Ligestillingsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 93 Bilag 1
Offentligt
1967535_0001.png
5,,’
Beskæftigelsesm in isteriet
cki©bm.dk
[email protected]
Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af ligebe
handlingsloven (styrket fokus på forbuddet mod seksuel
chikane samt forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sager om
seksuel chikane)
Det seneste rs debat om seksuel chikane har medvirket til at skabe opmærk-
somhed omkring virksomhedernes håndtering af seksuel chikane. DA har hilst
debatten velkommen. Mange virksomheder har bl.a. i lyset af debatten genbe-
søgt deres retningslinjer eller har iværksat forskellige initiativer for at skabe klare
retningslinjer og modvirke seksuel chikane konkret p virksomhederne.
DA finder, at den gældende lovgivning om arbejdsmiljø og ligebehandling alle
rede i dag indeholder de nødvendige redskaber til at forebygge og håndtere sek
suel chikane, og at lovgivningen udgør et godt fundament for virksomhedernes
indsats.
Samtidig noterer DA sig, at der er opstået et politisk behov for at tydeliggøre, at
seksuel chikane er forbudt efter ligebehandlingsloven.
I lovbemærkningerne henvises der til, at omgangstonen p en virksomhed ikke
m indgå i vurderingen af, om ligebehandlingslovens forbud mod seksuel chikane
er overtrdt. DA er enig i, at omgangstonen ikke m være en undskyldning for
seksuel chikane.
Men DA finder samtidig, at bemærkningerne om omgangstonen er meget vidt
gående, idet de kan læses som om, at vurderingen at omgangstonen skal ske
løsrevet fra den sammenhæng og konkrete situation, hvori omgangstonen fun
gerer.
Lovbemærkningerne kan dermed lægge op til, at der fastlægges en fælles stan
dard for omgangstonen i alle virksomheder og for alle situationer. Det vil være
en meget vidtgående regulering af omgangstonen p danske arbejdspladser,
som vil stemme dårligt overens med de grundlæggende principper for samarbej
det mellem ledelse og medarbejdere, som dels lovgivning og dels overenskomst-
reg uleringen bygger p&
Efter DA’s opfattelse bør lovbemærkningerne derfor præciseres, således at man
understreger, at domstolenes vurdering af den konkrete sag skal ske p grundlag
at de konkrete omstændigheder.
Efter gældende regler er det afgørende for, om der er tale om seksuel chikane,
at en person udsættes for en uønsket adfærd at seksuel karakter, og at adfærden
enten har til formål eller har den virkning at krænke en persons værdighed.
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Vester Voldgade 113
Tlf. 33 3890 00
DK-1790 København V
www.da.dk
21. september 2018
TBH
DokID: 126422
cVR
16834017
E-mail [email protected]
 L 93 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren
1967535_0002.png
Side 2
DA mener, at det bør præciseres i bemærkningerne, at medarbejdere fortsat skal
gøre arbejdsgiveren opmærksom p, hvis de bliver udsat for seksuel chikane
eller en omgangstone, der er seksuelt ladet og krænker dem, således at arbejds
giveren har mulighed for at gribe ind.
Med hensyn til forslaget om at forhøje godtgørelsesniveauet i forhold til det nu
værende gennemsnitlige niveau finder DA, at det er relevant at se p, om de
godtgørelser, der udmles i de forskellige typer af sager om krænkelser for sek
suel chikane, er tidssvarende.
Den foresIede forhøjelse med ca.
1/3
er efter DA’s opfattelse passende, såfremt
det forholder sig sledes, at godtgørelsesniveauet ikke er reguleret siden midten
af 1990’erne. Dog bør det fremgå tydeligt af lovbemærkningerne, at godtgørel
sen som hidtil fastsættes ud fra en samlet vurdering af den konkrete sag.
—
—
Med venlig hilsen
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Sign. Trine Hougaard
 L 93 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren
1967535_0003.png
P
Beskæftigelsesm i nisteriet
Ved Stranden 8
1061 København K
Sendt p
mail
til cki©bm.dk og [email protected]
F NANSSEKTOR ENS
ARNJDSGIVERFORNING
Den 20. september 2018
Høring om lovforslag om ændring af lov om ligebehandling af mænd
og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven)
Styrket fokus på forbuddet mod seksuel chikane samt forhøjelse af
godtgorelsesniveauet i sager om seksuel chikane
FA takker for høring af den 31. august 2018.
Det er FA’s generelle holdning, at seksuel chikane
p arbejdspladsen selvføl
gelig er forbudt, og at én sag er én sag for meget. Derfor har FA sat et styrket
fokus p seksuel chikane og udarbejdet en guide til forebyggelse og hndte
ring af seksuel chikane i finanssektoren.
DOK. NR.:
-
FAlD-
873754581
61048
Guiden indeholder 8 gode rd og er udarbejdet i samarbejde med Finansfor
bundet og Forsikringsforbundet. Det er FA’s opfattelse, at en forebyggende
indsats i højere grad er velegnet til at reducere omfanget af seksuel chikane,
end et højere godtgørelsesniveau.
I forhold til det konkrete lovforslag har FA følgende bemærkninger:
Styrket indsats
FA kan umiddelbart støtte det nye bemærkninger
i
forslaget til lovændringen.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at en “afslappet” eller “fri” om
gangsform p en arbejdsplads ikke betyder, at man som medarbejder skal
finde sig i en krænkende adfærd som vil blive anset for uacceptabel hvis
omgangstonen havde været mere professionel eller restriktiv. Det bør dog
præciseres, at der skal foretages en samlet vurdering af sagens omstændig
heder, og at der skal være tale om uønsket adfærd, jf. ligebehandlingslovens
§
1, stk. 6. Det understreger, at det fortsat er plads til et rum for interaktion
p arbejdspladsen.
-
-
Forhøjelse af godtgørelsesniveauet
Henset til at godtgørelsesniveauet p dette område ikke har været påvirket af
den almindelige prisudvikling igennem en længere periode, har FA ikke be
mærkninger til forhøjelsen.
Med venlig hilsen
Morten Holm Bundgaard
RNANSSE<TORENS
AR&3EJDSGWERFDRENING
AMALIEGAD€ 7
1258 KØENHAVN <
T .45
F ÷45 33911768
a1$7oD
FAFAF.ET.DK
WWFANETOK
 L 93 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren
1967535_0004.png
Beskæftige lsesm in iste net
Center for Arbejdsliv
Att.: Cecilie Kisling
20-09-2018
EMN-2018-02309
1228153
Malene Vestergaard
Sørensen
Vedr.: Lovforslag om ændring af lov om ligebehandling af mænd
og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv.
Beskæftigelsesministeriet har den 31. august 2018 sendt høringsbrev om
lovforslag om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med
Styrket fokus på
hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven)
forbuddet mod seksuel chikane samt forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sager
om seksuel chikane.
-
Danske Regioner er enig
i,
at seksuel chikane er uacceptabelt, og at det kan
være hensigtsmæssigt at tyde liggøre forbuddet.
Alle regioner har i en årrække arbejdet med politikker vedr, vold, mobning og
chikane, herunder seksuel chikane, og der er i samarbejdssystemet udarbejdet
retningslinjer, der omhandler identifikation, forebyggelse og håndtering evt.
problemer i den sammenhæng.
Danske Regioner har ikke bemærkninger til lovudkastet
i
øvrigt.
Venlig hilsen
Malene Vestergaard Sørensen
DANSKE REGIONER
DAM PFÆRGEVEJ 22
2100 KØBENHAVN
+45 35 29 81 00
[email protected]
REG IC N E R. DK
Ø
 L 93 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren
1967535_0005.png
1(1
Beskæftigelsesm in isteriet
Ved Stranden 8
1061 København K
J.nr. 2018-5138 Høringssvar vedrørende lovforslag om ændring
af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til
beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven) Styrket fokus på
forbuddet mod seksuel chikane samt forhøjelse af
godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane
—
Dato 26 oktober2018
Sags ID. SAG-2018-05051
Dok ID: 2656781
E-mail [email protected]
Direkte 3370 3212
Weidekampsgede 10
Postboks 3370
2300 København S
Beskæftigelsesministeriet anmodede ved brev af 31. august 2018 om
eventuelle bemærkninger til ovennævnte lovudkast og lovbemærkninger.
KL sendte 21. september 2018 et foreløbigt høringssvar med forbehold
for politisk behandling i KL.
Hermed fremsendes KL’s endelige høringssvar til lovforslaget:
KL skal indledningsvis bemærke, at KL ønsker at medvirke til at undgå og
forebygge, at der finder seksuel chikane sted såvel på arbejdspladser
som andre steder.
—
www.
kl dk
Side 1sf 2
De kommunale arbejdspladser arbejder løbende med at sikre et
chikanefrit arbejdsmiljø for alle ansatte. KL har således også sammen
med arbejdsmarkedets øvrige parter medvirket til udarbejdelse af pjecen
“Et godt psykisk arbejdsmiljø forebyg seksuel chikane”, som udkom i
december 2015. Pjecen er sendt til alle kommuner som inspiration til det
lokale arbejde med at forhindre chikane.
—
I februar 2018 skrev KL’s formand og direktør et brev til samtlige
kommuner med opfordring til at behandle problemstillingen om seksuel
chikane på arbejdspladsen og italesætte kommunens holdning i MED-
systemet (samarbejdssystemet). KL videresendte samtidig det brev fra
ligestillingsministeren og beskæftigelsesministeren til alle landets
arbejdspladser, hvor de to ministre opfordrede til blandt andet at tale om
respekt, god tone og omgangsformer på arbejdspladserne.
KL modtager yderst få henvendelser fra kommunerne, som indeholder
problemstillinger vedrørende seksuel chikane på de kommunale
arbejdspladser. Det er derfor KL’s opfattelse, at den løbende indsats har
ført
til et stort set chikanefrit miljø på de kommunale arbejdspladser.
KL vil imidlertid ikke modsætte sig, at der gives mulighed for at hæve
godtgørelsesniveauet på dette vigtige område.
 L 93 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren
1967535_0006.png
1(1
KL finder det i øvrigt helt afgørende, at en arbejdsgiver ikke kan ifalde
ansvar for en medarbejders udøvelse af seksuel chikane, hvis den
chikanøse adfærd er i strid med arbejdspladsens værdier, politikker
og/eller administrative retningslinjer, og hvis arbejdsgiveren ikke er eller
burde være bekendt med chikanen.
Såfremt arbejdsgiveren har overholdt sin forpligtelser til at sikre et
chikanefrit arbejdsmiljø, bør arbejdsgiveren således ikke kunne pålægges
at betale en godtgørelse til en medarbejder, der har været udsat for
seksuel chikane af en anden medarbejder. Der bør under alle
omstændigheder indrømmes arbejdsgiveren en mulighed for at håndtere
forholdet på arbejdspladsen, før arbejdsgiveren kan pålægges at betale
en godtgørelse.
KL skal således henstille, at det i forbindelse med lovforslaget bekræftes,
at arbejdsgiveren ikke kan pålægges en godtgørelse på grund af en
medarbejders utilregnelige, seksuelt chikanerende adfærd, som er
arbejdsgiveren ubekendt.
KL har forståelse for regeringens ønske om at understrege, at frisprog på
arbejdspladsen ikke kan legitimere seksuel chikane. KL er dog at den
opfattelse, at de danske domstole er fuldt ud i stand til at vægte de
elementer, der i den konkrete sag skal indgå i vurderingen af, om
arbejdsgiveren skal pålægges at betale en godtgørelse. KL mener
således ikke, at det generelt kan udelukkes, at omgangstonen på
arbejdspladsen herunder den krænkede parts eget bidrag til denne
omgangstone kan nuancere en konkret sag og påvirke vurderingen af,
om der skal udmåles en godtgørelse, og hvilken størrelse den i givet fald
skal have.
—
—
Dato. 26. oktober2018
Sags D SAG201805051
Dok ID: 2656781
E-mail.
Direkte
[email protected]
3370 3212
V’dekampsgade 10
www kl dk
Side2 sf2
KL har i øvrigt ingen bemærkninger til de enkelte bestemmelser i
lovforslaget.
Med venlig hilsen
Pernille Christensen
Juridisk chef
 L 93 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren
1967535_0007.png
NCHEORGANISATION FOR DEN DANSKE VEJGODSTRANSPORT
ITi)
Beskæftigelsesministeriet
Center for Arbejdsliv
Ved Stranden 8
1061 København K
Att.: Cecilie Kisling, chefkonsu
lent
Dato: 21.09.2018
J.nr. 2018—5138
Deres ref.: Cecilie Kisling
21. september 2018
Lyren i
DK-6330 Padborg
Danmark
Horing om lovforslag om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder
Styrket fokus på
med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven)
forbuddet mod seksuel chikane samt forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sager
om seksuel chikane
-
itdtd.dk
CVR:409909i7
lTD takker for muligheden for at afgive bemærkninger til
lovforslag. lTD har følgende bemærkninger til forslaget:
ovenstående
Overordnede bemærkninger
lTD støtter intentionerne om at sikre, at alle medarbejdere p det danske
arbejdsmarked er underlagt lige arbejdsvilkår uanset, hvilken del af
arbejdsmarkedet en arbejdstager befinder sig p, da et sundt arbejdsklima er
fundamentet for en god arbejdsplads.
lTD har iværksat konkrete tiltag til at styrke arbejdsklimaet ved blandt andet i
med
KRIFA
tilbyde
KRIFA5
værktøj
GAIS
til
samarbejde
at
medlemsvirksomhederne. GAIS er et HR-værktøj, der giver arbejdsgivere
mulighed for løbende at tage en måling af arbejdsglæden og herunder det
psykiske arbejdsmiljø p virksomheden.
-
-
lTD mener, at ligebehandlingslovens nuværende regler om forbud mod seksuel
chikane og udmling og udredelse af
godtgørelse har den
tilsigtede effekt. lTD
udtrykker i forlængelse heraf bekymring for, at danske arbejdsgivere i henhold
til bemærkningerne til lovforslaget afskæres fra at inddrage konkrete
omstændigheder i en sag vedrørende omgangstonen p virksomheden, da dette
i yderste konsekvens vil medføre et objektiviseret ansvar for arbejdsgiver, at
udrede godtgørelse efter loven. Desuden mener lTD, at lovforslaget ikke i
tilstrækkeligt omfang tager højde for virkeligheden p den enkelte arbejdsplads.
I yderste konsekvens vil en arbejdsgiver skulle udstikke stramme retningslinjer
for kommunikationen p arbejdspladsen og også pse, at de overholdes for i
tiltrækkeligt omfang at kunne sikre et chikanefrit miljø p det niveau, som
lovændringen taler ind i.
Side laf 3
 L 93 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren
1967535_0008.png
Bemærkninger til ændringsforslag
lTD anerkender, at danske arbejdsgivere har pligt til at sørge for, at alle
medarbejdere i rimeligt omfang er sikret mod seksuel chikane. I forlængelse
heraf anerkender lTD således også et behov for at tydeliggøre det eksisterende
forbud mod seksuel chikane. lTD tilskynder ligeledes til, at arbejdsgivere tager
dette alvorligt, og at de tager aktive skridt til at sikre et chikanefrit miljø p
arbejdspladsen.
Dog udtrykker lTD bekymring for, at der ved vurderingen af en konkret sags
omstændigheder ikke skal inddrages forhold vedrørende omgangsformen p den
pågældende arbejdsplads, da dette i praksis vil medføre et objektiviseret ansvar
for arbejdsgiver. Det primære fokus bør efter vores opfattelse være, at der
gøres op med de tabuer og fordomme, der er forbundet med sager om seksuel
chikane, og at arbejdsgiver inden for rimelighedens grænser gør hvad der er
muligt, for at hindre at disse sager opstår. Efter de gældende regler er
bevisbyrden i sager om seksuel chikane allerede delt, således, at det er op til
arbejdsgiveren at bevise, at chikanen ikke kunne være undgået. Med
lovforslaget lægges der imidlertid op til en omvendt bevisbyrde, hvor
arbejdsgiveren reelt afskæres fra at foretage en bevisførelse vedrørende alle
sagens forhold.
Med lovforslaget frygter lTD, at danske arbejdsgivere vil være nødsaget til at
indføre stramme personalepolitikker, som ikke giver mulighed for et vist frirum
og kultur p arbejdspladserne, hvorfor der i fremtiden ikke vil være mulighed for
en fri dialog. Desuden frygter lTD, hvilke konsekvenser det vil have for blandt
andet arbejdsmiljøet p de danske arbejdspladser, hvis arbejdsgiver skal pse,
at dialogen p arbejdspladsen lever op til sådanne retningslinjer. Det er
nærliggende, at arbejdsgivere vil være nødsaget til at indføre omfattende
kontrolforanstaitninger fx i form af overvgning af medarbejderne.
lTD mener, at det vil være mere hensigtsmæssigt at præcisere i
lovbemærkningerne, at domstolene fortsat skal vurdere den konkrete sag og de
konkrete omstændigheder. Verden er ikke sort og hvid, hvorfor det i en konkret
sag ikke vil give mening at løsrive vurderingen fra sagens konkrete
omstændigheder.
1,
nr.
2:
1,
nr.
1:
lTD mener, at praksis vedrørende udmling af godtgørelsesniveau fungerer efter
hensigten, og at der derfor ikke er grund til at ændre p dette.
§2:
Ingen bemærkninger.
lTD står naturligvis til rådighed for uddybende eller eventuelt yderligere dialog.
Med venlig hilsen
lTD
Trine Schørring Plesner
Side2af3
 L 93 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren
1967535_0009.png
Fri)
Chef for lTD Arbejdsmarked
Side 3 af3
 L 93 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren
1967535_0010.png
Arbejdsgivere
Gartneri-, Land-
og Skovbrugets
Beskæftigelsesm inisteriet
1061 København K
Sendt pr. mail til: [email protected] og mpm(bm.dk
20. september 2018
HAT
Høring
-
udkast til lovforslag om ændring af ligebehandlingsloven
GLS-A fremsender hermed høringssvar til lovforslag om ændring af ligebehandlings
loven i forbindelse med styrket fokus på forbuddet mod seksuel chikane samt forhø
jelse af godtgørelsesniveauet
i
sager om seksuel chikane.
lndledningsvist bemærkes, at det er GLS-A’s opfattelse, at den eksisterende lovgivning
i tilstrækkelig grad kan sikre Ilgebehandling, og at retspraksis med fæste i den eksiste
rende lovgivning har mulighed for at tilpasse sig samfundsudviklingen.
Af bemærkningerne til lovforslagets
§
1, nr. I fremgår, at det er hensigten, at arbejds
pladsens omgangstone ikke bør indgå
i
vurderingen af, om der har fundet seksuel
chikane sted.
GLS-A finder at en sådan vurdering, samt vurderingen af om en arbejdsgiver
i
den
forbindelse har tilsidesat en forpligtelse, nødvendigvis må foretages i den kontekst,
hvori handlingen har udspillet sig. Det er ikke muligt at foretage en objektivisering af
denne vurdering, og det er derfor vores opfattelse, at vurderingen, af om der har fundet
seksuel chikane sted, også fremover bør og skal være en konkret og subjektiv vurde
ring. I modsat fald vil det i realiteten betyde, at alle arbejdspladser påtvinges et bestemt
kodeks for omgangsform.
For så vidt angår lovforslagets
§
1, nr. 2 finder GLS-A, at det nuværende godtgørel
sesniveau efter praksis er tilstrækkeligt. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke
ses at være en saglig begrundelse for at godtgørelse i sager om seksuel chikane skal
ligge på et højere niveau end andre sager om ligebehandling.
Med venlig hilsen
Hans Toftdahl
GLS-A
GLS-A
Agro Food Park 13
DK-8200 Aarhus N
T: +45 8740 3400
F: +45 8740 3434
CVR-nr. 65418517
[email protected]
www.gls-a.dk
 L 93 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren
1967535_0011.png
Landsorganisationen
i
Danmark
Islands Brygge 32D
2300KøbenhavnS
Tlf,
Fax
Mail
35246000
3524 6300
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
Sagsnr. 18-2253
Vores ref. KRO
Deres ref.
Den 20. september 2018
Høring om lovforslag om ændring af lov om
iigebehandling af mænd og kvinder med hensyn til
beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven) Styrket fokus
på forbuddet mod seksuel chikane samt forhøjelse af
godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane
—
LO takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslag om styrket fokus på
forbuddet mod seksuel chikane samt forhøjelse afgodtgørelsesniveauet i sager om
seksuel chikane.
LO hilser lovforslaget velkomment, og er positive over for, at der med de foreslåede
ændringer er fokus på at styrke forebyggelsen af og forbuddet mod seksuel chikane
på arbejdspladserne.
Lovforslaget lægger op til to væsentlige ændringer: i) Styrkelse afforbuddet mod
seksuel chikane, herunder ændring af retspraksis, og 2) Forhøjelse af
godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane.
Styrkelse af forbuddet mod seksuel chikane
LO er positiv over for ændringen afretspraksis, således at en “afslappet” eller “fri”
omgangstone fremover ikke
må
benyttes som en undskyldning
for, at
seksuel chikane
finder sted på arbejdspladsen. Tonen på arbejdspladsen er et udtryk for en indgroet
kultur på arbejdspladsen. Dette skal den krænkedes retsstilling ikke belastes af.
LO støtter derfor beskæftigelsesministeriets forslag om, at en afslappet tone ikke bør
indgå i en vurdering af, om ligebehandlingslovens forbud om seksuel chikane er
overtrådt.
Forhøjelse
af
godtgorelsesniveauet i sager om seksuel chikane
Forslaget lægger desuden op til, at godtgørelsesniveauet for sager om seksuel chikane
skal forhøjes med 1/3 af det nuværende godtgørelsesniveau, som i gennemsnit ligger
på 25.000 kroner. En forhøjelse på en tredjedel af det nuværende godtgørelsesniveau
svarer til, at godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane i gennemsnit vil stige
fra 25.000 kroner til 33.000 kroner.
LO mener, at forhøjelsen af godtgørelsen er et skridt i den rigtige retning, og er
positive over for forslaget. LO ønsker dog samtidigt at understrege, at den foreslåede
0
Det er os med overenskomster og faglige fællesskaber
 L 93 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren
1967535_0012.png
forhøjelse ikke vurderes at være tilstrækkelig, og at niveauet på trods af forhøjelse
er alt for lavt. Et godtgørelsesniveau på Ca. 33.000 kroner i gennemsnit er ikke
tilstrækkeligt af hensyn til den krænkede part, og det er ikke tilstrækkeligt til at styrke
forebyggelsen af seksuel chikane på arbejdspladsen.
—
—
I rigtig mange sager om seksuel chikane ender det med, at den krænkede part mister
sit job. Enten siger den krænkede selv op, ophæver aftalen eller bliver fyret’. I de
fleste sager om seksuel chikane er der derved tale om et direkte økonomisk tab for
den krænkede part. Samtidig oplever de fleste ligeledes konsekvenser i form af
langtidssygefravær, dårligere trivsel, stress, angst, depression mv. Det er derfor LO’s
vurdering, at et godtgørelsesniveau på i gennemsnit 33.000 kroner ikke står i rimeligt
forhold til det tab, som den krænkede har lidt,
jf.
det omarbejdede
ligebehandlingsdirektiv.
Desuden er det LO’s vurdering, at et gennemsnitligt godtgørelsesniveau på 33.000
kroner ikke har en mærkbar præventiv effekt over for arbejdsgiver til at forebygge
seksuel chikane.
LO mener derfor, at godtgørclsesniveauet for seksuel chikane skal hæves yderligere,
end det afbeskæftigelsesministeriet foreslåede. Det er især afgørende, at
godtgørelsesniveauet hæves i de sager om seksuel chikane på arbejdspladsen, hvor
den chikaneredes ansættelsesforhold ikke kan fortsætte efterfølgende. I disse sager
skal godtgørelsesniveauet ikke ligge under niveauet for godtgørelse ved usaglig
afskedigelse grundet graviditet.
Det er for LO generelt vigtigt, at godtgørelsesniveauer i sager om seksuel chikane
afspejler det økonomiske tab, som de der udsættes for seksuel chikane på
arbejdspladsen oplever, og at beløbet samtidig sættes på et niveau, som har reel
præventiv virkning over for arbejdsgivere.
LO foreslår derfor konkret, at det gennemsnitlige godtgørelsesniveau for sager om
seksuel chikane skal være sammenligneligt med godtgørelsesniveauet for andre
egentlige afskedigelsessager i henhold til 1 igebehandlingsloven, såsom usagl ig
afskedigelse ifm. graviditet og barsel. I disse sager udmåles godtgørelsen typisk i
forhold til månedsløn, og er generelt højere.
Hertil skal det dog påpeges, at LO ikke mener, at et betydeligt højere
godtgørelsesniveau i sig selv er tilstrækkeligt til at sikre en effektiv håndhævelse af
forbuddet mod seksuel chikane.
LO mener fortsat, at en effektiv vej til at nedbringe omfanget af seksuel chikane og
styrke forbuddet er gennem lovændring, så arbejdsgiverne får større incitament til at
leve op til deres ansvar for at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Jævnfør
fagbevægelsens forslag om et indirekte objektivt arbejdsgiveransvar mener LO, at
arbejdsgivere skal hæfte for chikane, der udøves afkollegaer, kunder, klienter og
andre, som den ansatte i kraft af arbejdet kommer i kontakt med, medmindre
arbejdsgiveren godtgør, at chikanen ikke kunne være undgået ved passende
forholdsregler.
Desuden mener LO, at regeringen bør ændre bevisbyrdereglerne i sager om seksuel
chikane, således at de stemmer overens med bevisbyrdereglerne i
Ligebehandlingslovens
§
9 om fravær ved barsel, graviditet eller adoption, dvs.
‘Borchorst & Agustin 2017: “Seksuel chikane på arbejdspladsen”.
2
 L 93 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren
1967535_0013.png
omvendt bevisbyrde. Bevisbyrden
i
sager om seksuel chikane er svær, og næsten
umulig at løfte, da chikanen som regel har fundet sted uden vidner eller andre beviser
på det
3
 L 93 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren
1967535_0014.png
H0RINGSSVAR
KONTAKT: Martin M. Nielsen
-
18-0831
-
MANI
-
-
07.09.2018
[email protected]
TLF: 33 36 8856
Høringssvar vedrørende høring om lovforslag
om ændring afligebehandlingsloven styrket
fokus på forbuddet mod seksuel chikane samt
forhøjelse afgodtgørelsesniveauet i sager om
seksuel chikane
—
FTF har ved mail af 31. august 2018 modtaget høring over udkast til lovforslag om ændring af
lov om ligestilling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. (ligebehandlingslo
ven) styrket fokus på forbuddet mod seksuel chikane samt forhøjelse af godtgørelsesni
veauet i sager om seksuel chikane.
—
FTF har følgende bemærkninger:
Af høringsmaterialet fremgår at regeringen i sin Perspektiv- og Handlingsplan fra 2018 har
flere initiativer, der skal medvirke til at bekæmpe seksuel chikane på arbejdspladser blandt
andet som svar på det fornyede fokus, som #MeToo-bevægelsen initierede. Den vedhæftede
høring indeholder to af disse initiativer:
Styrket fokus på forbuddet mod seksuel chikane. Der skal ikke i vurderingen af, om
der har fundet seksuel chikane sted i strid med ligebehandlingsloven, tillægges vægt,
at der på arbejdspladsen var en særlig fri eller uformel omgangstone. Da omgangsto
nen på en arbejdsplads ikke er den enkelte medarbejders valg. På den baggrund for-
slår regeringen blandt andet, at der indsættes et stk.2 i ligebehandlingslovens § 4,
hvor det fastslås, at lige arbejdsvilkår efter stk. 1 også omfatter et forbud mod sex
chikanejf. §1, stk.4og 6.
Forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane.
Regeringen forslår
at godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane forhøjes med 1/3
i
forhold til det
nuværende gennemsnitlige godtgørelsesniveau på Ca. 25.000 kr. Dog kan domstole
og nævn ved fremtidige udmålinger af godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 14 i
sager om seksuel chikane altid inddrage den almindelige pris- og lønudvikling i deres
beregninger og overvejelser.
FTF kan tilslutte sig intentionen om at forhøje godtgørelsesniveauet. Sager om seksuel chika
ne er ofte forbundet med store psykiske konsekvenser for det enkelte offer. Der kan være en
øget risiko for at miste job samt ofte en udsigt til at skulle gennemgå en retssag, der for ofret
i langt de fleste tilfælde kan virke lang og ydmygende.
— ——
IIIIp.114N1111I1111111
0
Side 1 af 2
 L 93 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren
1967535_0015.png
Godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane har ikke ændret sig de sidste årtier. Den
foreslåede forhøjelse af godtgørelsesniveauet vil således stort set alene svare til den almin
delige prisudvikling.
FTF finder, at der er et behov for et klarere signal om, at seksuel chikane er uacceptabel ad
færd, og henstiller derfor, at Beskæftigelsesministeriet overvejer at hæve godtgørelsesni
veauet yderligere.
FTF henviser i øvrigt til eventuelle høringssvar fra LO, Forhandlingsfællesskabet og Dansk
Sygeplejeråd.
Venlig hilsen
Marra Muiiz Auken
Advokat (L)
FTF
—
Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privatansatte
Side 2 af 2
 L 93 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren
1967535_0016.png
Akadem ikerne
Akademikernes høringssvar vedr, lovforslag om ændring af
ligebehandlingsloven
Akademikerne har modtaget Beskæftigelsesministeriets udkast til lov
forslag om ændring af ligebehandlingsloven Styrket fokus p forbud-
det mod seksuel chikane samt forhøjelse af godtgørelsesniveau i sager
om seksuel chikane i høring og har følgende bemærkninger:
—
—
Den 20. september 2018
Sagsnr. S-2018-611
Dok.nr. D-2018-18989
del
AKADEMIKE RN E
THE DANISH CONFEDERATION
OF PROFESSIONAL ASSOCIATIONS
Akademikerne er overordnet positive overfor forslaget om ændring af
ligebehandlingsloven, men vil gerne opfordre til en yderligere skærpelse,
jf. nedenfor. For at sikre gode og trygge arbejdsvilk& for alle uanset
køn er det væsentligt, at vi som samfund tager et kollektivt ansvar for
at komme sager om seksuel chikane til livs.
Et trygt og godt arbejdsmiljø kræver ledelsens kontinuerlige opmærk
somhed. Derfor finder Akademikerne det yderst positivt, at forslagets
intention om at tydeliggøre arbejdsgivers ansvar for at sikre lige ar
bejdsvilkr for mænd og kvinder, også i tilfælde af sager om seksuel
chikane, er en vigtig understregning af arbejdsgivers ansvar for at sikre
ordentlige arbejdsvilkår p arbejdspladsen. Det bør overvejes, om ikke
gentagende tilfælde af sager om seksuel chikane p arbejdspladsen bør
medføre sanktioner til arbejdsgiver.
Akademikerne er positive overfor, at lovforslaget vil gøre op med “fri-
sprog” som en formildende omstændighed i sager om seksuel chikane,
Det fremg& således af lovforslaget, at omgangstonen p en arbejds
plads ikke bør indgå i vurderingen af, om ligebehandlingslovens forbud
mod seksuel chikane er overtrdt. Akademikerne vil foreslå, at formule
ringen skærpes, således at det fremgår, at omgangstonen p en ar
bejdsplads ikke m indgå
i
vurderingen af, om ligebehandlingslovens
forbud mod seksuel chikane er overtrådt.
Godtgørelsesniveauet
Akademikerne er meget positive overfor, at der fremsættes forslaget om
forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane. Niveauet
i dag er s lavt, at det primært antager symbolsk karakter.
Nørre Voldgade 29, 2. sal
DK
—
1358
København K.
T
E
W
+45 3369 4040
ac4ac.dk
www.ac.dk
 L 93 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren
1967535_0017.png
Det nuværende godtgørelsesniveau p i gennemsnit 25.000 kr. vil ifølge
lovforslaget forhøjes med knap 8.500 kr. (svarende til 1/3 af det eksi
sterende niveau). Det er positivt, at der i forslaget om ændring af loven
er indskrevet en løbende regulering af godtgørelsesniveauet, jf. erstat
ningsansvarslovens
§
15.
Nr regeringen lægger op til at hæve godtgørelsesniveauet med Ca. 1/3
i forhold til det nuværende gennemsnitlige niveau, er det efter Akademi
kernes opfattelse langt fra tilstrækkeligt og vil næppe have en tilstræk
keligt afskrækkende effekt. De psykiske omkostninger ved at gennemfø
re en sag om seksuel chikane står langt fra ml med, hvad man økono
misk kan vinde. Det er værd at understrege, at kvinder og mænd, der
bliver udsat for seksuel chikane, typisk mister jobbet, nr de indleder en
sag om seksuel chikane. I mange tilfælde er de psykiske mén s alvorli
ge, at personen vil have svært ved at komme i arbejde igen.
Herudover er det tvivlsomt, om dansk lovgivning efterlever EU’s krav
om at sikre en effektiv godtgørelse for krænkelser af kvinders ligeret,
n& det gælder seksuel chikane.
Desuden er det også værd at bemærke, at et lavt godtgørelsesniveau
kan have den modsatte effekt, hvor krænkeren oplever at have fået en
slags billigt aflad for sine gerninger, jf. forskningsrapport fra Aalborg
Universitet.
P den baggrund er det Akademikernes opfattelse, at lovforslaget bør
hæve godtgørelsesniveauet yderligere, s det afspejler de store person
lige og karrieremæssige udfordringer, sager om seksuel chikane har for
offeret.
Akademikerne vil derfor foreslå, at der tages udgangspunkt i sager om
afskedigelse af gravide eller barslende, hvor godtgørelsesniveauet typisk
er noget højere, idet der ved fastsættelsen lægges vægt p den kræn
kedes indtægt.
Med venlig hilsen
Dario Silic
D: 21353728
E: [email protected]
Side2af2
 L 93 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren
1967535_0018.png
DA
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
Ingenkwforeningen, II)A
Kalvebod Brygge 31-33
DK-1780 København V
lif. +45 33 18 4848
Viden der styrker
ida.dk
Høringssvar om lovforslag om ændring af lov om ligebehand
ung af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv.
21. september2018
IDA ser det som særligt positivt, at der ved lovforslaget gøres op med den hidtidi
ge retspraksis hvorefter “tonen” på arbejdspladsen kunne indgå ved vurderingen
af, om der er tale om seksuel chikane. Dette har i en række sager om seksuel
chikane gjort, at arbejdsgiveren er blevet frikendt selv i sager hvor der efter en
almindelig opfattelse ville have været tale om seksuel chikane.
-
Det ligeledes positivt, at det skrives ind i loven, at forbuddet mod forskelsbehand
ling på grund at køn også omfatter seksuel chikane (forslagets §1 stk.1).
I forhold til udmåling af godtgørelse iflg. ligebehandlingsloven er det, som forsla
get lægger op til, også IDA’s vurdering, at niveauerne bør forhøjes fra det nuvæ
rende udgangspunkt på kr. 25.000,00 i sager om seksuel chikane. Dog er godtgø
relsesniveauerne i forbindelse med afskedigelse på grund af graviditet og barsel
et helt andet udgangspunkt er 9 måneders løn, hvis man bliver opsagt som følge
af graviditet/barsel, men kr. 25.000,00 kr. 33.000,00 hvis man bliver forskelsbe
handlet i øvrigt. Det er IDA’s vurdering, at forskellen i niveauerne på godtgørel
serne i højere grad bør udlignes.
-
—
Med venlig hilsen
Bircan Eker
 L 93 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren
1967535_0019.png
LEDERNE
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
Att.: Cecilie Kisling, cki(bm.dk & mpm(bm.dk
om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til
beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven)
Lederne har den 31.8.2018 modtaget høring om lovforslag om ændring
af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæfti
gelse mv. (ligebehandlingsloven) Styrket fokus på forbuddet mod sek
suel chikane samt forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sager om sek
suel chikane.
—
Ledernes høringssvar til lovforslag om ændring af lov
København
den 21september
2018
lndledningsvist skal Lederne kvittere for, at beskæftigelsesministeren ta
ger udfordringer med seksuel chikane alvorligt og nu handler konkret på
nogle af de problemstillinger, som Lederne ser som afgørende, at der
bliver handlet på, hvis sexchikane skal bekæmpes.
Lederne vurderer samlet set, at lovforslaget indeholder helt afgørende
tiltag for at bekæmpe sexchikane. Lederne vurderer ligeledes, at lov
forslaget helt rigtigt gør op med, at omgangstonen på arbejdspladsen
ikke skal kunne få indflydelse i en afgørelse om sexchikane. Dertil er det
hjælpsomt for ledere og medarbejdere i det daglige, at det bliver klart, at
sexchikane er omfattet af ligebehandlingsloven. Endelig vurderer Le
derne, at forhøjelse af godtgørelsesniveauet sikrer, at krænkede for sex
chikane får en mere tidssvarende godtgørelse.
Nedenfor er Ledernes konkrete bemærkninger til lovforslaget.
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Telefon 3283 3283
[email protected]
www.lederne.dk
1/3
 L 93 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren
1967535_0020.png
Bemærkninger til
§
4
I
§
4 indsættes som stk. 2:
“Stk. 2. Lige arbejdsvilkår; jf stk. 1, omfatter også forbud mod sexchi
kane,jf
§
1, stk. 4og6.”
Lederne bakker op om den foreslåede ændring i det nye §4, stk.2, da
Lederne vurderer, at en præcisering af ligebehandlingsloven vil bidrage
til at gøre det klart, at sexchine er omfattet af Ligebehandlingsloven.
Lederne kvitterer for, at der i lovforslagets bemærkninger gøres op med,
at en generel “fri” eller “afslappet” omgangstone i dag spiller en væsent
lig rolle i en vurdering af, om der har fundet seksuel chikane sted i strid
med ligebehandlingsloven. Det er centralt for Lederne, at sexchikane i
fremtidige retssager ikke kan afvises med begrundelse i en “fri”, “afslap
pet” eller “familiær” omgangstone på den enkelte arbejdsplads.
Det er afgørende for Lederne, at det bliver præciseret i bemærkningerne
til loven, at det væsentligste i sager om sexchikane bliver den mulige
overtrædelse af ligebehandlingsloven, og ikke om der har været en af
slappet, fri eller seksuelt hentydende generel omgangstone på den på
gældende arbejdsplads. Altså, at man ikke kan føre sagerjf. ligebehand
lingsloven på grund af en omgangstone, som en person ikke bryder sig
om. Der skal foreligge forhold, som tyder på, at ligebehandlingsloven er
overtrådt f.eks. ved personligt oplevet uønsket adfærd af seksuel karak
ter. Derfor bør det også fremgå af lovforslaget, at der skal være tale om
en samlet vurdering af hele sagen, og det eller de hændelsesforløb som
ligger til grund.
Bemærkninger til
§
14
I
§
14 indsættes som stk. 2:
“Stk. 2. Ved fastsættelsen af godtgørelsen kan det tillægges vægt at
krænkelsen har indebåret en overtrædelse af
§
4, jf.
§
1, stk. 4 og 6, om
forbud mod sexchikane.”
Lederne ser positivt på, at beskæftigelsesministeren vil appellere til Fol
ketinget om at hæve godtgørelsesniveauet for lovovertrædelse af ligebe
handlingsloven.
Lederne bemærker, at Beskæftigelsesministeriet ser, at forslaget ligger i
forlængelse af justitsministerens retfærdighedsudspil, hvor tortgodtgørel
sesniveauet i sager om seksuelle overgreb blev forhøjet med ca. 1/3 og
tortgodtgørelse i sager om voldtægt, som også hæves med 1/3. Lederne
er glade for, at sager om sexchikane nu følger med op og gøres mere
tidssvarende. Lederne havde dog håbet på, at det forslåede niveau ville
2/3
 L 93 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren
1967535_0021.png
lande på samme niveau som andre overtrædelser af ligebehandlingslo
ven, såsom ubegrundet afskedigelse under barselsorlov eller ubegrun
det afskedigelse af seniorer, hvor det gennemsnitlige niveau er højere,
og som regel kan sammenlignes med min. 3 måneders løn.
Afslutningsvis skal Lederne bemærke, at det er vigtigt, at Arbejdstilsynet
i samarbejde med arbejdsmarkedsparter forsat har fokus på at udvikle
og formidle virkemidler til forebyggelse og håndtering af seksuel chikane
til gavn for danske arbejdspladser i forskellige brancher.
I sådanne virkemidler og helt generelt er det vigtigt at pointere, at alle
har et ansvar og/eller medansvar for at undgå eller afhjælpe sexchikane,
hvad enten man er arbejdsgiver, leder, medarbejder, kollega eller orga
nisation.
Med venlig Hilsen
Nanna Simone Jensen
Arbejdsmiljøkonsulent hos Ledernes Hovedorganisation
3/3
 L 93 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren
1967535_0022.png
Til
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
E-rnail: cki@bmdk og [email protected]
Dansk
Sygeplejeråd
J)
Den 18. september 2018
Den 18. september 2018
Ret: ELH/PNO
Horingssvar til forslag til lovændring af lov om ligebehand-
ung af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.
Dansk Sygeplejeråd
Sankt Annæ Plads 30
DK-1250 København K
mandag-torsdag 900-1600
fredag 900-1500
Tlf:
÷4533
151555
Fax: +45
33
1524
55
Dansk Sygeplejeråd har via Sundhedskartellet modtaget høring om
lovforslag om ændring af lov om ligestilling af mænd og kvinder
med hensyn til beskæftigelse m.v. Styrket fokus på forbuddet mod
seksuel chikane samt forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sager om
seksuel chikane. Dansk Sygeplejeråd har følgende bemærkninger:
—
www,dsr dk
dsr@dsrdk
Mulighederne for at
gribe ind over for seksuel chikane skal styrkes
Dahsk Sygeplejeråd foreslår, at Arbejdstilsynet gives bedre mulighed
for at gribe ind ved seksuel chikane, f.eks. ved at kigge på regelmæs
sighedsdefini tionen.
Vi foreslår ligeledes en præcisering i lovforslaget om, at arbejdsgiver
hæfter for seksuel chikane udovet af andre medarbejdere, samar
bejdspartnere, borgere, patienter m.v. på arbejdspladsen. En så
dan præcisering vil efter vores vurdering styrke motivationen hos ar
bejdsgiverne til at iværksætte forebyggende foranstaltninger overfor
seksuel chikane.
Gôdtgorelsesniveauet
skal hæves yderligere
Dansk Sygeplejeråd er grundlæggende enig i, at det er nødvendigt at
forhøje godtgørelsesniveauet, særligt fordi sager, der omhandler sek
suél chikane, ofte er forbundet med store psykiske konsekvenser for
ofret samt øget risiko for at miste job og tilmed gennemgå en lang og
ydmygende retssag. Hertil skal påpeges, at der ikke er sket regule
ring af godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane de sidste 20
år, så en forhøjelse af niveauet med en tredjedel
vii
alene svare til den
almindelige prisudvikling.
 L 93 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren
1967535_0023.png
I bemærkningerne til lovforslaget fremgår: at forhøjelsen af godtgo
relesniveauet er udtryk for et stærkt politisk ønske om at signalere,
at seksuel chikane er uacceptabelt. Hvis der reelt ønskes et stærkere
signal om, at seksuel chikane ikke accepteres, henstiller Dansk Syge
plejeråd til, at ministeriet vil overveje at hæve godtgorelsesniveauet
til mere end blot en prisindeksregulering til 2018-niveau. Der er be
hov for et endnu højere præventivt ambitionsniveau og derfor mener
vi,
at der er behov for at sende et klart signal om, at seksuel chikane
ikke accepteres.
Med venli hilseii
.4ete
Ffrmand
i
ensen
Side2af2
 L 93 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren
1967535_0024.png
Forhandlings
fællesskabet
Til
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
[email protected] og [email protected]
Aktivitetsnr.: 18-0296.2
NK
Direkte tlf.nr.: 3347 06
19. september 2018
Vedr.: Horing om lovforslag om ændring af ligebehandlingsloven
Forhandlingsfællesskabet har ved mail af 31. august 2018 modtaget ovenstående i høring med
frist for eventuelle bemærkninger den 21. september kl. 10.00.
Forhandlingsfællesskabet finder det grundlæggende positivt, at man med lovændringen har øn
sket at styrke forbuddet mod seksuel chikane.
For så vidt angår bemærkninger til lovforslaget i øvrigt henviser Forhandlingsfællesskabet til
eventuelle høringssvar fra LO, FTF og Akademikerne.
Med venlig hilsen
Helle Basse
Nanna Koize
Forhancilingsfællesskabet, Løngangstræde 25, 1., 1468 København K, tlf.: 3311 9700
www.forhandlingsfællesskabet.dk postforhandlingsfaelIesskabet.dk
-
 L 93 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren
1967535_0025.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Cecilie Kisling ([email protected]), Mia Plougmann Mønsted ([email protected])
Kim Hansen ([email protected])
Høring om lovforslag om ændring af ligebehandlingsloven
17-09-2018 16:18:43
Til Beskæftigelsesministeriet,
Dansk Skuespillerforbund støtter udkastet til forslaget om ændring af ligebehandlingsloven.
Forbundet støtter den øgede fokus på forbuddet mod seksuel chikane, ligesom en forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sådanne sager
er tiltrængt.
Det er Dansk Skuespillerforbunds opfattelse, at niveauet for tortgodtgørelser for krænkelser generelt er for lavt, men en stigning af
godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane med 1/3 er et skridt i den rigtige retning.
Med venlig hilsen
Dansk SkuespiLLerforbund
Kim Hansen
Vicesekretariatschef, advokat
Tagensvej 85
DK-2200 København N
www.skuespillerforbundet.dk
+45 33 24 22 00/+45 31761899
Tænk på miUøet før du printer denne mail
 L 93 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren
1967535_0026.png
rif
Mr!
4420
Fagb6z’ægs’Ise
Beskæftigelsesm inisteriet
Ved Stranden 8
1061 København K
18. september 2018
ROW
Kristelig Fagbevægelse
Klokhøjen 4
8200AarhusN
Tlf. 8911 2233
Fax 7227 7200
[email protected]
krifa.dk
Åbningstider:
mandag: 9.30-16.30
tirsdag-torsdag: 9.30-15
fredag: 9.30-14
Krifa har modtaget lovforslag om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder
med hensyn til beskæftigelse mv.
i
høring.
Vi sender hermed vores bemærkninger.
Krifa finder det positivt, at der fremsættes et lovforslag, der medfører et styrket fokus
på forbuddet mod seksuel chikane.
Ligebehandlingsloven siger indledningsvist
i
§ 1, at der ved ligebehandling af mænd og
kvinder forstås, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn.
Seksuel chikane foreligger ifølge ligebehandlingsloven (1, stk. 6), når der udvises en
hver form for uønsket verbal, ikke-verbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner
med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe
et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.
De fleste tænker formentlig på seksuel chikane som det “klassiske” tilfælde af forholdet
mellem en mandlig chef eller kollega mod en kvindelig ansat eller kollega. Det være sig
upassende opførsel, upassende opfordringer, upassende ytringer, upassende frisprog
osv.
Men seksuel chikane kan også tænkes rettet mod eksempelvis en homoseksuel, en
transseksuel, en biseksuel med flere. Det kan eksempelvis være en chikane fra en homo
seksuel arbejdsgiver eller kollega eller mod en homoseksuel medarbejder eller kollega.
Da alle bør have ret til et chikanefrit arbejdsmiljø uanset deres køn eller seksualitet, vil
Krifa opfordre til, at ligebehandlingsloven i § 1, stk. i indledes med ordene:
“Ved ligebehandling af mænd og kvinder forstås ved denne lov, at der ikke finder for
skelsbehandling sted på grund af køn eller seksualitet [fremhævelse foretaget].
Krifa opfordrer endvidere til, at “eller seksualitet” tilføjes i de efterfølgende paragraf
fer, hvor det måtte være relevant.
Ligebehandlingsloven vedrører alene forholdet mellem lønmodtageren og arbejdsgive
ren.
Hvis chikanen udøves af en kollega, en patient, en klient, en kunde m.m., er forholdet
som udgangspunkt ikke omfattet af ligebehandlingsloven.
En arbejdsgiver har dog en pligt til at sikre, at lønmodtageren kan arbejde i et chikanefrit
miljø.
Hvis en arbejdsgiver bliver bekendt med en chikane fra en kollega m.m., har arbejdsgive
ren en pligt til at sikre, at chikanen ophører ellers kan arbejdsgiveren have overtrådt
ligebehandlingsloven.
Hvis arbejdsgiveren omvendt ikke er bekendt med chikanen og ikke bliver det, skal man
for at kunne få en godtgørelse rejse kravet mod kollegaen, patienten m.m. efter tort
—
<nstel[gFagbe\æ9elseeren
Knstehg Fagforening
og Kristelrg A-kasse
—
—
SKABELONNR
 L 93 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren
1967535_0027.png
riI
bestemmelsen
i
erstatningsansvarsloven, som omhandler retsstridig krænkelser at en
anden person og dennes ære.
Anlægges en sag mod arbejdsgiveren, gælder den delte bevisbyrde, hvis sagen skal be
handles efterligebehandlingsloven altså hvis arbejdsgiveren enten selv har udøvet chi
kanen, eller hvis arbejdsgiveren er bekendt med chikanen, men ikke har gjort noget for
at hindre den.
Anlægges “alene” en sag mod en kollega m,m., uden at arbejdsgiveren er blevet be
kendt med chikanen, gælder den ligefremme bevisbyrde. Her påhviler hele bevisbyrden
med andre ord den, der mener sig krænket.
—
Kt8hgfagb8uæg/’/se
Det er Krifaspfattelse, at kollegaen bør indsættes som pligtsubjekt dirçte i ligebe
handlingsloven, og at der dermed også indsættes en delt bevisbyrde, når(chikanen op
leves fra en kollega.
Som det nævnes i bemærkningerne til lovforslaget, har der ikke været tørt mange sager
om seksuel chikane gennem årene.
Dette skyldes formentlig dels, at der er tale om meget privat emne, men det skyldes for
mentlig også, at den krænkede først skal påvise faktiske omstændigheder, der giver an
ledning til at formode, at der er sket forskelsbehandling. Med andre ord den delte bevis-
byrde for så vidt angår sager mod arbejdsgiveren eller som det er nu den ligefremme
bevisbyrde for så vidt angår sager mod kollegaen.
—
-
Det er Krifas opfattelse, at man bør overveje, om der skal indføres en “viden eller
burde viden” hos arbejdsgiveren, hvis kollegaen!kollegaerne
udfører chikanen, såle
des at det tydeliggøres, at vedkommende, som oplever chikanen ikke skal/helst skal
gøre arbejdsgiveren eksplicit opmærksom på chikanen.
Der henvises i den forbindelse til, at man
i
England har et objektivt indirekte ansvar, så
ledes at man fra domstolene ser på, om arbejdsgiveren kunne have gjort noget for at
hindre chikanen. Det kan eksempelvis være
i
form af interne retningslinjer med mere.
Krifa finder det
i
forlængelse af ovenstående meget positivt, at man med lovforslaget
ønsker at sende et signal til domstolene om, at omgangstonen eller “frisproget” på en
arbejdsplads ikke skal have betydning for, om der er sket en seksuel chikane eller ej, li
gesom det ikke skal have betydning for, om der er sket seksuel chikane eller ej, om man
har sagt konkret fra over for chikanen eller ej.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, har den gennemsnitlige godtgø
relse i flere årtier ligget på 25.000 kr.
Det fremgår endvidere, at såfremt godtgørelserne var fulgt med prisudviklingen, ville
godtgørelsesniveauet
i
dag ligge på cirka 40.000 kr. Det ligger imidlertid fortsat på
25.000 kr.
Det er Krifas opfattelse, at den foreslåede forhøjelse med 1/3 ikke er ambitiøs nok.
Med en forhøjelse på alene 1/3 vil den gennemsnitlige godtgørelse
i
de næste år ligge på
cirka 35.000 kr., hvilket ikke følger prisudviklingen frem til i dag.
Krifa opfordrer derfor til, at man sender et signal til domstolene om, at godtgørelserne
som minimum skal fordobles
i
forhold til i dag altså typisk en godtgørelse på 50.000
—
2
 L 93 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren
1967535_0028.png
ftrif
Kr,
kr., og at domstolene har en forpligtelse til løbende at følge prisudviklingen, således at
man også med godtgørelsens størrelse sender et kraftigt signal om, at seksuel chikane
på ingen måde er acceptabelt.
gFaghllhlæy8&’
Venlig hilsen
Søren Fibiger Olesen
Formand
po1
konsulent
3
 L 93 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren
1967535_0029.png
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
E-mailtitel:
Sendt:
Bilag:
Cecilie Kisling ([email protected]), Mia Plougmann Mønsted ([email protected])
Lone Christensen ([email protected]), Postenheden ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Høring: udkast til lovforslag om ændring af ligebehandlingsloven
Høring: udkast til lovforslag om ændring af ligebehandlingsloven (BM ID: 1569725)
04-09-2018 20:45:00
mailsignatur logo.png; Høringsbrev.pdf; Udkast til lovforslag om ændring af Iigebehandlingsloven.pdf; Høringsliste ekstern
høring.pdf;
Til Beskæftigelsesministeriet
Danske A-kasser har ingen bemærkninger til denne høring.
Med venlig hilsen
Karen Louise Riis
Vicedirektør
Danske
A- Kasser
Danske A-kasser
Staunings Plads 3, 2. sal
1790 København V
T: 4697 1702
CVR 4218 5116
Fra: Postenheden <[email protected]>
Sendt: 31. august 2018 14:17
Til: Akademikernes Centralorganisation (AC) <[email protected]>; ATP Høringer <[email protected]>; Lederne <[email protected]>;
Erhvervsministeriet <em@emdk>; Dansk Industri DI <[email protected]>; Frie Funktionærer <[email protected]>; Danske Advokater høringer
<[email protected]>; Producentforeningen <[email protected]>; Sundhedskartellet <[email protected]>; GLS-A
Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere <[email protected]>; Dansk Erhverv <hoeringssagerdanskerhverv.dk>;
[email protected]; Dansk Socialrådgiverforening <[email protected]>; Landsforeningen Adoption og Samfund
<[email protected]>; IDA INGENIØRFORENINGEN I DANMARK <[email protected]>; dak <[email protected]>;
[email protected]; Landsforeningen Spædbarnsdød <[email protected]>; SMVDanmark
<[email protected]>; Arbejdsløshedskassen ASE <[email protected]>; Moderniseringsstyrelsen <[email protected]>; KVINFO
<[email protected]>; Kristelig Fagbevægelse KR1 FA <pol.sekr@ krifa.dk>; Finanssektorens Arbejdsgiverforening <[email protected]>;
Ligestillingsafdelingen <[email protected]>; Ankestyrelsen <[email protected]>; Dansk Journalistforbund <[email protected]>;
Finansministeriet FM <[email protected]>; Landsorganisationen i Danmark LO <[email protected]>; Kommunernes Landsforening KL <[email protected]>;
Kristelig Arbejdsgiverforening KAF <[email protected]>; Kvinderådet <[email protected]>; Advokatrådet
<[email protected]>; Centralorganisationernes Fællesudvalg <[email protected]>; Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
<[email protected]>; Dansk Kvindesamfund <[email protected]>; Danske Regioner <regionerregioner.dk>; Den Danske
Dommerforening <[email protected]>; FTF Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd <[email protected]>; Institut
for Menneskerettigheder MR <[email protected]>; KTO Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte <[email protected]>;
Business Danmark <[email protected]>
Emne: Høring: udkast til lovforslag om ændring af ligebehandlingsloven (BM ID: 1569725)
Se venligst vedhæftede.
Venlig hilsen
Sagsstyringsenheden
T +45 72 20 50 00
I
[email protected]
 L 93 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren
1967535_0030.png
Beskæftigelsesministeriet
I
1061 København K
T 72 20 50 00
I
[email protected]
I
wwwbmdk
Ved Stranden 8
Ministry of Employment
I
1061 Copenhagen
T +45 72 20 50 00
I
[email protected]
I
www.bm.dk
Ved Stranden 8
 L 93 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren
1967535_0031.png
women’s council in denmark
kvinderådet
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden
1061 København K
21. september 2018
Høringssvar Udkast til lovforslag om ændring af ligebehandlingsloven (BM ID: 1569725)
-
Kvinderådet takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr, forslag om lov om ændring af
ligebehandlingsloven.
Vi finder det positivt, at der med lovforslaget lægges op til en tydeliggørelse af, at en arbejdsplads’
såkaldte friske tone og frisprog ikke er acceptabel forklaring på seksuel chikane, og støtter denne del af
forslaget.
Kvinderådet er positive overfor forhøjelsen at godtgørelsesniveauet i forbindelse med sager om
seksuel chikane. Vi mener dog, at en forhøjelse med 1/3 af nuværende niveau er for lavt. Kvinderådet
ser gerne, at godtgørelsen hæves til et trecifret beløb, så den økonomiske straf dels er mærkbar for
den, der krænker, men dels giver en solid økonomisk beskyttelse til den krænkede.
Kvinderådet har i 2018 holdt dialogmøder i København, Aarhus og Odense, hvor paneldeltagere og
borgere kom med deres fortællinger om seksuel chikane på arbejdspladsen og samtidig kom med
konkrete bud på løsninger til at bekæmpe seksuel chikane. På de møder er vi blevet konfronteret med
civilsamfundets udsagn om medarbejdere, der som konsekvens af seksuel chikane har været nødt til at
sige op eller har været langtidssygemeldt eller haft behov for terapi til behandling af angst, lavt
selvværd osv. Der er ingen tvivl om, at seksuel chikane kan have økonomiske konsekvenser for den
krænkede og det bør godtgørelsen afspejle.
Kvinderådet
Niels Hemmingsensgade 10
1153 København K
Tlf: 33128087
e-mail: [email protected]
 L 93 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren
1967535_0032.png
women’s council in denmark
kvinderådet
Samtidig vil Kvinderådet understrege vigtigheden af, at ansvaret for seksuel chikane på arbejdspladsen
placeres hos arbejdsgiveren. Ved en skærpet tilkendegivelse af arbejdsgiverens ansvar
i
form af
indirekte objektivt arbejdsgiveransvar vil der blive skabt et solidt grundlag for at sikre et trygt
arbejdsmiljø for alle.
Med venlig hilsen
Nanna Højlund
Forkvinde Kvinderådet
Kvinderådet
Niels Hemmingsensgade 10
1153 København K
Tlf: 33128087
e-mail: [email protected]
 L 93 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren
1967535_0033.png
KVINFO
Beskæftigelsesministeriet
Center for Arbejdsliv
Ved Stranden 8
1061 København K
INFORMATION
KØN•VIDEN
FORSKN
ING
Sendt pr. e-maiI til [email protected] og mpm@’bm.dk
J.nr.: 2018-5138
19. september2018
Vedlagt fremsendes høringssvar vedrørende lovforslag om ændring af lov om ligebehandling af mænd og
kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven)
Sammenfattende er det KVINFO’s anbefalinger:
•
At man med henblik på at sikre, at reglerne om forbud mod seksuel chikane på arbejdspladsen har
en tilstrækkelig præventiv virkning, fastsætter godtgørelsesniveauet for seksuel chikane på
arbejdspladserne på niveau med godtgørelsesniveauerne inden for den arbejdsretlige praksis, dvs.
godtgørelse for uberettiget afskedigelse af særligt beskyttede medarbejdere (gravide, barslende,
handicappede, mv.) på 6-12 måneders løn eller alternativt godtgørelse for usaglig afskedigelse efter
funktionærlovens regler på 1-6 måneders løn.
•
At de medarbejdere, der har fremsat krav om ligebehandling i sager om seksuel chikane skal have
en højere grad af opsigelsesbeskyttelse end de almindelige funktionærretlige regler om usaglig
afskedigelse.
•
At man udover at tydeliggøre forbuddet mod seksuel chikane i ligebehandlingsloven, ligeledes øger
Ligebehandlingsnævnets
kompetence
i
sager
om
seksuel
chikane,
således
at
Ligebehandlingsnævnet får adgang til at føre vidner og hermed en reel mulighed for at behandle
sagerne.
Se venligst vedhæftede høringssvar.
Med venlig hilsen
KVINFO
Henriette Laursen
Direktør
 L 93 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren
1967535_0034.png
KVINFO
INFORMATION
I(øNVIDEN
FORSKNING
Høringssvar vedrørende lovforslag om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn
til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven)
KVINFO har modtaget ovennævnte i høring og vil indledningsvist kvittere for, at Beskæftigelsesministeriet
med udkast til lovforslaget i højere grad søger at tydeliggøre ligebehandlingslovens forbud mod seksuel
chikane samt at forhøje godtgørelsesniveauet i sager herom.
KVINFO finder imidlertid, at lovforslaget ikke er tilstrækkelig i forhold til at sikre en mere effektiv
bekæmpelse af seksuel chikane på arbejdspladsen, hvilket skyldes
at lovforslaget vurderes ikke at have tilstrækkelig præventiv virkning i forhold til at sikre en effektiv
håndhævelse afforbuddet mod seksuel chikane på arbejdspladsen, og;
2) at lovforslaget alene vedrører en forøgelse af godtgørelsesniveauet efter ligebehandlingslovens §
14 og forholder sig ikke til godtgørelsesniveauet efter ligebehandlingslovens § 15.
1)
KVINFO’s anbefalinger er uddybet nedenfor, hvor KVINFO har forholdt sig konkret til (1) lovforslagets
præventive virkning, (2) forholdet mellem godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 14 og
ligebehandlingslovens § 15 og (3) den begrænsede adgang for Ligebehandlingsnævnet til at behandle sager
om seksuel chikane.
Ad. 1 Lovforslagets præventive virkning
Det følger af ligebehandlingsdirektivet, at medlemsstaterne i national lovgivning er forpligtet til at indføre
nødvendige bestemmelser for at sikre en reel og effektiv erstatning eller godtgørelse for tab og skader, der
er påført en person som følge af forskelsbehandling på grundlag af køn, således at det har en præventiv
virkning og står i rimeligt forhold til det tab, den pågældende har lidt.
Ligebehandlingsdirektivet indeholder således en forpligtelse for Beskæftigelsesministeriet til ved
fastsættelsen af godtgørelsesniveauet for overtrædelse af forbuddet mod seksuel chikane på
arbejdspladsen at sikre, at godtgørelsesniveauet (i) reelt har en præventiv virkning og (ii) står i rimeligt
forhold til de tab, den forurettede har lidt.
For så vidt angår forpligtelsen til at sikre, at godtgørelsesniveauet reelt har en præventiv virkning, er det af
afgørende betydning, at størrelsen på godtgørelsen er med til at sikre, at arbejdsgiver har tilstrækkeligt
incitament til at iværksætte forebyggende foranstaltninger og indrette arbejdspladsen således, at risikoen
for at der opstår seksuel chikane på arbejdspladsen minimeres. Forebyggelse på arbejdspladsen er således
afgørende for at mindske forekomsten af seksuel chikane, herunder ved ikke kun at have fokus på den
krænkede, men også på den kultur, der gør chikanen mulig. Et incitament til at iværksætte den nødvendige
forebyggelse på arbejdspladsen skabes blandt andet ved at arbejdsgiveren oplever, at der er en reel
økonomisk konsekvens forbundet ved ikke at foretage de nødvendige foranstaltninger.
2
 L 93 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren
1967535_0035.png
KVINFO
INFORMATION
I(0N”VIOEN
FORSKNING
Beskæftigelsesministeriet har
i
lovforslaget lagt op til, at der godtgørelsesniveauerne i sager om seksuel
chikane på arbejdspladsen som udgangspunkt skal forhøjes med
Ca.
1/3 i forhold til det nuværende
gennemsnitlige niveau på 25.000 kr. Beskæftigelsesministeriets argument for denne forhøjelse er, at man
har hævet niveauerne for tortgodtgørelse i alle sager om seksuelle overgreb med 1/3 samt at niveauet for
tortgodtgørelse
i
sager om fuldbyrdet voldtægt er blevet forhøjet med 1/3.
Derved synes Beskæftigelsesministeriet ikke at have foretaget en konkret vurdering af, hvorvidt
godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane på arbejdspladsen reelt har en præventiv og forebyggende
effekt, herunder om størrelsen på godtgørelsen for arbejdsgiveren skaber en reel økonomisk konsekvens og
dermed et tilstrækkelig incitament for arbejdsgiveren til at indrette arbejdspladsen således, at risikoen for
seksuel chikane minimeres. Beskæftigelsesministeriet synes derimod alene at basere forhøjelsen af
godtgørelsesniveauet på, at godtgørelsesniveauet i andre sager om seksuelle overgreb (herunder
fuldbyrdet voldtægt) er forhøjet med 1/3.
Ved alene at fastsætte godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane på arbejdspladsen ud fra andre
sager om seksuelle overgreb (herunder fuldbyrdet voldtægt) inddrager Beskæftigelsesministeriet ikke den
(væsentlige) omstændighed, at den seksuelle chikane sker på arbejdspladsen, herunder at den forurettede
befinder sig i et over-/underordnelsesforhold og dermed
i
en særdeles sårbar situation. Endvidere
inddrager Beskæftigelsesministeriet ikke det forhold, at man ved at anlægge en sag om seksuel chikane
i
enten fordi
høj grad risikerer at miste sit arbejde (eller kan frygte at miste sit arbejde)
eller fordi
selv
opsiger
ansættelsesforholdet opsiges
af arbejdsgiveren
medarbejderen
ansættelsesforholdet, fordi det kan være ubehageligt at blive på arbejdspladsen, mens der verserer en sag
-
om seksuel chikane.
fastsættelsen af godtgørelsesniveauet tillige vurderer, om
godtgørelsesniveauet reelt skaber et økonomisk incitament for medarbejderne til at anlægge sagerne og
dermed indirekte medvirker til, at arbejdsgiveren iværksætter forebyggende foranstaltninger, således at
KVINFO
anbefaler,
at
man
ved
forekomsten af seksuel chikane mindskes.
Ved vurderingen af om godtgørelsesniveauet reelt udgør et tilstrækkeligt økonomisk incitament for
medarbejderen til at anlægge en sag om seksuel chikane, bør der tages højde for at medarbejderen
risikerer at miste sit job og sit indkomstgrundlag. Hertil kommer, at medarbejderen risikerer at miste den
gode relation til sin arbejdsgiver, hvilket kan besværliggøre medarbejderens mulighed for at få nyt arbejde
på grund af manglende referencer fra tidligere arbejdsgiver, kolleger, mv. Der er således rigtig meget på spil
for den medarbejder, der vælger at anlægge en sag om seksuel chikane.
Det forhold, at godtgørelsesniveauet ikke står på mål med den betydelige risiko medarbejderen oplever i
forhold til at miste sit arbejde medfører, at incitamentet for medarbejderen til rent faktisk at anlægge en
sag er væsentligt begrænset. Udover at godtgørelsesniveauet ikke skaber et tilstrækkeligt incitament for
medarbejderen til at anlægge en sag, Dertil kommer at forpligtelsen ifølge ligebehandlingsdirektivet om
ved fastsættelse at godtgørelsesniveauet at tage højde for, om det står i rimeligt forhold til det tab den
3
 L 93 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren
1967535_0036.png
KVINFO
INFORMATION
KØNVIOEN
FORSKNING
pågældende har lidt, ej heller at blive mødt, når godtgørelsesniveauet ikke står på mål med
medarbejderens betydelige risiko.
Dette kan samlet set få den betydning, at arbejdsgiveren ikke iværksætter tilstrækkelige forebyggende
foranstaltninger på arbejdspladsen, idet arbejdsgiver ikke oplever en reel trussel om en økonomisk
konsekvens og derved får reglerne om forbud mod seksuel chikane på arbejdspladsen ikke den præventive
virkning, som man efter ligebehandlingsdirektivet er forpligtet til at sikre.
Forhøjelse af godtgørelsesniveauet
For at sikre en effektiv håndhævelse af forbuddet mod seksuel chikane på arbejdspladsen, anbefaler
KVINFO, at man tager udgangspunkt i den arbejdsretlige regulering af godtgørelser i forbindelse med
uberettiget afskedigelse af “særligt beskyttede medarbejdere” (gravide, barslende, handicappede, mv.)
eller usaglig afskedigelse efter funktionærlovens regler. Inden for dette felt er godtgørelsesniveauerne
generelt væsentligt højere end hvad Beskæftigelsesministeriet har lagt op i forhold til seksuel chikane på
arbejdspladsen.
Eftersom medarbejdere, der er eller har været udsat for seksuel chikane i høj grad kan sammenlignes med
den gruppe, der i den arbejdsretlige praksis betegnes som særligt beskyttede medarbejdere (idet der
i
begge tilfælde eksisterer et skærpet beskyttelsesbehov for medarbejdere i sårbare og udsatte situationer),
er det KVINFO’s anbefaling, at godtgørelsesniveauet for seksuel chikane på arbejdspladsen takseres
i
overensstemmelse med godtgørelsesniveauet i denne type sager både for at tilgodese den medarbejder,
der har været udsat for seksuel chikane, men også for at skabe den føromtalte præventive virkning for
arbejdsgiveren, I praksis ser vi, at arbejdsgivere i høj grad er opmærksomme på at indrette arbejdspladsen,
-
herunder at etablere procedurer mv., således at særligt beskyttede medarbejdere ikke udsættes for
forskelsbehandling. Godtgørelsesniveauet i sager om forskelsbehandling for denne gruppe af særligt
beskyttede medarbejdere udmåles generelt på baggrund af medarbejderens månedlige indkomst, og ligger
mellem 6-12 måneders løn (afhængig af om pågældende er handicappet, gravid, mv.). Arbejdsgiverens
praktiske håndtering af denne type sager indikerer, at et højt godtgørelsesniveau skaber en præventiv
virkning, idet det påvirker arbejdsgiveren at skulle udbetale en godtgørelse på mellem et halvt til et helt års
løn.
Alternativt anbefaler KVIN FC, at godtgørelsesniveauet fastsættes med udga ngspu nkt i funktionærlovens
regler om usaglig afskedigelse. Efter disse regler er medarbejdere, der udsættes for usaglig afskedigelse,
berettiget til en godtgørelse på mellem 1-6 måneders løn afhængig af sagens omstændigheder. Et
godtgørelsesniveau i denne størrelse vurderes tillige at kunne højne arbejdsgiverens incitament til at
arbejdspladsen således, at risikoen for seksuel chikane mindskes. Samtidig vil et
godtgørelsesniveau i denne størrelse også til en vis grad stå på mål med medarbejderens risiko for at miste
indrette
sit arbejde.
4
 L 93 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren
1967535_0037.png
KVINFO
INFORMATION
KØNVIDEN
FORSKNING
I alle tilfælde anbefaler KVINFO, at udmålingen af godtgørelser i sager om seksuel chikane på
arbejdspladsen konkret tager højde for medarbejderens anciennitet, chikanens grovhed, arbejdsgiverens
forbyggende foranstaltninger, de potentielle konsekvenser for medarbejderen, arbejdsgiverens eventuelle
passivitet og sagens omstændigheder
i
øvrigt.
--oOo-
Sammenfattende har lovforslaget ikke tilstrækkelig præventiv effekt i forhold til at sikre en effektiv
håndhævelse af forbuddet mod seksuel chikane og KVINFO anbefaler derfor, at Beskæftigelsesministeriet i
stedet lægger sig op af godtgørelsesniveauerne inden for det arbejdsretlige felt, således at
godtgørelsesniveauet står i rimeligt forhold til det tab og den skade den krænkede risikerer at lide.
Ad. 2 Forholdet til ligebehandlingslovens § 15
Ligebehandlingslovens § 14 vedrører den situation, hvor personer, hvis rettigheder er krænkede ved en
overtrædelse af blandt andet forbuddet om seksuel chikane, kan tilkendes en godtgørelse. Lovforslaget
tager sigte på at forhøje niveauet for den i § 14 nævnte godtgørelse, således at godtgørelsesniveauet for
selve krænkelsen sættes op. For så vidt angår KVINFO’s bemærkninger til forhøjelsen af
godtgørelsesniveauet henvises dertil redegørelsen ovenfor.
Ligebehandlingslovens § 15 vedrører imidlertid den situation, hvor en medarbejder afskediges eller
udsættes for anden ufordelagtig behandling eller følge fordi der er fremsat krav om ligebehandling efter
ligebehandlingslovens § 2-4 (herunder krav om ligebehandling i forhold til forbuddet mod seksuel
chikane), skal tilkendes en godtgørelse. Ligebehandlingslovens § 15 indeholder således en
opsigelsesbeskyttelse for medarbejdere, der har fremsat krav om godtgørelse i henhold til
ligebehandlingslovens § 14.
KVINFO anbefaler, at Beskæftigelsesministeriet i lovforslaget forholder sig til, om opsigelsesbeskyttelse i
ligebehandlingslovens § 15 er tilstrækkelig til at sikre, at de medarbejdere der fremsætter krav om
ligebehandling i forbindelse med sager om seksuel chikane har en tilstrækkelig opsigelsesbeskyttelse.
Godtgørelsesniveauet efter ligebehandlingslovens § 15 svarer til funktionærlovens regler om usaglig
afskedigelse. Herved kan en funktionær modtage en godtgørelse på mellem 1-6 måneders løn afhængig af
sagens omstændigheder i øvrigt.
Såfremt Beskæftigelsesministeriet fastholder, at godtgørelsesniveauet
i
ligebehandlingslovens § 14 alene
forhøjes med 1/3, anbefaler KVINFO at opsigelsesbeskyttelsen i ligebehandlingslovens § 15 for så vidt angår
sager om seksuel chikane på arbejdspladsen skærpes, således at godtgørelsesniveauet er på linje med
godtgørelsesniveauet i sager om afskedigelse af særligt beskyttede medarbejdere (gravide, barslende,
handicappede, mv.), dvs, mellem 6-12 måneders løn.
5
 L 93 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren
1967535_0038.png
KVINFO
I NFORMATION
KØN•VIDEN
FORSKNING
KVINFO anbefaler således, at de medarbejdere, der har fremsat krav om ligebehandling i sager om seksuel
chikane skal have en højere grad af opsigelsesbeskyttelse end de almindelige funktionærretlige regler om
usaglig afskedigelse.
--o0o--
Afsluttende bemærkninger
Lovforslaget om ændring af ligebehandlingsloven (som behandlet ovenfor), er et resultat af regeringens
fornyede fokus på problemet med seksuel chikane på arbejdspladsen. Som led i denne strategi, anbefaler
KVINFO, at man udover at tydeliggøre forbuddet mod seksuel chikane i ligebehandlingsloven, ligeledes øger
Ligebehandlingsnævnets kompetence i forbindelse med behandlingen af sager om seksuel chikane, således
at Ligebehandlingsnævnet får adgang til at føre vidner og hermed en reel mulighed for at behandle
sagerne.
Årsagen hertil er, at KVINFO ligesom Beskæftigelsesministeriet har bemærket, at der generelt ikke føres
mange sager om seksuel chikane efter ligebehandlingsloven. Sådanne sager føres enten ved de civile
domstole eller ved Ligebehandlingsnævnet. Adgangen til at få behandlet en sag hos Ligebehandlingsnævnet
er mere overskuelig end ved domstolene, da nævnsbehandlingen er gratis for parterne og at den tabende
part ikke kan pålægges at betale sagsomkostninger.
Man kan derfor få den opfattelse, at
Ligebehandlingsnævnet letter muligheden for at anlægge og få behandlet sager om seksuel chikane.
Imidlertid er denne mulighed væsentlig begrænset, idet Ligebehandlingsnævnet alene behandler sager på
skriftligt grundlag og ikke har adgang til at indkalde vidner som bevisførelse i sagerne. Dette indebærer, at
Ligebehandlingsnævnet stort set ikke kan behandle sager da, hvor der er modstridende forklaringer, I
perioden 2004-2015 var dette tilfældet i 80 pct. af de sager om seksuel chikane, der blev anlagt ved
Ligebehandlingsnævnet.’
Med venlig hilsen
KVINFO
Henriette Laursen
Direktør
‘Seksuel chikane på arbejdspladsen Faglige, politiske og retlige spor, af Anette Borchorst & Lise Rolandsen
Agustin, Aalborg Universitetsforlag, side 93 ff.
-
6
 L 93 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren
1967535_0039.png
INSTITUT FOR
MENNESKE
RETTIGHEDER
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
Att.: [email protected] og [email protected]
WI LDERS PLADS 8K
DK-1403 COPENHAGEN K
TELEFON +45 3269 8888
DIREKTE
9132 5686
[email protected]
HUMANRIGHTS.DK
DOK. NR. 15/00073-3
HØRING OM LOVFORSLAG OM ÆNDRING AF LOV OM
LIGEBEHANDLING AF MÆND OG KVINDER MED
HENSYN TIL BESKÆFTIGELSE MV.
(LIG EBE HANDLING 5 LOVE N)
21SEPTEMBER 2018
Beskæftigelsesministeriet har ved e-mail af 31. august 2018 anmodet
om Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til
udkast til høring om lovforslag om ændring af lov om ligebehandling af
mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv.
(ligebehandlingsloven) styrket fokus på forbuddet mod seksuel
chikane samt forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sager seksuel
chikane.
—
Instituttet har følgende bemærkninger til udkastet.
SAMMEN FATN ING
•
•
•
•
Instituttet anbefaler, at Beskæftigelsesministeriet lader det fremgår
af lovudkastets overskrift, at udkastet omhandler en vigtig
praksisændring om omgangstonen.
Endvidere anbefaler instituttet, at ministeriet i loven indfører en
forpligtelse for arbejdsgivere til at forbygge og modvirke seksuel
chikane.
Instituttet finder, at en forhøjelse af godtgørelsesniveauet med 1/3
for krænkelse af en persons rettigheder er for lille, og anbefaler, at
der ved udmåling af godtgørelse også skal tages hensyn til, om den
krænkede har mistet sit arbejde i tilknytning til krænkelsen.
Instituttet anbefaler derudover, at ministeriet indsætter en
bestemmelse i ligebehandlingsloven, som pålægger arbejdsgiveren
og lovens øvrige ansvarlige en pligt til at forebygge og forhindre
seksuel chikane.
 L 93 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren
1967535_0040.png
UDKASTETS INDHOLD
Det fremgår af udkastet, at der i
§
4
i
ligebehandlingsloven indsættes et
nyt stykke 2, hvoraf det fremgår, at lige arbejdsvilkår, jf.
§
4, stk. 1, også
omfatter et forbud mod sexchikane, jf.
§
1, stk. 4 og 6.
Endvidere foreslås det i udkastet, at der i
§
14 om godtgørelse for
personer, hvis rettigheder i medfør af loven er blevet krænket,
indsættes et nyt stykke 2, hvorefter det skal tillægges vægt ved
fastsættelse af godtgørelsen, at krænkelsen har indebå ret overtrædelse
af forbud mod sexchikane.
STYRKET FOKUS
PÅ
FORBUDDET MOD SEKSUEL CHIKANE
I afsnit 2.1.1. om gældende ret om
§
4 fremgår det bl.a. af udkastet, at
“det indfortolkes i lovens
§
2-4, at den beskytter mod sexchikane, idet
en arbejdsgiver bl.a. ikke må forskelsbehandle en lønmodtager for så
vidt angår arbejdsvilkår. Arbejdsvilkår fortolkes
i
den sammenhæng
således, at bestemmelsen også indebærer en pligt for arbejdsgiveren til
at stille et chikanefrit miljø til rådighed, og arbejdsgiveren er forpligtet
til i rimeligt omfang at sikre sine ansatte mod chikane.
I samme afsnit beskrives en række afgørelser om praksis vedrørende
omgangstonen.
Afsnit 2.1.2. om Beskæftigelsesministeriets overvejelser handler
udelukkende om emnet omgangstone, og det udtales bl.a., at
“Omgangstonen på en arbejdsplads ikke er den enkelte medarbejders
valg, og den bør derfor ikke indgå i vurderingen af, om
ligebehandlingslovens forbud mod seksuel chikane er overtrådt.”
Det fremgår yderligere af bemærkningerne
i
udkastet til et nyt stk. 2, i
§
4, at formålet med indsættelsen af et nyt stykke i
§
4 er at tydeliggøre
det eksisterende forbud mod seksuel chikane og endvidere at: “Det er
hensigten, at der ved vurderingen af, om der har fundet seksuel chikane
sted i strid med ligebehandlingsloven, ikke bør lægges vægt på, at der
på den pågældende arbejdsplads generelt er et “frisprog”, som er
seksuelt ladet.”
Da seksuel chikane allerede er forbudt efter ligebehandlingsloven, må
den afgørende betydning af udkastet efter instituttets vurdering være
den tilsigtede praksisændring om omgangstonen. Instituttet finder
denne praksisændring væsentlig og positiv. Denne ændring fremgår dog
ikke af lovudkastets titel eller af den foreslåede bestemmelse.
Instituttet vurderer i øvrigt, at denne ændring kan få større rækkevidde
end beskrevet, idet dens fokus på omgangstonen som en del af
arbejdsvilkårene kan understrege det ledelsesmæssige ansvar herfor.
Karakteren af omgangstonen vil som udgangspunkt være kendt af
arbejdsgiveren eller dennes repræsentanter. Instituttet forventer
derfor, at praksisændringen også bør få indflydelse på domstolenes
2/5
 L 93 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren
1967535_0041.png
vurdering af arbejdsgiveransvaret, der som nævnt ovenfor beskrives
således: “Arbejdsvilkår fortolkes i den sammenhæng således, at
bestemmelsen også indebærer en pligt for arbejdsgiveren til at stille et
chikanefrit miljø til rådighed, og arbejdsgiveren er forpligtet til i rimeligt
omfang at sikre sine ansatte mod chikane.”
Instituttet finder, at det bør fremgå af udkastets overskrift, at
lovændringen drejer sig om en væsentlig praksisændring om
omgangstonen, således af lovkvaliteten og den praktiske brug af loven
u nderstøttes.
•
Instituttet anbefaler, at ministeriet formulerer parentesen i
overskriften således: (Styrket fokus på forbuddet mod seksuel
chikane, herunder vurdering af omgangstonen, samt forhøjelse af
godtgørelsesniveauet
i
sager om seksuel chikane).
PLIGT TIL FOREBYGGELSE AF SEKSUEL CHIKANE
Instituttet finder, at erfaringerne med #MeToo viser, at der er brug for
en klar forpligtelse for arbejdsgivere til at forebygge seksuel chikane,
ligesom både arbejdsgivere og ansatte har brug for hjælp til at
sammentænke reglerne om henholdsvis ligebehandling og arbejdsmiljø,
når det handler om forebyggelse af seksuel chikane.
Beskæftigelsesministeren udtaler i udkastet:
Samtidig vil jeg gerne
opfordre til, at arbejdsgiverne ser kritisk på den kultur, der er på
arbejdspladsen. Hvis den på nogen måde kan virke krænkende, er det
en ledelsesopgave at gribe ind med det samme.”
“...
Instituttet er enigt med ministeren. Instituttet finder yderligere, at der
bør formuleres en bestemmelse
i
ligebehandlingsloven, som pålægger
arbejdsgivere at forholde sig konkret til forebyggelse, når
arbejdspladsen udviser risikofaktorer for seksuel chikane. Det kan fx
være, når omgangstonen indeholder et “frisprog”, som er seksuelt
ladet. En sådan forebyggelsespligt vil understøtte tilsvarende pligter i
arbejdsmiljølovgivningen, herunder om arbejdspladsvurdering. Når
arbejdsvilkårene/arbejdsmiljøet udviser risikofaktorer for så vidt angår
seksuel chikane, har arbejdsgiveren en viden, som der også efter
ligebehandlingsloven skal være pligt til at handle på. En pligt til
forebyggelse i ligebehandlingsloven vil skabe ensartethed og synergi
mellem ligebehandlingslovens og arbejdsmiljølovens regler om
forebyggelse.
Både norske og svenske regler om ligebehandling af mænd og kvinder
indeholder en generel forebyggelsespligt for arbejdsgiveren, I Norge har
Arbeidstilsynet, Likestillings- og Diskrimineringsombudet og
arbejdsmarkedets parter tillige udarbejdet en vejledning’, som hjælper
‘http://www.Ido.no/kampanje-for-seksuell-trakasseringl/
3/5
 L 93 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren
1967535_0042.png
virksomheder og ansatte med at anvende ligebehandlingsreglerne og
arbejdsmiljøreglerne om seksuel chikane.
•
Instituttet anbefaler, at ministeriet indsætter en bestemmelse i
ligebehandlingsloven, som pålægger arbejdsgiveren og lovens
øvrige ansvarlige en pligt til at forebygge og forhindre seksuel
chikane.
FORHØJELSE AF GODTGØRELSESNIVEAUET I SAGER OM
SEKSUEL CHIKANE
I afsnit 2.2.1 beskrives gældende ret, herunder at ligebehandlingsloven
gennemfører artikel 18 i det omarbejdede ligebehandlingsdirektiv.2
Artikel 18 fastlægger, at medlemsstaternes sanktioner skal sikre en reel
og effektiv erstatning eller godtgørelse, som har en præventiv virkning
og står i et rimeligt forhold til det tab, der er lidt. Endvidere omtales en
analyse af retspraksis om seksuel chikane foretaget af Aalborg
Universitet i 2017, som konkluderer, at der over en periode på 33 år
stort set ikke er sket forhøjelse af godtgørelsernes niveau, som er på Ca.
25.000 kr., og at niveauet skulle ligge på 40.000 kr., hvis det havde fulgt
med prisudviklingen.3
Det fremgår af bemærkningerne til forslaget, at hensigten er, at
godtgørelsesniveauerne i sager om seksuel chikane skal forhøjes med
1/3 i forhold til det nuværende gennemsnitlige niveau på Ca. 25.000 kr.
Endvidere forudsættes det, at der ved fastsættelse af godtgørelsen
efter
§
14 fremover tages hensyn til den almindelige lønudvikling.
Instituttet støtter intentionen om at forhøje godtgørelsesniveauet, men
finder, at den foreslåede forhøjelse på 1/3 er for lav. Forhøjelsen løfter
ikke godtgørelsesniveauet op til det niveau på 40.000 kr., som ville
være gældende, hvis niveauet havde fulgt prisudviklingen, og signalerer
ikke, at overtrædelsen anses for særligt alvorlig. Dermed giver den efter
instituttets opfattelse ikke et tydeligt signal om at styrke beskyttelsen
mod seksuel chikane ved at sikre reglernes afskrækkende virkning.
Hertil kommer, at intentionen om forhøjelse ikke tager i betragtning, at
den krænkede ud over at tåle krænkelsen også mister sit arbejde i
mange sager om seksuel chikane. Her må den krænkede ofte selv
ophæve arbejdsforholdet eller uddannelsesaftalen som svar på den
misligholdelse, som den seksuelle chikane er udtryk for. Når arbejdet på
denne måde er mistet under omstændigheder, som kan sidestilles med
en uberettiget afskedigelse, finder instituttet, at der bør sikres den
krænkede en præventiv sanktion i lighed med den, den krænkede har i
2
2006/54/EF.
Seksuel chikane på arbejdspladsen Faglige, politiske og retlige spor,
af Anette Borchorst & Lise Rolandsen Agusti’n, Aalborg
U niversitetsforslag.
—
4/5
 L 93 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren
1967535_0043.png
tilfælde af arbejdsgiverens afskedigelse. Det forhold at
arbejdsforholdet er ophørt på denne måde bør derfor indgå i
vurderingen ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse.
•
Instituttet anbefaler, at det præciseres i bemærkningerne til den
foreslåede
§
14, stk. 2, at hensigten med den foreslåede forhøjelse
af godtgørelsesniveauet er, at godtgørelsen skal have en præventiv
virkning. Det skal samtidig præciseres, at den foreslåede forhøjelse
på 1/3 anses for et minimum.
Instituttet anbefaler, at
§
14, stk. 2, formuleres således: Ved
fastsættelsen af godtgørelsen kan det tillægges vægt, at krænkelsen
har indebåret en overtrædelse af
§
4, jf.
§
1, stk. 4 og 6, om forbud
mod sexchikane, herunder at krænkelsen har medført, at den
krænkedes arbejdsforhold er ophørt under omstændigheder, som
må sidestilles med uberettiget ophævelse fra arbejdsgivers side.
•
Der henvises til ministeriets J.nr. 2018-5138.
Med venlig hilsen
Maria Ventegodt
LIGEBEHAN DLI NGSCHEF
5/5
 L 93 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren
1967535_0044.png
Høring om lovforslag om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn
til beskæftigelse mv (ligebehandlingsloven)
—
Styrketfokus påforbuddet mod seksuel chikane
samt forhøjelse af godtgØrelsesniveauet i sager om seksuel chikane.
Beskæftigelsesministeriet har sendt ovennævnte lovforslag i høring hos Dansk Kvindesamfund med
frist for bemærkninger den 21. september.
Dansk Kvindesamfund har en række bemærkninger til lovforslaget. Generelt skal det understreges,
at Dansk Kvindesamfund er glade for, at Regeringen har forstået vigtigheden af at gøre noget ved
de problemstillinger, som #MeToo-bevægelsen har fremhævet. At ændre ligebehandlingsloven for
at forbedre både retssikkerhed og godtgørelsens størrelse i forbindelse med sager om seksuel
chikane er et skridt i den rigtige retning. Dog har Dansk Kvindesamfund ligeledes nogle
opmærksomhedspunkter.
Vedr. Indsættelse af “seksuel chikane” §4 stk. 2
Regeringen har ønsket at ændre ligebehandlingsloven, således at sammenhængen mellem seksuel
chikane i ligebehandlingslovens §1 stk. 4 og 6, samt ligebehandlingslovens §4 tydeliggøres med
den konsekvens, at “fri” og “løs” omgangsform ikke bliver udslagsgivende for, hvorvidt der er tale
om seksuel chikane.
Dansk Kvindesamfund er positive overfor denne ændring og overfor Regeringens ønske om at
forbedre retssikkerheden for de mennesker, der oplever seksuel chikane på arbejdspladsen. Tonen
på arbejdspladsen må ikke blive brugt som bortforklaring for krænkende adfærd. Samtidig skal det
sikres, at ofret for seksuel chikane ikke skal stå til ansvar for tonen på arbejdspladsen, da det ikke er
noget, den enkelte medarbejder kan ændre på.
Vedr. Forhøjelse af godtgørelse
Regeringen ønsker at hæve godtgørelsesniveauet for ofre for seksuel chikane, da en undersøgelse
viser, at godtgørelsen på området ikke er steget siden 1990. Der er tale om en decideret udhuling af
godtgørelsernes størrelse, når man tager inflationen i betragtning. Således burde godtgørelsen være
på 40.000 kroner i dag, hvis man fulgte prisudviklingen,
jf.
Beskæftigelsesministeriet.
Dansk Kvindesamfund er enige i, at ofre for seksuel chikane skal stilles bedre, end de er i dag,
igennem en højere godtgørelse, og at der fremtidigt skal lægges vægt på pris- og lønniveau, således
 L 93 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren
1967535_0045.png
at godtgørelsen ikke stagnerer i fremtiden. Vi er dog ikke enige i tiltagets størrelse. Regeringen
lægger op til, at godtgørelsen skal forhøjes med 1/3 af niveauet, på samme måde som i andre sager
om seksuelle overgreb. Det betyder, at godtgørelsen stiger fra 25.000 kroner til omkring 33.000
kroner.
Her indberegnes de 15.000 kroner, som ofrene for seksuel chikane er blevet frarøvet igennem
inflation, ikke. Dette er et problem. Dansk Kvindesamfund foreslår derfor, at den generelle
godtgørelse hæves til 53.300 kroner, som er det niveau, godtgørelsen ville have været på, hvis
godtgørelsen både havde fulgt inflationen, og samtidig tillægges den ekstra 1/3, som Regeringen har
lagt op til.
På denne måde sikres det også, at Regeringens ønske om at sende et signal om, at seksuel chikane
på arbejdspladsen ikke må finde sted, rent faktisk imødekommes.
Generelle kommentarer
Dansk Kvindesamfund mener overordnet, at det er positivt, at Regeringen tager #MeToo
bevægelsens kritik og problematikker op og indtænker det i lovgivning og initiativer. Dansk
Kvindesamfund ser dog gerne, at flere tiltag fremsættes. Sexchikane rammer primært kvinder og er
tilmed en meget tabubelagt situation for offeret at være i, da både privatliv og professionelt liv
bliver påvirket. Ofte har det alvorlige konsekvenser, herunder både psykiske mén såsom PTSD og
depression, og økonomiske følger, hvis det ikke længere er muligt at fortsætte på den arbejdsplads,
hvor sexchikanen har fundet sted.
Med ændringen skal det ligeledes sikres, at Arbejdstilsynet sætter større fokus på problemstillingen
igennem mere kontrol, særligt når undersøgelser viser, at problemets omfang er stort. Det skal ikke
alene være ved gentagne tilfælde på en arbejdsplads, at Arbejdstilsynet griber ind, men så snart
hændelsen er indtruffet, således at det følger definitionen af seksuel chikane. Samtidig opfordrer
Dansk Kvindesamfund Regeringen til at se på tiltag i Sverige på arbejdsmarkedsområdet, hvor
bekendtgørelserne på området er langt mere konkrete i deres indhold i forhold til, hvordan
arbejdsgiveren sikrer et bedre arbejdsmiljø.
Samtidig må tiltagene ikke henvises alene til lovgivning på beskæftigelsesområdet, da sexisme ikke
alene er et problem på arbejdspladsen, men er en tendens i hele samfundet, f.eks. i forhold til byliv
og børne- og ungdomskultur.
 L 93 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren
1967535_0046.png
Lige b e h a
i-i
dli n g s nævnet
Beskæftigelsesmi nisteriet
Ved Stranden 8
1061 København K
Ligebehandlingsnævnets svar på høring om forslag til lov om
ændring af ligebehandlingsloven jeres j.nr. 2018-5138
—
20. september 2018
J.nr. 18-54303
Ind ledende bemærkninger om godtgørelsesniveauet i sager om seksuel
chikane
Ankestyrelsen
Sekretariatet for
Ligebehandlingsnævnet
An kestyrelsen
Ligebehandlingsnævnet har gennem grene alene behandlet f sager om
seksuel chikane.
I sager om chikane eller seksuel chikane har nævnet ved vurderingen af
godtgørelsens størrelse tillagt det vægt, om chikanen har ført til afslag p
ansættelse eller afskedigelse. I disse sager er godtgørelsen fastsat i
samme niveau som i andre sager om ulovlig forskelsbehandling inden for
arbejdsmarkedet.
I sagsnr. 18-27799 fik en kvinde medhold i, at hun var blevet udsat for
seksuel chikane
i
forbindelse med en virksomhedsejers svar pa hendes
ansøgning til en ledig stilling. Ligebehandlingsnævnet fastsatte
godtgørelsen til 12.500 kr. ud fra en konkret vurdering af sagens faktiske
omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete hændelse.
Nævnet lagde til grund, at kvinden havde søgt en deltidsstilling med fast
ansættelse og bemærkede, at godtgørelsesniveauet i sager om
forskelsbehandling p grund af køn ved jobsøgning som udgangspunkt er
12.500 kr. ved fast ansættelse p deltid.
I sagsnr. 2017-6810-17599 fastslog nævnet, at en pædagog havde været
udsat for chikane p sin arbejdsplads p grund af sin etniske oprindelse.
Chikanen bevirkede, at pædagogen matte sygemelde sig, og efter
længereva rende sygefravær blev hun afskediget. Nævnet fastsatte
skønsmæssigt godtgørelsen til 250.000 kr. svarende til 9 måneders løn.
Ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse blev der lagt vægt p
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
[email protected]
[email protected]
EANnr:
5798000354821
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
 L 93 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren
1967535_0047.png
ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen. Godtgørelses
niveauet i sagen svarede således til niveauet i andre sager om ulovlig
forskelsbehandling i forbindelse med afskedigelse.
I lovforslagets bemærkninger er der p side 6 nævnt en afgørelse fra
Ligestillingsnævnet, hvor en kvinde blev tilkendt en godtgørelse p 10.000
kr. for seksuel chikane. Det fremgår af sagen, at kvinden blev afskediget
som følge af den seksuelle chikane, som var begået af hendes to foresatte.
Sagen har sagsnr. 2008-2750.
P baggrund af Ligebehandlingsnævnets afgørelser i sagsnr. 18-27799 og
2017-6810-17599, som er gennemgået ovenfor, er det nævnets
opfattelse, at godtgørelsesniveauet i den nævnte afgørelse fra
Ligestillingsnævnet ikke længere er retvisende.
Ad forslagets
1
Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede
§
1, nr. 2, at forslaget
vil have som konsekvens, at der i sager om seksuel chikane vil kunne blive
tildelt højere godtgørelser end i sager om andre former for chikane efter
ligebehandlingsloven.
Endvidere kan forslaget ifølge bemærkningerne medføre, at godtgørelses
niveauet i sager om seksuel chikane kan blive skævvredet i forhold til
øvrige sager efter forskelsbehandlingsloven mv.
Nævnet bemærker hertil, at forslaget i praksis m forventes at have en vis
afsmittende effekt p godtgørelsesniveauet i sager om chikane efter de
øvrige love om ulovlig forskelsbehandling.
Ad forslagets
2
Ligebehandlingsnævnet har ingen bemærkninger hertil.
Venlig hilsen
Rikke Foersom
2
 L 93 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren
1967535_0048.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Cecilie Kisling ([email protected]), Mia Plougmann Mønsted ([email protected])
Michael Andersen ([email protected])
Bemærkninger i relation til høring af forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven
21-09-2018 16:57:24
Der er vel ingen, der ønsker, at nogen forskelsbehandles uretmæssigt eller chikaneres uanset om det skyldes køn eller andre årsager. (Når
jeg skriver uretmæssigt, så skyldes det, at Folketinget fx har besluttet, at behandle mænd og kvinder forskelligt på visse områder.
Formålet med loven er bla. at undgå, at nogen føler sig krænket.
Det er muligvis et stort og kompliceret spørgsmål at rejse i denne forbindelse, men der er jo personer, som hverken føler sig som mænd
eller kvinder. Krænker ligebehandlingsloven så ikke disse personer ved “kun” at omtale 2 køn?
Man kunne undgå dette ved så vidt muligt at fjerne alle former for kønsbetegnelse i loven og fx skrive “personer uanset køn” og “den
gravide”.
Med venlig hilsen
Michael G. Andersen
Ternevej 25
4130 Viby Sjælland