkeparti naturligvis står ved de aftaler, vi har indgået, hvorfor vi jo selvfølgelig stemmer for lovforslaget. Men på sigt er vi nødt til endnu en gang at have kigget på, hvordan vi bruger vores strafferammer mest optimalt, så vi sikrer, at folk, der klart overtræder reglerne, straffes hårdt og kontant. En trussel er i sig selv uacceptabelt, men en trussel imod en person, der arbejder i offentlighedens tjeneste, er decideret utilgivelig, og der må aldrig være tvivl om, at der samlet set skal sættes meget hårdt ind. For mig er det ikke alene et spørgsmål om at bakke vores personale op, det er også et spørgsmål om at forsvare Danmark og den måde, vi har bygget vores samfund op på.

Så er der et forslag om at forhøje bødestraffen for chikanerende adfærd over for den samme gruppe mennesker, og her lægger man op til at lade bøden stige fra 7.500 kr. i førstegangstilfælde til 10.000 kr. Det er vi naturligvis også fuldstændig med på. I forslaget er det også fremhævet, at niveauet er fulgt op hos domstolene og typisk ligger på det niveau, der var besluttet i 2016, da et flertal i Folketinget, heriblandt Dansk Folkeparti, vedtog respektpakken.

Sidst, men ikke mindst, gøres det til en strafskærpende omstændighed i forbindelse med hærværkssager, hvis forbrydelsen begås mod en person, der er i offentlig tjeneste eller i offentligt hverv, og det er for os at se et helt naturligt skridt, som vi også kan bakke op om. Noget af det, vil jeg sige, meget klart positive, som den tidligere Venstreregering var med til at gennemføre, var respektpakken. Vi ser den nye aftale og lovforslaget her som en udmøntning på det som en naturlig overbygning på det arbejde, der dengang blev gjort. Når reglerne har virket i noget tid, vil det for os være naturligt, at vi får set det hele igennem igen for at se, om det slår igennem. For sådan skal det selvfølgelig være.

Men alt i alt kan Dansk Folkeparti selvfølgelig støtte lovforslaget. Vi synes, det er et vigtigt forslag, der jo altså har til hensigt at slå ned på den fuldstændig uacceptable adfærd, når nogen truer vores personale i arbejdet eller truer vores lokalpolitikere. Det duer ikke, og det skal der slås ned på. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Venstres ordfører, og det er hr. Preben Bang Henriksen. Værsgo.

Tak for det. Den tidligere Venstreregering gennemførte, som min kollega netop har anført, det, der populært sagt omtales som respektpakken, og det er nok i lyset af den, at vi skal se dagens lovforslag. I henhold til det ligger det endnu en gang klart, at vi ikke vil acceptere trusler, at vi ikke vil acceptere chikane, at vi ikke vil acceptere hærværk mod offentligt ansatte og offentligt ansattes ejendele, og det forsøger vi at markere med forslaget her.

Som det har været nævnt, skærper man straffen for trusler med en tredjedel. Altså, den, der tidligere har fået 30 dage, får fremover 40 dage, men jeg kan jo altså ikke lade være med at bekræfte det, som min kollega fra Dansk Folkeparti lige har sagt: Det er jo en sag i et dansk system, at vi har, hvad skal vi sige, nogle ekstremt høje strafferammer. Jeg kan ikke sige, om de er for høje, men de er i hvert fald store, og samtidig opererer vi som oftest aldrig nogen sinde over halvdelen. Som oftest er maks. nede omkring en tredjedel af, hvad strafferammen er. Det er noget, vi over tid kommer til at se på her i Folketinget, det er der slet, slet ingen tvivl om. Men i relation til dagens forslag stiger straffen for trusler altså med en tredjedel. Også for chikane lægger vi en tredjedel oven i straffen, som oftest bødestraf, 7.500 kr. bliver til 10.000 kr.

Endelig er der bestemmelsen om, at straffen for hærværk også skal forhøjes med en tredjedel. Det er lidt svært at sætte, om jeg så må sige, pris på det, for det kommer lidt an på, hvor meget man har ødelagt. Vi kunne i forbindelse med hærværk over for offentligt ansatte overveje at sikre de offentligt ansatte, at der bliver adgang til lønindeholdelse. Det er i hvert fald nogle tanker, Justitsministeriet har barslet med i relation til tyveri. For man må jo sige, at det er meget godt, at den offentligt ansatte får dom for, at hærværksmanden skal betale skaden for hærværk, men det hjælper jo ikke ret meget, hvis hærværksmanden ikke har nogen aktiver, og der kunne man i hvert fald overveje – det kan vi kigge på under udvalgsbehandlingen – om der skal være adgang til lønindeholdelse for sådanne krav.

Forslaget udspringer af den politiske aftale fra maj 2018 om en strafskærpelse for de her ting, og det gælder jo altså ikke bare, om jeg så må sige, landspolitikere, men så sandelig også lokalpolitikere, som vi har hørt skrækkelige historier om i den her retning. Venstre kan støtte forslaget hundrede procent. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Enhedslistens ordfører, og det er fru Rosa Lund. Værsgo.

Tak. Det her er jo et lovforslag, som bygger på en aftale, der er indgået af alle Folketingets partier, undtagen Enhedslisten. Så derfor er der jo ikke så meget tvivl om, i hvilken retning det går med det her lovforslag. Det bliver jo nok vedtaget.

I Enhedslisten synes vi, at der er rigtig god grund til at beskytte personer i offentlig tjeneste eller hverv, hvad enten det drejer sig om politibetjente, folketingsmedlemmer, buschauffører, klubpædagoger eller byrådsmedlemmer. De udfører et arbejde på vegne af vælgerne og skatteborgerne, de arbejder for os alle sammen, så selvfølgelig skal de beskyttes. Men vi har stået her før. For 2 år siden behandlede vi den såkaldte respektpakke, der også skærpede straffene for trusler og chikane rettet mod personer i offentlig tjeneste, og den blev vedtaget, dog af et knap så bredt flertal som det, der står bag det her lovforslag.

Så straffene blev altså skærpet for mindre end 2 år siden, men alligevel er trusler, chikane og hærværk rettet mod personer i offentlig tjeneste ikke forsvundet, desværre. Det er der to mulige konklusioner på: Enten skærpede Folketinget ikke straffene nok for 2 år siden, eller også får skærpede straffe ikke trusler, chikane og hærværk til at forsvinde. Hvis det første er tilfældet, har de otte partier, der står bag det her forslag, truffet den rigtige beslutning ved igen at skrue op for straffene.

Jeg vil nu alligevel tillade mig at standse op et øjeblik og overveje, om vi kunne gøre noget andet for at forhindre, at så mange truer, chikanerer eller begår hærværk mod offentligt ansatte og politikere. Kunne vi f.eks. skabe et samfund med mindre forskel på rig og fattig? Kunne vi skabe en struktur, hvor der er kortere vej fra borger til myndigheder på rådhuset eller Slotsholmen, der lægger rammerne for borgernes liv? Kunne vi arbejde henimod en kultur, hvor der er mindre mistillid til myndighederne? Kunne vi gøre mere for at hjælpe mennesker, der har gjort sig skyldige i trusler, chikane eller hærværk, så de lærer at kontrollere deres temperament? Kunne vi mere effektivt bekæmpe misbrug af alkohol og narkotika, som nogle gange får mennesker til at reagere ophidset og voldeligt? Ja, det mener jeg vi kunne.

I forlængelse af det vil jeg tilføje, at når man spørger sygeplejerskerne, jordemødrene og socialrådgiverne, siger de, at det, de ønsker sig for at komme chikane og trusler til livs, er flere kollegaer, så de har tid til at snakke med borgerne, så de har tid til at udbedre, udrede misforståelser, der kunne være med borgeren. Det ønske synes jeg vi skal lytte til herinde. Jeg synes, vi skylder de offentligt ansatte flere kollegaer. Det gør vi af mange årsager, men en af årsagerne er da, at der så kan komme en bedre dialog og kommunikation mellem den ansatte og borgerne.

Når det er sagt, savner vi i Enhedslisten grundlæggende dokumentation for, at 40 dages fængsel for trusler efter straffelovens § 119, stk. 1, i stedet for som nu 30 dages fængsel i sig selv vil virke afskrækkende. Det er muligt, at de otte partier bag det her lovforslag, inklusive Radikale, Alternativet og SF, som stemte imod retspakken i 2016, tror på, at skærpede straffe hjælper på det her område. Men har vi set dokumentation for det? Jeg har ikke. Så hvis nogen har, synes jeg, det vil være dejligt, hvis det kunne blive fremlagt. Personer, der arbejder i offentlig tjeneste, nyder allerede nu og ikke mindst efter vedtagelsen af respektpakken i 2016 en beskyttelse i form af strenge straffe for trusler og chikane. I Enhedslisten tror vi, at tiden er inde til at se på andre værktøjer end strafskærpelse, når vi fortsætter vores vigtige arbejde med at forebygge trusler, chikane og hærværk mod offentligt ansatte og politikere.

Så det er altså ikke, fordi vi ikke ønsker at beskytte hverken politikere eller offentligt ansatte, at vi ikke støtter det her lovforslag, men det er, fordi vi ikke tror, det er den rigtige vej, og derfor stemmer vi gult til det her lovforslag.

Tak for det. Der er en kort bemærkning, og den er fra hr. Lars Aslan Rasmussen. Værsgo.

Tak. Jeg vil bare spørge Enhedslisten om noget. For nu kunne jeg høre, at Enhedslistens ordfører taler sådan på vegne af samtlige offentligt ansatte, og at løsningen så er flere kollegaer. Hvad med, at lokalpolitikere bliver truet? Er det så også løsningen, altså nogle større byråd eller sådan? Er det så løsningen på de trusler, som er dokumenteret, og hvor der er en stigning i forhold til lokalpolitikere, der bliver truet ganske alvorligt og ganske ofte?

Ordføreren.

Jeg er helt enig i, at det er meget, meget alvorligt, når politikere, uanset om det er os, der sidder herinde, eller om det er politikere i byrådene, bliver truet. Jeg tror bare ikke, at det kommer til at stoppe truslerne, at vi laver strengere straffe. Jeg tror, det er nogle andre ting, der kan stoppe truslerne. Jeg tror f.eks., det er, hvis vi arbejder henimod at skabe en kultur, hvor der er kortere vej fra borger til politiker.

Hr. Lars Aslan Rasmussen.

(Lydudfald) ... afstanden, der gør, om man bliver truet som lokalpolitiker. Altså, jeg synes, Enhedslisten skal tage det lidt mere alvorligt. For hvis ikke der sker noget, så er det jo også, at man mister interessen for at engagere sig i lokalpolitik, hvor man også tit har et arbejde ved siden af. Så jeg tænker, at Enhedslisten jo så må komme op med noget, der er bedre i forhold til det her, som jeg synes der mangler noget konkret i.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om det er afstanden, der gør det, men jeg tror da, at en del af årsagen til, at vi ser en stigning i forhold til trusler, er, at der er en ekstremt stor mistillid til vores system. Jeg synes måske mere, at Socialdemokratiet bør fremlægge dokumentation for, hvorfor 40 dages fængsel skulle afskrække folk fra at true. Det er jo det, vi mangler at se. Jeg siger, at jeg ikke tror, at strengere straffe kommer til at stoppe de her trusler. Jeg tager det meget alvorligt, og det gør vi i Enhedslisten, men vi tror ikke på, at strengere straffe kommer til at stoppe truslerne. Det er noget andet, der skal til. Og noget af det, som jeg tror der skal til, er, at vi får ændret kulturen, sådan at der kommer en større tillid til systemet i stedet for den mistillid, vi ser i dag.

Ja, så er det hr. Peter Kofod. Værsgo.

Det lyder lidt, som om det hele er samfundets skyld. Det er det onde samfund, der gør, at borgere bliver presset ud i en situation, hvor man bare kommer til at true nogen. Det billede synes jeg jeg vil tage stærk afstand fra, for det er ikke sådan, det hænger sammen. Når Enhedslisten siger, at de vil repræsentere det almindelige arbejdende folk, vores lønmodtagere, dem, der er vores frontlinjepersonale, altså første bølge, der møder borgerne, må man selvfølgelig også slå hårdt ned på de mennesker, som truer vores medarbejderes hverdag og vores tryghed. Der synes jeg, Enhedslistens ordfører slipper for nemt fra, hvad det så er, man i stedet for vil. Hvad skal man gøre ved folk, der truer vores politibetjente eller truer deres børn eller gør fængselsbetjentene utrygge og bange for at tage på arbejde, eller som er hårde ved vort personale ude på jobcentrene f.eks. – hvad skal vi gøre ved dem? Hvis man ikke må straffe dem, hvis man ikke klart må sige fra, hvad er så Enhedslistens mikstur på, hvordan vi får løst det her problem?

Ordføreren.

Jamen det er det, som netop de offentligt ansatte selv peger på, flere kolleger, så der kan skabes en god dialog, så der skabes en tryghed på arbejdspladsen. Jeg synes, at Dansk Folkeparti og hr. Peter Kofod bør anerkende, at både i Kriminalforsorgen, på jobcentrene, på sygehusene er de enormt pressede og løber enormt stærkt, og derfor er der ikke tid til dialogen med borgeren, som f.eks. kan være misbruger eller være i en udsat situation eller andet, der gør, at de har svært ved at styre deres temperament – den dialog kunne have stoppet mange trusler. Det er i hvert fald det, de offentlige ansatte selv siger. Den dialog er der ikke tid til at tage, men det er den vej, jeg synes vi skal gå.

Så er det hr. Peter Kofod.

Jeg er enig i, at vi skal have nogle flere fængselsbetjente, og det arbejder vi hårdt på, og jeg mener også, vi skal have langt flere politibetjente, og det arbejder vi også hårdt på. Så på et tidspunkt, når Dansk Folkeparti kommer i mål med det her og vi får nogle flere politibetjente og fængselsbetjente, vil vi altså, hvis man skal tro Enhedslistens logik, kunne se, at tallene for vold og trusler mod de her faggrupper vil rasle ned. Er det sådan, jeg skal forstå det? Sådan tror jeg altså ikke billedet kommer til at tegne sig, for der vil stadig væk være mennesker, der truer vores offentligt ansatte, vores dygtige betjente, når de tager på arbejde. Jeg synes, det er skadeligt, hvis ikke man sender et meget klart, tydeligt signal fra Folketingets side om, at den adfærd vil vi ikke acceptere; vi er på vores medarbejderes side, og vi tager skarp afstand fra den slags trusler, og vi ønsker, at de her mennesker, der gør det, skal straffes hårdt.

Ordføreren.

Det er korrekt forstået, hr. Peter Kofod, og jeg synes, at Dansk Folkeparti bør tage en snak med f.eks. Fængselsforbundet, som organiserer fængselsbetjentene, som i den grad efterspørger flere kolleger, og som i den grad siger, at noget af det, der kan stoppe nogle af de trusler, som de modtager hver dag, og som jeg sådan set er enig med Dansk Folkeparti i er fuldstændig uacceptabelt, er, som også fængselsbetjentene selv siger det, hvis de fik nogle flere kolleger. Så er det jo sådan, hr. Peter Kofod, at det er strafbart i dag, og jeg siger, at jeg ikke ser noget belæg for, at det vil stoppe truslerne, hvis man hæver straffen yderligere, som Dansk Folkeparti ønsker det.

Tak for det, så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Liberal Alliances ordfører, fru Christina Egelund. Værsgo.

Jamen altså, i forlængelse af det, som den forrige ordfører siger, er det jo altid en spændende diskussion om, hvorvidt mere straf stopper kriminelle handlinger. Det tror jeg man kan teoretisere meget over, og man kan selvfølgelig også spørge sig selv, hvad man synes er rimeligt over for de mennesker, som påtager sig et hverv i fællesskabets tjeneste.

Med det her lovforslag forhøjer vi straffen for lige præcis trusler og chikane mod personer i offentlig tjeneste eller offentligt hverv med en tredjedel, og det handler helt grundlæggende om at sikre respekt om vores autoriteter og om fællesskabets medarbejdere, som står helt ude i frontlinjen. Det handler om, at vi ikke vil tolerere, at personer i offentlig tjeneste udsættes for vold, chikane, trusler eller hærværk. Der er tale om mennesker, som går på arbejde for vores skyld, for fællesskabets skyld, som påtager sig et ansvar i demokratiets tjeneste, og dem skal vi selvfølgelig sørge for at passe på. Det synes jeg er både grundlæggende og helt banalt, og Liberal Alliance støtter forslaget.

Tak til ordføreren, der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre til Alternativets ordfører, hr. René Gade. Værsgo.

I Alternativet har vi selv været med i aftalen og nikket til lovforslaget her. Det er en generel diskussion hos os, som Liberal Alliances ordfører netop også sagde, om straf rent faktisk nytter i forhold til at få færre forbrydelser af den ene eller den anden slags, og i mange tilfælde er vi i Alternativet ret skeptiske over for, hvorvidt straf nødvendigvis virker. Vi går meget ind for det præventive – det tror jeg der er mange partier der gør, men vi gør det i ekstraordinær grad – og oplysning, for at se, om vi kan, netop som Enhedslistens ordfører sagde, imødegå det ved måske at gøre vores institutioner endnu bedre, sådan at der er færre, der bliver desperate eller bliver aggressive, fordi der er et eller andet, de ikke forstår eller ikke kan få igennem.

Dog synes vi, at der faktisk er et godt symbol i det her, og nogle gange kan symbolpolitik jo faktisk godt være ret fornuftigt. Jeg synes ikke, hele forslaget er symbolpolitik, men jeg har ikke set data for, at det her rent faktisk går ind og sikrer, at der kommer færre trusler. Men jeg synes, vi bliver nødt til at vise én gang for alle, at vi ikke accepterer, at man truer offentligt ansatte eller politikere.

Jeg er selv ny i politik, og jeg vil da sige, at de første gange, jeg fik en trussel, tænkte jeg: Ahr, hvad skal jeg gøre; det gider jeg ikke lige gøre noget ved. Men dem, der virkelig er udsatte på området, dem, der går ud med holdninger, som man kan være nok så uenig i, og som får folk meget op af stolene, er simpelt hen ude for et massivt mentalt overgreb dagligt. Det gælder mange af mine kolleger herindefra, ministre i særdeleshed, og det kan vi simpelt hen ikke tåle som demokrati.

Lokalt finder det også sted. Hvis man er byrådspolitiker, har man jo nærmest, idet man melder sig ind i politik og får en stemme lokalt, halvdelen af byen imod sig og halvdelen af byen med sig. Det kan man vælge at sige ja til, og det er der mange der gør, men der synes jeg godt nok også, at vi, ligesom man skal over for dem, der sidder forrest i skranken i jobcenteret eller på kommunen eller står og skal have ansvar i en folkeskoleklasse, må sende et klart signal, hvis der sker noget med tilliden hos de personer, der skal varetage de ting, vi bestemmer i Folketinget på en ordentlig måde, og hvis der simpelt hen opbygges en mistillid, der er så langt fra, hvordan det bør være i et system som Danmark. Her gør vi det med øget straf. Jeg ved ikke, om det kommer til at virke. Vi kan have en forventning om, at det måske kommer til at afskrække nogle. Det er i hvert fald et klart signal.

Så vil jeg til sidst godt sende sådan et fromt ønske til alle, der sidder og kigger med derhjemme, for en gang imellem taler vi om politikerlede og alt muligt andet. Det er måske lidt farligt at sige, men hvis vi ikke opfører os ordentligt, opstår der jo til sidst vælgerlede. Altså, så begynder man jo at tænke over, hvad det egentlig er, man vil med demokratiet. Vil man egentlig engagere sig, eller vil man bare sidde og brokke sig.

Så hvis vi tager ansvaret på os herinde i Folketinget og medierne gør det samme og vælgerne gør det samme, kan vi forhåbentlig komme derhen, hvor man en eller anden dag løfter på hatten, når der går en politiker forbi – uanset partifarve – fordi de gør et godt stykke arbejde for demokratiet. Og det her kan måske være noget af det, der hjælper os derhen, ligesom det var med skolelæreren i gamle dage og sygeplejersken og alle mulige andre, der engang sad i en institution og havde en plads, hvor man ikke satte spørgsmålstegn ved, om de gjorde noget godt, og ikke diskvalificerede dem, bare fordi de var offentligt ansatte. Så jeg synes, det her er et godt symbol, og forhåbentlig har det også effekt i det virkelige liv.

Tak til ordføreren, der er ikke nogen korte bemærkninger. Jeg ser ikke nogen fra Det Radikale Venstre, så vi går videre til SF's ordfører, hr. Karsten Hønge. Værsgo.

Samfundet skal værne om mennesker, som er i offentlig tjeneste. Det skal ikke lykkes at kue eller skræmme folk, som tager en tørn for fællesskabet. Højere straffe kan ikke stå alene, men det kan være et blandt flere værktøjer, som beskytter offentligt ansatte eller befolkningens valgte repræsentanter.

SF kan støtte forslaget.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til ordføreren for Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Naser Khader. Værsgo.

Jeg skal ikke gentage, hvad mine kolleger tidligere har været inde på, men jeg vil bare understrege, at vi Konservative er meget, meget store modstandere af, at offentligt ansatte – det kan være politibetjente, sygeplejersker, læger, fængselsbetjente, socialrådgivere – oplever chikane og trusler, ligesom kommunalpolitikere også gør. Derfor er det her et lovforslag, som vi bakker op om. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så giver vi ordet til justitsministeren. Værsgo.

Tak for det. Og tak til ordførerne for de overvejende positive indlæg, vi har hørt. Det er rigtig vigtigt, at vi værner om vores fælles institutioner og autoriteter – de er helt grundlæggende for vores samfund. Det gælder særligt det frontlinjepersonale, der hver dag går på arbejde for fællesskabets skyld; det er netop dette frontlinjepersonale, som vi med lovforslaget har fokus på.

Som bekendt blev der tidligere på året indgået en bred politisk aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om strafskærpelser for trusler, chikane og hærværk mod personer i offentlig tjeneste eller hverv. Lovforslaget, som vi behandler her i dag, gennemfører den politiske aftale.

Formålet med lovforslaget er dermed netop at skærpe straffen på de nævnte områder. Det er naturligvis helt uacceptabelt, at offentligt ansatte udsættes for sådanne overgreb, bare fordi de udfører deres arbejde. Det er langt over grænsen, hvis en person f.eks. truer en lokalpolitiker på Facebook, bare fordi personen er uenig i lokalpolitikerens holdninger. Det gælder også, når en politibetjent, der arbejder med bandekriminalitet, bliver passet op og truet af et bandemedlem, eller når socialrådgiveren bliver forfulgt på vej til og fra arbejde af en utilfreds borger.

Med lovforslaget understreger vi, at vi som samfund ikke vil finde os i, at offentligt ansatte bliver truet, chikaneret eller oplever hærværk, blot fordi de går på arbejde for fællesskabets skyld.

Med de bemærkninger skal jeg takke for indlæggene, og jeg ser frem til den videre behandling her i salen.

Tak til ministeren. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.