L 93 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

Ligestillingsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 93 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

Resumé og kommentarer til høringssvar vedrørende

forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven

–

styrkelse af forbuddet mod seksuel chikane

26-10-2018

J.nr. 2018 - 5138

CAL

Cecilie Kisling

1. Indledning

Høringsnotatet angår lovforslag om ændring af lov om ligebehandling af mænd og

kvinder med hensyn til beskæftigelse mv.

Lovforslaget blev sendt i ekstern høring den 31. august 2018 med frist den 21. sep-

tember 2018.

Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer mv.:

Advokatrådet, Adoption og Samfund, Akademikernes Centralorganisation, Anke-

styrelsen, Arbejdsløshedskassen ASE, ATP, Business Danmark, Centralorganisati-

onernes Fællesudvalg, Danske A-kasser, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Ar-

tistforbund, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Journalistforbund, Dansk

Kvindesamfund, Dansk Skuespillerforbund, Dansk Socialrådgiverforening, Danske

Advokater, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening, Finanssektorens Ar-

bejdsgiverforening, Frie Funktionærer, Funktionærernes og Tjenestemændenes

Fællesråd, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), Ingeniørfor-

eningen IDA, Institut for Menneskerettigheder, Kommunale Tjenestemænd og

Overenskomstansatte (KTO), KL, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbe-

vægelse (Krifa), Kvinderådet, KVINFO, Landsforeningen Spædbarnsdød, Lands-

organisationen i Danmark (LO), Lederne, Producentforeningen, SMVDanmark,

Sundhedskartellet.

Følgende har afgivet høringssvar:

Akademikernes Centralorganisation, Ankestyrelsen/Ligebehandlingsnævnets se-

kretariat, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Kvindesamfund, Dansk Skuespiller-

forbund, Dansk Sygeplejeråd, Danske Regioner, Finanssektorens Arbejdsgiverfor-

ening, Forhandlingsfællesskabet, GLS-A, Ingeniørforeningen IDA, Institut for

Menneskerettigheder, KL, Krifa, KVINFO, Lederne og LO.

Der er derudover modtaget høringssvar fra:

Brancheorganisation for den danske vejgodstransport (ITD), Dansk Sygeplejeråd

og Michael G. Andersen.

De modtagne høringssvar vedlægges.

Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar så vidt muligt opdelt efter den

struktur, der er i lovforslagets almindelige bemærkninger. Under hvert emneområ-

de angives de enkelte organisationers hovedsynspunkter samt Beskæftigelsesmini-

steriets kommentarer hertil.

L 93 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

Såfremt de indkomne høringssvar har givet anledning til ændringer i lovforslaget,

er det anført under bemærkninger til lovforslagets enkelte elementer.

2. Generelle bemærkninger

Akademikerne er overordnet positive overfor forslaget om ændring af ligebehand-

lingsloven. Forhandlingsfællesskabet finder det grundlæggende positivt, at man

med lovændringen har ønsket at styrke forbuddet om seksuel chikane, men henvi-

ser i øvrigt til høringssvar fra LO, FTF og Akademikerne. Lederne vurderer samlet

set, at lovforslaget indeholder helt afgørende tiltag for at bekæmpe sexchikane.

IDA ser det som særligt positivt, at der ved lovforslaget gøres op med den hidtidige

retspraksis hvorefter ”tonen” på arbejdspladsen kunne indgå ved vurderingen

af,

om der er tale om seksuel chikane. Dansk Skuespillerforbund støtter udkastet til

forslaget om ændring af ligebehandlingsloven. Forbundet støtter den øgede fokus

på forbuddet mod seksuel chikane, ligesom en forhøjelse af godtgørelsesniveauet i

sådanne sager er tiltrængt. Krifa finder det positivt, at der fremsættes lovforslag om

et styrket fokus på seksuel chikane.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Beskæftigelsesministeriet lader det

fremgå af lovudkastets overskrift, at udkastet omhandler en vigtig praksisændring

om omgangstonen.

Dansk Kvindesamfund påpeger, tiltagene ikke må henvises alene til lovgivning på

beskæftigelsesområdet, da sexisme ikke alene er et problem på arbejdspladsen,

men er en tendens i hele samfundet, f.eks. i forhold til byliv og børne- og ung-

domskultur.

Michael G. Andersen spørger om ligebehandlingslovens reference til mænd og

kvinder krænker personer, som hverken føler sig som mand eller kvinde, og fore-

slår, at man fjerner alle former for kønsbetegnelse i loven og fx skriver

”personer

uanset køn” og ”den

gravide”.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet bemærker indledningsvist, at lovforslagets undertitel er

præciseret, så det fremgår, at lovforslaget adresserer vurdering af omgangstonen

på arbejdspladsen. Derudover har høringssvarene ikke givet anledning til ændrin-

ger i lovforslaget.

Eksisterende regler er tilstrækkelige

DA finder, at den gældende lovgivning om arbejdsmiljø og ligebehandling allerede

i dag indeholder de nødvendige redskaber til at forebygge og håndtere seksuel chi-

kane, og at lovgivningen udgør et godt fundament for virksomhedernes indsats,

men noterer sig, at der er opstået et politisk behov for at tydeliggøre, at seksuel

chikane er forbudt efter ligebehandlingsloven.

GLS-A mener, at den eksisterende lovgivning er tilstrækkelig til at sikre ligebe-

handling, og at retspraksis kan tilpasse sig samfundsudviklingen inden for de gæl-

dende lovgivningsrammer.

L 93 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

ITD støtter intentionerne om at sikre, at alle medarbejdere på det danske arbejds-

marked er underlagt lige arbejdsvilkår, men mener, at ligebehandlingslovens nuvæ-

rende regler om forbud mod seksuel chikane og udmåling og udredelse af godtgø-

relse har den tilsigtede effekt.

KL modtager yderst få henvendelser fra kommunerne, som indeholder problemstil-

linger vedrørende seksuel chikane på de kommunale arbejdspladser. Det er derfor

KL's opfattelse, at den løbende indsats og de eksisterende regler og godtgørelsesni-

veau er tilstrækkeligt til at sikre et stort set chikanefrit miljø på de kommunale

arbejdspladser.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at der er et stort politisk ønske om at kodifice-

re den kobling mellem forbuddet mod seksuel chikane og retten til lige arbejdsvil-

kår, som allerede findes i retspraksis og lovforarbejder i dag. Lovforslaget ændrer

ikke på det almindelige princip om, at domstolsafgørelser træffes efter en konkret

vurdering af sagens omstændigheder. Men lovforslaget sender et tydeligt signal

om, at man ikke som medarbejder, skal kunne ”tåle mere”, hvis man er på en ar-

bejdsplads, hvor omgangsformen eller -tonen er meget hård, ladet, fri eller ufor-

mel.

Forebyggelse af seksuel chikane er afgørende

Danske Regioner er enige i, at seksuel chikane er uacceptabelt, og at det kan være

hensigtsmæssigt at tydeliggøre forbuddet. Det bemærkes i den forbindelse, at der i

samarbejdssystemet er udarbejdet retningslinjer, der omhandler identifikation, fo-

rebyggelse og håndtering evt. problemer i den sammenhæng.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) har et styrket fokus på seksuel chikane

og har udarbejdet en guide til forebyggelse og håndtering af seksuel chikane i fi-

nanssektoren.

Det er FA’s opfattelse, at en forebyggende

indsats i højere grad er

velegnet til at reducere omfanget af seksuel chikane, end et højere godtgørelsesni-

veau.

KL ønsker at medvirke til at undgå og forebygge, at der finder seksuel chikane sted

–

såvel på arbejdspladser som andre steder. KL har således også sammen med ar-

bejdsmarkedets øvrige parter medvirket til udarbejdelse af pjecen "Et godt psykisk

arbejdsmiljø

–

forebyg seksuel chikane", som udkom i december 2015.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at ministeriet i loven indfører en for-

pligtelse for arbejdsgivere til at forbygge og modvirke seksuel chikane.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet har noteret sig bemærkningerne om tiltag til forebyggelse

af seksuel chikane.

L 93 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

Objektivt arbejdsgiveransvar, pligt- og retssubjekter i ligebehandlingsloven

LO hilser lovforslaget velkomment og er positive over for, at der med de foreslåede

ændringer er fokus på at styrke forebyggelsen af og forbuddet mod seksuel chikane

på arbejdspladserne. LO mener ikke, at et betydeligt højere godtgørelsesniveau i

sig selv er tilstrækkeligt til at sikre en effektiv håndhævelse af forbuddet mod sek-

suel chikane, og henviser til fagbevægelsens forslag om, at arbejdsgivere skal hæf-

te for chikane, der udøves af kollegaer, kunder, klienter og andre, som den ansatte i

kraft af arbejdet kommer i kontakt med, medmindre arbejdsgiveren godtgør, at

chikanen ikke kunne være undgået ved passende forholdsregler.

Dansk Sygeplejeråd foreslår desuden, at det præciseres i lovforslaget, at arbejdsgi-

vere hæfter for seksuel chikane udøvet af andre medarbejdere, samarbejdspartnere,

borgere, patienter, mv., hvilket vil styrke arbejdsgiverens motivation for at styrke

forebyggelsen af seksuel chikane.

Kvinderådet understreger vigtigheden af, at ansvaret for seksuel chikane på ar-

bejdspladsen placeres hos arbejdsgiveren. Ved en skærpet tilkendegivelse af ar-

bejdsgiverens ansvar i form af indirekte objektivt arbejdsgiveransvar vil der blive

skabt et solidt grundlag for at sikre et trygt arbejdsmiljø for alle.

DA mener, at det bør præciseres i bemærkningerne, at medarbejdere fortsat skal

gøre arbejdsgiveren opmærksom på, hvis de bliver udsat for seksuel chikane eller

en omgangstone, der er seksuelt ladet og krænker dem, således at arbejdsgiveren

har mulighed for at gribe ind.

KL finder det i øvrigt helt afgørende, at en arbejdsgiver ikke kan ifalde ansvar for

en medarbejders udøvelse af seksuel chikane, hvis den chikanøse adfærd er i strid

med arbejdspladsens værdier, politikker og/eller administrative retningslinjer, og

hvis arbejdsgiveren ikke er eller burde være bekendt med chikanen. KL henstiller

derfor til, at det i forbindelse med lovforslaget bekræftes, at arbejdsgiveren ikke

kan pålægges en godtgørelse på grund af en medarbejders utilregnelige, seksuelt

chikanerende adfærd, som er arbejdsgiveren ubekendt.

Krifa opfordrer til, at medarbejdere indsættes som pligtsubjekt i ligebehandlingslo-

ven, så reglerne om delt bevisbyrde også gælder i sager om seksuel chikane, der

anlægges mellem kolleger udenom arbejdsgiveren. Da alle, uanset køn eller sek-

sualitet, bør være sikret et chikanefrit arbejdsmiljø, opfordrer Krifa til, at der gene-

relt indsættes en henvisning til seksualitet i ligebehandlingsloven. Krifa bemærker,

at det bør overvejes at indføre en pligt for arbejdsgiveren

om ”viden eller burde

viden”, hvis chikanen foregår mellem kolleger, så der ikke stilles krav om, at man

eksplicit har gjort arbejdsgiveren opmærksom på chikanen.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet har noteret sig bemærkningerne om indirekte objektivt

arbejdsgiveransvar, men de har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

I forhold til arbejdsgiverens mulighed for at gribe ind overfor krænkende adfærd

og medarbejderes utilregnelige adfærd bemærkes, at det af forarbejderne til lov nr.

L 93 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

1385 af 21. december 2005 om ændring af ligebehandlingsloven fremgår, at lige-

behandlingslovens § 4 indebærer en pligt for arbejdsgiveren til at stille et chikane-

frit miljø til rådighed, og at arbejdsgiveren er forpligtet til i rimeligt omfang at

sikre sine ansatte mod chikane. Denne rimelighedsbetragtning ændres der ikke ved

med den foreslåede ændring.

Det bemærkes endvidere, at det ikke med lovforslaget er ønsket eller hensigten at

ændre på ligebehandlingslovens anvendelsesområde eller på, hvem der efter loven

er pligt- og retssubjekter. Det bemærkes endelig, at alle lønmodtagere er omfattet

af ligebehandlingslovens forbud mod seksuel chikane uanset deres kønsidentitet

eller seksuelle orientering. Forskelsbehandling pga. seksuel orientering generelt er

omfattet af forskelsbehandlingsloven.

Omvendt bevisbyrde

LO mener, at regeringen bør ændre bevisbyrdereglerne i sager om seksuel chikane,

så der i stedet for delt bevisbyrde indføres omvendt bevisbyrde.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet har noteret sig ønsket om omvendt bevisbyrde i sager om

seksuel chikane, men det har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget. Be-

skæftigelsesministeriet henviser i den forbindelse til, at der efter ligebehandlings-

direktivet er delt bevisbyrde i denne type sager.

Arbejdstilsynets indsats

Dansk Sygeplejeråd foreslår, at Arbejdstilsynet gives bedre mulighed for at gribe

ind ved seksuel chikane, fx ved at revidere kriteriet om regelmæssighed.

Dansk Kvindesamfund er glade for, at regeringen har forstået vigtigheden af at

gøre noget ved de problemstillinger, som #MeToo-bevægelsen har fremhævet. Det

skal derudover sikres, at Arbejdstilsynet sætter større fokus på problemstillingen

igennem mere kontrol, særligt når undersøgelser viser, at problemets omfang er

stort. Det skal ikke alene være ved gentagne tilfælde på en arbejdsplads, at Ar-

bejdstilsynet griber ind, men så snart hændelsen er indtruffet, således at det følger

definitionen af seksuel chikane.

Lederne bemærker, at det er vigtigt, at Arbejdstilsynet i samarbejde med arbejds-

markedsparter forsat har fokus på at udvikle og formidle virkemidler til forebyg-

gelse og håndtering af seksuel chikane til gavn for danske arbejdspladser i forskel-

lige brancher.

Dansk Kvindesamfund opfordrer regeringen til at se på tiltag på arbejdsmarkeds-

området i Sverige, hvor bekendtgørelserne på området er langt mere konkrete i

deres indhold i forhold til, hvordan arbejdsgiveren sikrer et bedre arbejdsmiljø.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet bemærker hertil, at Arbejdstilsynet netop er i gang med

at revidere bekendtgørelsen om arbejdets udførelse og At-vejledningen vedr. sek-

suel chikane. Revisionen betyder, at Arbejdstilsynet fremover vil kunne træffe afgø-

L 93 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

relser om krænkelser af seksuel karakter, men som ikke har mobningens systema-

tik. Med justeringen vil Arbejdstilsynet også kunne reagere overfor arbejdspladser,

hvor kulturen og tonen er præget af ydmygelser, mistænkeliggørelse, forhånelse og

diskriminerende udsagn af seksuel karakter, uden at det er rettet mod samme per-

soner. Det kan også være enkeltstående seksuelle krænkelser af grov karakter. Det

forventes, at revisionsarbejdet afsluttes inden udgangen af 2018.

Ligebehandlingsnævnets kompetence

KVINFO anbefaler at øge Ligebehandlingsnævnets kompetence i sager om seksuel

chikane, således at Ligebehandlingsnævnet får adgang til at føre vidner og hermed

en reel mulighed for at behandle sagerne.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at en mundtlig behandling i Ligebehandlings-

nævnet vil kunne medføre langsommelig og tung proces. Formålet med nævnet er

bl.a. at sikre en nem og hurtig klagesagsbehandling, hvilket herved vil fortabes.

Derudover henvises til Retsplejerådets Betænkning 1401/2001 om en generel re-

form af den civile retspleje, hvor rådet har udtalt, at kompetencen for administrati-

ve nævn, der skal afgøre tvister mellem private, bør være begrænset til sager, der

ikke frembyder en bevistvivl, der bør afklares ved parts- eller vidneforklaringer.

Retsplejerådet udtalte endvidere, at der for administrative nævn i det hele taget

ikke i noget omfang af betydning bør ske bevisførelse i form af, at parter og vidner

afgiver mundtlig forklaring. Mundtlig forklaring ved domstolene afgives under

strafansvar og er undergivet visse retsgarantier. En mulighed for bevisførelse i

form af, at parter og vidner afgiver mundtlig forklaring vil dermed indebære, at

nævnet får en mere domstolslignende karakter.

3. Bemærkninger til lovforslaget

3.1 Styrket fokus på forbuddet mod seksuel chikane (lovforslagets § 1,

nr. 1)

er positiv over for ændringen af retspraksis, således at en ”afslappet” eller ”fri”

omgangstone fremover ikke må benyttes som en undskyldning for, at seksuel chi-

kane finder sted på arbejdspladsen. LO støtter derfor beskæftigelsesministeriets

forslag om, at en afslappet tone ikke bør indgå i en vurdering af, om ligebehand-

lingslovens forbud om seksuel chikane er overtrådt.

IDA finder det positivt, at det skrives ind i loven, at forbuddet mod forskelsbehand-

ling på grund af køn også omfatter seksuel chikane (forslagets § 1 stk.1).

Lederne bakker op om den foreslåede ændring i det nye § 4, stk. 2, og det er cen-

tralt for Lederne, at sexchikane i fremtidige retssager ikke kan afvises med begrun-

delse i en ”fri”, ”afslappet” eller ”familiær” omgangstone på

den enkelte arbejds-

plads.

Akademikerne finder det yderst positivt, at forslagets intention om at tydeliggøre

arbejdsgivers ansvar for at sikre lige arbejdsvilkår for mænd og kvinder, også i

tilfælde af sager om seksuel chikane. Det bør overvejes, om ikke gentagende til-

fælde af sager om seksuel chikane på arbejdspladsen bør medføre sanktioner til

L 93 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

arbejdsgiver. Akademikerne er positive overfor, at lovforslaget vil gøre op med

”frisprog”

som en formildende omstændighed i sager om seksuel chikane, men

foreslår, at formuleringen skærpes, således at det fremgår, at omgangstonen på en

arbejdsplads ikke må indgå i vurderingen af, om ligebehandlingslovens forbud mod

seksuel chikane er overtrådt.

Kvinderådet finder det positivt, at der med lovforslaget lægges op til en tydeliggø-

relse af, at en arbejdsplads’ såkaldte friske tone og frisprog ikke er acceptabel for-

klaring på seksuel chikane, og støtter denne del af forslaget.

Dansk Kvindesamfund er positive overfor denne ændring og overfor Regeringens

ønske om at forbedre retssikkerheden for de mennesker, der oplever seksuel chika-

ne på arbejdspladsen. Tonen på arbejdspladsen må ikke blive brugt som bortforkla-

ring for krænkende adfærd. Samtidig skal det sikres, at ofret for seksuel chikane

ikke skal stå til ansvar for tonen på arbejdspladsen, da det ikke er noget, den enkel-

te medarbejder kan ændre på.

Omgangstone/kultur/frirum

DA er enig i, at omgangstonen ikke må være en undskyldning for seksuel chikane,

men finder samtidig, at bemærkningerne om omgangstonen er meget vidtgående,

idet de kan læses som om, at vurderingen af omgangstonen skal ske løsrevet fra

den sammenhæng og konkrete situation, hvori omgangstonen fungerer.

ITD anerkender, at danske arbejdsgivere har pligt til at sørge for, at alle medarbej-

dere i rimeligt omfang er sikret mod seksuel chikane, men er bekymrede for, at der

ved vurderingen af en konkret sags omstændigheder ikke skal inddrages forhold

vedrørende omgangsformen på den pågældende arbejdsplads, da dette i praksis vil

medføre et objektiviseret ansvar for arbejdsgiver. ITD frygter, at danske arbejdsgi-

vere vil være nødsaget til at indføre stramme personalepolitikker, som ikke giver

mulighed for et vist frirum og kultur på arbejdspladserne, og at arbejdsgivere vil

være nødsaget til at indføre omfattende kontrolforanstaltninger fx i form af over-

vågning af medarbejderne.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at lovforslaget ikke er til hinder for, at om-

gangsformen på en arbejdsplads fortsat kan være uformel og have meget vide

rammer. Men lovforslaget understreger den gældende fortolkning af begrebet ar-

bejdsvilkår i ligebehandlingslovens § 4. Beskæftigelsesministeriet henviser i den

forbindelse også til forarbejderne til lov nr. 1385 af 21. december 2005 om æn-

dring af ligebehandlingsloven, hvoraf det fremgår, at arbejdsvilkår fortolkes såle-

des, at bestemmelsen også indebærer en pligt for arbejdsgiveren til at stille et chi-

kanefrit miljø til rådighed, og arbejdsgiveren er forpligtet til i rimeligt omfang at

sikre sine ansatte mod chikane.

Domstolenes konkrete vurdering

DA bemærker, at det bør præciseres i lovbemærkningerne, at domstolenes vurde-

ring af den konkrete sag skal ske på grundlag af de konkrete omstændigheder, og at

L 93 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

der fortsat skal være et krav om, at adfærden er uønsket og af seksuel karakter med

det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening kan umiddelbart støtte de nye bemærkninger

i forslaget til lovændringen. Det bør dog præciseres, at der skal foretages en samlet

vurdering af sagens omstændigheder, og at der skal være tale om uønsket adfærd,

jf. ligebehandlingslovens § 1, stk. 6. Det understreger, at det fortsat er plads til et

rum for interaktion på arbejdspladsen.

GLS-A bemærker for så vidt angår arbejdspladsens omgangstone, at vurderingen

af, om en arbejdsgiver har tilsidesat en forpligtelse, må ses i den kontekst, som

handlingen har udspillet sig i, hvorfor vurdering af, om der har fundet seksuel chi-

kane sted, også fremover bør og skal være en konkret og subjektiv vurdering.

ITD opfordrer til, at det præciseres i lovbemærkningerne, at domstolene fortsat skal

vurdere den konkrete sag og de konkrete omstændigheder.

KL har forståelse for regeringens ønske om at understrege, at frisprog på arbejds-

pladsen ikke kan legitimere seksuel chikane, men mener, at de danske domstole

fuldt ud er i stand til at vægte de elementer, der i den konkrete sag skal indgå i

vurderingen af, om arbejdsgiveren skal pålægges at betale en godtgørelse. KL me-

ner således ikke, at det generelt kan udelukkes, at omgangstonen på arbejdspladsen

–

herunder den krænkede parts eget bidrag til denne omgangstone

–

kan nuancere

en konkret sag og påvirke vurderingen af, om der skal udmåles en godtgørelse, og

hvilken størrelse den i givet fald skal have.

Lederne bemærker, at det er afgørende, at det bliver præciseret i lovforslaget, at det

væsentligste i sager om sexchikane bliver den mulige overtrædelse af ligebehand-

lingsloven, og ikke om der har været en afslappet, fri eller seksuelt hentydende

generel omgangstone på den pågældende arbejdsplads. Der skal foreligge forhold,

som tyder på, at ligebehandlingsloven er overtrådt f.eks. ved personligt oplevet

uønsket adfærd af seksuel karakter, og at der altid er tale om en samlet vurdering

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det ikke er hensigten med lovforslaget at

ændre på det almindelige princip om, at domstolsafgørelser træffes efter en kon-

kret vurdering af sagens omstændigheder. Dette er præciseret i de specielle be-

mærkninger. Lovforslaget ændrer heller ikke på definitionen af seksuel chikane,

hvorefter der skal være tale om en uønsket adfærd. Lovforslaget er derimod udtryk

for et politisk ønske om at sende et tydeligt signal om, at man ikke som medarbej-

der skal ”tåle mere”, hvis man er på

en arbejdsplads, hvor omgangsformen eller

tonen er hård, seksuelt ladet, fri eller uformel.

3.2. Hævelse af godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane (lov-

forslagets § 1, nr. 2)

DA finder det relevant at se på, om de godtgørelser, der udmåles i de forskellige

typer af sager om krænkelser for seksuel chikane, er tidssvarende, og finder den

foreslåede forhøjelse med ca. 1/3 passende, såfremt det forholder sig således, at

L 93 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

godtgørelsesniveauet ikke er reguleret siden midten

af 1990’erne. Dog bør det

fremgå tydeligt af lovbemærkningerne, at godtgørelsen

–

som hidtil

–

fastsættes ud

fra en samlet vurdering af den konkrete sag.

KL vil ikke modsætte sig, at der gives mulighed for at hæve godtgørelsesniveauet

på dette vigtige område.

Ligebehandlingsnævnet bemærker med henvisning til senere afgørelser, at lov-

forslagets henvisning til afgørelse nr. 2008-2750, hvori der blev givet en godtgørel-

se på 10.000 kr., ikke længere er retvisende for nævnets praksis. Nævnet bemærker

også, at forslaget i praksis må forventes at have en vis afsmittende effekt på godtgø-

relsesniveauet i sager om chikane efter de øvrige love om ulovlig forskelsbehandling.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det ikke er hensigten med lovforslaget at

ændre på det almindelige princip om, at domstolsafgørelser træffes efter en kon-

kret vurdering af sagens omstændigheder. Beskæftigelsesministeriet har desuden

slettet henvisning til den pågældende afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet.

Det nuværende godtgørelsesniveau er passende

GLS-A finder, at det nuværende godtgørelsesniveau er tilstrækkeligt, og efterlyser

en saglig begrundelse for, at godtgørelse i sager om seksuel chikane skal ligge på et

højere niveau end andre sager om ligebehandling.

ITD mener, at praksis vedrørende udmåling af godtgørelsesniveau fungerer efter

hensigten, og at der derfor ikke er grund til at ændre på dette.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet har noteret sig høringssvarene, som ikke giver anledning

til ændringer i lovforslaget. Det bemærkes i den forbindelse, at lovforslaget ud-

mønter regeringens initiativ i Perspektiv- og Handlingsplanen for Ligestilling og

er udtryk for et politisk ønske om at sikre at tidssvarende godtgørelse i sager om

seksuel chikane, idet det gennemsnitlige niveau for godtgørelser i disse sager ikke

er ændret i de seneste 25-30 år.

Den foreslåede forhøjelse af godtgørelsesniveauet med 1/3 er ikke tilstrækkelig

LO mener, at forhøjelsen af godtgørelsen er et skridt i den rigtige retning, og er

positive over for forslaget, men mener ikke, at forhøjelsen til ca. 33.000 kr. er til-

strækkeligt, og ikke står i rimeligt forhold til det tab, som den krænkede har lidt, jf.

det omarbejdede ligebehandlingsdirektiv.

Desuden er det LO’s vurdering, at et

gennemsnitligt godtgørelsesniveau på 33.000 kr. ikke har en mærkbar præventiv

effekt over for arbejdsgiver til at forebygge seksuel chikane. Godtgørelsesniveauer

i sager om seksuel chikane skal afspejle det økonomiske tab, som de, der udsættes

for seksuel chikane på arbejdspladsen, oplever, og beløbet bør sættes på et niveau,

som har reel præventiv virkning over for arbejdsgivere. LO foreslår derfor konkret,

at det gennemsnitlige godtgørelsesniveau for sager om seksuel chikane skal være

sammenligneligt med godtgørelsesniveauet for andre egentlige afskedigelsessager i

henhold til ligebehandlingsloven, såsom usaglig afskedigelse i forbindelse med

L 93 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

graviditet og barsel. I disse sager udmåles godtgørelsen typisk i forhold til måneds-

løn og er generelt højere.

Dansk Skuespillerforbund bemærker, at niveauet for tortgodtgørelser for krænkel-

ser generelt er for lavt, men en stigning af godtgørelsesniveauet i sager om seksuel

chikane med 1/3 er et skridt i den rigtige retning.

IDA finder, med henvisning til et godtgørelsesniveau på 9 måneders løn i forbin-

delse med afskedigelse på grund af graviditet og barsel, at forskellen i niveauerne

på godtgørelserne i højere grad bør udlignes, og at en godtgørelse på ca. 33.000 kr.

stadig er for lav.

Lederne er glade for, at godtgørelsen i sager om sexchikane nu gøres mere tidssva-

rende. Lederne havde dog håbet på, at det forslåede niveau ville lande på samme

niveau som andre overtrædelser af ligebehandlingsloven, såsom ubegrundet afske-

digelse under barselsorlov eller ubegrundet afskedigelse af seniorer, hvor det gen-

nemsnitlige niveau er højere, og som regel kan sammenlignes med min. 3 måne-

ders løn.

Dansk Sygeplejeråd er enigt i, at det er nødvendigt at hæve godtgørelsesniveauet,

men henstiller til, at niveauet hæves til mere end 2018-niveau, da der er behov for

et endnu højere ambitionsniveau, som sender et tydeligere signal om, at seksuel

chikane er uacceptabel.

Krifa mener ikke, at forhøjelsen af niveauet tilmed 1/3 er ambitiøst nok, og mener, at

godtgørelserne som minimum bør fordobles til ca. 50.000 kr., ligesom domstolene

skal forpligtes til løbende at følge prisudviklingen.

Akademikerne er meget positive overfor, at der fremsættes forslag om forhøjelse af

godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane, og at det i forslaget er indskrevet

en løbende regulering af godtgørelsesniveauet. Men at hæve godtgørelsesniveauet

med ca. 1/3 i forhold til det nuværende gennemsnitlige niveau er efter Akademi-

kernes opfattelse langt fra tilstrækkeligt og vil næppe have en tilstrækkeligt af-

skrækkende effekt. Herudover er det tvivlsomt, om dansk lovgivning efterlever

EU’s krav om at sikre en effektiv godtgørelse for krænkelser af kvinders

ligeret,

når det gælder seksuel chikane. Akademikerne vil derfor foreslå, at der tages ud-

gangspunkt i sager om afskedigelse af gravide eller barslende, hvor godtgørelses-

niveauet typisk er noget højere, idet der ved fastsættelsen lægges vægt på den

krænkedes indtægt.

Kvinderådet er positive overfor forhøjelsen af godtgørelsesniveauet i forbindelse med

sager om seksuel chikane. Kvinderådet mener dog, at en forhøjelse med 1/3 af nuvæ-

rende niveau er for lavt. Kvinderådet ser gerne, at godtgørelsen hæves til et trecifret

beløb, så den økonomiske straf dels er mærkbar for den, der krænker, men dels giver

en solid økonomisk beskyttelse til den krænkede. Der er ingen tvivl om, at seksuel

chikane kan have økonomiske konsekvenser for den krænkede, og at der er medar-

bejdere, der som konsekvens af seksuel chikane har været nødt til at sige op, eller

L 93 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

har været langtidssygemeldt eller haft behov for terapi til behandling af angst, lavt

selvværd mv. Det bør afspejles i godtgørelsen.

Dansk Kvindesamfund er enigt i, at ofre for seksuel chikane skal stilles bedre, end

de er i dag, igennem en højere godtgørelse, og at der fremtidigt skal lægges vægt

på pris- og lønniveau, således at godtgørelsen ikke stagnerer i fremtiden. Dansk

Kvindesamfund foreslår derfor, at den generelle godtgørelse hæves til 53.300 kro-

ner, som er det niveau, godtgørelsen ville have været på, hvis godtgørelsen både

havde fulgt inflationen, og samtidig tillægges den ekstra 1/3, som regeringen har

lagt op til.

KVINFO henviser til, at ligebehandlingsdirektivet indeholder en forpligtelse til at

sikre, at godtgørelsesniveauet (i) reelt har en præventiv virkning og (ii) står i rime-

ligt forhold til de tab, den forurettede har lidt. KVINFO anbefaler på den baggrund,

at man fastsætter godtgørelsesniveauet for seksuel chikane på niveau med godtgø-

relsesniveauerne inden for den arbejdsretlige praksis, dvs. godtgørelse for uberetti-

get afskedigelse af særligt beskyttede medarbejdere (gravide, barslende, handicap-

pede, mv.) på 6-12 måneders løn eller alternativt godtgørelse for usaglig afskedi-

gelse efter funktionærlovens regler på 1-6 måneders løn. KVINFO anbefaler desu-

den, at de medarbejdere, der har fremsat krav om ligebehandling i sager om seksuel

chikane, skal have en højere grad af opsigelsesbeskyttelse end de almindelige funk-

tionærretlige regler om usaglig afskedigelse

Institut for Menneskerettigheder finder, at en forhøjelse af godtgørelsesniveauet

med 1/3 for krænkelse af en persons rettigheder er for lille, og anbefaler, at der ved

udmåling af godtgørelse også skal tages hensyn til, om den krænkede har mistet sit

arbejde i tilknytning til krænkelsen. Instituttet anbefaler, at det præciseres i be-

mærkningerne til den foreslåede § 14, stk. 2, at hensigten med den foreslåede for-

højelse af godtgørelsesniveauet er, at godtgørelsen skal have en præventiv virk-

ning. Det skal samtidig præciseres, at den foreslåede forhøjelse på 1/3 anses for et

minimum.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet har noteret sig bemærkningerne om, at godtgørelsesni-

veauet bør forhøjes yderligere. Beskæftigelsesministeriet henviser i den forbindelse

til, at regeringen pr. 1. april 2018 med retfærdighedspakken forhøjede godtgørel-

sesniveauet i alle sager om seksuelle krænkelser efter straffeloven med ca. en tred-

jedel. Den foreslåede forhøjelse af godtgørelser i sager om seksuel chikane efter

ligebehandlingsloven ligger i forlængelse af denne forhøjelse.

Beskæftigelsesministeriet henviser i den forbindelse til, at forhøjelsen af det gen-

nemsnitlige godtgørelsesniveau efter § 14 er udtryk for et politisk ønske om at sen-

de et klart og tydeligt politisk signal til domstolene om, at seksuel chikane er en

særlig indgribende form for chikane, som skal sanktioneres med en højere godtgø-

relse.

L 93 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at lovforslaget ikke ændrer ved det grundlæg-

gende princip om, at det fortsat er overladt til domstolene at udmåle konkrete

godtgørelser ud fra sagens samlede omstændigheder.

Beskæftigelsesministeriet har noteret sig bemærkningen om ligebehandlingslovens

§ 15. Beskæftigelsesministeriet bemærker hertil, at lovforslaget ikke ændrer lige-

behandlingsloven § 15 om, at lønmodtagere, der afskediges eller udsættes for an-

den ufordelagtig behandling eller følge, fordi der er fremsat krav om ligebehand-

ling efter §§ 2-4, skal tilkendes en godtgørelse fra arbejdsgiveren.

Beskæftigelsesministeriet henviser i den forbindelse til lov nr. 1385 af 21. decem-

ber 2016, som gennemførte det omarbejdede ligebehandlingsdirektiv, hvor blandt

andet blev de fastsatte maksimumsgrænser for godtgørelsen i lovens § 15, stk. 2, og

§ 16, stk. 3, blev ophævet. Det bemærkes i den forbindelse, at ligebehandlingslo-

vens § 14 ikke indeholdt en tilsvarende maksimumgrænse over godtgørelsen, og

blev derfor ikke ændret som følge af direktivet. Af forarbejderne fremgår det, at

ligebehandlingslovens godtgørelsesbestemmelser hele tiden har haft til formål at

sikre den krænkede en effektiv kompensation, og at det er udgangspunktet, at reg-

lerne om godtgørelse fortsat skal virke fleksibelt og effektivt, så domstolene har

mulighed for at fastsætte godtgørelser under hensyn til lønmodtagerens ansættel-

sestid og sagens omstændigheder i øvrigt. Det var ikke hensigten med forslaget at

ændre på domstolenes og Ligestillingsnævnets udmålingspraksis, men alene at

sikre, at loven ikke er til hinder for, at domstolene eller Ligestillingsnævnet i de

enkeltstående tilfælde, hvor der kunne være behov herfor, kan udmåle en godtgø-

relse uden at være begrænset af lovfastsatte maksimumsgrænser. Hermed sikres, at

det EU-retlige effektivitetsprincip er gennemført korrekt i dansk ret.

Endelig henviser Beskæftigelsesministeriet til, at der både i EU-retten og i ligebe-

handlingsloven ydes en særlig beskyttelse mod afskedigelse pga. graviditet og bar-

sel, hvilket også er afspejlet i godtgørelsesniveauet.