L 89 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 89 Bilag 1
Offentligt

Notat

Kommenteret høringsnotat over høringssvar til udkast til forslag til

lov om ændring af lov om Danmarks Grundforskningsfond

1. Indledning

Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Grundforskningsfond

har i perioden fra den 22. juni 2018 til den 13. august 2018 været i ekstern høring

blandt institutioner og organisationer. Høringen har også været offentliggjort på

Høringsportalen.

Der er indkommet 12 høringssvar, hvoraf 10 indeholder bemærkninger til lov-

forslaget. I dette notat gives et resumé af de væsentligste bemærkninger til lov-

forslaget og de ændringer, der er foretaget i lovforslaget på baggrund heraf.

25. oktober 2018

Hovedelementerne i lovforslaget er bevaret. Lovforslaget er efter høringen blevet

justeret, bl.a. således at benævnelsen få særlige og fremragende forskningscentre

er ændret til forskningsenheder med fokus på transformativ forskning. Ministeriet

vil derfor i svar på bemærkninger til lovforslaget anvende forskningsenheder som

navn for det nye virkemiddel.

De væsentligste ændringer er sammenfattet under pkt. 4.

2. Generelle bemærkninger

Generelt giver høringsparterne udtryk for, at de støtter regeringens initiativ til at

styrke fokus på og anerkendelse af eliteforskningsmiljøer ved at skabe rammerne

for, at der gennem Danmarks Grundforskningsfonds kan etableres de nye forsk-

ningsenheder med fokus på transformativ forskning.

Danmarks Frie Forskningsfond (DFF), Danmarks Grundforskningsfond (DG), Dan-

ske Regioner, Danske Universiteter (DKUNI), Aalborg Universitet (AAU),

Aarhus

Universitet (AU) og

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

støtter forhøjelsen af

fondens uddelingsramme med henblik på etableringen af få særlige og fremra-

gende forskningsenheder.

bakker op om, at fondens bestyrelse gives mulighed for at fastsætte formkrav

til ansøgninger.

DTU

bemærker endvidere, at digitalisering bifaldes og opfordrer til, at Danmarks

Grundforskningsfond medvirker til at skabe ensartede ansøgnings- og rapporte-

ringssystemer for de danske offentlige bevillingsgivere. Det vurderes at kunne

have stor værdi for den danske forskningsverden.

Ministeriet

har med tilfredshed noteret sig den meget brede støtte til lovforslaget.

3. Specifikke bemærkninger

Forhøjelse af uddelingsramme til finansiering af forskningsenheder med fo-

kus på transformativ forskning

Generelt om det nye virkemiddel

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Jura og Internationale forhold

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

Fax 3332 3501

[email protected]

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Ref.-nr.

18/036678-02

Side 1/5

L 89 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

finder det positivt, at

DG’s

bestyrelse har fleksibilitet til at fastsætte de nær-

mere vilkår for det nye virkemiddel.

finder det vigtigt, at lovforslaget giver mulighed for, at det er

DG’s

bestyrelse,

der på baggrund af de konkrete omstændigheder, herunder i forhold til muligheder

for medfinansiering fra andre fonde m.v., beslutter hvornår og hvor mange nye

forskningsenheder, der søges etableret.

lægger vægt på, at tildelingerne til de nye enheder sker på baggrund af åben

og fri konkurrence, og at bestyrelsens muligheder for at kræve internationalt op-

slag ikke ændrer ved, at det fortsat er universiteternes opgave at ansætte center-

ledere.

DTU

støtter, at de nye enheder både vil kunne oprettes som nye initiativer og som

en videreførelse af eksisterende Centers of Excellence.

Ministeriet

har noteret sig bemærkningerne om

DG’s

fleksibilitet til at fastsætte de

nærmere vilkår for det nye virkemiddel. Ministeriet bemærker, at det er hensigten,

at i tilfælde af, at en forskningsenhed medfinansieres af f.eks. private fonde, kan

vilkårene for bevillingen fastsættes i et samarbejde mellem de medfinansierende

parter. Dette er præciseret i bemærkningerne.

Det bemærkes endvidere, at fondens bestyrelse normalt skal uddele fondens mid-

ler i åben konkurrence på grundlag af ansøgninger. Dette er f.eks. også udgangs-

punktet for tildeling af bevillinger til Centers of Excellence. Fonden har dog mulig-

hed for at uddele midler på anden vis og på en måde, hvor fonden ser størst mu-

lighed for at opnå fondens formål. Derfor er fonden ikke forpligtet til alene at ud-

dele midler på baggrund af åbne opslag, heller ikke for så vidt angår de nye forsk-

ningsenheder. Med henblik på at sikre det forudsatte ekstraordinære høje interna-

tionale forskningsniveau vil fonden derfor også have mulighed for f.eks. at afsøge

markedet og indstille kandidater til de nye forskningsenheder, hvis dette vurderes

at være den bedste mulighed for at få de bedste forskere i international særklasse

tilknyttet enhederne. Dette vil evt. kunne ske i et samarbejde med private fonde,

som måtte være medfinansierende på initiativet. Dette er præciseret i bemærknin-

gerne.

Det bemærkes endelig, at lovforslaget ikke ændrer ved universiteternes ansættel-

seskompetence.

Tidsmæssig ramme for de nye enheder

AAU

foreslår, at der med forslaget om finansiering af de nye forskningsenheder

fastsættes et krav om, at bevillingen skal afgrænses til f.eks. 10 år, og at samtlige

eksisterende forskningsinstitutioner skal inddrages i beslutningen om finansiering

af enhederne.

DTU

ser positivt på muligheden for tidsubegrænsede evalueringer med den be-

grundelse, at grundforskning kræver større bevillinger med en vis kontinuitet sam-

tidig med, det giver mulighed for at rekruttere og fastholde centerledere. DTU an-

fører, at det dog bør være en forudsætning, at enhederne ikke gøres permanente.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 2/5

L 89 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

DFiR

ser positivt på, at der er mulighed for at yde tilskud til fremragende enheder

ud over en lovpålagt fast tidsramme. DFiR gør samtidig opmærksom på, at denne

mulighed ikke må anvendes til at permanentgøre initiativer initieret af konkurren-

ceudsatte midler. DFiR forslår, at det tydeligt fremgår af lovbemærkningerne, at de

nye enheder ikke med den nuværende finansieringsplan kan have permanent ka-

rakter.

Ministeriet

har noteret sig synspunkterne om den tidsmæssige ramme for de nye

forskningsenheder. Ministeriet er enig i, at det ikke er hensigten, at forskningsen-

hederne skal have permanent karakter, selvom der ikke i loven måtte blive fastsat

en umiddelbar tidsramme for bevillingen. Ministeriet finder det hensigtsmæssigt, at

–

og eventuelt andre medfinansierende fonde

–

ud fra de kapitalmæssige ram-

mer vurderer tidshorisonten for den enkelte forskningsenheds tilsagn, herunder

også ud fra det forskningsmæssige potentiale. Det er præciseret i bemærknin-

gerne, at det ikke er hensigten, at forskningsenhederne skal have permanent ka-

rakter.

Økonomi

finder, at det i videst muligt omfang skal overlades til

DG’s

bestyrelse at be-

slutte eventuelle økonomiske og tidsmæssige rammer for en forskningsenhed. DG

foreslår på den baggrund, at enhedernes økonomiske ramme, som i lovbemærk-

ningerne er angivet til minimum 75 mio. kr. udmøntet over en tidshorisont på

mindst 10 år, slettes fra lovbemærkningerne.

DFiR

bemærker, at hvis DG ikke tilføres yderligere midler til finansiering af det nye

initiativ, vil DG hurtigere løbe tør for midler til at etablere og finansiere Centers of

Excellence. På den baggrund bør DG tilføres statslige midler svarende til, hvad

det nye virkemiddel forventes at trække fra

DG’s

økonomi.

DFiR

bemærker endvidere, at der er en forventning om, at private fonde medfinan-

sierer en væsentlig andel af de nye enheder, men at der DFiR bekendt ikke fore-

ligger en endelig aftale herom. DFiR opfordrer på den baggrund til, at der i lov-

forslagets bemærkninger tages højde for denne usikkerhed i finansieringen.

DTU

anbefaler, at den finansieringsmæssige balance skal understøtte såvel fort-

sættelsen af eksisterende centre og etableringen af de nye forskningsenheder, og

at denne balance med fordel kan fastlægges af bestyrelsen i DG.

bemærker, at det kan være hensigtsmæssigt, at DG får mulighed for at priori-

tere midlerne i retning af forskning på allerhøjeste niveau. KU gør i den forbindelse

opmærksom på, at en sådan prioritering vil trække midler væk fra fagområder, der

typisk ikke kan ventes at være på dette niveau, og at det vil være uheldigt, hvis det

nye initiativ betyder, at regeringens ambition om, at forskningskvaliteten skal styr-

kes i hele den faglige bredde, ikke kan realiseres.

Ministeriet

har noteret sig synspunkterne om den faglige bredde i forskningen og

forhøjelsen af DG’s uddelingsramme. Ministeriet bemærker, at regeringen med sit

finanslovforslag for 2019 lægger op til at give et tilskud på 206,9 mio. kr. til DG

med henblik på at understøtte de nye forskningsenheder med fokus på transfor-

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 3/5

L 89 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

mativ forskning. Lovforslaget er på den baggrund justeret, således at grundforsk-

ningsfondens årlige uddelingsramme forhøjes til 470 mio. kr., hvormed udmøntnin-

gen af det nye tilskud ikke får betydning for videreførelsen af nuværende aktivite-

ter eller DG’s nuværende forventede levetid.

Forholdet til Centers of Excellence

finder det uklart, hvordan de nye forskningsenheder adskiller sig fra det eksi-

sterende virkemiddel Centers of Excellence og anbefaler, at dette udfoldes yderli-

gere i lovbemærkningerne.

DKUNI

bemærker, at det nye virkemiddel ikke må føre til en reduceret sats-

ning på de nuværende Centers of Excellence, og AU bemærker videre, at de ikke

må iværksættes på bekostning af universiteternes mulighed for selv at iværksætte

initiativer, der fremmer excellent forskning.

Ministeriet

har noteret sig synspunkterne om forholdet til det eksisterende virke-

middel Centers of Excellence. Ministeriet er enig i, at det ikke er hensigten, at det

nye virkemiddel skal føre til en reduceret uddeling til Centers of Excellence. Det er

præciseret i bemærkningerne, at ministeriet forventer et uændret niveau for udde-

linger til Centers of Excellence.

Det bemærkes endvidere, at de nye forskningsenheder vil skulle have et særligt

fokus på transformativ forskning. Transformativ forskning er den type grundforsk-

ning, der har fokus på fundamentale og videnskabelige nybrud, som kan ændre

opfattelser inden for et givent forskningsfelt.

Balance mellem basismidler og fondsmidler

DKUNI

DTU

opfordrer til, at balancen mellem basis- og programmidler i den

danske forskningsfinansiering overvejes, samt hvordan tilstrækkelig dækning af

overheadomkostninger ved etablering af de nye enheder sikres for så vidt de nye

enheder forudsættes finansieret af både offentlige og private fonde.

Danske Regioner

finder det vigtigt, at der inden for

DG’s

uddelingsramme fortsat

er rum til at støtte dansk grundforskning, som har vanskeligt ved selv af skaffe fi-

nansiering og foreslår

på den baggrund, at DG’s

uddelingsramme opdeles i en

pulje til store bevillinger og en pulje til mindre bevillinger.

DFiR

anfører videre, at det nye virkemiddel vil medføre, at universiteternes basis-

midler vil komme under yderligere pres, hvis ikke de nye enheder fuldfinansieres

inklusiv finansiering af de indirekte omkostninger. Dette bør adresseres i lovbe-

mærkningerne.

Ministeriet

har noteret sig synspunkterne om balancen mellem basismidler og

konkurrenceudsatte midler, finansiering af indirekte omkostninger ved etablering

af pionercentre samt opdeling af DG’s uddelingsramme.

Ministeriet bemærker, at

DG er forpligtet til at yde en overheadsats på 44 pct. til danske institutioner (her-

iblandt universiteterne), der er omfattet af reglerne om tilskudsfinansieret forsk-

ningsvirksomhed i Finansministeriets budgetvejledning.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 4/5

L 89 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Det bemærkes, at ministeriet finder det mest hensigtsmæssigt

ikke at opdele DG’s

uddelingsramme i puljer men lade DG bevare sin mulighed for at disponere over

midlerne for bedst muligt at opfylde fondens formål. Som anført ovenfor forventer

ministeriet et uændret niveau for uddelinger til det nuværende virkemiddel Centers

of Excellence.

Undtagelsesvis forlængelse af bestyrelsesmedlemmers funktionsperiode

AAU

bakker op om, at uddannelses- og forskningsministeren undtagelses-

vis kan forlænge

funktionsperioderne for DG’s

bestyrelsesmedlemmer.

AAU

foreslår, at der ved lov fastsættes en tidsmæssig begrænsning på undtagel-

sesvis forlængelse af DG’s

bestyrelsesmedlemmer på 6 måneder.

Ministeriet

har noteret sig ønsket om at få indsat en lovbestemt tidsmæssig be-

grænsning for, hvor længe bestyrelsesmedlemmers funktionsperiode kan forlæn-

ges, men ønsker at fastholde den nuværende fleksibilitet. Ministeren bemærker, at

det dog fortsat er hensigten, at en undtagelsesvis forlængelse som udgangspunkt

ikke skal ske for en længere periode end højst 6 måneder.

4. Sammenfatning af de væsentligste ændringer i lovforslaget i forhold til

høringsudkastet:

I lovforslagets § 1, nr. 4, ændres få særlige og fremragende forsknings-

centre til forskningsenheder med fokus på transformativ forskning.

Lovforslagets § 1, nr. 4, ændres således, at der gives hjemmel til, at vilkå-

rene for bevillingen kan fastsættes i et samarbejde med eventuelle medfi-

nansierende fonde, og det præciseres, hvem der kan modtage en bevil-

ling.

Lovforslagets § 1, nr. 6, ændres således, at uddannelses- og forsknings-

ministeren kan fastsætte nærmere regler om formkrav til ansøgninger om

støtte til fonden.

Modellen for etablering af de nye forskningsenheder er uddybet i bemærk-

ningerne, herunder særligt i forhold til, hvem der skal fastsætte rammer og

vilkår for bevillinger til forskningsenhederne, fondens mulighed for at ud-

dele midler på anden baggrund end åbne opslag, og at det ikke må være

hensigten, at forskningsenhederne skal have permanent karakter.

Bemærkningerne vedrørende formkrav til ansøgninger om støtte fra fon-

den uddybes.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 5/5