Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 87 Bilag 9
Offentligt
1975575_0001.png
NOTAT
Hvad er en aldersopsparing?
21-11-2018
J.nr. 2018 - 7267
CAL
Mia Plougmann Mønsted
Hvad er en aldersopsparing?
En aldersopsparing er en pension, der typisk udbetales som ét samlet engangsbe-
løb, når man går på pension. Dog er der sket ændringer i reglerne pr. 1. januar
2018, så man også kan vælge at få sin aldersopsparing udbetalt i rater eller livsva-
rigt.
Hvornår kan aldersopsparing udbetales?
Udbetaling af aldersopsparing kan tidligst ske i tidsrummet fra pensionsopspareren
når sin pensionsudbetalingsalder, som er 3 år før folkepensionsalderen og indtil 20
år efter, at opspareren har nået sin pensionsudbetalingsalder, dvs. 17 år efter folke-
pensionsalderen.
Hvor meget kan indsættes på aldersopsparing?
Der kan indsætte 5.100 kr. om året på en aldersopsparing. Det kan ske indtil 5 år
før folkepensionsalderen. Herefter hæves loftet, så der kan indsættes op til 46.000
kr. årligt. De 46.000 kr. reguleres årligt frem til 2023, hvor loftet er 51.000 kr.
Skattemæssige forhold
Der er ingen skattefradrag for indbetalinger på en aldersopsparing. Til gengæld er
udbetalingerne skattefri. Udbetalinger af aldersopsparing fører ikke til indkomstaf-
trapning af folkepensionen eller andre sociale ydelser.
Modregning i folkepension, sociale ydelser og efterløn?
Udbetalinger fra aldersopsparing medtages ikke i beregningen af, om der skal ske
modregning i folkepensionen eller andre sociale ydelser. Alderspensionens størrel-
se indgår, når man beregner fradrag i efterløn for pensioner.