Ligestillingsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 93 Bilag 5
Offentligt
1989387_0001.png
Til lovforslag nr.
L 93
Folketinget 2018-19
Betænkning afgivet af Ligestillingsudvalget den 12. december 2018
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med
hensyn til beskæftigelse m.v.
(Styrket fokus på omgangstonen på arbejdspladsen i sager om seksuel chikane og forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sager om
seksuel chikane)
[af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)]
1. Indstillinger
Udvalget
indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Udvalget
Udvalget deler regeringens vurdering af, at der er behov
for at hæve godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane
på arbejdspladsen. En analyse af retspraksis i sager om sek-
suel chikane på arbejdspladsen fra Aalborg Universitet vi-
ser, at der over en periode på 33 år stort set ikke har været
nogen stigning i godtgørelsernes niveau.
Skiftende regeringer har således ikke før benyttet mulig-
heden for at forhøje godtgørelsesniveauet. Udvalget konsta-
terer med tilfredshed, at regeringen nu vil forhøje godtgørel-
sesniveauet og dermed sende et klart og tydeligt signal om,
at seksuel chikane på arbejdspladsen er helt uacceptabelt.
Med det samlede lovforslag tages et tiltrængt skridt i for-
hold til at sikre både større opmærksomhed på forebyggelse
og en mere tidssvarende kompensation til ofre for seksuel
chikane.
Udvalget er opmærksom på, at den foreslåede forhøjelse
skal ses i sammenhæng med den forhøjelse af godtgørelser,
som blev indført med retfærdighedspakken i april 2018.
På den baggrund ønsker udvalget, at forhøjelsen af godt-
gørelsesniveauet i sager om seksuel chikane evalueres, 2 år
efter de nye regler er trådt i kraft.
Socialdemokratiet, Enhedslisten, Alternativet og Socialistisk
Folkeparti
Socialdemokratiets, Enhedslistens, Alternativets og So-
cialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget tilføjer i for-
længelse af ovenstående bemærkninger, at Aalborg Univer-
sitets analyse af retspraksis i sager om seksuel chikane på
arbejdspladserne viser, at der over en periode på 33 år ikke
har været nogen stigning i godtgørelsesniveauet, som gen-
nemsnitligt er på 23.700 kr., men at der, når man tager pris-
udviklingen i betragtning, tværtimod er tale om et fald. Hvis
godtgørelserne var fulgt med prisudviklingen, skulle niveau-
et i dag ligge på ca. 40.000 kr. ved uændret købekraft.
Socialdemokratiet, Enhedslisten, Alternativet og Sociali-
stisk Folkeparti finder derfor, at godtgørelsesniveauet som
minimum burde have været hævet til 40.000 kr. og ikke kun
– som med lovforslaget – hævet med en tredjedel i forhold
til det nuværende gennemsnitlige godtgørelsesniveau på
23.700 kr.
Socialdemokratiet, Enhedslisten, Alternativet og Sociali-
stisk Folkeparti er tilfreds med, at domstole og nævn med
lovforslaget fremover altid kan inddrage den almindelige
pris- og lønudvikling ved udmåling af godtgørelser i sager
om seksuel chikane.
3. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 13. november 2018 og var
til 1. behandling den 16. november 2018. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Ligestillingsud-
valget.
AX022348
L 93 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Betænkning afgivet den 12/12-18
1989387_0002.png
2
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Udvalget afholdt herunder den 5. december 2018 et møde
med beskæftigelsesministeren om eventuel yderlig forhøjel-
se af godkendelsesniveauet.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 31.
august 2018 dette udkast til udvalget, jf. LIU alm. del - bilag
122 (folketingsåret 2017-18). Den 13. november 2018 send-
te beskæftigelsesministeren høringssvarene og et høringsno-
tat samt et ligestillingsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforsla-
get.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 2 spørgsmål til
beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som mini-
steren har besvaret.
Karina Adsbøl (DF)
fmd.
Marlene Harpsøe (DF) Karina Due (DF) Pernille Bendixen (DF) Merete Dea Larsen (DF)
Tilde Bork (DF) Martin Geertsen (V) Louise Schack Elholm (V) Jane Heitmann (V) Anni Matthiesen (V)
Peter Juel-Jensen (V) Hans Andersen (V) Laura Lindahl (LA) May-Britt Kattrup (LA) Merete Scheelsbeck (KF)
Astrid Krag (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Julie Skovsby (S) Troels Ravn (S) Rasmus Horn Langhoff (S)
Yildiz Akdogan (S)
nfmd.
Pernille Skipper (EL) Rasmus Vestergaard Madsen (EL) Julius Graakjær Grantzau (ALT)
Carolina Magdalene Maier (ALT) Roger Courage Matthisen (ALT) Sofie Carsten Nielsen (RV) Trine Torp (SF)
Kirsten Normann Andersen (SF)
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Dansk Folkeparti (DF)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Enhedslisten (EL)
Liberal Alliance (LA)
Alternativet (ALT)
Radikale Venstre (RV)
46
37
34
14
13
10
8
Socialistisk Folkeparti (SF)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Nunatta Qitornai (NQ)
Tjóðveldi (T)
Javnaðarflokkurin (JF)
7
6
1
1
1
1