Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 87
Offentligt
Ændringsforslag
til 2. behandlingen af
Forslag til lov om ændring af lov om Udbetaling Danmark (Udsøgning af målgrupper til brug for rådgivning
om aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum i obligatoriske arbejdsmarkedspensioner)
–
L 87
Af
et mindretal
(SF), …:
Til § 1
1)
I det under
nr. 1
foreslåede
§ 12 j,
indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
Stk. 5.
Udbetaling Danmark og kommunerne skal forinden databehandlingen finder sted, oplyse
ydelsesmodtagere, der er omfattet af stk. 2 om, at der vil kunne ske behandling af deres data som led i
udsøgning af målgrupper, jf. stk. 1, medmindre den enkelte gør indsigelse mod databehandlingen inden for
en frist på to uger. Oplysningerne om ydelsesmodtagerne må ikke behandles inden fristens udløb. Gør
ydelsesmodtageren ikke indsigelse inden fristens udløb, anses det for at være et stiltiende samtykke til
databehandlingen.«
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.
[Indhentelse af stiltiende samtykke før der kan ske behandling af ydelsesmodtagernes oplysninger]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås, at inden der kan ske behandling af oplysninger om ydelsesmodtagere, skal ydelsesmodtagerne
oplyses om, at deres data vil kunne indgå i en databehandling efter stk. 1-4, medmindre de gør indsigelse
inden for to uger. Manglende indsigelse vil anses for at være et stiltiende samtykke til databehandlingen.
Nye ydelsesmodtagere vil blive orienteret om muligheden for at gøre indsigelse i forbindelse med
tilkendelsen af ydelsen. Fristen for indsigelse vil løbe fra tidspunktet, hvor afgørelsen om tilkendekendelse af
ydelse er kommet frem til borgeren. For så vidt angår eksisterende ydelsesmodtagere, vil disse blive oplyst
om muligheden for at gøre indsigelse i et særskilt brev.
Udbetaling Danmark og kommunerne skal alene sende orienteringer til de ydelsesmodtagere, som har fået
tilkendt ydelser i forhold til eget myndighedsområde.
Såfremt der ikke gøres indsigelse inden for fristens udløb, vil dette blive anset som værende et stiltiende
samtykke til databehandlingen.
Forslaget vil betyde, at der ikke vil kunne gennemføres en udsøgning af målgruppen i 2018. Der vil skulle
udarbejdes en ny tidsplan for implementeringen, idet ændringen kræver større it-tekniske tilretninger af
Udbetaling Danmark og kommunernes it-systemer, der kan håndtere administrationen af
indsigelsesordningen.