Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 87
Offentligt
1974911_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 20. november 2018 stillet følgende spørgsmål
nr. 3 (L 87), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-
rensen (EL).
Spørgsmål nr. 3:
”Vil
ministeren yde teknisk bistand til udformningen af et ændringsforslag, der sik-
rer, at samkøring af en given borgers oplysninger og udlevering af cpr.nr. til uved-
kommende, herunder pensionskasser og forsikringsselskaber, ikke sker uden borge-
rens aktive samtykke.”
Svar:
Der vedlægges forslag til ændringsforslag til lovforslaget. Det er generelt forudsat,
at ændringsforslaget træder i kraft på samme tidspunkt som lovforslaget i øvrigt.
Det er herudover forudsat, at både ydelsesmodtagere og kunder i pensionsinstitutter
skal give samtykke til, at deres data bliver brugt i udsøgningen. Et manglende sam-
tykke fra kunden vil medføre, at kunden ikke kan udsøges til målrettet rådgivning.
Det skal bemærkes, at ændringsforslaget vil medføre, at udsøgning af målgruppen
ikke vil kunne gennemføres i 2018 og at implementeringen af løsningen vil blive
udskudt.
Med forbehold for betydelig usikkerhed om en ny tidsplan, forventes det, at it-
løsningen tidligst vil kunne blive implementeret i anden halvdel af 2019. Det skyl-
des, at gennemførelsen af forslaget blandt andet vil kræve større it-tekniske tilret-
ninger af Udbetaling Danmark og kommunernes it-systemer, der skal understøtte
administrationen af indsigelserne. Forslaget vil medføre offentlige merudgifter som
følge af de it-tekniske tilretninger.
Jeg anerkender fuldt ud bekymringen omkring samtykke. Derfor vil jeg tage initia-
tiv til, at ordningen bliver evalueret inden for et år for så vidt angår samtykke i for-
hold til den konkrete ordning og reglerne om god skik.
23. november 2018
J.nr.
18/16005
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen