L 87 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 87 Bilag 4
Offentligt

NOTAT

Resume af og kommentarer til høringssvar til L 87:

Forslag til lov om ændring af lov om Udbetaling Dan-

mark (Udsøgning af målgrupper til brug for rådgivning

om aldersforsikring, aldersopsparing eller suppleren-

de engangssum i obligatoriske arbejdsmarkedspensi-

oner)

1. Indledning

Høringsnotatet vedrører forslag til lov om ændring af lov om Udbetaling Danmark

(Udsøgning af målgrupper til brug for rådgivning om aldersforsikring, aldersopspa-

ring eller supplerende engangssum i obligatoriske arbejdsmarkedspensioner).

Lovforslaget blev sendt i ekstern høring den 1. november 2018 med høringsfrist

den 8. november 2018 kl. 12.00.

Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Arbejderbevæ-

gelsens Erhvervsråd, Arbejdsgiverforeninger, ASE, ATP, BDO, Beskæftigelsesrå-

det, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Boligselskabernes Landsforening,

CEPOS, Cevea, Danmarks Lejerforeninger, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk

Erhverv, Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening

–

DIRF, Dansk Kre-

ditråd, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske A-kasser, Dan-

ske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Danske Handicaporganisationer,

Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske Seniorer, Datatilsynet, Den Danske

Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Det Centrale Handicapråd,

Digitaliseringsstyrelsen, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervsstyrelsen, FDFA

–

Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer, Finans

Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S,

Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Folketingets

Ombudsmand, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Forret-

ningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer

v/ Kim Stormly Hansen, Foreningen af kommunale sociale-, sundheds, og ar-

bejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen

af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pensi-

on, Forsikringsmæglerforeningen v/ Direktør Flemming Kosakewitsch, FSR - dan-

ske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Institut for

Menneskerettigheder, Jobrådgivernes brancheforening, Justitia, Jydske Grundejer-

foreninger, Kommunernes Landsforening (KL), Kommunernes Revision, Kraka,

Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landforeningen

for førtidspensionister, Landsdækkende banker, Landsforeningen

af Fleks- og skånejobbere, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatri-

brugere, Landsforeningen SIND, Landsorganisationen i Danmark (LO), Landssty-

ret i Grønland, Ledernes Hovedorganisation, Ledernes Hovedorganisation,

Lejernes Landsorganisation i Danmark, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes

Dyrtidsfond (LD), Moderniseringsstyrelsen, Rigsombudet på Færøerne, Rigsrevi-

sionen, Rådet for psykisk sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte,

12. november 2018

J.nr. 2018-6946

SYD

Sre

L 87 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, SAND, SEGES, Stats-

forvaltningerne, Statsforvaltningsdirektørerne, Udbetaling Danmark, Udviklings-

hæmmedes Landsforbund, Ungdomsboligrådet, Ældreboligrådet, Ældremobilise-

ringen og Ældresagen.

Der er modtaget høringssvar fra:

Forbrugerombudsmanden, Digitaliseringsstyrelsen, Moderniseringsstyrelsen, Stats-

forvaltningen, 3F, Ankestyrelsen, Danske A-kasser, Erhvervsstyrelsen, SAND

–

De Hjemløses Landsorganisation, Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet,

Folketingets Ombudsmand, Rigsrevisionen, Danske Seniorer, DA, Forsikring &

Pension, LO, Ældre Sagen, Finans Danmark, Finanshuset i Fredensborg A/S, Data-

tilsynet, Instituttet for Menneskerettigheder og Udbetaling Danmark.

De modtagne høringssvar vedlægges.

Følgende har ikke haft bemærkninger til lovforslaget:

Forbrugerombudsmanden, Digitaliseringsstyrelsen, Statsforvaltningen, 3F, Anke-

styrelsen, Danske A-kasser, Erhvervsstyrelsen, SAND

–

De Hjemløses Landsorga-

nisation, Det danske mangfoldigheds Charter, Folketingets Ombudsmand, Rigsre-

visionen, DA, Forsikring & Pension, LO, Udbetaling Danmark og Moderniserings-

styrelsen.

Bemærkningerne fra Finans Danmark har givet anledning til, at Skatteministeriet

vil foreslå en lovændring mellem 1. og 2. behandlingen af lovforslaget.

Datatilsynets høringssvar og dele af Institut for Menneskerettigheders høringssvar

vil blive håndteret i et selvstændigt høringsnotat, som eftersendes forud for første-

behandlingen af L 87.

2. Generelle bemærkninger til lovforslaget

Institut for Menneskerettigheder finder den korte høringsfrist problematisk. Insti-

tuttet henviser til Justitsministeriets vejledning af 2018 om lovkvalitet, hvor det

fremgår, at i tilfælde, hvor et forslag ikke sendes i høring eller først sendes i høring

umiddelbart inden eller samtidig med fremsættelsen, bør ministeren oplyse dette i

fremsættelsestalen. Instituttet bemærker, at dette ikke er sket ved fremsættelsen af

nærværende lovudkast.

Danske Seniorer anser lovforslaget som et forsøg på at give de nye regler om al-

dersopsparing en chance for at blive anvendt. Det anføres at pensionskunderne vil

få gavn af forslaget. Det findes betænkeligt, at reglerne om aldersopsparing er så

komplicerede at det forudsætter ekspertvejledning. Derfor mener Danske Seniorer

samlet set, at lovforslaget vil være til gavn for kommende pensionister.

LO, DA og Forsikring & Pension anfører i et fælles høringssvar, at de hilser forsla-

get velkomment, da der er taget væsentlige skridt til at løse samspilsproblemet med

den målrettede aldersopsparing og ekstra pensionsfradrag. Samtidigt bemærkes det,

at aldersopsparing er et kompliceret produkt. LO, DA og Forsikring & Pension er

derfor glade for, at lovforslaget gør det muligt for pensionsselskaberne at få oplys-

L 87 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

ninger på et meget overordnet niveau om tilstedeværelsen af visse overførselsind-

komster hos pensionsindbetaleren eller dennes husstand.

Ældre Sagen har noteret sig, at lovforslaget er en direkte konsekvens af den eks-

tremt komplicerede model, regeringen har valgt til løsning af samspilsproblemet.

Ældre Sagen finder det under de givne omstændigheder med de eksisterende skat-

teregler mv. der skal løse samspilsproblemerne nødvendigt at yde målrettet rådgiv-

ning.

Ældre Sagen finder det problematisk, at skattelovgivningen er kompliceret og

kommer med forslag til to yderligere betingelser, der skal være opfyldt for, at al-

dersopsparingen kan fungere optimalt. Ældresagen ønsker, at det skal være ulov-

ligt, at gøre aldersopsparing til en ikke-valgfri del af en obligatorisk pensionsord-

ning. Derudover foreslås det, at pensionsinstitutter skal have pligt til at indeholde

acontoskat.

Finans Danmark påpeger, at det skattemæssigt ikke er tilladt at ændre på fordelin-

gen af allerede foretagne pensionsindbetalinger mellem forskellige pensionstyper

(fx aldersopsparing og ratepension eller livrente). Der er således ikke hjemmel til

korrektion af allerede foretagne pensionsindbetalinger før lovens ikrafttrædelse.

Finans Danmark kritiserer derfor den stærkt forcerede lovgivningsproces, da det

forekommer unødvendigt.

Finanshuset i Fredensborg anfører, at det er vanskeligt at se, hvorfor der skal etab-

leres en it-løsning til fordel for pensionsinstitutterne, når de ønskede oplysninger

burde kunne indhentes uden at etablere en sådan it-løsning. Finanshuset foreslår tre

alternative modeller, som vurderes at være mindre omkostningskrævende til ind-

samling af oplysninger, hvor Udbetaling Danmark fx indhenter oplysninger fra

SKAT og herefter kan rette henvendelse til kunden og informere dem om, at de kan

søge om rådgivning om betydningen af en aldersopsparing. Finanshuset ønsker

derudover, at der uanset den valgte løsning, skal gøres opmærksom på, at denne

rådgivning enten kan opnås hos uvildige rådgivere eller hos kundens pensionsinsti-

tut.

Beskæftigelsesministeriets kommentarer:

Det ligger udenfor formålet med lovforslaget at foretage ændringer af skattereg-

lerne og produktet aldersopsparing.

Det primære formål med lovforslaget er at understøtte udbredelsen af aldersop-

sparing inden for de gældende regler om aldersopsparing og beskatning ved at

gøre det muligt for pensionsinstitutter at udsøge kunder, der har brug for målrettet

rådgivning som følge af påvirkning af indbetalinger på indkomstafhængige ydelser.

Det vil fortsat være muligt for pensionsinstitutterne at tage stilling til, hvorvidt

aldersopsparinger skal være en integreret del af arbejdsmarkedspensionerne. Lov-

forslaget understøtter denne mulighed ved at gøre det muligt for pensionsinstitut-

terne at foretage målrettet rådgivning af de kunder, der vurderes at have risiko for

ikke at nyde fordel af at omlægge en del af deres opsparing til aldersopsparing.

Det kræver lovhjemmel at gøre aldersopsparing obligatorisk og det fremgår såle-

L 87 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

des allerede af reglerne, at det vil være i strid med lovgivningen, hvis valgfriheden

i forhold til valg af aldersopsparing ikke opretholdes i praksis.

For så vidt angår forslaget om at se på andre modeller for udsøgning af de rele-

vante målgrupper vurderes den foreslåede model at være den mest hensigtsmæssi-

ge.

Den komprimerede lovgivningsproces, herunder den korte høringsperiode, er be-

grundet i, at det følger af Aftalen om flere år på arbejdsmarkedet, at der fra 2018

skal opnås en øget anvendelse af aldersopsparing med henblik på håndtering af det

såkaldte samspilsproblem i pensionssystemet. Hvis aldersopsparing i videst muligt

omfang skal anvendes i arbejdsmarkedspensionerne med virkning for 2018, har

pensionsselskaberne behov for medio december 2018 at kunne identificere relevan-

te pensionskunder, der har behov for en mere målrettet rådgivning om de nye reg-

ler for aldersopsparing. Derfor prioriteres det højt at tilvejebringe den nødvendige

dataudviklingshjemmel, således at Udbetaling Danmark forpligtes til at stille de

relevante data om borgerne til rådighed for pensionsselskabernes individuelle

rådgivning

–

til gavn for den enkelte pensionskunde.

Det er en beklagelig fejl, at denne begrundelse ikke blev adresseret i fremsættelses-

talen.

For så vidt angår Finans Danmarks bemærkninger om den manglende hjemmel til

korrektion af allerede foretagne pensionsindbetalinger før lovens ikrafttrædelse,

har Beskæftigelsesministeriet forelagt spørgsmålet for Skatteministeriet, som vil

vurdere behovet for et ændringsforslag, der adresserer spørgsmålet om nødvendig

lovhjemmel, således det sikres, at der kan ske overførsel til ratepension eller liv-

rente for så vidt angår indbetalinger, der i 2018 er sket til aldersopsparing.

3. Bemærkninger til lovforslagets enkelte elementer

3.1 Persondataretlige problemstillinger

Danske Seniorer finder det usædvanligt med den udvidede samkøring af personda-

ta.

Ældre Sagen savner oplysninger om det forventede antal personer (cpr-numre), der

vil blive udvekslet oplysninger om, ligesom det undrer Ældre Sagen, at der ikke

tilføres ressourcer til Datatilsynet til kontrol af ordningen. Ældresagen anfører, at

det fremgår af lovforslaget, at en logerende i forbindelse med nogle af de ydelser,

der udløser oplysninger om modtagelse af indkomstafhængige ydelser, kan blive

forvekslet med en samlevende. Det betyder, at en logerende eller udlejer kan blive

kontaktet af sit pensionsinstitut med henblik på rådgivning, hvoraf den logerende

kan konkludere, at udlejeren/eller den logerende modtager visse sociale ydelser.

Finanshuset i Fredensborg anfører, at der med forslaget vil ske samkøring af meget

personfølsomme oplysninger og at det ikke bør kunne ske uden at de berørte per-

soner har givet samtykke. Finanshuset anfører videre, at der er indbyggede sikker-

hedsmæssige problemer, herunder ikke mindst at risikoen, for at de helbredsmæs-

sige oplysninger kan blive misbrugt, vil være til stede.

L 87 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriets kommentarer:

Lovforslaget fastsætter snævre rammer for brugen af de oplysninger, der bliver

resultatet af registersamkøringen, som vurderes at være nødvendig ud fra et sam-

fundsmæssigt hensyn om at kunne understøtte udbredelsen af aldersopsparing, der

medvirker til at løse samspilsproblematikken.

Med lovforslaget kan der kun ske samkøring og udveksling af almindelige person-

oplysninger og fx ikke oplysninger følsomme personoplysninger om helbredsmæs-

sige forhold.

For så vidt angår spørgsmålet om udsøgning af lejere/logerende pågår der et ar-

bejde i Udbetaling Danmark med at finde en teknisk løsning, der vil gøre udsøg-

ningen så præcis som mulig. Problematikken er alene identificeret i forhold til

økonomisk fripladstilskud.

Som anført i lovforslagets bemærkninger er det en væsentlig præmis, at pensions-

institutterne ikke vil få adgang til oplysninger om konkrete ydelser, som kunden

eller andre personer modtager, eller andre data. Pensionsinstitutterne får alene

besked om, at en person, der i forvejen er kunde hos det pågældende pensionsinsti-

tut, er i målgruppen for rådgivning. Pensionsinstitutterne vil således udelukkende

modtage et be- eller afkræftende svar på, om en person, der er kunde i det pågæl-

dende pensionsinstitut, er i målgruppen for rådgivning.

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at Datatilsynet vil være forpligtet til at

foretage kontrol af overholdelsen af databehandlingen i Udbetaling Danmark og

pensionsselskaberne, der skal overholde de databeskyttelsesretlige regler.

Der henvises derudover til særskilt notat med bemærkninger til høringssvarene fra

Institut for Menneskerettigheder og Datatilsynet, der eftersendes hurtigst muligt.

3.2 Ulige konkurrence vilkår

Finans Danmark vurderer og finder det problematisk, at der med lovforslaget gives

en lovfæstet komparativ fordel til udbydere af arbejdsmarkedspensioner, som ska-

ber ulige konkurrencevilkår på pensionsmarkedet.

Finans Danmark noterer sig, at pengeinstitutter vil være nødt til at bruge ressourcer

på at indhente informationer om offentlige ydelser i dialog med hver enkelt kunde,

mens udbydere af obligatoriske arbejdsmarkedspensioner kan få en myndighed

som Udbetaling Danmark til at tilvejebringe det grundlag, der skal bruges for at

yde rådgivning på samme område.

Finans Danmark finder det endvidere problematisk, at flere formuleringer i lov-

forslaget giver det klare indtryk, at ”pensionsbranchen” bakker op om lovforslaget

og at ”pensionsbranchen” består af ”forsikringsselskaber, pensionsinstitutter eller

pengeinstitutter m.v.” Pengeinstitutterne

er imidlertid ikke enige i forslaget, da det

kun omfatter obligatoriske ordninger.

Beskæftigelsesministeriets kommentarer:

Af hensyn til at begrænse mængden af dataudvekslinger er det vurderet at være

mest hensigtsmæssigt at målrette den foreslåede it-løsning til udsøgning af kunder,

L 87 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

der er en del af de obligatoriske arbejdsmarkedspensioner. Det har indgået som et

væsentligt element i vurderingen, at arbejdstagere, der bliver kunder i et pensions-

institut som led i et ansættelsesforhold, får en fast pakke af pensionsprodukter, som

arbejdsmarkedets parter eller arbejdsgiveren har bestemt, skal indgå i ordningen. I

den situation er det særligt vigtigt at få identificeret de pensionskunder, for hvem

produkterne i pakken er eller kan blive uhensigtsmæssige.

Det er ligeledes indgået i overvejelsen, at de individuelle pensionsordninger mere

har karakter af individuelt tilrettelagte ordninger. I sådanne ordninger vælger

kunden selv, hvilke pensionsprodukter, der skal indgå i ordningen og vejledning af

kunden vil ske i den forbindelse.

Afgrænsningen bygger således på objektive kriterier og er i overensstemmelse med

de konkurrenceretlige regler.

Beskæftigelsesministeriet noterer sig, at Finans Danmark oplyser, at pengeinstitut-

terne ikke er enige i forslaget, som følge af den foretagne begrænsning til obligato-

riske arbejdsmarkedspensioner.

4. Øvrige bemærkninger

Ældre Sagen efterlyser en definition af, hvad der i forslaget til § 12

j forstås ved ”et

pensionsinstitut” og ”obligatorisk arbejdsmarkedspension” og opfordrer til at disse

begreber defineres klart. Desuden bemærkes det, at det ikke fremgår, om udveks-

ling af oplysninger om modtagelse af sociale ydelse også finder anvendelse i relati-

on til udenlandske pensionsinstitutter.

Beskæftigelsesministeriets kommentarer:

Det fremgår af lovbemærkningerne til forslaget, hvordan pensionsinstitutter og

obligatoriske arbejdsmarkedspensioner defineres.

Ved

”pensionsinstitutter” i lovforslaget forstås ”forsikringsselskaber, pensionsin-

stitutter eller pengeinstitutter m.v., der opretter ordninger, der er omfattet af pen-

sionsbeskatningsloven, jf. bekendtgørelse nr. 1370 af 21. december 2012 om be-

skatningen af pensionsordninger”.

Ved en ”obligatorisk

arbejdsmarkedspension”

forstås ”Obligatoriske arbejdsmar-

kedspensioner omfatter både firmapensioner (frivillige og tvungne) og overens-

komstbaserede arbejdsmarkedspensioner.

Efter pensionsbeskatningslovens § 15 C er det muligt for et pensionsinstitut i et

andet EU- eller EØS-land (undtagen Liechtenstein) at få typegodkendt en pensi-

onsordning, så det kan udbyde ordningen til danske pensionsopsparere efter sam-

me regler, som gælder for danske pensionsinstitutter. Udvekslingen af oplysninger

om modtagelse af sociale ydelser vil således også finde anvendelse i relation til

sådanne udenlandske pensionsinstitutter.