Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 87 Bilag 9
Offentligt
NOTAT
Hvilke ydelser påvirkes af indbetaling til al-
dersopsparing?
21-11-2018
J.nr. 2018 - 7267
CAL
Mia Plougmann Mønsted
Hvilke ydelser påvirkes af indbetaling til aldersopsparing?
Indbetaling til aldersopsparing påvirker indtægtsgrundlaget for beregning af føl-
gende sociale ydelser, der indgår i lovforslaget:
Økonomisk fripladstilskud efter lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn
og unge.
Økonomisk fripladstilskud efter lov om folkeskolen.
Kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse efter lov om aktiv social
politik.
Folkepension og førtidspension efter lov om social pension og lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte.
Hvad indebærer det?
Såfremt en pensionskunde indbetaler til en aldersopsparing, vil det kunne medføre
en reduceret ydelsesudbetaling for ovenstående ydelser.
Det gælder både for den pensionskunde, der modtager en af de nævnte ydelser,
men også pensionskundens ægtefælle eller samlever samt andre medlemmer af
husstanden. Der er forskelle i forhold til de enkelte ydelser, om ydelsen kan blive
påvirket af en ægtefælle, samlevers eller ægtefælles husstand. Fx påvirkes bolig-
støtte af hele husstandens indtægt, mens folkepension påvirkes af kundens egen
indtægt og en ægtefælle eller samlevers indtægt.
Eksempel
Knud er 50 år og arbejder som lagerarbejder. Knud overvejer at indbetale til en
aldersopsparing. Indbetalingerne til en alderspension skal der betales skat af, og
derfor indgår de i indtægtsgrundlaget for beregning af sociale ydelser.
Knuds kone Anne er studerende. Anne har søgt om og fået bevilget økonomisk
fripladstilskud til parret datters samt boligsikring. Knuds indtægt indgår i afgørel-
sen om, hvor meget Anne kan få i økonomisk fritilskud og boligsikring.
Knud bør derfor ved overvejelsen af, om han ønsker en aldersopsparing være råd-
givet om, at indbetalingerne til alderspensionen vil medføre, at han har en større
indtægt, end hvis han vælger at indbetale til en anden type pension, hvor indbeta-
lingen kan trækkes fra i skat. Knud skal desuden rådgives om, at denne større ind-
tægt kan betyde, at de ydelser, som Anne modtager og dermed husstandsindkom-
sten kan påvirkes og blive mindre, mens han indbetaler.