Det næste punkt på dagsordenen er:

16) 1. behandling af lovforslag nr. L 89:

Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Grundforskningsfond. (Etablering og finansiering af forskningsenheder med særligt fokus på transformativ forskning m.v.).

Af uddannelses- og forskningsministeren (Tommy Ahlers).

(Fremsættelse 07.11.2018).

Forhandlingen er åbnet. Jeg giver ordet til fru Mette Reissmann, Socialdemokratiet.

Tak for det. Lovforslaget følger op på regeringens forsknings- og innovationspolitiske strategi »Danmark – klar til fremtiden«. Der er en målsætning om, at dansk forskning skal være af højeste internationale kvalitet. Danske forskere og universiteter skal være blandt de bedste i verden. Det er selvfølgelig meget vigtigt, hvis danske forskningsinstitutioner skal kunne vedblive med at tiltrække både de bedste forskere og flere forskningsmidler, og hvis forskningsinstitutionerne også skal være attraktive samarbejdspartnere internationalt. Det er også en vigtig forudsætning for, at vi kan sikre, at forskningen gør mest og bedst gavn i samfundet. Med etablering og finansiering af centers of excellence spiller Danmarks Grundforskningsfond en central rolle i forhold til at støtte eliteforskningsmiljøer og topforskere med de bedste og mest ambitiøse ideer på tværs af forskningsområderne.

Se, den indledning er det nok svært at være uenig i. Jeg tror, når jeg kigger ud over forsamlingen her, at vi alle kan dele den ambition. Socialdemokratiet bakker hundrede procent op om, at Danmark skal være blandt de allerbedste på de områder, hvor vi i forvejen kan høste meget store gevinster. Vi mener jo selvfølgelig også, at Danmark i fremtiden skal være en forskningsnation i den absolutte verdenselite og høste anerkendelse af eliteforskningsmiljøerne. Nærværende lovforslag medvirker også til at skabe rammerne for, at der via netop Danmarks Grundforskningsfond kan etableres og finansieres forskningsenheder, som skal have særligt fokus på transformativ forskning og videnskabelige gennembrud, og som skal kunne konkurrere med den absolutte verdenselite, når vi taler forskning.

De nye forskningsenheder vil kunne etableres og finansieres i samarbejde med andre offentlige og private råd, fonde eller virksomheder, og vilkårene for bevillingen fastsættes af bestyrelsen i Danmarks Grundforskningsfond eller i samarbejde med de eventuelle medfinansierende parter, hvilket er udmærket. Med forslaget øges også Danmarks Grundforskningsfonds årlige uddelingsramme fra ca. 460 mio. kr. til ca. 470 mio. kr., sådan at der kan blive uddelt midler til etablering af de nye forskningsenheder, samtidig med at de nuværende aktiviteter videreføres, herunder centers of excellence, hvilket er utrolig vigtigt. Som netop også understreget i høringssvaret må de igangværende aktiviteter jo ikke forringes på grund af etablering af de nye virkemidler.

Lovforslaget har jo i høj grad til hensigt at udmønte det, som regeringen kalder for deres nobelprisinitiativ. Her vil jeg bare mene, at det jo er svært at forudsige, hvor og hvornår og hvordan en sådan Nobelpris kan være inden for rækkevidde. Mange gange er det jo sådan, at det faktisk opstår i helt andre miljøer end konkret et nobelprismiljø som det her. Der er heller ikke rigtig evidens for, at store bevillinger medfører proportionalt større forskningsudbytte end mindre bevillinger. Men nuvel, lad det nu være. For der er selvfølgelig ud over bare den bemærkning særlig to forhold i lovforslaget, der påkalder sig vores opmærksomhed.

Der er en forventning til, at private fonde medfinansierer en væsentlig andel af de nye enheder. Men det er endnu ukendt, hvorvidt der foreligger en aftale om endelig medfinansiering, og det rejser selvfølgelig også et spørgsmål om, hvilken betydning det vil få for Danmarks Grundforskningsfond, hvis en fast aftale om finansiering med private fonde ikke kommer på plads. Hvad så?

Noget andet er, at universiteterne p.t. lider under regeringens 2-procentsbesparelser, omprioriteringsbidraget. Der er en skæv balance imellem basismidler og eksterne midler, der anvendes til forskning, og Socialdemokratiet er meget, meget bekymret på baggrund af det. For basismidlerne er i dag under et voldsomt pres, og de vil komme under et endnu større pres med gennemførelsen af dette initiativ. Det er derfor også afgørende for initiativets succes, at de indirekte omkostninger ved initiativet fuldt finansieres. Ellers kan man, som rektor på Københavns Universitet skriver i sit høringssvar, sejre sig selv ihjel.

Men jeg ser frem til at diskutere yderligere i udvalget med mine gode politiske kollegaer, hvordan det her faktisk kan lykkes, sådan at Danmark fortsat kan være en forskernation på absolut højeste niveau. Med de bemærkninger kan Socialdemokratiet støtte forslaget.

Det udløste ikke nogen ønsker om korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti.

Tak. Vi skal have forskning af allerhøjeste karat i Danmark. Det tror jeg alle er enige om, i hvert fald alle vi, der i dag drøfter det her lovforslag. Jeg tror, vi er enige om, at forskningen er vigtig for at skabe grundlaget for vores fremtidige velstand og for, at vi kan opretholde vores velfærdssamfund. Jeg tror, vi er enige om, at der skal være en balance – en balance mellem ressourcer til grundforskning, fri forskning og mere strategisk styret forskning, så man kan udnytte potentialerne i resultaterne fra den frie forskning.

Jeg tror, vi på tværs af partier er enige om og ser det samme store billede af, hvor vi gerne vil hen, og hvis det er rigtigt, savner jeg bare, at vi også skaber og nedfælder den samlede vision herfor, så vi har det billede at navigere efter, når vi skal prioritere. Vi bruger det, når vi forhandler forskningsreserve og ender i en balanceret fordeling af midler. Vi bruger det, når vi forhandler bevillingsreform. Vi bruger det hver dag, og vi bruger det også i dag, når vi siger, at det her lovforslag er godt og naturligt. For når vi i forbindelse med forskningsreserven har været enige om, at det er glimrende at sætte flere midler af til excellent forskning, er det en naturlig følge, at de penge skal uddeles på bedst mulig måde. Og hvem skulle gøre det bedre end Danmarks Grundforskningsfond? Så derfor støtter vi naturligvis i Dansk Folkeparti det her lovforslag. For det passer godt ind i det store billede af, hvor vi skal hen.

Men det kunne stadig være rigtig fornuftigt, hvis vi kunne fastholde vores pagt fra det forskningspolitiske topmøde på DTU den 3. oktober – pagten om at gå sammen i Loyal to Science og skabe en fælles vision og strategi for forskning og uddannelse. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken til hr. Thomas Danielsen, Venstre.

Tak for det, formand, og tak for ordet. Dette lovforslag handler primært om at øge Danmarks Grundforskningsfonds årlige uddelingsramme med ca. 10 mio. kr. Det skal skabe rammerne for, at der kan etableres forskningsenheder med særligt fokus på videnskabelige gennembrud og transformativ forskning. De penge synes vi er rigtig godt givet ud.

Lovforslaget indeholder også enkelte andre punkter såsom krav om anvendelse af digital selvbetjening, formkrav til ansøgninger og andre administrative hensyn. Jeg vil ikke gå i detaljer med dem, men blot sige, at vi naturligvis støtter de dele af forslaget. Det vigtigste her er ønsket om at få etableret forskningsenheder med særligt fokus på videnskabelige gennembrud og transformativ forskning. Det ser vi som et vigtigt led. Derfor støtter Venstre forslaget, og jeg skulle hilse fra De Konservative og sige, at de gør det samme.

Tak for det. Tak til ordføreren. Vi går videre til fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak. I Enhedslisten støtter vi også lovforslagets formål om fleksibilitet og fokus på fremragende forskningsmiljøer. Det er måske også to ting, som er svære at være uenig i.

Vi deler dog i Enhedslisten Danske Regioners bekymring og mener, at det er vigtigt, at der fortsat skal være rum til at støtte dansk grundforskning, der har vanskeligt ved selv at skaffe finansiering. Grundforskningen er jo fuldstændig afgørende for, at vi rykker forskningsmiljøerne fremad i Danmark. Vi deler også Københavns Universitets bekymring, der handler om, at vi ikke skal trække midler væk fra fagområder, der ikke kan ventes at være på nobelprismodtagerniveau.

Men på trods af de her bekymringer forholder vi os meget positivt til lovforslaget i Enhedslisten og ser frem til udvalgsbehandlingen.

Vi siger tak til ordføreren og går videre til næste ordfører, som er hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance.

Tak for ordet. I Danmark anerkender og tilskynder vi ikke talent og fremragende forskning i tilstrækkelig grad. Hvad der kan være årsagen til det, er svært at sige, men det er måske ikke helt tilfældigt, at vi kommer fra et land, hvor det er Klods-Hans, der er en helt, og hans to dygtige og flittige brødre, der er nogle fjolser. Det var den gamle tankegang i Danmark, og det er nok den, der måske i et eller andet omfang har forplantet sig til vores tænkning i vore dage.

Derfor vil jeg selvfølgelig rose ministeren for nu at gøre noget for Klods-Hans' brødre ved at tage initiativ til at prioritere den såkaldte transformative forskning, altså forskning, som har potentiale til grundlæggende at forandre forskningsfeltet og det fag, der forskes i. Skønt konkurrencen om Nobelpriserne er hård og vi ikke har fået nogen siden 1997, og ham, der fik den i vore dage, formentlig ville være blevet fyret, inden han havde fået den, så kunne det jo godt være, at det kastede en Nobelpris af sig alligevel.

Jeg synes, at det er positivt, at centrene bliver etableret i samarbejde med private fonde, så vi altså også anerkender ikke bare den offentlige, men også den private forskning. Det er helt naturligt, at der er et samarbejde her. Det håber jeg selvfølgelig at vi får meget mere af i fremtiden, men lovforslaget er rigtig godt, og det er selvfølgelig noget, vi bakker op i Liberal Alliance. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Vi går videre til fru Pernille Schnoor, Alternativet.

Tak. Som det er blevet nævnt af de andre ordførere, handler forslaget om at skabe rammer for – via Danmarks Grundforskningsfond – at der etableres og finansieres forskningsenheder, der skal have særlig fokus på transformativ forskning og videnskabelige gennembrud. Det er svært at være imod, at vi skal have fremragende forskning i Danmark, og derfor er vi også positive over for det her lovforslag.

Jeg har også bemærket i høringssvarene, at det noteres, at de nye centre skal fuldfinansieres, og at der er et behov for, at det adresseres i lovforslaget, ligesom Socialdemokratiets ordfører nævnte i sin ordførertale, at det er vigtigt at få set på finansieringen af det, som bliver nævnt i lovforslaget.

Men vi er i hvert fald positive over for L 89.

Jeg siger tak til ordføreren. Vi går videre til fru Sofie Carsten Nielsen fra Radikale Venstre.

Tak for det. Vi kan også støtte det her lovforslag i Radikale Venstre. Jeg synes, det er klogt af regeringen og ministeren at have kaldt det pionercentre og en satsning, og at man er gået væk fra den misvisende Nobeltitel. Vi ved alle sammen, at det ikke er noget, man kan styre politisk, tværtimod. Det, jeg er optaget af, er, at Grundforskningsfonden har et stærkt politisk mandat bag sig, en stærk opbakning til at gøre sit arbejde, og det får den jo så mulighed for at lave en ekstra indsats på nu med den her satsning, som jeg synes har alt godt for sig.

Det, som er vigtigt jo, er, at vi fik fyldt Grundforskningsfonden op; det er jo helt afgørende, for ellers ville den jo slet ikke kunne gøre det her. I vores regeringstid – en tid, som jo var noget hårdere økonomisk spændt for – fik vi faktisk fyldt Grundforskningsfonden op med 2 milliarder, så den kan gøre det arbejde, den er sat i verden for.

Grundforskningscentrene er jo dem, der kommer senere i tragten, og derfor er det så fuldstændig afgørende, som også flere ordførere var inde på, at den brede ende af tragten også har noget at arbejde med, for ellers er der ikke noget at drive excellence på og absolut toptalent senere hen. Derfor er det så fuldstændig afgørende for os i Radikale Venstre, at der er penge i Danmarks Frie Forskningsfond, at basismidlerne på universiteterne findes, for ellers er den helt unikke balance, vi har, i dansk forskning ikke mulig. Så tipper det, og så får vi slet ikke nogen ned i den ende af tragten, hvor vi gerne vil dyrke det allerypperste talent, som den her satsning handler om.

Så vi kan ikke gøre det her, hvis ikke vi også fylder op i fødekæden, også på den offentlige side. Nu er vi kommet et lillebitte skridt i den retning, men det er helt afgørende, at der sker mere dér i de kommende år, ellers kan dette risikere at være spildt. Men vi bakker selvfølgelig op om lovforslaget på nuværende tidspunkt

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Jacob Mark, SF.

Tak for det. Forskning gør os alle sammen rigere, det gør vores land rigere, og forskning er uendelig vigtigt for vores samfund. Resultater fra forskning bidrager til at skabe nye og innovative løsninger på udfordringer, vi alle sammen har. Det skaber jobs, det gør os klogere, det hjælper os, og – hvad der jo er meget vigtigt for regeringen og sådan set også for SF – det gør os alle sammen rigere og friere. Derfor ser SF også gerne, at man investerer mere i forskning, og derfor har SF også været så arrig en modstander af, at man har skåret så markant ned på forskningen i den her regeringsperiode.

Vi deler regeringens målsætning om, at dansk forskning skal være af international kvalitet og den højeste af slagsen. Derfor støtter vi også det her forslag om at etablere forskningsenheder med særlig fokus på transformativ forskning og videnskabelige gennembrud. Vi støtter også, at grundforskningens årlige uddelingsramme øges. Vi synes, det er vigtigt, at vi styrker vores eliteforskningsmiljøer, såfremt der fortsat også er plads til den forskning, der har svært ved at finansiere sig selv.

Så har jeg det fint med, at regeringen til forskel fra på mange andre områder har indset, at etableringen af nye tiltag – i det her tilfælde forskningsenheder – kræver flere midler, hvis de nuværende aktiviteter samtidig skal videreføres. Nu havde vi jo en lang debat om omprioriteringsbidraget i sidste uge, så jeg vil ikke fokusere så meget på det, men det understreger i virkeligheden den pointe, som vi også havde der, nemlig at hvis man vil sætte noget nyt i gang, hvis man har nogle ambitioner for et område, så koster det, og så går det ikke, at man sparer samtidig.

Det er heldigvis ikke logikken i det her lovforslag, så derfor støtter SF det.

Heller ikke det udløste et ønske om korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så går vi over til uddannelses- og forskningsministeren. Værsgo, hr. minister.

Tak, formand. Tak for en god debat igen. Både debatten her og egentlig også den forhandling, vi afsluttede for omkring ti dage siden omkring forskningsreserven, har egentlig bevist det, som hr. Jens Henrik Thulesen Dahl refererede til omkring den her pagt – sådan Loyal to Science. Jeg ved ikke, om vi har brug for at skrive det ned, for jeg synes egentlig, at vi har bevist her et par gange, også i diskussionen i dag, at den pagt lever i bedste velgående blandt de ordførere, der er her i salen i dag.

Danmarks Grundforskningsfond spiller, som flere også har været inde på, en central rolle i forhold til at støtte de her eliteforskningsmiljøer, som vi alle sammen synes vi skal gøre mere for. Det er de bedste forskere med de mest ambitiøse ideer på tværs af forskningsområderne. Og for så at understøtte, at vi stadig væk kan være en forskningsnation i den absolutte verdenselite, vil vi gerne støtte det endnu mere og styrke fokus på det for såvel de nuværende som for de kommende topforskere.

Med det her lovforslag skabes rammerne for, at Grundforskningsfonden kan etablere de her nye forskningsenheder, dem, vi kalder pionercentre, og ikke, som fru Mette Reissmann sagde, Nobelpriscentre. Det er der vist en tidligere minister, der har kaldt det, men det har den nuværende minister ikke gjort. De her pionercentre skal jo under ledelse af de helt ekstraordinære forskningsledere og topforskere netop bedrive grundforskning, og det er også lige en kommentar til fru Rosa Lund om, at det her er grundforskning. Så det her er ikke en nedprioritering af grundforskning. Det her ser vi som en opprioritering, fordi det transformative netop er noget, vi gør i grundforskningen, og det har det her potentiale til at transformere forskningsfeltet. Vi mener, at vi med det her får en mulighed for at have nogle forskningsmiljøer, der kan måle sig med verdens bedste. Det er en kommentar til hr. Henrik Dahl om, at ja, konkurrencen er hård om den Nobelpris, som nogle måske en dag kan få, men det her viser også, at vi stadig væk tror på, at selv om vi er et lille land, kan vi godt gøre det, altså tilhøre verdenseliten og gøre det i verdensklasse. Ved at øge uddelingsrammen sikrer vi netop, som flere ordførere også har været inde på, at Grundforskningsfonden også vil kunne fortsætte sit eksisterende arbejde.

Med det her lovforslag får man så også som noget nyt en mulighed for at etablere de her centre i samarbejde med eksempelvis private fonde. Og en kommentar til fru Mette Reissmann: Det er ikke et krav i lovgivningen, at det skal ske sammen med private fonde. Vi har en forventning om, at det kommer til at ske. Jeg har haft et godt samarbejde med dem i forløbet. Vi har en arbejdsgruppe sammen med dem, så vi tror, at det kommer til at ske. Skulle det nu vise sig, at det ikke kommer til at ske, så er princippet stadig væk, at det her nye initiativ ikke skal gå ud over det eksisterende, de gør, og så vil det være sådan, at så skal de inden for den ramme, vi har givet dem med det, vi aftalte i forskningsreserven, altså de 180 mio. kr., gerne kunne lave et eller to centre uden deltagelse af private fonde. Det er sådan tankegangen bag det. Men vi håber og har en stærk tro på, at det kommer til at ske.

Derudover indeholder forslaget enkelte øvrige ændringer af loven, der ikke udspringer specifikt af regeringens forskningsstrategi. Det handler bl.a. om udpegning af bestyrelsen og perioder til det, og hvordan det kan blive endnu nemmere at indgive sin ansøgning. Tak.

Der er et ønske om en kort bemærkning fra et enkelt medlem af forskningsbanden, nemlig fru Mette Reissmann.

Tak, og tak til ministeren for svaret. Men det kom så bare på en sådan måde, at jeg bliver nødt til at spørge mere ind til lige præcis det med overhead, som jo er knyttet til forskningsprojekter, altså hvordan det så finansieres. For der er jo p.t. fokus på i mere generel henseende, at der er projekter, man ikke kan tage hjem, om jeg så må sige, fordi man i hvert fald på universiteterne ikke har midler til at kunne finansiere de indirekte omkostninger, overhead.

Så hvordan forholder det sig så her på de fremtidige pionercentre? Vil det være indeholdt i finansieringen, eller vil det ikke?

Ministeren.

For de midler, der kommer fra Danmarks Grundforskningsfond, er princippet allerede sådan for centers of excellence, og det holder vi fast i, at der skal overhead være indeholdt i det med en overheadgrad på 44 pct. Derfor mener vi ikke, at de midler, der kommer fra Grundforskningsfonden, vil binde universiteternes basisforskningsmidler.

Ønsker fru Mette Reissmann en anden kort bemærkning? Vi skal lige have mikrofonen parat.

Gælder det så også, såfremt ifald man lykkes med at få privat medfinansiering? Vil de midler, der kommer derfra, nyde samme fremme i forhold til dækning af indirekte omkostninger skråstreg overhead?

Ministeren.

Det er, hvad jeg vil kalde et rigtig godt spørgsmål. Vi har jo taget initiativ til at etablere det her forum for forskningsfinansiering, hvor vi bl.a. skal have den her dialog med fondene. For der er mange i universitetsverdenen, der siger, at når der kommer private midler, er de i for lav grad med til at betale f.eks. det her overhead. Jeg har svært ved at forestille mig en situation, hvor de penge, som vi uddeler gennem Danmarks Grundforskningsfond, skulle betale overhead på 44 pct., og så at nogle private midler ikke skal. Så jeg vil tage det med i diskussioner med dem, men det er det bedste svar, jeg kan give her i dag. Men det er et godt spørgsmål, som jeg nok skal tage med videre.

Vi siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelses- og Forskningsudvalget. Hvis der ikke er nogen, der gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.