Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 92 Bilag 1
Offentligt
1967472_0001.png
LIGESTILLINGSVURDERING AF
LOVFORSLAG
Lov om ændring af lov om forhøjelse af hæ-
dersgaver (Ekstraordinære hædersgaver)
1. november 2018
J.nr. 20185200405
ABS
LTH
Baggrund
Den 29. august 2018 var det 75 år siden, at den danske regering brød med samar-
bejdspolitikken med den tyske besættelsesmagt under Anden Verdenskrig. Derfor
har et enigt Finansudvalg tiltrådt regeringens ønske om at tildele en ekstraordinær
hædersgave til tidligere modstandsfolk m.fl. og deres efterladte, der var berettiget
til den ordinære hædersgave den 1. august 2018. Den ekstraordinære hædersgave
udgør 10.000 kr.
Gældende lovgivning indeholder ikke regler om ekstraordinære hædersgaver i an-
ledning af mærkedage for besættelsestiden.
Formål
Regeringen ønsker at få fastlagt de overordnede rammer for ekstraordinære hæ-
dersgaver i lovgivningen, herunder en fastlæggelse af, at ekstraordinære hædersga-
ver tildeles i anledning af mærkedage for besættelsen, og at afgrænse den begunsti-
gede personkreds til tidligere modstandsfolk m.fl. og deres efterladte, som er beret-
tigede til en ordinær hædersgave.
Derudover ønsker regeringen at sikre, at den berettigede personkreds opnår den
fulde værdi af den ekstraordinære hædersgave. Med lovforslaget skabes der således
en udtrykkelig hjemmel til, at udbetalingen af både ordinære og ekstraordinære
hædersgaver ikke medfører reduktion af indkomst- eller formueafhængige sociale
ydelser. Det er i overensstemmelse med den hidtidige praksis. Ydermere skal lov-
forslaget sikre materiel hjemmel til, at den ekstraordinære hædersgave fritages for
beskatning.
Den primære målgruppe
Den primære målgruppe for lovforslaget er tidligere modstandsfolk m.fl. og deres
efterladte. Efterladte dækker over ægtefæller, samlevere og mindreårige børn.
De sekundære målgrupper
-
Samlet vurdering
Lovforslaget vurderes ikke at have ligestillingsmæssige konsekvenser. Der er såle-
des tale om kønsneutral regulering.