L 87 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 87 Bilag 4
Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2018-19

L 87 Bilag 1

Offentligt

Lovforslag nr.

L 87

Folketinget 2018-19

Fremsat den 6. november 2018 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Udbetaling Danmark

(Udsøgning af målgrupper til brug for rådgivning om aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum i

obligatoriske arbejdsmarkedspensioner)

§1

I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr.

1507 af 6. december 2016, som ændret senest ved § 2 i lov

nr. 743 af 8. juni 2018, foretages følgende ændring:

Efter kapitel 3 d indsættes:

»Kapitel 3 e

Udveksling af oplysninger med pensionsinstitutter til brug

for rådgivning om aldersforsikring, aldersopsparing eller

supplerende engangssum

§ 12 j.

Et pensionsinstitut kan videregive CPR-numre på

kunder til Udbetaling Danmark med henblik på, at Udbeta‐

ling Danmark udsøger kunder, som kan have behov for råd‐

givning i det enkelte pensionsinstitut om påvirkningen af

indkomstafhængige ydelser, når kunden er eller kan blive

omfattet af en aldersforsikring, aldersopsparing eller supple‐

rende engangssum i en obligatorisk arbejdsmarkedspension.

Stk. 2.

Udbetaling Danmark anvender CPR-numrene til

gennem registersamkøring at udsøge kunder, der selv mod‐

tager, eller hvis ægtefælle, samlever eller husstandsmedlem

modtager en eller flere af følgende indkomstafhængige ydel‐

ser, hvor kundens indbetaling til aldersforsikring, aldersop‐

sparing eller supplerende engangssum indgår i den personli‐

ge indkomst:

1) Økonomisk fripladstilskud efter lov om dag-, fritids- og

klubtilbud m.v. til børn og unge.

2) Økonomisk fripladstilskud efter lov om folkeskolen.

Kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse

efter lov om aktiv socialpolitik.

4) Folkepension og førtidspension efter lov om social

pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almin‐

delig og almindelig førtidspension m.v.

5) Boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte.

Stk. 3.

Kommunerne og Udbetaling Danmark har pligt til

at stille oplysninger om ydelsesmodtagere, som nævnt i stk.

2, til rådighed for Udbetaling Danmarks registersamkøring.

Stk. 4.

Udbetaling Danmark videregiver oplysninger til

det enkelte pensionsinstitut om, hvilke kunder i pensionsin‐

stituttet, der er identificeret i henhold til stk. 2. Udbetaling

Danmark kan ikke videregive oplysninger til det enkelte

pensionsinstitut om, hvilke ydelser, der modtages, og om

hvem, der modtager dem.

Stk. 5.

Pensionsinstitutterne og Udbetaling Danmark kan

ikke anvende oplysninger fra registersamkøringen til andre

formål end det, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 6.

Staten afholder udgifter til administrationen af ud‐

søgningsordningen efter stk. 1-5, gennem betaling af et ad‐

ministrationsbidrag, jf. § 25.

Stk. 7.

Det enkelte pensionsinstitut bestemmer selv, hvor‐

vidt det ønsker at være tilmeldt udsøgningsordningen efter

stk. 1-5.«

§2

Loven træder i kraft den 15. december 2018.

BE007795

Beskæftigelsesmin.,

Styrelses for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.n. 18/16005

L 87 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Gældende ret

2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer

Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservati‐

ve Folkeparti) og Dansk Folkeparti indgik den 20. juni 2017

Aftale om flere år på arbejdsmarkedet.

Aftalen understøtter,

at det bedre kan betale sig at blive længere på arbejdsmarke‐

det.

Med lov nr. 1682 af 26. december 2017 om ændring af

pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love, blev

der som følge af aftalen indført en række ændringer af al‐

dersopsparingen, så den målrettes den pensionsopsparing,

der foretages sidst i arbejdslivet. De ændrede regler, der

trådte i kraft den 1. januar 2018, har gjort det muligt at ind‐

skyde større beløb på aldersopsparing sidst i arbejdslivet.

Udbetaling af aldersopsparing fører ikke til indkomstaftrap‐

ning af folkepensionen og de ændrede regler udgør således

et bidrag til en løsning af samspilsproblemet, således at det

bedre kan betale sig at spare op til pension.

Det er regeringens, pensionsbranchens og arbejdsmarke‐

dets parters ønske, at aldersforsikring, aldersopsparing og

supplerende engangssum, i det følgende nævnt under samle‐

betegnelsen aldersopsparing, fremover i højere grad integre‐

res i de obligatoriske arbejdsmarkedspensioner.

Aldersopsparing kan imidlertid være en dårlig økonomisk

disposition på kort sigt for nogle pensionskunder. Det skyl‐

des at en øget indbetaling til aldersopsparing (set i forhold

til, hvis indbetalingen sker til pensionsordninger med fra‐

drags- eller bortseelsesret) påvirker indtægtsgrundlaget for

beregning af visse sociale ydelser, fx boligstøtte, førtids- og

folkepension, økonomisk fripladstilskud, og dermed kan fø‐

re til en reduceret ydelsesudbetaling.

Derfor kan pensionsinstitutterne ikke integrere aldersop‐

sparingsproduktet i deres pensionspakke i de obligatoriske

arbejdsmarkedspensioner uden en målrettet rådgivningsind‐

sats i forhold til kunder, der modtager indkomstafhængige

sociale ydelser. Rådgivningsindsatsen er også relevant for

kunder, der ikke selv modtager indkomstafhængige ydelser,

men hvis indkomst påvirker en anden persons indkomstaf‐

hængige ydelse, fx hos en ægtefælle eller samlever.

For at opnå den forudsatte omlægning af arbejdsmarkeds‐

pensionerne er det således nødvendigt for pensionsinstitut‐

terne, at kunne identificere de pensionskunder, der kan have

behov for den mere målrettede rådgivningsindsats.

Dette forudsætter, at pensionsinstitutterne får adgang til

oplysninger om, hvorvidt pensionskunden selv eller en

eventuel ægtefælle, samlever eller et andet husstandsmed‐

lem (afhængigt af hvilken ydelse, det drejer sig om) modta‐

ger indkomstafhængige ydelser, for at kunne rådgive om de

nye indbetalingsmuligheder i aldersopsparingen.

Med forslaget foreslås etableret en it-løsning, der vil gøre

det muligt at udsøge den nævnte målgruppe.

Det foreslås, at pensionsinstitutterne kan videregive CPR-

numre på kunder til Udbetaling Danmark med henblik på, at

Udbetaling Danmark udsøger kunder, som kan have behov

for rådgivning i det enkelte pensionsinstitut om påvirknin‐

gen af indkomstafhængige ydelser, når kunden er eller kan

blive omfattet af en aldersopsparing i en obligatorisk ar‐

bejdsmarkedspension.

Med forslaget vil pensionsinstitutterne og Udbetaling

Danmark alene udveksle ikke-følsomme personoplysninger.

Det er en væsentlig præmis, at pensionsinstitutterne ikke vil

få adgang til oplysninger om konkrete ydelser, som kunden

eller andre personer modtager, eller andre data. Pensionsin‐

stitutterne får alene besked om, at en person, der i forvejen

er kunde hos det pågældende pensionsinstitut er i målgrup‐

L 87 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

pen for rådgivning. Pensionsinstitutterne vil således udeluk‐

kende modtage et be- eller afkræftende svar på, om en per‐

son, der er kunde i det pågældende pensionsinstitut, er i mål‐

gruppen for rådgivning. Den videre dialog og rådgivning om

aldersopsparing foretages af det enkelte pensionsinstitut.

Pensionsinstitutterne må ikke bruge oplysningerne til an‐

dre formål end rådgivning om aldersopsparing.

Lovforslaget understøtter således pensionsinstitutternes

muligheder for at foretage den målrettede rådgivning, som

er en forudsætning for, at pensionsinstitutter kan medvirke

til at sikre, at befolkningens pensionsindbetalinger omlæg‐

ges i overensstemmelse med hensigten i Aftale om flere år

på arbejdsmarkedet, som et bredt flertal i Folketinget står

bag, og som arbejdsmarkedets parter bakker op om.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 15. decem‐

ber 2018.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Gældende ret

Lov om Udbetaling Danmark indeholder bestemmelser,

der præciserer Udbetaling Danmarks muligheder og kompe‐

tence til at foretage registersamkøringer. Der er ikke i dag

hjemmel til, at Udbetaling Danmark kan indhente, registre‐

re, samkøre og videregive oplysninger til pensionsinstitut‐

terne til brug for pensionsinstitutternes rådgivning af kun‐

derne om påvirkningen af indkomstafhængige ydelser, når

kunden er eller kan blive omfattet af en aldersopsparing,

som er en del af en obligatorisk arbejdsmarkedspension. Ob‐

ligatoriske arbejdsmarkedspensioner omfatter arbejdsgiver‐

administrerede firmapensioner og overenskomstbaserede ar‐

bejdsmarkedspensioner.

Den 25. maj 2018 trådte Europa-Parlamentets og Rådets

forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af

fysiske personer i forbindelse med behandling af persono‐

plysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og

om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforord‐

ningen) og lov om supplerende bestemmelser til forordnin‐

gen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med be‐

handling af personoplysninger og om fri udveksling af så‐

danne oplysninger (databeskyttelsesloven) i kraft.

Databeskyttelsesforordningen finder efter forordningens

artikel 2, stk. 1, anvendelse på behandling af personoplys‐

ninger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af automa‐

tisk databehandling, og på anden ikke-automatisk behand‐

ling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et

af aktiviteter – med eller uden brug af automatisk behand‐

ling – som personoplysninger eller en samling af persono‐

plysninger gøres til genstand for, f.eks. indsamling, registre‐

ring, organisering, systematisering, opbevaring, tilpasning

eller ændring, genfinding, søgning, brug, videregivelse ved

transmission, formidling eller enhver anden form for overla‐

delse, sammenstilling eller samkøring, begrænsning, slet‐

ning eller tilintetgørelse, jf. artikel 4, nr. 2.

De grundlæggende principper for behandling af persono‐

plysninger fremgår af forordningens artikel 5, stk. 1, og gæl‐

der for alle behandlinger af personoplysninger omfattet af

forordningen. Bestemmelsen fastsætter bl.a., at personoplys‐

ninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsig‐

tig måde i forhold til den registrerede (»lovlighed, rimelig‐

hed og gennemsigtighed«), at personoplysninger skal ind‐

samles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke

må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse

formål (»formålsbegrænsning«) og at personoplysninger be‐

handles på en måde, der sikrer tilstrækkelig sikkerhed for de

pågældende personoplysninger, herunder beskyttelse mod

uautoriseret eller ulovlig behandling og mod hændeligt tab,

tilintetgørelse eller beskadigelse, under anvendelse af pas‐

sende tekniske eller organisatoriske foranstaltninger (»inte‐

gritet og fortrolighed«).

Efter forordningens artikel 23, stk. 1, er der mulighed for

ved lovgivningsmæssige foranstaltninger i EU-retten eller

medlemsstaternes nationale ret at begrænse rækkevidden af

de forpligtelser og rettigheder, der er omhandlet i artikel

12-22 og 34 samt artikel 5, for så vidt bestemmelserne heri

svarer til rettighederne og forpligtelserne i artikel 12-22, når

begrænsningerne respekterer det væsentligste indhold af de

grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og er en

nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokra‐

tisk samfund af hensyn til en række nærmere oplistede hen‐

syn. I artikel 23, stk. 1, litra e, nævnes således vigtige mål‐

sætninger i forbindelse med beskyttelse af Unionens eller en

medlemsstats generelle samfundsinteresser, navnlig Uni‐

onens eller en medlemsstats væsentlige økonomiske eller fi‐

nansielle interesser, herunder valuta-, budget- og skattean‐

liggender, folkesundhed og social sikkerhed, og i litra h

nævnes kontrol-, tilsyns- eller reguleringsfunktioner, herun‐

der opgaver af midlertidig karakter, der er forbundet med of‐

fentlig myndighedsudøvelse i bl.a. de tilfælde, der er om‐

handlet i litra e.

Forordningens artikel 23, stk. 2, indeholder krav til de

lovmæssige foranstaltninger, der fastsættes efter bestemmel‐

sen i stk. 1. Navnlig skal enhver lovgivningsmæssig foran‐

staltning, der er omhandlet i stk. 1, som minimum, hvor det

er relevant, indeholde specifikke bestemmelser vedrørende:

Formålene med behandlingen eller kategorierne af behand‐

ling, kategorierne af personoplysninger, rækkevidden af de

indførte begrænsninger, garantierne for at undgå misbrug el‐

ler ulovlig adgang eller overførsel, specifikation af den data‐

ansvarlige eller kategorierne af dataansvarlige, opbevarings‐

perioder og de gældende garantier under hensyntagen til be‐

handlingens karakter, omfang og formål eller kategorier af

behandling, risiciene for de registreredes rettigheder og fri‐

hedsrettigheder, og de registreredes ret til at blive underret‐

tet om begrænsningen, medmindre dette kan skade formålet

med begrænsningen.

Behandlingsgrundlaget for almindelige personoplysninger

fremgår af forordningens artikel 6. Der kan blandt andet ske

behandling af almindelige oplysninger, hvis behandlingen er

nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhvi‐

L 87 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

ler den dataansvarlige, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra

c, eller hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udfø‐

relse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører

under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarli‐

ge har fået pålagt, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra e.

Efter forordningens artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne

opretholde eller indføre mere specifikke bestemmelser for at

tilpasse anvendelsen af forordningens bestemmelser om be‐

handling med henblik på overholdelse af artikel 6, stk. 1, li‐

tra c og e, ved at fastsætte mere specifikke krav til behand‐

ling og andre foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig

behandling, herunder for andre specifikke databehandlings‐

situationer som omhandlet i forordningens kapitel IX (arti‐

kel 85-91).

Efter forordningens artikel 6, stk. 3, skal grundlaget for

behandlingen i henhold til stk. 1, litra c og e, fremgå af EU-

retten eller medlemsstaternes nationale ret. Formålet med

behandlingen skal være fastlagt i dette retsgrundlag eller for

så vidt angår den behandling, der er omhandlet i artikel 6,

stk. 1, litra e, være nødvendig for udførelsen af en opgave i

samfundets interesse eller som henhører under offentlig

myndighedsudøvelse. Dette retsgrundlag kan indeholde spe‐

cifikke bestemmelser med henblik på at tilpasse anvendel‐

sen af bestemmelserne i forordningen, blandt andet de gene‐

relle betingelser for lovlighed af den dataansvarliges be‐

handling, hvilke typer oplysninger der skal behandles, be‐

rørte registrerede, hvilke enheder personoplysninger må vi‐

deregives til, og formålet hermed, formålsbegrænsninger,

opbevaringsperioder og behandlingsaktiviteter samt behand‐

lingsprocedurer, herunder foranstaltninger til sikring af lov‐

lig og rimelig behandling såsom i andre specifikke databe‐

handlingssituationer som omhandlet i forordningens kapitel

IX. EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret skal op‐

fylde et formål i samfundets interesse og stå i rimeligt for‐

hold til det legitime mål, der forfølges. Efter forordningen er

det således muligt at opretholde og indføre mere specifikke

bestemmelser for at tilpasse anvendelsen i forbindelse med

artikel 6, stk. 1, litra c og e, vedrørende behandling på bag‐

grund af en retlig forpligtelse eller i samfundets interesse.

Efter databeskyttelseslovens § 6, stk. 1, må behandling af

personoplysninger finde sted, hvis mindst en af betingelser‐

ne i forordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt.

For så vidt angår personnumre er det fastsat i forordnin‐

gens artikel 87, at medlemsstaterne nærmere kan fastsætte

de specifikke betingelser for behandling af et nationalt iden‐

tifikationsnummer. Efter databeskyttelseslovens § 11, kan

offentlige myndigheder behandle oplysninger om person‐

nummer med henblik på en entydig identifikation eller som

journalnummer.

Forordningens artikel 13 og 14 indeholder regler om op‐

lysningspligt for den dataansvarlige.

Det fremgår af forordningens artikel 13, stk. 1, at den da‐

taansvarlige, ved indsamling af personoplysninger hos den

registrerede, på tidspunktet for denne indsamling skal give

den registrerede de oplysninger, der følger af bestemmelsens

litra a–f. Den registrerede skal bl.a. have besked om, hvem

der er dataansvarlig, om formålet med behandlingen, om

eventuelle modtagere af oplysningerne m.v. Oplistningen i

bestemmelsen er udtømmende. Derudover følger det af arti‐

kel 13, stk. 2, at den dataansvarlige skal give den registrere‐

de en række yderligere oplysninger for at sikre en rimelig og

gennemsigtig behandling, herunder oplysning om indsigtsret

og klageret m.v.

Artikel 14 indeholder en tilsvarende oplysningspligt, hvis

personoplysninger ikke er indsamlet hos den registrerede.

Artikel 14, stk. 1 og 2, er i hovedparten identisk med, hvad

der følger af artikel 13, stk. 1 og 2, men indeholder derudo‐

ver krav om, at der skal gives oplysning om de berørte kate‐

gorier af personoplysninger, jf. artikel 14, stk. 1, og hvilken

kilde personoplysningerne hidrører fra, jf. artikel 14, stk. 2.

Opdelingen i forordningen med en stk. 1, med oplysnin‐

ger, der altid skal meddeles den registrerede og en stk. 2,

med oplysninger, der er nødvendige for at sikre en rimelig

og gennemsigtig behandling, betyder, at den dataansvarlige i

medfør af artikel 13, stk. 2, og artikel 14, stk. 2, skal foreta‐

ge en konkret vurdering af, om der skal gives den registrere‐

de yderligere oplysninger, end hvad der allerede kræves af

henholdsvis artikel 13, stk. 1, og artikel 14, stk. 1.

Det følger af forordningens artikel 13, stk. 3, og artikel 14,

stk. 4, om oplysningspligt, at hvis den dataansvarlige agter

at viderebehandle personoplysningerne til et andet formål

end det, hvortil de er indsamlet, giver den dataansvarlige,

forud for denne viderebehandling, den registrerede oplys‐

ninger om dette andet formål og andre relevante yderligere

oplysninger, jf. henholdsvis artikel 13, stk. 2, og artikel 14,

stk. 2.

Efter artikel 14, stk. 5, litra c, finder artikel 14, stk. 1-4,

ikke anvendelse, hvis en indsamling eller videregivelse er

udtrykkelig fastsat i EU-ret eller medlemsstaternes nationale

ret, som den dataansvarlige er underlagt, og som fastsætter

passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes

legitime interesser.

Den generelle sletteret følger af artikel 5, stk. 1, litra e,

hvorefter personoplysninger skal opbevares på en sådan må‐

de, at det ikke er muligt at identificere de registrerede i et

længere tidsrum end det, der er nødvendigt til de formål,

hvortil de pågældende personoplysninger behandles. Det

fremgår af præambelbetragtning nr. 39, at for at sikre, at

personoplysninger ikke opbevares i længere tid end nødven‐

digt, bør den dataansvarlige indføre tidsfrister for sletning

eller periodisk gennemgang.

Det fremgår af fjerde præambelbetragtning til databeskyt‐

telsesforordningen, at forordningen overholder alle de

grundlæggende rettigheder og følger de frihedsrettigheder

og principper, der anerkendes i EU’s Charter om Grundlæg‐

gende Rettigheder (Charteret), herunder respekten for pri‐

vatliv og familieliv, hjem og kommunikation og beskyttel‐

sen af personoplysninger. Det bemærkes i den forbindelse,

at det af forklaringerne til artikel 7 i Charteret fremgår, at

rettighederne i artikel 7 svarer til dem, der er sikret ved Den

L 87 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) arti‐

kel 8 om retten til respekt for privatliv og familieliv, hjem

og korrespondance. Endvidere fastsætter Charterets art. 52,

stk. 3, at de bestemmelser i Charteret, som indeholder rettig‐

heder svarende til dem, der er sikret ved EMRK, har samme

betydning og omfang som i konventionen.

2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som følge af Aftale om flere år på arbejdsmarkedet blev

der med lov nr. 1682 af 26. december 2017 om ændring af

pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love indført

en række ændringer af aldersopsparingen, så den målrettes

den pensionsopsparing, der foretages sidst i arbejdslivet.

Udbetaling af aldersopsparing fører ikke til indkomstaftrap‐

ning af folkepensionen. Ændringerne sikrer tilskyndelse til

pensionsopsparing i den del af arbejdslivet, hvor samspils‐

problemet for fradragsberettigede pensionsordninger er

størst, og hvor manglende tilskyndelse til pensionsopsparing

kan bidrage til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Samspilsproblemet skyldes primært et samspil mellem egen

pensionsopsparing og offentlige pensioner, idet udbetalinger

fra private pensionsordninger normalt medfører en ind‐

komstaftrapning af offentlige pensionsydelser. Indkomstaf‐

trapningen betyder, at én krones ekstra udbetaling fra pensi‐

onsordninger efter skat fører til mindre end én krones ind‐

komstfremgang, fordi de offentlige pensioner reduceres.

Lovændringerne trådte i kraft d. 1. januar 2018.

En aldersopsparing er en pensionsordning, som kan opret‐

tes som en individuel pensionsaftale eller som led i en ar‐

bejdsmarkedspension. Med de lovændringer blev beløbs‐

grænsen for indbetaling til aldersopsparing gjort aldersbetin‐

get, således at beløbsgrænsen for hvor meget, der kan sættes

ind på en aldersopsparing ikke længere er den samme for al‐

le aldersgrupper. De nye regler medfører således, at perso‐

ner, der har mere end 5 år til folkepensionsalderen, kan ind‐

betale 5.100 kr. på aldersopsparing (2018-niveau). Fra og

med det femte indkomstår før det indkomstår, hvor pensi‐

onsopspareren når folkepensionsalderen, kan der indbetales

op til 46.000 kr. (2018-niveau). Dette beløb hæves gradvist

til 51.100 kr. i 2023. Der henvises til lovbemærkningerne, jf.

Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 16 som fremsat, side

10-12.

Pensionsbranchen ønsker, at aldersopsparing fremover er

en integreret del af de obligatoriske arbejdsmarkedspensi‐

onsordninger med henblik på at medvirke til at udbrede ord‐

ningen. Aldersopsparing kan imidlertid være en dårlig øko‐

nomisk disposition på kort sigt for nogle pensionskunder,

idet indbetalingen til aldersopsparing påvirker indtægts‐

grundlaget for beregning af visse sociale ydelser (boligstøt‐

te, førtids- og folkepension, økonomisk fripladstilskud og i

visse tilfælde kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrati‐

onsydelse) og medføre en reduceret ydelsesudbetaling.

Det skyldes, at indtægtsgrundlaget ved udbetaling af bo‐

ligstøtte, førtids- og folkepension og økonomisk fripladstil‐

skud opgøres på baggrund af ansøgerens og vedkommendes

eventuelle ægtefælle/samlever eller andre husstandsmedlem‐

mers skattepligtige indkomst, afhængigt af betingelserne i

de enkelte ydelser. Indtægtsgrundlaget for udbetaling af dis‐

se ydelser opgøres med udgangspunkt i den skattepligtige

indkomst. Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget har det så‐

ledes betydning for indtægtens størrelse, om der indbetales

til en fradragsberettiget pensionsordning. Ved beregning af

kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse træk‐

kes lønindtægter fra i kontanthjælpen efter at indtægten er

reduceret med udgiften til arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bi‐

drag og eventuelle kollektive obligatoriske pensionsbidrag.

Indbetalinger til pensionsordninger, der er en del af en fir‐

mapension indgår derimod i opgørelsen af lønindtægten og

kan påvirke størrelsen af kontanthjælp, uddannelseshjælp el‐

ler integrationsydelse.

Indbetalinger til aldersopsparing er ikke fradragsberettige‐

de, men udbetalingerne fra aldersopsparingen er til gengæld

skatte- og afgiftsfri. Derfor vil et skift fra en fradragsberetti‐

get pension, det vil sige en ratepension eller en livrente m.v.,

til en ikke fradragsberettiget aldersopsparing umiddelbart

kunne betyde, at indtægtsgrundlaget for beregning af de ind‐

komstafhængige ydelser bliver højere, hvilket vil kunne

medføre en reduceret udbetaling af de nævnte ydelser.

Personer, der er eller bliver omfattet af en aldersopsparing

som led i en obligatorisk arbejdsmarkedspension, skal derfor

være opmærksomme på de økonomiske ændringer, indbeta‐

linger til aldersopsparingen vil kunne medføre for eventuelle

indkomstafhængige ydelser. Med de nye regler, hvor der

kan indbetales et højt beløb fra og med det femte indkomstår

før pensionsalderen, vil en eventuel stor indbetaling kunne

påvirke størrelsen af de indkomstafhængige ydelser i endnu

større grad end tidligere.

Pensionsinstitutterne ønsker derfor adgang til oplysninger

om, hvorvidt der er kunder eller en eventuel ægtefælle, sam‐

lever eller et andet husstandsmedlem, der modtager de

nævnte indkomstafhængige ydelser med henblik på at kunne

rådgive kunderne om konsekvenserne ved at være eller blive

omfattet af en aldersopsparing.

Der foreslås således etableret en it-løsning, hvor pensions‐

institutter kan videregive CPR-numre på kunder til Udbeta‐

ling Danmark med henblik på, at Udbetaling Danmark udsø‐

ger kunder, som kan have behov for rådgivning i det enkelte

pensionsinstitut om påvirkningen af indkomstafhængige

ydelser, når kunden er eller kan blive omfattet af en alders‐

opsparing i en obligatorisk arbejdsmarkedspension.

De nævnte indkomstafhængige ydelser, der indgår i ud‐

søgningen vil være 1) økonomisk fripladstilskud efter lov

om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, 2) øko‐

nomisk fripladstilskud efter lov om folkeskolen, 3) kontant‐

hjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse efter lov om

aktiv socialpolitik, 4) folkepension og førtidspension efter

lov om social pension og lov om højeste, mellemste, for‐

højet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og 5) bo‐

ligstøtte efter lov om individuel boligstøtte.

Der findes andre ydelser, der er påvirket af indkomst, fx i

visse tilfælde børne- og ungeydelse samt børnetilskud til

L 87 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

visse uddannelsessøgende. Disse foreslås ikke at indgå, idet

udsøgningen er målrettet til de ydelser, der i væsentlig grad

vil kunne påvirkes at en øget indbetaling til aldersopsparing.

Der foreslås fastsat snævre grænser for udveksling af data

mellem Udbetaling Danmark og pensionsinstitutterne, såle‐

des at der tages hensyn til privatlivets fred og hensynet til at

minimimere databehandlingen. Databehandlingen vil derfor

i alene medføre udveksling af ikke-følsomme personoplys‐

ninger – og således at pensionsinstitutterne ikke modtager

oplysninger om de konkrete ydelser og ydelsesmodtagere.

Lovforslaget vil således indebære følgende: 1) Pensionsin‐

stitutterne vil kunne videregive de relevante CPR-numre på

pensionskunder til Udbetaling Danmark til brug for Udbeta‐

ling Danmarks udsøgning af den rigtige målgruppe, 2) Ud‐

betaling Danmark vil kunne indhente oplysninger om tilde‐

ling af økonomisk fripladstilskud og udbetaling af kontant‐

hjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse fra kommu‐

nerne til brug for udsøgningen, og kommunerne forpligtes

til at udlevere oplysningerne til dette formål, 3) Udbetaling

Danmark får pligt til at stille egne oplysninger om modtage‐

re af førtids- og folkepension samt boligstøtte til rådighed til

brug for samkøringen, 4) Udbetaling Danmark skal register‐

samkøre pensionskundernes CPR-numre med oplysninger

om de omhandlede ydelsesmodtageres CPR-numre med

henblik på at finde ud af, om pensionskunden selv eller en

eventuel ægtefælle, samlever eller et andet husstandsmed‐

lem modtager de nævnte indkomstafhængige ydelser, og at

5) Udbetaling Danmark vil kunne give pensionsinstitutterne

oplysninger på individniveau om, hvilke kunder, det enkelte

pensionsinstitut har, som er i målgruppen for rådgivning om

aldersopsparing.

Databehandlingen vil således ikke kun være begrænset til

kunden, men også omfatte andre personer, fx en ægtefælle,

en samlever eller et husstandsmedlem, afhængigt af hvilken

ydelse, der er tale om. Det er nødvendigt, da kundens ind‐

tægt kan påvirke disse øvrige personers indkomstafhængige

ydelser. Udsøgningen af, hvilke tredjeparter, det er relevant

at indhente oplysninger om (ægtefælle, samlever eller hus‐

standsmedlem), reguleres af de enkelte ydelseslove, hvoraf

det fremgår, hvilke persongruppers indtægtsgrundlag, der

indgår i beregningen af de enkelte ydelser.

Formålet med registersamkøringen er at udsøge den

nævnte målgruppe for rådgivning bedst muligt, ud fra de re‐

gistre, der er til rådighed i Udbetaling Danmark og som ind‐

hentes fra kommunerne.

Udbetaling Danmark vil i forhold til boligstøtte og folke-

og førtidspension bruge fagsystemerne til at finde målgrup‐

pen. Det vil derfor være muligt at be- eller afkræfte om en

given kunde selv modtager pension eller boligstøtte eller har

en indkomst, der indgår i en pensions- eller boligstøttebe‐

regning.

For så vidt angår kontanthjælp vil Udbetaling Danmark

anvende civilstandsoplysninger i CPR til at udsøge kunder,

der er gift med en kontanthjælpsmodtager og hvis indkomst

indgår i beregningen af kontanthjælpen. Udbetaling Dan‐

mark vil kunne finde kunder, der selv er tildelt økonomisk

fripladstilskud. For at finde kunder, der indgår i en anden

persons tildeling af økonomisk fripladstilskud, vil Udbeta‐

ling Danmark anvende bopælsoplysninger i CPR. Der kan

derfor være en lille målgruppe, der indgår i udsøgningen,

selvom deres indkomst ikke indgår i tildeling af fripladstil‐

skud, fx hvis kunden bor sammen med en logerende, der er

tildelt økonomisk fripladstilskud. Omvendt vil der være en

lille gruppe, der ikke bliver udsøgt som en del af målgrup‐

pen, selv om deres indkomst indgår i en anden persons tilde‐

ling af økonomisk fripladstilskud. Det vurderes, at denne

metode er tilstrækkelig valid til at udsøge målgruppen.

For at skabe tryghed og gennemsigtighed om ordningen

foreslås det, at det fremgår direkte af loven, at Udbetaling

Danmark ikke kan videregive oplysninger til det enkelte

pensionsinstitut om, hvilke ydelser, der udbetales og hvem,

der er modtager af ydelsen. Der er således udelukkende tale

om, at pensionsinstitutterne vil modtage et be- eller afkræf‐

tende svar på, om en person, der er kunde i det pågældende

pensionsinstitut, er i målgruppen for rådgivning, idet perso‐

nen selv eller en eventuel ægtefælle, samlever eller andet

husstandsmedlem (afhængigt af hvilken ydelse, det drejer

sig om) modtager indkomstafhængige ydelser. Det vil derfor

som udgangspunkt fx ikke være muligt for pensionsinstitut‐

terne at identificere hvem, der modtager ydelser.

Det vil være det enkelte selskab, der inden for rammerne

af deres rådgivningsansvar vil skulle foretage rådgivningen.

Det foreslås videre, at det fremgår direkte af lovteksten, at

pensionsinstituttet og Udbetaling Danmark ikke kan anven‐

de de udvekslede oplysninger til andre formål end det, der

foreslås i dette lovforslag.

Lovforslaget vil medvirke til at etablere en it-løsning, der

understøtter, at pensionsinstitutterne kan bidrage til at løse

den væsentlige samfundsmæssige opgave, det er at sikre be‐

folkningens incitament til hensigtsmæssig pensionsopspa‐

ring og tilbagetrækning, gennem målrettet rådgivning af

pensionskunderne. Dermed understøtter forslaget også, at de

regler, som regeringen har vedtaget om aldersopsparing med

henblik på at løse samspilsproblematikken, kan blive reali‐

seret.

2.3 Forholdet til databeskyttelsesforordningen og

databeskyttelsesloven

Lovforslaget har til formål at skabe en klar hjemmel til, at

et pensionsinstitut kan videregive CPR-numre på kunder til

Udbetaling Danmark med henblik på, at Udbetaling Dan‐

mark udsøger kunder, som kan have behov for rådgivning i

det enkelte pensionsinstitut om påvirkningen af indkomstaf‐

hængige ydelser, når kunden er eller kan blive omfattet af en

aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangs‐

sum i en obligatorisk arbejdsmarkedspension. Der vil med

forslaget ske databehandling i form af indhentelse, samkø‐

ring og videregivelse af ikke-følsomme personoplysninger.

Databehandlingen vil ske i henhold til national lov efter

den foreslåede § 12 j, jf. nærmere nedenfor.

L 87 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den be‐

handling, der lægges op til, i overvejende grad vil være i

overensstemmelse med forordningens artikel 5, litra b, ved‐

rørende formålsbegrænsning.

Det kan dog ikke udelukkes, at Udbetaling Danmarks be‐

handling af oplysninger om

eksisterende

ydelsesmodtagere

ikke altid vil kunne rummes inden for rammerne af artikel 5,

litra b. Beskæftigelsesministeriet har derfor valgt at udforme

ordningen inden for rammerne af den særlige bestemmelse i

artikel 23.

Med eksisterende ydelsesmodtagere menes der ydelses‐

modtagere, der på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse, alle‐

rede modtager en ydelse. Udbetaling Danmarks behandling

af oplysninger i forhold til eksisterende ydelsesmodtagere

kan derfor være uforenelig, da personer, der har søgt om en

ydelse, ikke nødvendigvis forventer, at de oplysninger, som

personen har afgivet i forbindelse med ansøgning om ydel‐

sen, senere vil blive brugt til rådgivning om omlægning af

pension.

Selv om der ikke er tale om egentlig markedsføring fra

pensionsinstitutternes side, vil de eksisterende ydelsesmod‐

tagere i flere tilfælde have afgivet oplysninger til brug for

ansøgning om en ydelse på et tidspunkt, der ligger forud for

Aftale om flere år på arbejdsmarkedet. Selv om behandling

af oplysningerne til brug for udbetaling af de pågældende

ydelser, og behandling til brug for relevant omlægning af

pensionsordning i begge tilfælde forfølger en samfundsmæs‐

sig interesse, og i mange tilfælde kan siges ikke at være så

væsentlige forskellige, at denne forskel i sig selv afskærer

brug af oplysningerne til nye formål uden forudgående sam‐

tykke fra den registrerede, kan det ikke udelukkes, at der al‐

ligevel vil være situationer, hvor det vil være bedst stemme‐

nde med de databeskyttelsesretlige regler, at viderebehand‐

lingen sker under iagttagelse af de særlige garantier, der stil‐

les op i databeskyttelsesforordningens artikel 23, stk. 2.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at en be‐

grænsning af finalité-princippet i artikel 5 i forhold til eksi‐

sterende ydelsesmodtagere – i det omfang der vil være tale

om en begrænsning – er nødvendig, da den foreslåede løs‐

ning er afgørende for den håndtering af samspilsproblemet i

pensionssystemet i den sidste del af arbejdslivet, som et fler‐

tal i Folketinget er blevet enige om, og som arbejdsmarke‐

dets parter bakker op om. Begrænsningen af finalité-prinicp‐

pet kan således ske i medfør af artikel 23, stk. 1, litra e.

Såfremt de pensionskunder, der kan have behov for mål‐

rettet rådgivning, ikke bliver identificeret som foreslået med

denne løsning, kan det således stå i vejen for, at aldersop‐

sparing integreres i arbejdsmarkedspensionerne for den ho‐

vedpart af kunderne for hvem, det er en fordelagtig økono‐

misk disposition. Der er desuden udelukkende tale om, at

pensionsinstitutterne vil modtage et be- eller afkræftende

svar på, om en person, der er kunde i det pågældende pensi‐

onsinstitut, er i målgruppen for rådgivning.

Det vil aldrig fremgå, hvilken specifik ydelse den pågæl‐

dende person modtager, og oplysningerne må aldrig anven‐

des i markedsføringsøjemed af pensionsinstitutterne, men

alene med henblik på, at den enkelte kunde opnår den bedst

mulige pensionsprofil inden for pensionsinstituttets produkt‐

portefølje under hensyntagen til, at indbetalingen vil kunne

påvirke indkomstafhængige ydelser for kunden selv eller an‐

dre personer, der modtager ydelser, hvori kundens indkomst

indgår i opgørelsen af indtægtsgrundlaget for ydelsen.

Formålet med behandlingen efter forslaget til § 12 j er, at

understøtte hensigterne i Aftale om flere år på arbejdsmar‐

kedet, således at der sker en øget anvendelse af aldersopspa‐

ring med henblik på håndtering af samspilsproblemet. Dette

forudsætter reelt, at aldersopsparing bliver en integreret del

af arbejdsmarkedspensionerne, hvor ordningen hidtil kun

har været anvendt i meget begrænset omfang. Da aldersop‐

sparing kan være en dårlig løsning på kort sigt for nogle

pensionskunder, idet indbetalingen til aldersopsparing kan

påvirke indtægtsgrundlaget for beregningen af visse sociale

ydelser, er der behov for målrettet rådgivning af de kunder,

som kan blive påvirket negativt.

Det er blevet overvejet, om formålet kan opnås via andre

midler, det vil sige, om pensionsinstituttet vil kunne rådgive

målgruppen om aldersopsparing på anden vis. Pensions‐

branchen har oplyst, at pensionskunden erfaringsmæssigt

kun i meget begrænset omfang reagerer, når de bredt modta‐

ger opfordringer fra pensionsinstitutterne til at tilvejebringe

relevante oplysninger eller rette henvendelse med henblik på

rådgivning. Pensionsinstitutterne ville derudover være nødt

til at sende breve ud på månedsbasis, idet der er tale om lø‐

bende ydelser og dermed potentiale for nye kunder i mål‐

gruppen hver måned.

Da manglende rådgivning kan medføre utilsigtede konse‐

kvenser for kunden selv eller andre personer, hvis ydelser

påvirkes af kundens indkomst, vurderes forslaget således at

være proportionalt og nødvendigt. Den foreslåede løsning

vil styrke pensionsinstitutternes mulighed for at yde rådgiv‐

ning til den nævnte målgruppe, da de kan kontaktes på et

oplyst grundlag om, at indbetaling til aldersopsparing vil

kunne påvirke en indkomstafhængig ydelse. Pensionsinsti‐

tutterne skal i henhold til § 5 i bekendtgørelse nr. 455 af 30.

april 2018 om god skik for forsikringsdistributører (god skik

bekendtgørelsen)i sin handelspraksis over for forbrugerne

udvise god erhvervsskik, herunder yde rådgivning.

Efter forslaget til § 12 j, stk. 1-4, vil der blive indhentet,

registreret, samkørt og videregivet almindelige oplysninger

efter forordningens artikel 6. Det drejer sig om oplysninger

om, hvilke personer der modtager økonomisk fripladstil‐

skud, boligstøtte, folkepension, førtidspension, økonomisk

fripladstilskud, kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrati‐

onsydelse. Udvekslingen af oplysninger efter forslagets § 12

j, stk. 1-4, kan ske uden samtykke fra kunderne og ydelses‐

modtagerne.

Det vurderes, at den foreslåede § 12 j udgør en national

særregel for behandling af ikke-følsomme personoplysnin‐

ger, og at der er mulighed for at indføre bestemmelsen i

overensstemmelse med forordningen og dennes rammer for

L 87 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

særregler om behandling af personoplysninger. Vurderingen

heraf har taget udgangspunkt i de kriterier, som er anbefalet

i betænkning nr. 1565 om databeskyttelsesforordningen – og

de retlige rammer for dansk lovgivning for så vidt angår ind‐

førelse af nye særregler for behandling af ikke-følsomme

personoplysninger, jf. betænkningen (bind 1) s. 168 ff.

For så vidt angår den foreslåede § 12 j og behandlingen af

ikke-følsomme personoplysninger i medfør heraf, er det vur‐

deringen, at der er hjemmel hertil i forordningens artikel 6,

stk. 1, litra e, idet behandlingen er med til at indfri forudsæt‐

ningerne om målretning af aldersopsparing, der følger af Af‐

tale om flere år på arbejdsmarkedet, og behandlingen der‐

med er nødvendig af hensyn til en opgave i samfundets inte‐

resse.

I medfør af databeskyttelseslovens § 11 kan en offentlig

myndighed behandle oplysninger om personnummer med

henblik på en entydig identifikation. Det vurderes, at pensi‐

onsinstitutternes videregivelse af kundeoplysninger (person‐

nummer) kan ske i overensstemmelse med § 117 i lov om

finansiel virksomhed, idet der med lovforslaget skabes en

hjemmel til at videregivelsen kan ske.

Udbetaling Danmark og pensionsinstitutterne skal iagttage

reglerne om sletning efter artikel 5, stk. 1, litra e, hvorefter

personoplysninger skal opbevares på en sådan måde, at det

ikke er muligt, at identificere de registrerede i et længere

tidsrum end det, der er nødvendigt til de formål, hvortil de

pågældende personoplysninger behandles. Bestemmelsen

forpligter således den dataansvarlige til at slette af egen

drift. Det er op til den enkelte dataansvarlige at vurdere,

hvor længe det er nødvendigt at opbevare oplysningerne ud

fra det formål, som oplysningerne oprindelig blev indsamlet

til. Udbetaling Danmark vil skulle overholde offentligheds‐

lovens regler om dokumentationspligt og har pligt til at fore‐

tage arkivering efter arkivlovens regler. Disse regler kan ha‐

ve betydning for, hvor lang til Udbetaling Danmark skal op‐

bevare oplysningerne.

Målgruppen for databehandlingen er i forslaget til § 12 j,

stk. 1, afgrænset i overensstemmelse med princippet om for‐

målsbegrænsning i forordningen. Det er således et kriterium,

at kunden har eller vil kunne få aldersopsparing, der er bun‐

det op på en obligatorisk arbejdsmarkedspension.

Ved registersamkøringen i Udbetaling Danmark vil der,

udover kunden, også blive samkørt oplysninger om dennes

eventuelle ægtefælle, samlever eller andet husstandsmed‐

lem.

Efter forslaget til § 12 j, stk. 4, vil Udbetaling Danmark

efter udsøgningen, videregive oplysninger til det enkelte

pensionsinstitut om de relevante kunder, således at pensi‐

onsinstituttet kan rådgive kunden i overensstemmelse med

formålet med bestemmelsen. Oplysningerne til pensionsin‐

stituttet fra Udbetaling Danmark vil blive videregivet på et

aggregeret niveau, idet de udstillede data fra Udbetaling

Danmark til pensionsinstitutterne ikke må indeholde oplys‐

ninger om, hvilken ydelse person(erne) modtager, ydelser‐

nes størrelse eller lignende. Der er således udelukkende tale

om, at pensionsinstitutterne vil modtage et be- eller afkræf‐

tende svar på, om en person, der er kunde i det pågældende

pensionsinstitut, er i målgruppen for rådgivning. Det vil der‐

for som udgangspunkt derfor heller ikke være muligt for

pensionsinstitutterne at identificere, hvem der får en ydelse.

Udbetaling Danmark og pensionsinstitutterne vil alene ud‐

veksle ikke-følsomme personoplysninger.

For at garantere beskyttelse af de personoplysninger, der

lægges op til at behandle i den foreslåede ordning, foreslås

det, at det specifikt fremgår at lovteksten, at pensionsinsti‐

tutterne og Udbetaling Danmark ikke kan anvende oplysnin‐

gerne fra registersamkøringen til andre formål end dem, der

er omhandlet i lovforslaget. Med forslaget begrænses retten

til at videreanvende oplysninger dermed, herunder til for‐

enelige formål.

Derudover vurderes det, at dataudvekslingen vil ske på en

sikker måde, idet udvekslingen af data sker mellem parter,

der i forvejen er vant til at databehandle personoplysninger.

Både Udbetaling Danmark og pensionsinstitutterne er i kraft

af deres andre opgaver således vant til at håndtere store da‐

tamængder, herunder både almindelige og følsomme perso‐

noplysninger.

Det forudsættes, at det vil være et lille antal personer i Ud‐

betaling Danmark, der vil have adgang til de data, der vil

blive behandlet som følge af forslaget til bestemmelsen.

Derudover har brancheorganisationerne Forsikring og Pen‐

sion samt Finans Danmark tilkendegivet, at de forud for da‐

taudvekslingens påbegyndelse vil udarbejde medlemsinfor‐

mation, hvori de indskærper, at det videregivne data fra Ud‐

betaling Danmark alene må bruges til rådgivning af kunder i

overensstemmelse med lovforslaget og dermed fx ikke til

brug for rådgivning om forsikringsforhold eller andet.

Det fremgår af § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksom‐

hed, at ansatte, bestyrelsesmedlemmer og en række andre

personer, der er tilknyttet en finansiel virksomhed, herunder

pensionsinstitutter, ikke uberettiget må videregive eller ud‐

nytte fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af de‐

res hverv bliver bekendt med. Bestemmelsen supplerer de

generelle regler i databeskyttelsesforordningen og databe‐

skyttelsesloven.

Lov om finansiel virksomhed § 43, stk. 1, bestemmer, at

finansielle virksomheder skal drives i overensstemmelse

med redelig forretningsskik og god praksis inden for virk‐

somhedsområdet. Bestemmelsen er udmøntet i god skik be‐

kendtgørelsen, herunder § 4, stk. 1, som tilsiger, at en for‐

sikringsdistributør, dvs. også et pensionsinstitut, skal handle

redeligt og loyalt over for deres kunder.

Såfremt finansielle virksomheder overtræder anden sær‐

lovgivning, vil det også være en overtrædelse af reglerne om

god skik. Det betyder bl.a., at såfremt et pensionsinstitut

overtræder den foreslåede § 12 j, vil det ligeledes være en

overtrædelse af god skik reglerne.

Finanstilsynet fører tilsyn med de finansielle virksomhe‐

ders overholdelse af videregivelsesreglen i § 117, stk. 1, i

L 87 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

lov om finansiel virksomhed samt god skik-reglerne i § 43,

stk. 1, i god skik bekendtgørelsen. Finanstilsynet har mulig‐

hed for at påtale eller udstede påbud om, at virksomhederne

skal undlade eller udføre en bestemt adfærd, såfremt virk‐

somhederne overtræder reglerne, jf. § 344, stk. 1, i lov om

finansiel virksomhed og § 40 i god skik bekendtgørelsen. I

tilfælde af, at et pensionsinstitut undlader at efterkomme et

påbud udstedt i medfør af § 40 i god skik bekendtgørelsen,

kan pensionsinstituttet straffes med bøde, jf. § 41 i god skik

bekendtgørelsen. Overtrædelse af § 117 kan endvidere straf‐

fes med bøde, jf. § 373, stk. 1, i lov om finansiel virksom‐

hed. Finanstilsynet tager dog i forbindelse med sin tilsyns‐

virksomhed ikke stilling til individuelle tvister mellem kun‐

der og en finansiel virksomhed. Finanstilsynet har primært

fokus på sager af mere generel karakter indenfor videregi‐

velsesområdet og god skik området. Dette hænger også sam‐

men med, at det som udgangspunkt alene er den finansielle

virksomhed, der er part i Finanstilsynets afgørelser, jf. §

355, i lov om finansiel virksomhed.

Derudover vil Datatilsynet føre tilsyn med, om pensions‐

institutterne, Udbetaling Danmark og kommunerne overhol‐

der de databeskyttelsesretlige regler, herunder at dataudvek‐

slingen sker inden for rammerne af den foreslåede bestem‐

melse.

Det er således Beskæftigelsesministeriets vurdering, at

den foreslåede ordning på baggrund af de ovenfor beskrevne

tiltag, såsom forbyggende foranstaltninger i form af mulig‐

heden for at for påtale og straf fra Finanstilsynet for over‐

trædelse af regler om god skik, krav om sikkerhedsforan‐

staltninger og begrænsningen af retten til at anvende oplys‐

ningerne fra registersamkøringen til andre forenelige formål,

lever op til de krav, der er fastsat i forordningens artikel 23,

stk. 2.

Udbetaling Danmark og kommunerne vil i medfør af op‐

lysningspligten efter forordningens artikel 13 og 14, skulle

underrette både nye og eksisterende ydelsesmodtagere. Nye

ydelsesmodtagere vil i forbindelse med ansøgningen om

ydelsen modtage orientering om, at der vil kunne ske regi‐

stersamkøring efter den foreslåede § 12 j.

Eksisterende ydelsesmodtagere vil i medfør af artikel 13,

stk. 3, og artikel 14, stk. 4, forud for registersamkøringen

skulle oplyses om, at kommunerne og Udbetaling Danmark

agter at viderebehandle personoplysningerne til et andet for‐

mål end det, hvortil de oprindeligt er indsamlet.

Det er Beskæftigelsesministeriet vurdering, at en begræns‐

ning af forpligtelsen til at oplyse forud for registersamkørin‐

gen efter artikel 13, stk. 3, og artikel 14, stk. 4, er nødven‐

dig, da det vurderes at være uforholdsmæssigt økonomisk

byrdefuldt for kommunerne og Udbetaling Danmark at ori‐

entere de eksisterende ydelsesmodtagere inden samkøringen

finder sted. De eksisterende ydelsesmodtagere vil blive ori‐

enteret hurtigst muligt. Forpligtelsen til at oplyse forud for

registersamkøringen efter artikel 13, stk. 3 og artikel 14, stk.

4, kan således fraviges i medfør af databeskyttelseslovens §

22, stk. 2, nr. 5.

Pensionsinstitutterne vil ligeledes i overensstemmelse

med forordningen skulle oplyse både nye og eksisterende

kunderom, at der vil kunne ske registersamkøring af deres

oplysninger efter den foreslåede § 12 j.

Udbetaling Danmark, kommunerne og pensionsinstitutter‐

ne er hver især ansvarlige for at opfylde oplysningspligten

for de databehandlinger, de hver især er dataansvarlige for.

Kommunerne skal således underrette underretter ydelses‐

modtagere, der modtager økonomisk fripladstilskud samt

kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse. Pen‐

sionsinstitutterne skal underrette kunderne i deres selskab.

Og Udbetaling Danmarks skal underrette ydelsesmodtagere,

der modtager folkepension, førtidspension og boligstøtte.

Ægtefæller, samlevere og andre husstandsmedlemmer, der

indgår i udsøgningen af målgruppen og som hverken er kun‐

der i det enkelte pensionsinstitut eller modtager en ydelse, er

undtaget fra oplysningspligten, jf. forordningens artikel 14,

stk. 5.

Det er Beskæftigelsesministeriets samlede vurdering, at

behandlingen af oplysningerne kan finde sted inden for ram‐

merne af forordningen og databeskyttelsesloven. Det er

samtidig ministeriets vurdering, at den påtænkte behandling

er nødvendig for, at pensionsinstitutterne kan give den nød‐

vendige rådgivning til deres kunder om påvirkningen af ind‐

komstafhængige ydelser, når kunden er eller kan blive om‐

fattet af en aldersopsparing i en obligatorisk arbejdsmar‐

kedspension. Behandlingen er således nødvendig for at vare‐

tage en opgave af væsentlig samfundsmæssige interesse, da

løsningen vil være med til at indfri forudsætningerne om

målretning af aldersopsparing, der følger af Aftale om flere

år på arbejdsmarkedet.

Det vurderes således, at databehandlingen, der vil finde

sted efter den foreslåede bestemmelse, sker til et legitimt

formål, og at kravet om lovlighed, rimelighed og gennem‐

sigtighed efter forordningen anses for at være opfyldt.

Det vurderes videre, at behandlingen af personoplysnin‐

gerne er tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der

er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles.

Og endelig er der udtrykkeligt med forslaget foretaget

præciseringer i hjemlen, der tydeliggør, at anvendelse af op‐

lysningerne fra registersamkøringen ikke kan ske til andre

formål end det, der fremgår af den foreslåede bestemmelse,

således at der skabes sikkerhed for, at oplysningerne ikke

senere viderebehandles til hverken forenelige eller uforenli‐

ge formål.

Pensionsinstitutterne, kommunerne og Udbetaling Dan‐

mark vil have selvstændigt dataansvar for hver deres del af

behandlingen. Det vil sige, at pensionsinstitutterne fx er da‐

taansvarlige for videregivelsen af CPR-numrene og håndte‐

ringen af de modtagne data fra Udbetaling Danmark, kom‐

munerne er dataansvarlige for de data, de er forpligtede til at

stille til rådighed til brug for registersamkøringen og Udbe‐

taling Danmark er dataansvarlige i forhold til indhentelsen

af data til brug for registersamkøringen, herunder egne data,

L 87 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

samkøringen af oplysningerne og videregivelsen af datasæt‐

tene til pensionsinstitutterne.

3. Økonomiske konsekvenser og

implementeringskonsekvenser for det offentlige

Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at medføre

administrative merudgifter for Udbetaling Danmark på 3,4

mio.kr. i udviklingsomkostninger samt øgede driftsomkost‐

ninger på 2,0 mio. kr. i 2019 og 1,7 mio. kr. årligt fra 2020

og frem. Driftsomkostningerne er afhængige af antallet af

pensionskasser, der vil anvende løsningen. Staten afholder

de anførte udgifter.

Lovforslaget har implementeringskonsekvenser for Udbe‐

taling Danmark, idet Udbetaling Danmark skal udvikle en

it-teknisk løsning til den foreslåede databehandling. Det for‐

udsættes, at alle pensionsinstitutterne skal levere CPR-num‐

rene til Udbetaling Danmark ved brug af samme standardi‐

serede løsning. Såfremt et pensionsinstitut ønsker at blive

koblet til løsningen, vil instituttet således skulle benytte den

af Udbetaling Danmark og brancherne (Forsikring og Pen‐

sion samt Finans Danmark) aftalte fremgangsmåde. Det for‐

udsættes ligeledes, at der vil blive anvendt en aftalt løsning

mellem Udbetaling Danmark og brancherne (Forsikring og

Pension samt Finans Danmark) i forhold til dataudvekslin‐

gen parterne i mellem.

Lovforslaget medfører derudover omkostninger til udsen‐

delse af orienteringsbreve til eksisterende ydelsesmodtagere

i kommunerne, som er omfattet af lovændringen jf. § 12 j,

stk. 2, på 0,1 mio. kr. i 2019. Lovforslaget medfører derudo‐

ver afledte omkostninger for kommunerne til retning af de‐

res it-systemer, således at nye ydelsesmodtagere orienteres

om udveksling af data.

Forslaget skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser

for regioner.

Derudover vurderes lovforslaget ikke at have implemente‐

ringskonsekvenser for det offentlige.

Udbetaling Danmark vil ikke kunne tilbyde en fuldauto‐

matiseret it-teknisk løsning ved lovens ikrafttrædelse. Ud‐

vekslingen af data mellem Udbetaling Danmark og pensi‐

onsinstitutterne vil således i starten ske via manuel udveks‐

ling af oplysninger, fx fremsendelse af oplysningerne per

sikkermail eller på anden tilsvarende sikker udvekslingsmå‐

de. Anvendelse af Digital Post vil i den henseende være at

betragte som en passende sikker foranstaltning til oversen‐

delsen af CPR-numrene fra pensionsinstituttet til Udbetaling

Danmark.

Det forventes, at pensionsinstitutter, der ønsker at gøre

brug af løsningen i 2018 giver Udbetaling Danmark besked

herom inden en bestemt dato, der er fastsat af Udbetaling

Danmark.

De estimerede driftsomkostninger vil stige såfremt den

midlertidige løsning også skal finde anvendelse i 2019. En

ekstra kørsel vil koste omkring 0,2 mio. kr. pr. udtræk.

Den endelige fuldautomatiserede løsning forventes at væ‐

re klar i 2. kvartal 2019.

Forslaget er i overensstemmelse med retningslinjerne for

udarbejdelse af digitaliseringsklar lovgivning, idet løsningen

understøtter, at Udbetaling Danmarks databehandling efter

forslaget vil ske digitalt. Endvidere vil oplysningerne til

brug for registersamkøringen blive indhentet fra offentlige

registre m.v.

Tabel 1. Samlede økonomiske konsekvenser

Mio. kr. 2018 PL

Stat

- Udviklingsomkostninger i Udbetaling Danmark

- Driftsomkostninger i Udbetaling Danmark

Kommune

- Administrative udgifter til udsendelse af orien‐

teringsbreve (DUT)

2018

3,4

0,0

2019

2,0

0,0

2,0

0,1

2020

1,7

0,0

1,7

0,0

2021

1,7

0,0

1,7

0,0

2022

1,7

0,0

1,7

0,0

I alt

3,4

2,1

1,7

Note: I tabellen indgår ikke eventuelle udgifter (0,2 mio. kr. pr. udtræk) til den midlertidige

løsning, hvis den skal finde anvendelse i 2019.

L 87 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Forslagets økonomiske konsekvenser for 2018 optages på

tillægsbevillingen for 2018.

De kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles

med de kommunale parter.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er‐

hvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes, at medføre konsekvenser for under

4 mio. kr. årligt. Det bliver derfor ikke kvantificeret yderli‐

gere.

De administrative konsekvenser for erhvervslivet består i,

at pensionsinstitutterne skal videregive CPR-numre på de

kunder, som er i målgruppen.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at lovforslaget i over‐

vejende grad lever op til principperne for agil erhvervsrettet

regulering, idet ministeriet har anlagt en helhedstænkende

tilgang og efterlevet princippet om at sikre en brugervenlig

digitalisering. Lovforslaget forhindrer dog, at den udveksle‐

de data i medfør af den foreslåede bestemmelse, kan gøres

tilgængelig for nye forretningsmodeller.

Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes

derudover ikke at være relevante for denne ændringslov.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for

borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag er sendt i høring hos følgende

myndigheder og organisationer m.v. samtidigt med fremsæt‐

telsen af lovforslaget: Advokatrådet, Advokatsamfundet,

Akademikerne, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Er‐

hvervsråd, Arbejdsgiverforeninger, ASE, ATP, BDO, Be‐

skæftigelsesrådet, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Bo‐

ligselskabernes Landsforening, CEPOS, Cevea, Danmarks

Lejerforeninger, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Er‐

hverv, Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening –

DIRF, Dansk Kreditråd, Dansk Socialrådgiverforening,

Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske Forsikrings‐

funktionærers Landsforening, Danske Handicaporganisatio‐

ner, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske Seniorer,

Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Fi‐

nansanalytikerforening, Det Centrale Handicapråd, Digitali‐

seringsstyrelsen, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervs‐

styrelsen, FDFA – Foreningen af Danske Forsikringsmægle‐

re og ForsikringsAgenturer, Finans Danmark, Finans og

Leasing, Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S,

Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finans‐

tilsynet, Folketingets Ombudsmand, Forbrugerombudsman‐

den, Forbrugerrådet, Foreningen af Forretningsførere for

Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne

Revisorer v/ Kim Stormly Hansen, Foreningen af kommuna‐

le sociale-, sundheds, og arbejdsmarkedschefer i Danmark,

Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af Stats‐

autoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, For‐

sikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen v/ Direktør

Flemming Kosakewitsch, FSR - danske revisorer, Funktio‐

nærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Institut for

Menneskerettigheder, Jobrådgivernes brancheforening, Ju‐

stitia, Jydske Grundejerforeninger, Kommunernes Landsfor‐

ening (KL), Kommunernes Revision, Kraka, Kristelig Ar‐

bejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landforenin‐

gen for førtidspensionister, Landsdækkende banker, Lands‐

foreningen af Fleks- og skånejobbere, Landsforeningen af

nuværende og tidligere psykiatribrugere, Landsforeningen

SIND, Landsorganisationen i Danmark (LO), Landsstyret i

Grønland, Ledernes Hovedorganisation, Ledernes Hovedor‐

ganisation, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Lokale

Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Moder‐

niseringsstyrelsen, Rigsombudet på Færøerne, Rigsrevisio‐

nen, Rådet for psykisk sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet

for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Landbrugets Ar‐

bejdsgiverforeninger, SAND, SEGES, Statsforvaltningerne,

Statsforvaltningsdirektørerne, Udbetaling Danmark, Udvik‐

lingshæmmedes Landsforbund, Ungdomsboligrådet, Ældre‐

boligrådet, Ældremobiliseringen og Ældresagen.

L 87 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/

Mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser Stat: Ingen

for stat, kommuner og regio‐ Kommuner: Ingen

ner

Regioner: Ingen

Negative konsekvenser/

Merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Stat: 2 mio. kr. i 2019 og 1,7

mio. kr. årligt fra 2020 og

frem.

Kommuner: Ingen

Regioner: Ingen

Stat: 3,4 mio. kr. i 2018

Kommuner: 0,1 mio. kr. i

2019

Regioner: Ingen

Lovforslaget vurderes, at

medføre konsekvenser for

under 4 mio. kr. årligt. Det

bliver derfor ikke kvantifice‐

ret yderligere.

De administrative konsekven‐

ser for erhvervslivet består i,

at pensionsinstitutterne skal

videregive CPR-numre på de

kunder, som er i målgruppen.

Ingen

Implementeringskonsekven‐ Stat: Ingen

ser for stat, kommuner og

Kommuner: Ingen

regioner

Regioner: Ingen

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Ingen

Administrative konsekven‐

ser for erhvervslivet

Ingen

Administrative konsekven‐ Ingen

ser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Er i strid med de fem prin‐

Nej

cipper for implementering af

erhvervsrettet EU-regule‐

ring/Går videre end mini‐

mumskrav i EU-regulering

(sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Lov om Udbetaling Danmark indeholder bestemmelser,

der fastsætter Udbetaling Danmarks muligheder og kompe‐

tence til at foretage registersamkøringer inden for rammerne

af databeskyttelsesforordningen. Der er ikke i dag fastsat

regler om, at et pensionsinstitut kan videregive CPR-numre

på kunder til Udbetaling Danmark med henblik på, at Udbe‐

taling Danmark udsøger kunder, som kan have behov for

rådgivning i det enkelte pensionsinstitut om påvirkningen af

indkomstafhængige ydelser, når kunden er eller kan blive

omfattet af en aldersforsikring, aldersopsparing eller supple‐

rende engangssum i en obligatorisk arbejdsmarkedspension.

Med lov nr. 1682 af 26. december 2017 om ændring af

pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love, blev

der indført en række ændringer af aldersopsparingen, så den

målrettes den pensionsopsparing, der foretages sidst i ar‐

bejdslivet.

Pensionsinstitutterne ønsker at medvirke til at udbrede

ordningen, men ønsker i forlængelse af dette, samtidigt ad‐

gang til oplysninger om, hvorvidt kunden eller en eventuel

ægtefælle, samlever eller et andet husstandsmedlem, afhæn‐

gigt af, hvilken ydelse det drejer sig om, modtager ind‐

komstafhængige ydelser med henblik på at kunne rådgive

om konsekvenserne ved at være omfattet af en aldersopspa‐

ring.

Der foreslås derfor i § 12 j fastsat regler, der giver mulig‐

hed for, at Udbetaling Danmark og pensionsinstitutterne via

en it-løsning kan udveksle oplysninger til dette formål.

Det foreslås i

§ 12 j, stk. 1,

at et pensionsinstitut kan vide‐

regive CPR-numre på kunder til Udbetaling Danmark med

henblik på, at Udbetaling Danmark udsøger kunder, som

L 87 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

kan have behov for rådgivning i det enkelte pensionsinstitut

om påvirkningen af indkomstafhængige ydelser, når kunden

er eller kan blive omfattet af en aldersforsikring, aldersop‐

sparing eller supplerende engangssum i en obligatorisk ar‐

bejdsmarkedspension.

Bestemmelsen hjemler dels pensionsinstitutternes adgang

til at videregive CPR-numre og dels formålet med Udbeta‐

ling Danmarks udsøgning.

Ved et pensionsinstitut forstås forsikringsselskaber, pensi‐

onsinstitutter eller pengeinstitutter m.v., der opretter ordnin‐

ger, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, jf. be‐

kendtgørelse nr. 1370 af 21. december 2012 om beskatnin‐

gen af pensionsordninger.

Pensionsinstitutterne kan udelukkende videregive oplys‐

ninger i form af kundernes CPR-numre, og alene i det om‐

fang, at kunden er i målgruppen for rådgivning efter stk. 1.

Såfremt nogle pensionsinstitutter ikke benytter sig af mu‐

ligheden for at videregive CPR-numre med henblik på at

yde korrekt og relevant rådgivning, skal disse institutter på

anden måde sikre, at de i overensstemmelse med god skik

bekendtgørelsen yder en ordentlig rådgivning til deres kun‐

der.

Idet lovforslaget tager sigte på udsøgning af målgrupper

til brug for rådgivning om aldersforsikring, aldersopsparing

eller supplerende engangssum, vil det kun være pensionsin‐

stitutter, der som led i en obligatorisk arbejdsmarkedspensi‐

on tilbyder aldersforsikring, aldersopsparing eller suppleren‐

de engangssum, der kan videregive CPR-numre.

Det vil sige, at pensionsinstituttet skal tilbyde aldersfor‐

sikring, jf. pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopspa‐

ring, jf. pensionsbeskatningslovens § 12 A eller supplerende

engangssum, jf. pensionsbeskatningslovens § 29 A.

Disse produkter skal tilbydes som led i en obligatorisk ar‐

bejdsmarkedspension. Obligatoriske arbejdsmarkedspensio‐

ner omfatter både firmapensioner (frivillige og tvungne) og

overenskomstbaserede arbejdsmarkedspensioner. Pensions‐

institutterne kan således ikke videregive CPR-numre i for‐

bindelse med individuelle pensionsordninger og frivillige

indbetalinger til arbejdsmarkedspension, hvor medarbejde‐

ren selv bestemmer, hvor meget den pågældende vil indbe‐

tale, er således ikke omfattet af bestemmelsen.

Målgruppen er afgrænset til kunder, der er i målgruppen

for rådgivning i det enkelte pensionsinstitut om påvirknin‐

gen af indkomstafhængige ydelser, når kunden er eller kan

blive omfattet af en aldersforsikring, aldersopsparing eller

supplerende engangssum, som er en del af en obligatorisk

arbejdsmarkedspension.

Målgruppeudsøgningen er således afgrænset til kunder,

der kan have brug for rådgivning om aldersforsikring, al‐

dersopsparing og supplerende engangssum og fx ikke for‐

sikringsforhold eller andet. Rådgivningen af kunden skal ses

i sammenhæng med reglerne om de aldersdifferentierede

grænser for indbetalingerne til aldersopsparing i pensionsbe‐

skatningslovens § 16, stk. 1, 2. pkt. Der henvises til lovfor‐

arbejderne, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 16

som fremsat, side 10-12. Målgruppen er således kunder, der

kan have behov for rådgivning om, at indbetaling til alders‐

forsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum i

stedet for indbetaling til en fradragsberettiget pension kan

forhøje indkomstgrundlaget for beretning af indkomstaf‐

hængige ydelser.

I målgruppen for rådgivningen kan fx være kunder, der al‐

lerede har en aldersforsikring, aldersopsparing eller supple‐

rende engangssum og hvor der sker ændringer, der medfø‐

rer, at kundens indkomst kan påvirke kundens egen eller en

anden persons indkomstafhængige ydelse, fx fordi en anden

person i husstanden får tilkendt boligstøtte, eller hvis kun‐

dens ægtefælle bliver tilkendt folkepension. Der kan også

være tale om kunder, som endnu ikke har en aldersforsik‐

ring, aldersopsparing eller supplerende engangssum, men

som kan blive omfattet af ordningen, fordi det er en del af

en obligatorisk arbejdsmarkedspension som følge af jobskif‐

te. Og derudover kan målgruppen være en kunde, der har en

fradragsberettiget pensionsordning, men som har mulighed

for at skifte til en aldersforsikring, aldersopsparing og sup‐

plerende engangssum.

Det er en betingelse, at indbetalingen til aldersforsikring,

aldersopsparing eller supplerende engangssum kan påvirke

indtægtsgrundlaget, der indgår i beregningen af indkomstaf‐

hængige ydelse. De nævnte indkomstafhængige ydelser, er

nævnt i forslaget til stk. 2. Det drejer sig om 1) økonomisk

fripladstilskud efter lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v.

til børn og unge, 2) økonomisk fripladstilskud efter lov om

folkeskolen, 3) kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrati‐

onsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, 4) folkepension

og førtidspension efter lov om social pension og lov om hø‐

jeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtids‐

pension m.v., og 5) boligstøtte efter lov om individuel bolig‐

støtte.

Kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse vil

alene indgå i udsøgningen, hvis det omhandler en firmapen‐

sion, men ikke en kollektiv arbejdsmarkedspensionsordning,

da det alene er indbetalinger til aldersforsikring, aldersop‐

sparing og supplerende engangssum vedrørende firmapensi‐

on, der kan påvirke indtægtsopgørelsen for disse ydelser.

Pensionsinstitutterne skal derfor ved videregivelsen af CPR-

numre til Udbetaling Danmark angive, hvorvidt de ønsker

en udsøgning på kunder, der har en firmapension, en kollek‐

tiv arbejdsmarkedspension eller begge dele, ligesom det ved

registersamkøringen skal være muligt at skelne mellem fir‐

mapensioner og kollektive arbejdsmarkedspensioner.

Det vil være det enkelte selskab, der inden for rammerne

af deres rådgivningsansvar vil skulle foretage rådgivningen.

Det foreslås i

§ 12 j, stk. 2,

at Udbetaling Danmark anven‐

der CPR-numrene til gennem registersamkøring at udsøge

kunder, der selv modtager eller hvis ægtefælle, samlever el‐

ler husstandsmedlem modtager en eller flere af følgende

indkomstafhængige ydelser, hvor kundens indbetaling til al‐

L 87 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

dersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangs‐

sum indgår i den personlige indkomst:

1) Økonomisk fripladstilskud efter lov om dag-, fritids- og

klubtilbud m.v. til børn og unge.

2) Økonomisk fripladstilskud efter lov om folkeskolen.

3) Kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse

efter lov om aktiv socialpolitik.

4) Folkepension og førtidspension efter lov om social

pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almin‐

delig og almindelig førtidspension m.v.

5) Boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte.

Med forslaget til

§ 12 j, stk. 2,

skabes der hjemmel til at

Udbetaling Danmark ud fra de indhentede CPR-numre gen‐

nem registersamkøringen kan udsøge kunder, der selv mod‐

tager en af de nævnte indkomstafhængige ydelser eller hvis

ægtefælle, samlever eller husstandsmedlem modtager en el‐

ler flere af de nævnte ydelser.

Udbetaling Danmark vil således kunne samkøre oplysnin‐

ger vedrørende personer, der modtager økonomisk friplads‐

tilskud efter lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn

og unge, økonomisk fripladstilskud efter lov om folkeskolen

samt kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse

efter lov om aktiv socialpolitik med CPR-oplysninger fra

pensionsinstitutterne på de kunder i selskabet, der er i mål‐

gruppen, jf. forslaget til stk. 1. De nævnte ydelser admini‐

streres af kommunerne.

Derudover vil Udbetaling Danmark kunne samkøre oplys‐

ninger vedrørende personer, der modtager folkepension efter

lov om social pension, førtidspension efter lov om social

pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig

og almindelig førtidspension m.v. og boligstøtte efter lov

om individuel boligstøtte med CPR-oplysninger fra pensi‐

onsinstitutterne på de kunder i selskabet, der er i målgrup‐

pen, jf. forslaget til stk. 1. De nævnte ydelser administreres

af Udbetaling Danmark.

Databehandlingen vil ikke kun være begrænset til kunden,

men også omfatte andre personer, fx en ægtefælle, en samle‐

ver eller et husstandsmedlem, afhængigt af hvilken ydelse,

der er tale om. Det er nødvendigt, da kundens indtægt også

vil kunne påvirke disse øvrige personers indkomstafhængige

ydelser, hvis kundens indkomst ændres, som følge af indbe‐

taling til en aldersforsikring, aldersopsparing eller supple‐

rende engangssum. Udsøgningen af, hvilke tredjeparter, det

er relevant at indhente oplysninger om (ægtefælle, samlever

eller husstandsmedlem), reguleres af de enkelte ydelseslove,

hvoraf det fremgår, hvilke persongruppers indtægtsgrund‐

lag, der indgår i beregningen af de enkelte ydelser, jf. nær‐

mere nedenfor.

Økonomisk fripladstilskud til forældre med børn i dagstil‐

bud, fritidshjem, SFO og klubtilbud m.v. er efter gældende

regler indkomstafhængigt og gradueres efter husstandsind‐

komstens størrelse og husstandens sammensætning. Er den

af forældrene, der har retten til fripladstilskuddet, gift eller

lever i et ægteskabslignende samlivsforhold, skal ægtefæl‐

lens eller samleverens indtægt medregnes i husstandsind‐

komsten ved beregningen af økonomisk fripladstilskud. Der

henvises til § 43, stk. 1, nr. 2, § 63, stk. 1, nr. 2, og § 76, stk.

1, nr. 1, i lov om dag-, fritids og klubtilbud m.v. til børn og

unge og § § 50, stk. 2, i lov om folkeskolen samt tilhørende

bekendtgørelser.

Hovedreglen efter lov om aktiv socialpolitik er, at ansøge‐

rens og ægtefælles indtægter skal fratrækkes krone for krone

i den beregnede kontanthjælp, uddannelseshjælp eller inte‐

grationsydelse. Der henvises til § 30, stk. 1, i lov om aktiv

social politik.

Folkepension og førtidspension efter lov om social pen‐

sion samt førtidspension efter lov om højeste, mellemste,

forhøjet almindelig og almindelig førtidspension, samt sup‐

plerende pensionstillæg (ældrecheck), varmetillæg, hel‐

bredstillæg og personlige tillæg påvirkes af indtægter. Fol‐

kepensionens grundbeløb nedsættes på baggrund af pensio‐

nistens indtægt ved personligt arbejde, der overstiger et fast‐

sat fradragsbeløb. Pensionstillægget nedsættes på baggrund

af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers

samlede supplerende indtægter, der overstiger fastsatte fra‐

dragsbeløb, efter der er bortset fra et beløb for pensionistens

indtægt ved personligt arbejde.

Ældrecheck, varmetillæg og helbredstillæg, udbetales ef‐

ter størrelsen af pensionistens personlige tillægsprocent og

påvirkes også af pensionistens og dennes ægtefælle eller

samlevers indkomst. Der henvises til kapitel 4 og 4 a samt §

72 d i lov om social pension og kapitel 4 i lov om højeste,

mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension.

Beregningen af boligstøtte sker på grundlag af husstands‐

indkomsten. Husstandens indkomst er summen af hus‐

standsmedlemmernes indkomster. Fra 1. januar 2019 vil

børns indkomst og formue ikke længere indgå i beregningen

af boligstøtte. Der henvises til § 8 i lov om individuel bolig‐

støtte.

Oplistningen af ydelser i stk. 2, er udtømmende, hvorfor

andre indtægtsafhængige ydelser, som fx børne- og unge‐

ydelse, ikke indgår i målgruppen for rådgivning.

Det foreslås i

§ 12 j, stk. 3,

at kommunerne og Udbetaling

Danmark har pligt til at stille oplysninger om ydelsesmodta‐

gere, som nævnt i stk. 2, til rådighed for Udbetaling Dan‐

marks registersamkøring.

Bestemmelsen angiver dels, at kommunerne kan videregi‐

ve oplysninger om økonomisk fripladstilskud efter lov om

dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, økonomisk

fripladstilskud efter lov om folkeskolen samt kontanthjælp,

uddannelseshjælp og integrationsydelse efter lov om aktiv

socialpolitik til Udbetaling Danmark og dels at kommunerne

også har pligt til at videregive disse oplysninger. Kommu‐

nerne videregiver i forvejen disse oplysninger til kontrolfor‐

mål til Udbetaling Danmark. Med bestemmelsen vil oplys‐

ningerne også blive videregivet til det formål, der er nævnt i

forslaget til stk. 1.

Derudover vil Udbetaling Danmark som følge af bestem‐

melsen være forpligtet til at stille data til rådighed, om de

L 87 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

ydelsesmodtagere, hvor Udbetaling Danmark har myndig‐

hedsansvaret for ydelserne, dvs. folkepension og førtidspen‐

sion efter lov om social pension og lov om højeste, mellem‐

ste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og

boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte.

Det foreslås i

§ 12 j, stk. 4., 1. pkt.,

at Udbetaling Dan‐

mark videregiver oplysninger til det enkelte pensionsinstitut

om, hvilke kunder i pensionsinstituttet, der er identificeret,

jf. stk. 3.

Efter bestemmelsen er det kun oplysninger om kunderne i

det institut, der har fremsendt CPR-numrene til brug for ud‐

søgningen, der vil få en tilbagemelding om udsøgningen på

de konkrete kunder i pensionsinstituttet. Oplysningerne kan

således ikke videregives til andre pensionsinstitutter. Det

foreslås i

§ 12 j, stk. 4, 2. pkt.,

at Udbetaling Danmark ikke

kan videregive oplysninger til det enkelte pensionsinstitut

om, hvilke ydelser, der modtages og om hvem, der modtager

dem. Der er således udelukkende tale om, at pensionsinsti‐

tutterne vil modtage et be- eller afkræftende svar på, om en

person, der er kunde i det pågældende pensionsinstitut, er i

målgruppen for rådgivning. Det vil derfor som udgangs‐

punkt heller ikke være muligt for pensionsinstitutterne at

identificere, hvem af kunden selv eller en eventuel ægtefæl‐

le, samlever eller andet husstandsmedlem (afhængigt af

ydelsen), der modtager ydelser.

Det foreslås i

§ 12 j, stk. 5,

at pensionsinstitutterne og Ud‐

betaling Danmark ikke må anvende oplysninger fra register‐

samkøringen til andre formål end det, der er nævnt i stk. 1.

Formålet er at anvende oplysningerne til at målrette råd‐

givningen til de kunder, der kan have behov for rådgivning

om påvirkningen af indkomstafhængige ydelser, når kunden

er eller kan blive omfattet af en aldersforsikring, aldersop‐

sparing eller supplerende engangssum i en obligatorisk ar‐

bejdsmarkedspension, jf. stk. 1. Dette betyder, at de oplys‐

ninger, som pensionsinstituttet modtager fra Udbetaling

Danmark i medfør af stk. 4, alene kan benyttes til at kontak‐

te de identificerede kunder, og i denne forbindelse rådgive

om konsekvenserne ved at være eller blive omfattet af en al‐

dersopsparing. Pensionsinstitutterne vil derfor ikke kunne

bruge oplysningerne til andre formål end rådgivning om al‐

dersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum.

Det fremgår af § 5 i bekendtgørelse om god skik for for‐

sikringsdistributører, at en forsikringsdistributør, herunder et

pensionsinstitut, i sin handelspraksis over for forbrugeren

skal udvise god erhvervsskik. Denne generalklausul medfø‐

rer blandt andet, at pensionsinstitutterne er forpligtede til at

rådgive deres kunder. En ordentlig rådgivning af kunder for‐

udsætter, at rådgivningen baseres på et helhedskundesyn.

De oplysninger, som pensionsinstituttet efterfølgende

modtager, f.eks. i den videre dialog med kunden på bag‐

grund af henvendelsen vedr. målrettet rådgivning, er ikke

omfattet af stk. 5. Disse oplysninger, som efterfølgende af‐

gives af kunden selv, kan pensionsinstituttet således anven‐

de til at rådgive kunden om andre produkter.

Udvekslingen af oplysninger efter

§ 12 j, stk. 1-5,

kan ske

uden samtykke fra kunden, ydelsesmodtagerne og andre per‐

soner, der indgår i databehandlingen med henblik på at kun‐

ne gennemføre udsøgningen.

Nye ydelsesmodtagere vil i forbindelse med ansøgningen

om en ydelse blive orienteret om, at der vil kunne ske data‐

behandling efter de nye regler. Eksisterende ydelsesmodta‐

gere vil ligeledes blive orienteret om, at der vil kunne ske

registersamkøring af deres oplysninger efter den foreslåede

§ 12 j.

Det forslås i

§ 12 j, stk. 6,

at staten afholder udgifter til ad‐

ministrationen gennem betaling af et administrationsbidrag,

jf. § 25.

Efter § 25 i lov om Udbetaling Danmark dækker staten

udgifterne til Udbetaling Danmarks opgaver på sagsområ‐

der, der overføres fra staten, gennem indbetaling af admini‐

strationsbidrag til Udbetaling Danmark. Bidragene skal kun‐

ne afholdes inden for bevillingen til opgaven på finansloven

for det år, som bidragene skal dække. Bestyrelsen for Udbe‐

taling Danmark fastsætter størrelsen af bidragene.

Udbetaling Danmarks registersamkøringer af oplysninger

til brug for pensionsinstitutternes rådgivning af kunderne

om påvirkningen af indkomstafhængige ydelser, når kunden

er eller kan blive omfattet af en aldersforsikring, aldersop‐

sparing eller supplerende engangssum, som er en del af en

obligatorisk arbejdsmarkedspension, er en ny opgave og vil

således ikke uden udtrykkelig henvisning til § 25 i loven bli‐

ve omfattet af bestemmelsen om statslige administrationsbi‐

drag.

Efter forslaget til § 12 j,

stk. 7, 1. pkt.,

bestemmer det en‐

kelte pensionsinstitut selv, hvorvidt de ønsker at være til‐

meldt udsøgningsordningen, jf. stk. 1-6. Det er således fri‐

villigt for det enkelte pensionsinstitut om de ønsker at gøre

brug af ordningen.

Såfremt nogle pensionsinstitutter ikke benytter sig af mu‐

ligheden for at videregive CPR-numre med henblik på at

yde korrekt og relevant rådgivning, skal disse institutter på

anden måde sikre, at de i overensstemmelse med god skik

yder en ordentlig rådgivning til deres kunder.

Det forudsættes, at Udbetaling Danmark tilbyder én fælles

standardiseret it-løsning inden for den økonomiske ramme.

Udbetaling Danmark, Forsikring og Pension samt Finans

Danmark kan i den forbindelse udarbejde fælles retningslin‐

jer for anvendelsen af løsningen, herunder om fx hvordan

pensionsinstitutterne tilmelder sig ordningen samt frister

herfor, frister for oversendelse af CPR-numre til Udbetaling

Danmark, svartider mv., således at arbejdsgange og proces‐

ser bliver fælles for alle.

Der henvises endvidere til afsnit 2.2 og 2.3 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Til § 2

L 87 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 15. decem‐

ber 2018.

Loven ikke gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet den

lov, der foretages ændringer i ikke gælder for Færøerne og

Grønland.

L 87 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr.

1507 af 6. december 2016, som ændret senest ved § 2 i lov

nr. 743 af 8. juni 2018, foretages følgende ændring:

Efter kapitel 3 d indsættes:

»Kapitel 3 e

Udveksling af oplysninger med pensionsinstitutter til brug

for rådgivning om aldersforsikring, aldersopsparing eller

supplerende engangssum

§ 12 j.

Et pensionsinstitut kan videregive CPR-numre på

kunder til Udbetaling Danmark med henblik på, at Udbeta‐

ling Danmark udsøger kunder, som kan have behov for råd‐

givning i det enkelte pensionsinstitut om påvirkningen af

indkomstafhængige ydelser, når kunden er eller kan blive

omfattet af en aldersforsikring, aldersopsparing eller supple‐

rende engangssum i en obligatorisk arbejdsmarkedspension.

Stk. 2.

Udbetaling Danmark anvender CPR-numrene til

gennem registersamkøring at udsøge kunder, der selv mod‐

tager, eller hvis ægtefælle, samlever eller husstandsmedlem

modtager en eller flere af følgende indkomstafhængige ydel‐

ser, hvor kundens indbetaling til aldersforsikring, aldersop‐

sparing eller supplerende engangssum indgår i den personli‐

ge indkomst:

1) Økonomisk fripladstilskud efter lov om dag-, fritids- og

klubtilbud m.v. til børn og unge.

2) Økonomisk fripladstilskud efter lov om folkeskolen.

3) Kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse ef‐

ter lov om aktiv socialpolitik.

4) Folkepension og førtidspension efter lov om social pen‐

sion og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og

almindelig førtidspension m.v.

5) Boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte.

Stk. 3.

Kommunerne og Udbetaling Danmark har pligt til

at stille oplysninger om ydelsesmodtagere, som nævnt i stk.

2, til rådighed for Udbetaling Danmarks registersamkøring.

Stk. 4.

Udbetaling Danmark videregiver oplysninger til det

enkelte pensionsinstitut om, hvilke kunder i pensionsinstitut‐

tet, der er identificeret i henhold til stk. 2. Udbetaling Dan‐

mark kan ikke videregive oplysninger til det enkelte pensi‐

onsinstitut om, hvilke ydelser, der modtages, og om hvem,

der modtager dem.

L 87 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Stk. 5.

Pensionsinstitutterne og Udbetaling Danmark kan

ikke anvende oplysninger fra registersamkøringen til andre

formål end det, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 6.

Staten afholder udgifter til administrationen af ud‐

søgningsordningen efter stk. 1-5, gennem betaling af et ad‐

ministrationsbidrag, jf. § 25.

Stk. 7.

Det enkelte pensionsinstitut bestemmer selv, hvor‐

vidt det ønsker at være tilmeldt udsøgningsordningen efter

stk. 1-5.«