Tak, formand.
Tak for en god debat igen.
Både debatten her og egentlig også den forhandling, vi afsluttede for omkring ti dage siden omkring forskningsreserven, har egentlig bevist det, som hr.
Jens Henrik Thulesen Dahl refererede til omkring den her pagt – sådan Loyal to Science.
Jeg ved ikke, om vi har brug for at skrive det ned, for jeg synes egentlig, at vi har bevist her et par gange, også i diskussionen i dag, at den pagt lever i bedste velgående blandt de ordførere, der er her i salen i dag.
Danmarks Grundforskningsfond spiller, som flere også har været inde på, en central rolle i forhold til at støtte de her eliteforskningsmiljøer, som vi alle sammen synes vi skal gøre mere for.
Det er de bedste forskere med de mest ambitiøse ideer på tværs af forskningsområderne.
Og for så at understøtte, at vi stadig væk kan være en forskningsnation i den absolutte verdenselite, vil vi gerne støtte det endnu mere og styrke fokus på det for såvel de nuværende som for de kommende topforskere.
Med det her lovforslag skabes rammerne for, at Grundforskningsfonden kan etablere de her nye forskningsenheder, dem, vi kalder pionercentre, og ikke, som fru Mette Reissmann sagde, Nobelpriscentre.
Det er der vist en tidligere minister, der har kaldt det, men det har den nuværende minister ikke gjort.
De her pionercentre skal jo under ledelse af de helt ekstraordinære forskningsledere og topforskere netop bedrive grundforskning, og det er også lige en kommentar til fru Rosa Lund om, at det her er grundforskning.
Så det her er ikke en nedprioritering af grundforskning.
Det her ser vi som en opprioritering, fordi det transformative netop er noget, vi gør i grundforskningen, og det har det her potentiale til at transformere forskningsfeltet.
Vi mener, at vi med det her får en mulighed for at have nogle forskningsmiljøer, der kan måle sig med verdens bedste.
Det er en kommentar til hr.
Henrik Dahl om, at ja, konkurrencen er hård om den Nobelpris, som nogle måske en dag kan få, men det her viser også, at vi stadig væk tror på, at selv om vi er et lille land, kan vi godt gøre det, altså tilhøre verdenseliten og gøre det i verdensklasse.
Ved at øge uddelingsrammen sikrer vi netop, som flere ordførere også har været inde på, at Grundforskningsfonden også vil kunne fortsætte sit eksisterende arbejde.
Med det her lovforslag får man så også som noget nyt en mulighed for at etablere de her centre i samarbejde med eksempelvis private fonde.
Og en kommentar til fru Mette Reissmann:
Det er ikke et krav i lovgivningen, at det skal ske sammen med private fonde.
Vi har en forventning om, at det kommer til at ske.
Jeg har haft et godt samarbejde med dem i forløbet.
Vi har en arbejdsgruppe sammen med dem, så vi tror, at det kommer til at ske.
Skulle det nu vise sig, at det ikke kommer til at ske, så er princippet stadig væk, at det her nye initiativ ikke skal gå ud over det eksisterende, de gør, og så vil det være sådan, at så skal de inden for den ramme, vi har givet dem med det, vi aftalte i forskningsreserven, altså de 180 mio.
kr., gerne kunne lave et eller to centre uden deltagelse af private fonde.
Det er sådan tankegangen bag det.
Men vi håber og har en stærk tro på, at det kommer til at ske.
Derudover indeholder forslaget enkelte øvrige ændringer af loven, der ikke udspringer specifikt af regeringens forskningsstrategi.
Det handler bl.a.
om udpegning af bestyrelsen og perioder til det, og hvordan det kan blive endnu nemmere at indgive sin ansøgning.
Tak.