Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 87 Bilag 3
Offentligt
1967237_0001.png
Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Udbetaling
Danmark (udsøgning af målgrupper til brug for rådgivning om
alderspension)
Nummer
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
Høringsparter med
bemærkninger
DA, LO og Forsikring &
Pension
Danske Seniorer
Datatilsynet
Finans Danmark
Finanshuset Fredensborg A/S
Folketingets Ombudsmand
Institut for
Menneskerettigheder
Rigsrevisionen
Rådet for Psykisk Sårbare på
Arbejdsmarkedet
SAND
–
De Hjemløses
Landsorganisation
Ældresagen
Høringsparter uden
bemærkninger
3F
Ankestyrelsen
Erhvervsstyrelsen
Digitaliseringsstyrelsen
Danske A-kasser
Forbrugerombudsmanden
Moderniseringsstyrelsen
Statsforvaltningen
Udbetaling Danmark
Side
2
4
5
15
17
19
20
24
25
26
27
12
13
14
15
16
17
18
19
20
30
31
32
33
34
35
36
37
38
1
 L 87 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1967237_0002.png
1. Fælleshøringssvar fra DA, Forsikring & Pension og LO
Høringssvar til lovforslag om udveksling af informationer mellem Udbetaling
Danmark og pensionsinstitutter
Vi har modtaget forslag til lov om ændring af lov om Udbetaling Danmark (Udsøgning
af målgrupper til brug for rådgivning om aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende
engangssum i obligatoriske arbejdsmarkedspensioner). Vi takker for at få lejlighed
til at afgive bemærkninger
1
LO, DA og Forsikring & Pension har tidligere hilst det velkomment, at der er taget
væsentlige skridt til at løse samspilsproblemet med den målrettede aldersopsparing og
det ekstra pensionsfradrag. De tre organisationer må dog gentage, at aldersopsparingen
er et komplicereret produkt, der giver en række udfordringer med at leve op til regeringens
målsætning om, at aldersopsparing skal udbredes bredt. Det er en udfordring for
den enkelte lønmodtager, men også for pensionsselskaberne, der skal understøtte
pensionsopsparerne
i at vælge den bedste måde at spare op på.
Under folketingsbehandlingen af lovforslag L 16 om målretningen af aldersopsparing
i december 2017 blev det fastslået, at en omlægning til aldersopsparing fra en fradragsberettiget
ordning kunne have store negative konsekvenser for rådighedsbeløbet for
pensionsopsparere, der enten selv modtager indkomstafhængige overførselsindkomster
eller deler husstand med en overførselsindkomstmodtager. Det er derfor ikke givet, at
aldersopsparing er en god løsning for alle.
En bred udrulning af aldersopsparing kræver samtidigt, at aldersopsparing kan indgå
som standardelement i arbejdsmarkedspensionsordningerne. Det er derfor nødvendigt,
at pensionsselskaberne får en overordnet indsigt i, om pensionsopspareren kan blive
negativt påvirket af at indbetale til aldersopsparing. Denne indsigt kan kun skaffes ved
at få information fra de offentlige myndigheder.
Vi er derfor glade for, at regeringen nu fremsætter dette lovforslag, som gør det muligt
for pensionsselskaberne at få oplysninger på meget overordnet niveau om tilstedeværelsen
1
LO’s svar
er afgivet med forbehold for efterfølgende godkendelse i relevante styrende organer.
2
 L 87 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
af visse overførselsindkomster hos pensionsindbetaleren eller i dennes husstand.
Vi vil rose regeringen for at have fundet en passende balance mellem hensynet til at
give pensionsopsparerne den bedst mulige pensionsopsparing
–
ved at sikre pensionsselskaberne
et tilstrækkeligt rådgivningsgrundlag
–
og hensynet til at beskytte personoplysninger
ved, at der kun udveksles absolut mindst muligt information under tilstrækkeligt
høje krav til databehandlingen.
Jan V. Hansen
Vicedirektør
Forsikring & Pension
Arne Grevsen
Næstformand
LO
Fini Beilin
Direktør
DA
3
 L 87 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
2.
Danske Seniorer
Høring over forslag til lov om ændring af lov om Udbetaling Danmark (udsøgning af målgrupper
til brug for rådgivning om aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum i
obligatoriske arbejdsmarkedspensioner)
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i skrivelse af 1. november 2018 anmodet om
eventuelle bemærkninger til ovenstående lovforslag.
Med lovforslaget vil pensionsinstitutterne få oplyst, hvilke af deres pensionskunder, der får sociale
ydelser, der vil kunne blive reduceret ved valg af aldersopsparing fremfor andre
pensionsopsparingsløsninger. Formålet er, at pensionsselskaberne herefter kan yde de
pågældende individuel økonomisk rådgivning.
Lovforslaget vil således gavne pensionsselskaberne, der kan målrette deres tilbud om rådgivning til
deres pensionskunder. Det er usædvanligt at udarbejde et lovforslag og etablere udvidet
samkøring af persondata for at nogle selskaber, i dette tilfælde pensionsselskaber, kan hjælpes i
deres kontakt til egne kunder.
Lovforslaget må også forstås som et forsøg på, at give de nye regler om aldersopsparing en chance
for at blive anvendt.
Forhåbentlig vil også pensionskunderne, der vil blive gjort opmærksom på muligheden for
rådgivning, få gavn af forslaget. Det er dog betænkeligt, at de nye regler om aldersopsparing er så
komplicerede, at det skønnes umuligt for en sædvanlig borger at tage stilling til dem uden
ekspertvejledning.
Under de givne omstændigheder finder Danske Seniorer dog alt i alt, at lovforslaget vil være til
gavn for kommende pensionister, der vil få øget mulighed for at blive orienteret om, hvad
samspilsproblematikken betyder i deres tilfælde.
Med venlig hilsen
Per K. Larsen
Landsformand
4
 L 87 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1967237_0005.png
3. Datatilsynet
Høring over forslag til lov om ændring af lov om Udbetaling Danmark
(udsøgning af målgrupper til brug for rådgivning om aldersforsikring,
aldersopsparing eller supplerende engangssum i obligatoriske arbejdsmarkedspensioner)
–
jeres
j.nr. 18/16005
Ved e-mail af 1. november 2018 har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
anmodet om Datatilsynets bemærkninger til ovenstående lovforslag.
Datatilsynet har følgende bemærkninger til lovforslaget:
1. Indledende bemærkninger
Datatilsynet finder efter omstændighederne anledning til at tilkendegive, at
lovforslaget generelt findes betænkeligt navnlig under henvisning til kravet
om proportionalitet, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, sidste
pkt. og artikel 5, stk. 1, litra c
2
.
I henhold til det i lovforslaget anførte er formålet at udsøge kunder hos
pensionsinstitutterne, som har behov for rådgivning om påvirkningen af
indkomstafhængige ydelser, når kunden er eller kan blive omfattet af en aldersforsikring,
aldersopsparing eller supplerende engangssum i en obligatorisk
arbejdsmarkedspension. Kravet om proportionalitet ses ikke på det
foreliggende grundlag at være opfyldt, da den mulige behandling af
personoplysninger om en stor kreds af personer, som ikke er kunder i
pensionsinstitutterne
–
ægtefæller, samlevende og husstandsmedlemmer
–
ikke ses at stå i rimeligt forhold til lovforslagets formål
Af proportionalitetsprincippet følger desuden, at personoplysninger kun må
behandles, hvis formålet med behandlingen ikke med rimelighed kan opfyldes
på anden måde
3
. Det følger af den foreslåede § 12 j, stk. 7, at
pensionsinstitutterne selv bestemmer, hvorvidt de ønsker at være tilmeldt
udsøgningsordningen efter bestemmelsens stk. 1-5, hvorfor Datatilsynet
umiddelbart vurderer, at formålet ville kunne opnås på anden måde end den
foreslåede.
Datatilsynet finder desuden, at lovforslaget ikke ses at være klart og/eller tilstrækkeligt
i overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige regler på en
række væsentlige punkter:
De grundlæggende principper i databeskyttelsesforordningens
4
artikel 5.
2
Se betænkning nr. 1565 om databeskyttelsesforordningen
–
og de retlige rammer for dansk
lovgivning, bind I, s. 170.
3
Se præambelbetragtning 39 og betænkning nr. 1565, bind I, s. 97.
4
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse
af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling
af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF.
5
 L 87 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
Det nationale råderum i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel stk. 2, og artikel
23.
Behandlingsgrundlag i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 6.
Oplysningspligten i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14
Behandlingssikkerheden i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 32.
Ovenstående punkter gennemgås nærmere nedenfor.
2. Dataansvar
Af lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.3. fremgår følgende:
Pensionsinstitutterne, kommunerne og Udbetaling Danmark vil have
selvstændigt dataansvar for hver deres del af behandlingen. Det vil sige,
at pensionsinstitutterne fx er dataansvarlige for videregivelsen af CPRnumrene
og håndteringen af de modtagne data fra Udbetaling Danmark,
kommunerne er dataansvarlige for de data, de er forpligtede til at stille
til rådighed til brug for registersamkøringen og Udbetaling Danmark er
dataansvarlige i forhold til indhentelsen af data til brug for registersamkøringen,
herunder egne data, samkøringen af oplysningerne og videregivelsen
af datasættene til pensionsinstitutterne.
Datatilsynet kan til orientering oplyse, at ifølge databeskyttelsesforordningens
artikel 4, nr. 7, er en dataansvarlig defineret som en fysisk eller juridisk person,
en offentlig myndighed, en institution eller et andet organ, der alene eller
sammen med andre afgør, til hvilke formål og med hvilke hjælpemidler der
må foretages behandling af personoplysninger. Hvis formålene og hjælpemidlerne
til en sådan behandling er fastlagt i EU-retten eller medlemsstaternes
nationale ret, kan den dataansvarlige eller de specifikke kriterier for udpegelse
af denne fastsættes i EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret.
I medfør af forordningens artikel 4, nr. 8, defineres en databehandler som en
fysisk eller juridisk person, en offentlig myndighed, en institution eller et andet
organ, der behandler personoplysninger på den dataansvarliges vegne.
Datatilsynet har noteret sig, at Beskæftigelsesministeriet har vurderet, at pensionsinstitutterne,
kommunerne og Udbetaling Danmark vil være selvstændigt
dataansvarlige for hver sin del af behandlingen. Dermed vil Udbetaling Danmark bl.a. være
dataansvarlig for den samkøring, der vil ske som følge af den foreslåede bestemmelse i § 12 j.
3. De grundlæggende betingelser
3.1.
Af de almindelige bemærkninger pkt. 2.3. fremgår følgende:
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den behandling, der lægges op
til, i overvejende grad vil være i overensstemmelse med forordningens artikel 5,
litra b, vedrørende formålsbegrænsning.
Det kan dog ikke udelukkes, at Udbetaling Danmarks behandling af oplysninger
6
 L 87 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
om eksisterende ydelsesmodtagere ikke altid vil kunne rummes inden for
rammerne af artikel 5, litra b. Beskæftigelsesministeriet har derfor valgt at udforme
ordningen inden for rammerne af den særlige bestemmelse i artikel 23.
Med eksisterende ydelsesmodtagere menes der ydelsesmodtagere, der på tidspunktet
for lovens ikrafttrædelse, allerede modtager en ydelse. Udbetaling Danmarks
behandling af oplysninger i forhold til eksisterende ydelsesmodtagere
kan derfor være uforenelig, da personer, der har søgt om en ydelse, ikke nødvendigvis
forventer, at de oplysninger, som personen har afgivet i forbindelse
med ansøgning om ydelsen, senere vil blive brugt til rådgivning om omlægning
af pension.
Selv om der ikke er tale om egentlig markedsføring fra pensionsinstitutternes
side, vil de eksisterende ydelsesmodtagere i flere tilfælde have afgivet oplysninger
til brug for ansøgning om en ydelse på et tidspunkt, der ligger forud for
Aftale om flere år på arbejdsmarkedet. Selv om behandling af oplysningerne til
brug for udbetaling af de pågældende ydelser, og behandling til brug for relevant
omlægning af pensionsordning i begge tilfælde forfølger en samfundsmæssig
interesse, og i mange tilfælde kan siges ikke at være så væsentlige forskellige,
at denne forskel i sig selv afskærer brug af oplysningerne til nye formål
uden forudgående samtykke fra den registrerede, kan det ikke udelukkes, at
der alligevel vil være situationer, hvor det vil være bedst stemmende med de
databeskyttelsesretlige regler, at viderebehandlingen sker under iagttagelse af
de særlige garantier, der stilles op i databeskyttelsesforordningens artikel 23,
stk. 2.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at en begrænsning af finalité-princippet
i artikel 5 i forhold til eksisterende ydelsesmodtagere
–
i det omfang der
vil være tale om en begrænsning
–
er nødvendig, da den foreslåede løsning er
afgørende for den håndtering af samspilsproblemet i pensionssystemet i den
sidste del af arbejdslivet, som et flertal i Folketinget er blevet enige om, og som
arbejdsmarkedets parter bakker op om. Begrænsningen af finalité-prinicppet
kan således ske i medfør af artikel 23, stk. 1, litra e.
Datatilsynet har noteret sig, at det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at
der kan ske en begrænsning af princippet om formålsbegrænsning i
databeskyttelsesforordningens
artikel 5, litra b, i medfør af artikel 23, i det omfang
der måtte være tale om en begrænsning.
Datatilsynet skal henstille til, at Beskæftigelsesministeriet vurderer, hvorvidt
der faktisk sker en begrænsning af princippet om formålsbegrænsning i medfør
af forordningens artikel 23. Hvis dette er tilfældet er det Datatilsynets vurdering,
at en sådan begrænsning bør fremgå klart af lovbestemmelsens ordlyd.
Det bør endvidere fremgå af bemærkningerne til bestemmelsen, hvilke hen4
syn. som den dataansvarlige skal tilgodese, jf. artikel 23, stk. 2, litra a-h. Datatilsynet
henviser hermed til betænkning nr. 1565 side 396 ff.
3.2.
Datatilsynet forudsætter desuden, at den behandling af personoplysninger,
der foretages som følge af lovforslaget, sker under iagttagelse af de øvrige
7
 L 87 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
principper, der følger af forordningens artikel 5.
Datatilsynet skal i den forbindelse særligt henlede opmærksomheden på princippet
om dataminimering i artikel 5, litra c, hvorefter personoplysninger skal
være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold
til de formål, hvortil de behandles.
4. Behandlingsgrundlag
4.1.
Datatilsynet har noteret sig, at Beskæftigelsesministeriet har vurderet, at
der alene behandles almindelige ikke-følsomme personoplysninger.
Følgende fremgår af de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.:
Efter forslaget til § 12 j, stk. 1-4, vil der blive indhentet, registreret, samkørt og
videregivet almindelige oplysninger efter forordningens artikel 6. Det drejer sig
om oplysninger om, hvilke personer der modtager økonomisk fripladstilskud,
boligstøtte, folkepension, førtidspension, økonomisk fripladstilskud, kontanthjælp,
uddannelseshjælp og integrationsydelse. Udvekslingen af oplysninger efter
forslagets § 12 j, stk. 1-4, kan ske uden samtykke fra kunderne og ydelsesmodtagerne.
Det vurderes, at den foreslåede § 12 j udgør en national særregel for behandling
af ikke-følsomme personoplysninger, og at der er mulighed for at indføre bestemmelsen
i overensstemmelse med forordningen og dennes rammer for særregler
om behandling af personoplysninger. Vurderingen heraf har taget udgangspunkt
i de kriterier, som er anbefalet i betænkning nr. 1565 om databeskyttelsesforordningen
–
og de retlige rammer for dansk lovgivning for så vidt
angår indførelse af nye særregler for behandling af ikke-følsomme personoplysninger,
jf. betænkningen (bind 1) s. 168 ff.
For så vidt angår den foreslåede § 12 j og behandlingen af ikke-følsomme personoplysninger
i medfør heraf, er det vurderingen, at der er hjemmel hertil i
forordningens artikel 6, stk. 1, litra e, idet behandlingen er med til at indfri forudsætningerne
om målretning af aldersopsparing, der følger af Aftale om flere
år på arbejdsmarkedet, og behandlingen dermed er nødvendig af hensyn til en
opgave i samfundets interesse.
Datatilsynet har noteret sig, at Beskæftigelsesministeriet har vurderet, at den
foreslåede bestemmelse udgør en national særregel for behandling af almindelige
ikke-følsomme personoplysninger, og at der er mulighed for at indføre
denne særregel som følge af det nationale råderum i databeskyttelsesforordningens
artikel 6, stk. 2.
4.2.
Af forslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.3. fremgår:
I medfør af databeskyttelseslovens § 11 kan en offentlig myndighed behandle
oplysninger om personnummer med henblik på en entydig identifikation. Det
vurderes, at pensionsinstitutternes videregivelse af kundeoplysninger (person5
nummer) kan ske i overensstemmelse med § 117 i lov om finansiel virksomhed,
idet der med lovforslaget skabes en hjemmel til at videregivelsen kan ske.
Det kan oplyses, at offentlige myndigheder i medfør af
8
 L 87 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1967237_0009.png
databeskyttelseslovens
5
§ 11, stk. 1, kan behandle oplysninger om personnummer
med henblik på en entydig identifikation eller som journalnummer.
Det følger endvidere af lovens § 11, stk. 2, at private må behandle oplysninger
om personnummer, når 1) det følger af lovgivningen, 2) den registrerede har
givet samtykke hertil i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens
artikel 7, 3) behandlingen alene finder sted til videnskabelige eller statistiske
formål, eller hvis der er tale om videregivelse af oplysninger om personnummer,
når videregivelsen er et naturligt led i den normale drift af virksomheder
m.v. af den pågældende art, og når videregivelsen er af afgørende betydning
for at sikre en entydig identifikation af den registrerede eller videregivelsen
kræves af en offentlig myndighed eller 4) betingelserne i § 7 er opfyldt.
Der ses ikke i lovforslaget at være taget stilling til, på hvilket grundlag private
dataansvarlige
–
pensionsinstitutterne
–
kan behandle personnumre.
Datatilsynet henstiller derfor til, at Beskæftigelsesministeriet overvejer, på
hvilket grundlag de private dataansvarlige
–
pensionsinstitutterne - kan behandle
personnumre.
4.3.
Det følger som nævnt af bemærkningerne til lovforslaget, at der alene vil
blive behandlet almindelige ikke-følsomme personoplysninger.
Datatilsynet skal gøre opmærksom på, at almindelige ikke-følsomme personoplysninger
i visse situatio er a ses so ”fortrolige”. Fortrolige oplys i ger
er en særlig kategori af personoplysninger, som ikke er udtrykkelig nævnt i
databeskyttelseslovgivningen, når særlige beskyttelsesbehov kan have betydning
ved anvendelsen af reglerne.
Det afgørende for, om en oplysning skal anses for at være fortrolig, vil være
en vurdering af, om oplysningen efter den almindelige opfattelse i samfundet
bør kunne forlanges unddraget offentlighedens kendskab, jf. straffelovens §
152 sammenholdt med forvaltningslovens § 27. Følsomme personoplysninger
vil utvivlsomt være fortrolige oplysninger. Omvendt er en fortrolig oplysning
ikke altid følsom. Et personnummer betragtes som en fortrolig oplysning.
Datatilsynet skal endvidere henlede opmærksomheden på, at personoplysninger
om race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning
eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt behandling af genetiske
data, biometriske data med det formål entydigt at identificere en fysisk person,
helbredsoplysninger eller oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle
orientering er defineret som følsomme personoplysninger.
Behandling af sådanne personoplysninger vil alene kunne ske, hvis der er
et behandlingsgrundlag hertil i databeskyttelsesforordningens artikel 9.
Da det ikke fremgår klart af lovforslaget, hvilke personoplysninger der vil
blive behandlet i forbindelse med den udsøgning Udbetaling Danmark skal
foretage, men at dette i hvert fald vil omfatte oplysninger om 1) økonomisk
5
Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).
9
 L 87 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
fripladstilskud efter lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge,
2) økonomisk fripladstilskud efter lov om folkeskolen, 3) kontanthjælp, uddannelseshjælp
og integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, 4) folkepension
og førtidspension efter lov om social pension og lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og 5) boligstøtte
efter lov om individuel boligstøtte, kan det ikke udelukkes, at der vil
blive behandlet følsomme personoplysninger.
Datatilsynet skal på baggrund af ovenstående derfor henstille til, at Beskæftigelsesministeriet
nærmere overvejer, hvorvidt der i forbindelse med behandlingen,
der vil ske på baggrund af lovforslaget, vil blive behandlet andre kategorier
af personoplysninger end almindelige, ikke-følsomme personoplysninger,
og hvorvidt der er et behandlingsgrundlag hertil.
4.4.
Af de almindelige bemærkninger pkt. 2.2. fremgår følgende:
For at finde kunder, der indgår i en anden persons tildeling af økonomisk fripladstilskud,
vil Udbetaling Danmark anvende bopælsoplysninger i CPR. Der
kan derfor være en lille målgruppe, der indgår i udsøgningen, selvom deres indkomst
ikke indgår i tildeling af fripladstilskud, fx hvis kunden bor sammen med
en logerende, der er tildelt økonomisk fripladstilskud. Omvendt vil der være en
lille gruppe, der ikke bliver udsøgt som en del af målgruppen, selv om deres
indkomst indgår i en anden persons tildeling af økonomisk fripladstilskud. Det
vurderes, at denne metode er tilstrækkelig valid til at udsøge målgruppen.
Det står ikke Datatilsynet klart, om den nationale særregel, der foreslås indført
i § 12 j, også anses for at udgøre et behandlingsgrundlag for behandling af
oplysninger om personer, hvis indkomstafhængige ydelser ikke påvirkes af
pensionsinstitutternes kunders indtægt.
Datatilsynet skal derfor henstille til, at Beskæftigelsesministeriet vurderer,
hvorvidt der kan behandles personoplysninger om disse udenforstående personer
og herunder særligt, om denne behandling vil kunne ske under iagttagelse
af princippet om lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed i forordningens
artikel 5, stk. 1, litra a og princippet om dataminimering i forordningens artikel
5, litra c.
5. Videregivelsespligt
Der foreslås indsat en bestemmelse i lov om Udbetaling Danmark § 12 j, stk.
3, med følgende ordlyd:
Stk. 3. Kommunerne og Udbetaling Danmark har pligt til at stille oplysninger
om ydelsesmodtagere, som nævnt i stk. 2, til rådighed for Udbetaling Danmarks
registersamkøring.
7
Af de særlige bemærkninger til bestemmelsen fremgår følgende:
Bestemmelsen angiver dels, at kommunerne kan videregive oplysninger om
økonomisk fripladstilskud efter lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn
og unge, økonomisk fripladstilskud efter lov om folkeskolen samt kontanthjælp,
uddannelseshjælp og integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik
til Udbetaling Danmark og dels at kommunerne også har pligt til at videregive
10
 L 87 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
disse oplysninger. Kommunerne videregiver i forvejen disse oplysninger til
kontrolformål til Udbetaling Danmark. Med bestemmelsen vil oplysningerne
også blive videregivet til det formål, der er nævnt i forslaget til stk. 1.
Derudover vil Udbetaling Danmark som følge af bestemmelsen være forpligtet
til at stille data til rådighed, om de ydelsesmodtagere, hvor Udbetaling Danmark
har myndighedsansvaret for ydelserne, dvs. folkepension og førtidspension
efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig
og almindelig førtidspension m.v. og boligstøtte efter lov om individuel
boligstøtte.
Det står ikke Datatilsynet klart, hvilke oplysninger kommunerne og Udbetaling
Danmark skal videregive på baggrund af lovforslaget, da det af lovforslaget
alene fremgår, at der skal videregives oplysninger om en række ydelser og
dermed ikke, om dette alene indebærer en be- eller afkræftelse af, hvorvidt en
person modtager en sådan ydelse, eller om dette også indebærer oplysninger
om, hvilken ydelse der er tale om og baggrunden for ydelsen.
Datatilsynet skal henstille til, at Beskæftigelsesministeriet nærmere angiver,
hvilke personoplysninger kommunerne og Udbetaling Danmark skal videregive
til Udbetaling Danmark til brug for den udsøgning, der nævnes i den
foreslåede § 12 j, stk. 1.
Datatilsynet skal i den forbindelse særligt henlede opmærksomheden på princippet
om dataminimering i databeskyttelsesforordningens artikel 5, litra c.
6. Oplysningspligt
Af de almindelige bemærkninger pkt. 2.3. fremgår følgende:
Udbetaling Danmark og kommunerne vil i medfør af oplysningspligten efter
forordningens artikel 13 og 14, skulle underrette både nye og eksisterende ydelsesmodtagere.
Nye ydelsesmodtagere vil i forbindelse med ansøgningen om
ydelsen modtage orientering om, at der vil kunne ske registersamkøring efter
den foreslåede § 12 j.
Eksisterende ydelsesmodtagere vil i medfør af artikel 13, stk. 3, og artikel 14,
stk. 4, forud for registersamkøringen skulle oplyses om, at kommunerne og Udbetaling
Danmark agter at viderebehandle personoplysningerne til et andet formål
end det, hvortil de oprindeligt er indsamlet.
Det er Beskæftigelsesministeriet vurdering, at en begrænsning af forpligtelsen
til at oplyse forud for registersamkøringen efter artikel 13, stk. 3, og artikel 14,
stk. 4, er nødvendig, da det vurderes at være uforholdsmæssigt økonomisk byrdefuldt
for kommunerne og Udbetaling Danmark at orientere de eksisterende
ydelsesmodtagere inden samkøringen finder sted. De eksisterende ydelsesmodtagere
vil blive orienteret hurtigst muligt. Forpligtelsen til at oplyse forud for
registersamkøringen efter artikel 13, stk. 3 og artikel 14, stk. 4, kan således
fraviges i medfør af databeskyttelseslovens § 22, stk. 2, nr. 5.
Pensionsinstitutterne vil ligeledes i overensstemmelse med forordningen skulle
oplyse både nye og eksisterende kunderom, at der vil kunne ske registersamkøring
af deres oplysninger efter den foreslåede § 12 j.
Udbetaling Danmark, kommunerne og pensionsinstitutterne er hver især ansvarlige
for at opfylde oplysningspligten for de databehandlinger, de hver især
11
 L 87 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
er dataansvarlige for. Kommunerne skal således underrette underretter ydelsesmodtagere,
der modtager økonomisk fripladstilskud samt kontanthjælp, uddannelseshjælp
og integrationsydelse. Pensionsinstitutterne skal underrette kunderne
i deres selskab. Og Udbetaling Danmarks skal underrette ydelsesmodtagere,
der modtager folkepension, førtidspension og boligstøtte.
Ægtefæller, samlevere og andre husstandsmedlemmer, der indgår i udsøgningen
af målgruppen og som hverken er kunder i det enkelte pensionsinstitut eller
modtager en ydelse, er undtaget fra oplysningspligten, jf. forordningens artikel
14, stk. 5.
Af de særlige bemærkninger til bestemmelsen fremgår:
Nye ydelsesmodtagere vil i forbindelse med ansøgningen om en ydelse blive
orienteret om, at der vil kunne ske databehandling efter de nye regler. Eksisterende
ydelsesmodtagere vil ligeledes blive orienteret om, at der vil kunne ske
registersamkøring af deres oplysninger efter den foreslåede § 12 j.
Det står ikke Datatilsynet klart, hvorvidt Beskæftigelsesministeriet faktisk
vurderer, om der skal ske oplysning efter oplysningspligten eller ej.
Desuden ses henvisningen til forordningens artikel 14, stk. 5, vedrørende ægtefæller,
samlevere og andre husstandsmedlemmer, ikke at kunne begrunde
undtagelse fra oplysningspligten. Bestemmelsen i artikel 14, stk. 5, indeholder
en række undtagelser, og det fremgår ikke, hvilken af disse undtagelser der
henvises til.
Datatilsynet skal derfor henstille til, at det klart fremgår, hvorvidt Beskæftigelsesministeriet
finder, at en undtagelse til oplysningspligten finder anvendelse.
Hvis det vurderes, at der er en undtagelse, der finder anvendelse, bør
det angives klart og præcist, hvilken undtagelse der gør sig gældende.
7. Sikkerhed
7.1.
Af de almindelige bemærkninger pkt. 2.3. fremgår følgende:
Derudover vurderes det, at dataudvekslingen vil ske på en sikker måde, idet udvekslingen
af data sker mellem parter, der i forvejen er vant til at databehandle
personoplysninger. Både Udbetaling Danmark og pensionsinstitutterne er i
kraft af deres andre opgaver således vant til at håndtere store datamængder, herunder
både almindelige og følsomme personoplysninger.
Det forudsættes, at det vil være et lille antal personer i Udbetaling Danmark,
der vil have adgang til de data, der vil blive behandlet som følge af forslaget til
bestemmelsen. Derudover har brancheorganisationerne Forsikring og Pension
samt Finans Danmark tilkendegivet, at de forud for dataudvekslingens påbegyndelse
vil udarbejde medlemsinformation, hvori de indskærper, at det videre9
givne data fra Udbetaling Danmark alene må bruges til rådgivning af kunder i
overensstemmelse med lovforslaget og dermed fx ikke til brug for rådgivning
om forsikringsforhold eller andet.
Datatilsynet skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på databeskyttelsesforordningens
artikel 32. I medfør af denne bestemmelse skal den dataansvarlige
og databehandleren under hensyntagen til det aktuelle tekniske
niveau, implementeringsomkostningerne og den pågældende behandlings karakter,
omfang, sammenhæng og formål samt risiciene af varierende sandsynlighed
12
 L 87 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
og alvor for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder gennemføre
passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre et
sikkerhedsniveau, der passer til disse risici.
Ved vurderingen af, hvilket sikkerhedsniveau der er passende, skal der navnlig
tages hensyn til de risici, som behandlingen udgør, navnlig ved hændelig
eller ulovlig tilintetgørelse, tab, ændring, uautoriseret videregivelse af eller
adgang til personoplysninger, der er transmitteret, opbevaret eller på anden
måde behandlet.
De dataansvarlige
–
pensionsinstitutterne, kommunerne og Udbetaling Danmark
–
skal derfor sikre, at der er et passende sikkerhedsniveau.
7.2.
Af de almindelige bemærkninger pkt. 3. fremgår desuden:
Udbetaling Danmark vil ikke kunne tilbyde en fuldautomatiseret it-teknisk løsning
ved lovens ikrafttrædelse. Udvekslingen af data mellem Udbetaling Danmark
og pensionsinstitutterne vil således i starten ske via manuel udveksling af
oplysninger, fx fremsendelse af oplysningerne per sikkermail eller på anden tilsvarende
sikker udvekslingsmåde. Anvendelse af Digital Post vil i den henseende
være at betragte som en passende sikker foranstaltning til oversendelsen af
CPR-numrene fra pensionsinstituttet til Udbetaling Danmark.
Datatilsynet kan i den forbindelse oplyse, at både offentlige myndigheder og
private virksomheder og organisationer skal foretage en vurdering af den risiko,
der er forbundet med at transmittere fortrolige og følsomme personoplysninger
med e-mail via internettet og gennemføre passende tekniske og organisatoriske
foranstaltninger for at imødegå den identificerede risiko.
Det er i den forbindelse Datatilsynets opfattelse, at det normalt vil være en
passende sikkerhedsforanstaltning
–
for både offentlige og private aktører
–
at
anvende kryptering ved transmission af fortrolige og følsomme personoplysninger
med e-mail via internettet.
Datatilsynet har noteret sig, at udvekslingen af personoplysninger mellem
Udbetaling Danmark og pensionsinstitutterne vil ske på en sikker måde. Datatilsynet
forudsætter, at dette også vil være tilfældet i forhold til den videregivelse
af personoplysninger, der vil ske fra kommunerne til Udbetaling Danmark.
8. Ny it-løsning
8.1.
Med lovforslaget foreslås etableret en ny it-løsning, hvor pensionsinstitutterne
kan videregive personnumre på kunder til Udbetaling Danmark med
henblik på, at Udbetaling Danmark udsøger kunder, som kan have behov for
rådgivning.
Da der umiddelbart ses at ville blive behandlet personoplysninger i denne itløsning
skal Datatilsynet henlede opmærksomheden på databeskyttelsesforordningens
artikel 25 om databeskyttelse gennem design.
Databeskyttelse gennem design indebærer, at den dataansvarlige allerede fra
tidspunktet, hvor midlerne til behandlingen fastlægges (f.eks. et nyt IT-system),
skal gennemføre passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger,
som er designet med henblik på at sikre en effektiv implementering af de
grundlæggende databeskyttelsesprincipper, det er f.eks. lovlighed, rimelighed
13
 L 87 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
og gennemsigtighed.
Den dataansvarlige skal derfor på forhånd have designet og indrettet sin itmæssige
og organisatoriske forretningsunderstøttelse af behandlinger sådan,
at forordningens krav og beskyttelseshensyn varetages som en integreret del i
hele behandlingsforløbet. Der skal derfor tages hensyn til de databeskyttelsesretlige
regler ved design af et nyt it-system, når der skal behandles personoplysninger
i forbindelse med dette system.
8.2.
Datatilsynet skal endvidere henlede opmærksomheden på databeskyttelsesforordningens
artikel 35, hvorefter en dataansvarlig foretager en konsekvensanalyse
forud for den påtænkte behandling, hvis en type af behandling,
navnlig ved brug af nye teknologier og i medfør af sin karakter, omfang, sammenhæng
og formål, sandsynligvis vil indebære en høj risiko for fysiske personers
rettigheder og frihedsrettigheder.
Den dataansvarlige har dermed en pligt til at foretage en sådan konsekvensanalyse
i de tilfælde, hvor der sandsynligvis er høj risiko for fysiske personers
rettigheder og frihedsrettigheder, herunder beskyttelse af personoplysninger.
Konsekvensanalysen skal ske før behandlingen af personoplysninger iværksættes.
Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.
Med venlig hilsen
Camilla Andersen
14
 L 87 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
4. Finans Danmark
Høringssvar til lovforslag om ændring af Udbetaling Danmark (Udsøgning af mål-
grupper til brug for rådgivning om aldersforsikring, aldersopsparing eller sup-
plerende engangssum i obligatoriske arbejdsmarkedspensioner).
Finans Danmark takker for muligheden for at komme med bemærkninger til lovforslag om
ændring af udbetaling Danmark.
Overordnede bemærkninger
Finans Danmark støtter udviklingen af en IT-løsning der kan identificere de pensionskunder der har
brug for rådgivning om alderspensionens betydning for indkomstafhængige ydelser. Det er meget
vigtigt, at disse kunder kan identificeres så alle pensionsudbyderne kan forhindre, at kunderne
eller medlemmer af deres husstand ikke kommer økonomisk i klemme.
Finans Danmark er derfor helt uforstående overfor, at forslaget i sin udformning kun giver adgang
til udbydere af obligatoriske pensionsordninger at indhente oplysninger til brug for rådgivning af
kunderne.
Der gives dermed en lovfæstet komparativ fordel til udbydere af arbejdsmarkedspensioner, som
skaber ulige konkurrencevilkår på pensionsmarkedet. Pengeinstitutter er nødt til at bruge
ressourcer på at indhente informationer om offentlige ydelser i dialog med hver enkelt kunde,
mens udbydere af obligatoriske arbejdsmarkedspensioner kan få en myndighed som Udbetaling
Danmark til at tilvejebringe det grundlag der skal bruges for at yde rådgivning på samme område.
Målretningen af aldersopsparing som udmøntet i aftalen om flere år på arbejdsmarkedet, har som
formål at reducere det såkaldte samspilsproblem, ved at give mulighed for at pensionskunder
indbetaler på aldersopsparing i stedet for på fradragsberettigede pensionsordninger, indenfor de
indbetalingsgrænser der blev vedtaget med aftalen.
Dette lovforslag giver pensionsinstitutter mulighed for omkostningseffektivt at målrette deres
pensionsløsninger og -rådgivning, i forhold til om den enkelte pensionskunde økonomisk er bedst
tjent med at spare op på en aldersopsparing mv. eller en fradragsberettiget pensionsordning. Det
er i udgangspunktet positivt at rådgivningen kan målrettes og gøres mere omkostningseffektiv,
men det er uforståeligt, unødvendigt og urimeligt, at denne fordel kun skal tildeles særligt ud-
valgte pensionsinstitutter/-virksomheder.
På denne baggrund må vi påpege at formuleringerne i Lovforslaget er misvisende, idet de giver
indtryk af, at pengeinstitutterne er enige i de foreslåede regler.
Det anføres i bemærkningerne til lovforslaget:
”Det
er regeringens,
pensionsbranchens
og arbejdsmarkedets parters ønske, at aldersforsikring,
aldersopsparing og supplerende engangssum, i det følgende nævnt under samlebetegnelsen
aldersopsparing, fremover i højere grad integreres
i de obligatoriske arbejds arkedspe sio er…”
og
”Pensionsbranchen
ønsker,
at aldersopsparing fremover er en integreret del af de obligatoriske
arbejdsmarkedspensionsordninger med henblik på at medvirke til at udbrede ordningen.
15
 L 87 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
Aldersopsparing kan imidlertid være en dårlig økonomisk disposition på kort sigt for nogle
pe sio sku der…”
og
”Ved et pe sio si stitut forstås forsikri gsselskaber,
pensionsinstitutter eller pengeinstitutter m.v.,
der opretter ordninger, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, jf. bekendtgørelse nr. 1370 af
21. december 2012 om beskatningen af pensio
sord i ger...”
og
”Disse produkter skal tilbydes so led i e obligatorisk arbejds arkedspe sio . Obligatoriske
arbejdsmarkedspensioner omfatter både firmapensioner (frivillige og tvungne) og
overenskomstbaserede arbejdsmarkedspensioner. Pensionsinstitutterne kan således ikke
videregive CPR-numre i forbindelse med individuelle pensionsordninger og frivillige indbetalinger til
arbejds arkedspe sio , hvor edarbejdere selv beste
er, hvor eget…”
Formuleringerne giver det klare
i dtryk, at ”pe sio s ra he ” akker op o lovforslaget og at
”pe sio s ra he ” estår af ”forsikringsselskaber,
pensionsinstitutter
eller pe gei stitutter .v.”
Pengeinstitutterne er imidlertid ikke enige i forslaget, da det kun omfatter obligatoriske ordninger,
og det ka derfor ikke a føres i forslaget at det akkes op af ”pe sio s ra he ”.
Afslutningsvis skal vi bemærke, at det hastværk den stærkt forcerede lovgivnings-proces udtrykker,
forekommer unødvendigt.
Skattemæssigt er det ikke tilladt at ændre på fordelingen af allerede foretagne
pensionsindbetalinger mellem forskellige pensionstyper (fx aldersopsparing og ratepension eller
livre te). Lovforslaget ka derfor ikke bruges til at ”redde” ku der der har i dbetalt i hovedparte
af 2018, idet der ikke er hjemmel til korrektion af allerede foretagne pensionsindbetalinger før
lovens ikrafttrædelse.
Da den nye mulighed alene vil kunne bruges til at ændre på fordelingen af fremtidige
pensionsindbetalinger, ses der ikke at være nogen grund til en så forceret lovgivningsproces.
Med venlig hilsen
Kasper Svendsen
Direkte: 30161007
Mail: [email protected]
16
 L 87 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
5. Finanshuset Fredensborg A/S
Uden svar på min skrivelse fra i går sendes hermed et høringssvar fra Finanshuset i Fredensborg
A/S:
”
Tak for fremsendte forslag til lov om ændring af lov om Udbetaling Danmark.
I og med at der sker samkøring af meget personfølsomme oplysninger, bør dette aldrig kunne ske,
uden at de berørte personer selv har meddelt et samtykke dertil.
Det er vanskeligt at se, hvorfor der skal etableres en IT løsning til fordel for pensionsinstitutterne,
når de ønskede oplysninger burde kunne indhentes uden at etablere en sådan IT løsning.
Udbetaling Danmark burde således allerede i dag via SKAT kunne få de ønskede oplysninger om,
hvilke personer, som har en obligatorisk arbejdsmarkedspension, hvori de er omfattet af en
aldersopsparing, og når det så var konstateret, kunne Udbetaling Danmark lave sin kørsel for at
finde ud af, hvilke af de omfattede personer, som burde søge rådgivning. Herefter skulle
Udbetaling Danmark rette henvendelse til de enkelte personer med henblik på at informere dem
om, at de med fordel kunne søge rådgivning om, hvilken betydning opsparingen i en
aldersopsparing kan have for visse sociale ydelser.
I og med at der er tale om de obligatoriske arbejdsmarkedspensioner, bør det også være muligt at
rette henvendelse til de forskellige fagforeninger og der få oplyst på hvilke virksomheder, som der
er en sådan ordning, hvorefter virksomhederne kunne blive bedt om at oplyse hvilke ansatte, som
var omfattet af ordningen.
Det kan godt være, at kunderne i pensionsinstitutterne som oftest ikke læser henvendelserne fra
deres pensionsinstitut, men så kunne løsningen måske i stedet være, at det var Udbetaling
Danmark, som ved næste udbetaling af en eller anden social ydelse samtidig gjorde modtageren
opmærksom på problemstillingen ved aldersopsparing i en obligatorisk arbejdsmarkedspension
herunder ikke mindst risikoen for at blive modregnet i visse sociale ydelser. Det skulle være
underligt, om det ikke fik de modtagere, som ville blive ramt deraf til at reagere derpå.
Uanset hvilken af de 3 forslag, som man valgte, så skulle Udbetaling Danmark I sin henvendelse til
de enkelte personer gøre opmærksom på, at denne rådgivning enten kan opnås hos uvildige
rådgivere eller hos kundens pensionsinstitut.
Alle 3 forslag vil være markant mindre omkostningskrævende end den foreslåede IT-løsning med
diverse indbyggede sikkerhedsmæssige problemer, herunder ikke mindst at risikoen, for at de
helbredsmæssige oplysninger kan blive misbrugt, vil være tilstede.
17
 L 87 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
Vælger man alligevel at gå videre med at etablere en IT-løsning, bør den enkelte person, som eventuelt skal
modtage rådgivning, altid skriftligt have modtaget information om, at rådgivningen enten kan søges hos en
uvildig rådgiver eller hos perso e s pe sio si stitut.”
Med venlig hilsen
Jan Juul Jørgensen
Chefjurist
18
 L 87 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
6. Folketingets Ombudsmand
Jeg har modtaget styrelsens e-mail af 1. november 2018 med bilag vedrørende
høring over forslag til lov om ændring af lov om Udbetaling Danmark
(udsøgning af mølgrupper til brug for rådgivning om aldersforsikring, aldersopsparing
eller supplerende engangssum i obligatoriske arbejdsmarkedspensioner).
Af principielle grunde kommenterer ombudsmanden ikke forslag til lovgivning
mv., som måtte blive sendt i høring til ombudsmandsinstitutionen, medmindre
der er tale om forslag, som berører institutionens egne forhold.
Den aktuelle høring giver mig ikke grundlag for at fravige denne praksis. Jeg
foretager mig derfor ikke noget i anledning af styrelsens henvendelse.
Med venlig hilsen
for ombudsmanden
Mette Vestentoft
19
 L 87 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
7. Institut for Menneskerettigheder
HØRING OVER ÆNDRING AF LOV OM UDBETALING
DANMARK (UDSØGNING AF MÅLGRUPPER TIL BRUG
FOR RÅDGIVNING OM ALDERSFORSIKRING,
ALDERSOPSPARING MV )
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ved e-mail af fredag
den 1. november 2018 anmodet om Institut for Menneskerettigheders
eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov
om Udbetaling Danmark (Udsøgning af målgrupper til brug for
rådgivning om aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende
engangssum i obligatoriske arbejdsmarkedspensioner). Frist for
afgivelse af høringssvar er torsdag den 8. november 2018 kl. 12.
Lovforslaget er fremsat i Folketinget tirsdag den 6. november og loven
forventes at træde i kraft den 15. december 2018.
Om høringsfristen
På grund af den meget korte høringsfrist har instituttet alene forholdt
sig overordnet til lovforslagets indhold.
Instituttet henviser i øvrigt til Justitsministeriets vejledning af 2018 om
lovkvalitet, punkt 5.5, hvor det fremgår, at høringsfristen for et
lovudkast bør være så lang, at de hørte parter har mulighed for at
udarbejde et fyldestgørende svar, ligesom høringer i videst muligt
omfang bør gennemføres før fremsættelse for Folketinget, således at
der kan foretages de ændringer i udkastet, som høringen måtte
medføre. Videre fremgår det, at i tilfælde, hvor et forslag ikke sendes i
høring eller først sendes i høring umiddelbart inden eller samtidig med
fremsættelsen, bør ministeren oplyse dette i fremsættelsestalen.
Ministeren bør endvidere redegøre for baggrunden herfor samt for, om
ministeren ønsker lovforslaget 1. behandlet, inden høringssvar og
høringsnotat i givet fald kan foreligge.
Disse forhold ses ikke at være oplyst ved fremsættelsen af nærværende
lovudkast.
Om lovforslaget
Lovforslaget medfører, at Udbetaling Danmark efter anmodning fra
pensionsinstitutter kan foretage registersamkøring og videregivelse af
oplysninger til pensionsinstitutterne, om hvorvidt deres medlemmer
(ellers disses ægtefæller mv.) modtager sociale ydelser, således at
pensionsinstitutterne kan yde en målrettet rådgivning. Baggrunden for
lovforslaget er, at der med virkning fra 1. januar 2018 er sket en række
ændringer af aldersopsparingen, som ifølge pensionsinstitutterne
20
 L 87 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
nødvendiggør en målrettet rådgivningsindsats for kunder, der modtager
indkomstafhængige sociale ydelser.
Formålet med lovforslaget er at lette pensionsinstitutternes mulighed
for at identificere kunder, som, de mener har behov for en mere
målrettet rådgivningsindsats.
Lovforslaget vedrører således adgangen til behandling af
personoplysninger og er omfattet af reglerne i
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, ligesom
persondatabehandlingen er omfattet af retten til respekt for privatliv
beskyttet blandt andet i Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 8 og EU-Chartrets artikel 7
samt Chartrets artikel 8 om beskyttelsen af personoplysninger.
I databeskyttelsesforordningens artikel 5 opregnes en række
grundlæggende principper for persondatabehandling, herunder krav
om, at personoplysninger skal behandles ud fra princippet om
lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed, samt indsamles til
udtrykkeligt angivne og legitime formål (formålsbegrænsning) og i
øvrigt være nødvendige i forhold til de formål, hvortil de behandles
(princippet om dataminimering).
I bemærkningerne anføres det, at lovforslaget af hensyn til privatlivet
fred og princippet om dataminimering sætter snævre grænser for
udveksling af data, og at der alene videregives oplysninger om, at
kunden eller en anden relateret person modtager sociale ydelser, men
ikke konkrete oplysninger om ydelserne eller ydelsesmodtagerne.
Ifølge bemærkningerne har pensionsbranchen oplyst, at kunderne
erfaringsmæssigt kun i meget begrænset omfang reagerer, hvis de
bredt modtager opfordringer til at rette henvendelse med henblik på
rådgivning. Pensionsinstitutterne ville derudover være nødt til at sende
breve ud på månedsbasis, idet der er tale om løbende ydelser og
dermed potentiale for nye kunder i målgruppen hver måned.
Det fremhæves desuden, at behandlingen af oplysningerne vil forfølge
en sa
fu ds æssig i teresse, og at oplys i ger e aldrig å ”a ve des
i markedsføringsøjemed af pengeinstitutterne, men alene med henblik
på, at den enkelte kunde opnår den bedst mulige pensionsprofil inden
for pe gei stituttets produktportefølje”.
Instituttet efterlyser i den forbindelse en nøjere redegørelse for,
hvorfor en eventuelt manglende effektivitet ved orientering ved brev
nødvendiggør videregivelse af oplysninger til pensionsinstitutterne.
Instituttet bemærker, navnlig i lyset af princippet om dataminimering
og det almindelige proportionalitetsprincip (gældende såvel i
menneskeretten ved et indgreb i en rettighed og i forvaltningsretten
ved sagsbehandling mv.), at det næppe kan anses for godtgjort, at det
er nødvendigt at videregive oplysninger til pensionsinstitutterne med
21
 L 87 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
henblik på rådgivning
–
som kunderne i øvrigt ikke har anmodet om
eller er blevet oplyst omkring.
I lovbemærkningerne anføres det, at der vil kunne opstå tilfælde, hvor
Udbetaling Danmarks behandling af oplysninger efter lovforslaget ikke
ka ru
es i de for kravet o for åls egræ s i g i artikel 5 i EU’s
databeskyttelsesforordning. Det skyldes, at eksisterende
ydelsesmodtagere ikke nødvendigvis forventer, at de oplysninger, som
de har afgivet i forbindelse med ansøgning om ydelsen, senere vil
kunne blive brugt til rådgivning i et pensionsinstitut.
Ministeriet har på baggrund heraf valgt at udforme lovforslaget inden
for en særlig undtagelsesbestemmelse i databeskyttelsesforordningens
artikel 23 hvorefter en række af forpligtelserne i forordningen kan
begrænses ved national lov. Det betyder, at lovforslaget ikke behøves
leve op til visse af retssikkerhedsgarantierne i
databeskyttelsesforordningen.
Udgangspunktet vil være, at såvel eksisterende og nye
ydelsesmodtagere skal orienteres om registersamkøringen i medfør af
oplysningspligten i databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14.
Ministeriet vurderer imidlertid, at det vil være uforholdsmæssigt
økonomisk byrdefuldt for pensionsinstitutterne at orientere de
eksisterende ydelsesmodtagere inden samkøringen finder sted. Disse vil
i stedet blive orienteret hurtigst muligt. Også på dette punkt vil
forordningens regler fraviges nationalt jf. forordningens artikel 22.
Instituttet finder lovforslagets indhold betænkeligt af en række grunde:
1. Nødvendigheden af videregivelsen til pensionsinstitutterne er efter
instituttets vurdering ikke godtgjort i forhold til de skærpede krav
til proportionalitet, som princippet om dataminimering medfører,
når der særligt henses til, at den samfundsmæssige interesse,
e lig e ” ålrettet rådgiv i gsi dsats” ikke altid vil ku e
udsondres fra egentlig markedsføring.
2. Eksisterende ydelsesmodtagere vil ikke få kendskab til, at
oplysninger, de har afgivet til anden brug, kan anvendes i
rådgivningsøjemed hos pensionsinstitutter, og de vil ikke blive
orienteret forud for en registersamkøring.
3. Undtagelsesbestemmelserne i databeskyttelsesforordningen synes
at være brugt ganske vidtgående.
Instituttet skal i den forbindelse henvise til sit høringssvar af 22. august
2017 om databeskyttelsesloven
1
, hvor instituttet blandt andet
fremhævede, at selvom forordningens artikel 23 giver adgang til at
undtage blandt andet fra kravet om formålsbegrænsning af
persondatabehandling, er det afgørende, at denne adgang benyttes
undtagelsesvist, da en fravigelse fra dette helt centrale princip for
persondataretten kan føre til en generel svækkelse af borgernes
databeskyttelse.
22
 L 87 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
Med venlig hilsen
Marya Akhtar Luckow
SPECIALKONSULENT
23
 L 87 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
8.
Rigsrevisionen
Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har den 1. november 2018 sendt udkast om lovforslag om
udsøgning af målgrupper til brug for rådgivning om aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende
engangssum i obligatoriske arbejdsmarkedspensioner i høring.
Rigsrevisionen har gennemgået lovforslaget med fokus på bestemmelser vedrørende statslige revisions-
og/eller regnskabsforhold jf. Rigsrevisorlovens §§ 7 og 10 og kan konstatere, at det ikke omhandler sådanne
forhold.
Rigsrevisionen har derfor ingen bemærkninger.
Med venlig hilsen
Sara Drevfors
Fuldmægtig
24
 L 87 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1967237_0025.png
9. Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet
Tak for opfordringen til at afgive høringssvar om ovennævnte udkast til lovforslag.
Vi har ingen kommentarer til udkastet, idet det ikke er muligt at udarbejde et tilstrækkeligt
grundigt høringssvar inden for den meddelte frist.
Venlig hilsen
Søren Carøe
Formand
---------------------------------------
25
 L 87 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1967237_0026.png
10. SAND
–
De Hjemløses Landsorganisation
Høring over forslag til lov om ændring af lov om Udbetaling Danmark (udsøgning af målgrupper
til brug for rådgivning om aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum i
obligatoriske arbejdsmarkedspensioner)
SAND
–
De Hjemløses Landsorganisation skal hermed kvittere for det fremsendte udkast til
lovforslag.
Indledningsvis må vi berette, at vi i SAND antager at det fremsendte lovforslag - set i forhold til
hjemløse
–
for at være et kreativt indslag, der er et udslag af god dansk sort humor, idet vi
forudsætter at Styrelsen er bekendt med at hjemløse ikke (eller kun i yderst sjældne tilfælde) har
eller nogensinde opnår pensionsordninger.
I anledning af den sig hurtigt nærmende jul, skal vi sluttelig udtrykke vor store beundring over at
Styrelsen allerede er bekendt med vores og andres høringssvar allerede før de er blevet afsendt,
således at et kvalifi eret lovforslag har ku e fre sættes i Folketi get i går….
Med venlig hilsen
Ole Skou
Cand.jur. & Soc.rdg.
SAND - De hjemløses landsorganisation
Sundholmsvej 34, st.
2300 København S.
Tlf. 4073 3537
[email protected]
26
 L 87 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
11. Ældresagen
Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af Lov om Udbetaling Danmark
Sammenfatning
Ældre Sagen skal indledningsvis konstatere, at nærværende lovforslag er en direkte konsekvens af
de ekstre t ko pli erede
odel, regeri ge har valgt til ”løs i g” af sa spilspro le et.
Frem for at løse samspilsproblemet ved at reducere modregningen af private
pensionsudbetalinger i den sociale pension er der indført en række komplicerede skatteregler, der
gør det mere fordelagtigt at indbetale til en pensionsordning. Imidlertid er reglerne udformet, så
borgere, der ikke udnytter dem på en økonomisk optimale måde, i nogle tilfælde bliver økonomisk
straffet. For at undgå denne konsekvens er det ifølge lovforslaget nødvendigt, at
pensionsinstitutterne kan identificere disse pensionskunder for at kunne yde dem såkaldt
” ålrettet rådgiv i g”.
Ældre Sagen er enig i, at det under de givne omstændigheder
–
dvs. den vedtagne samspilsløsning
–
er nødvendigt at yde denne rådgivning. Og da folk ikke selv er i stand til at overskue, om de har
brug for rådgivning, er lovforslaget for så vidt også nødvendigt. Men denne nødvendighed viser
desværre med al ønskelig tydelighed, at den vedtagne samspilsløsning, oven i et i forvejen
kompliceret system, medfører så komplekse og uigennemskuelige regler for den almindelige
pensionsopsparer, at det truer med at undergrave tilliden til pensionssystemet.
Kommentarer
Som en konsekvens af lovforslaget vil et pensionsinstitut fremover kunne få oplysninger om,
hvorvidt et medlem modtager sociale ydelser, og/eller om en person, der er gift/samlevende med
medlemmet, modtager sociale ydelser som fx førtidspension eller kontanthjælp. Dette vil kunne
ske, uanset om borgeren ønsker, at disse oplysninger videregives, og uden at borgeren i øvrigt kan
undgå, at oplysningerne udveksles, fordi medlemskab af pensionsordningen er obligatorisk.
Det fremgår endvidere af lovforslaget, at en logerende - i forbindelse med nogle af de ydelser, der
udløser oplysning om modtagelse af indtægtsafhængige sociale ydelser - kan blive forvekslet med
en samlevende. Det betyder, at en logerende eller en udlejer kan blive kontaktet af sit
pensionsinstitut med henblik på rådgivning om mulige konsekvenser af indbetaling til
27
 L 87 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
pensionsopsparing, hvoraf den logerende/udlejeren kan konkludere, at udlejeren/den logerende
modtager visse sociale ydelser.
For at gøre udvekslingen af oplysninger mellem pensionsinstitutterne og Udbetaling Danmark
mulig og lovlig anvendes i lovforslaget forskellige undtagelsesbestemmelser i
databeskyttelseslovgivningen med henvisni
g til, at der er tale o
sa fu dets i teresse”.
Da indbetalingerne til de pensionsordninger, der er omfattet af lovforslaget, i forvejen er
o ligatoriske for lø
odtagere , estår de ”sa fu ds æssige i teresse”, så vidt Ældre
Sagen
”udførelse af e opgave i
kan se, først og fremmest i at sikre, at der sker en omlægning fra indbetalinger til
fradragsberettigede ordninger, til indbetalinger til ikke-fradragsberettiget aldersopsparing. Det er
denne omlægning, der på kort sigt tilvejebringer det provenu, der er forudsat anvendt til det
øgede skattefradrag for pensionsindbetaling, der er indført med L 724 (Lavere skat på
arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger m.v.).
Ældre Sagen er som nævnt enig i, at der er et væsentligt behov for rådgivning af den enkelte
lø
odtager, givet de
etydelige ko pleksitet, so
regeri ge s ”sa spilsløs i g” har
å så glæde os over, at forslaget ”i
i trodu eret ove i et i forveje uhyre ko pli eret syste . Vi
overvejende grad lever op til principperne for agil
erhvervsrettet reguleri g.”
Ældre Sagen finder dog, at der er to yderligere betingelser, der skal være opfyldt for, at
aldersopsparingen kan fungere optimalt:
Efter Ældre Sagens opfattelse skal det være
ulovligt
at gøre aldersopsparing til en
ikke-
valgfri
del af en obligatorisk pensionsordning. Hvis pensionsinstituttet eller
arbejdsmarkedets parter kan beslutte, at der
skal
ske indbetaling til aldersopsparing som
led i en obligatorisk pensionsordning, vil det kunne ramme nogle pensionsopsparere
økonomisk. I øvrigt vil indsamlingen og udvekslingen af oplysninger om modtagelse af
sociale ydelser i så fald være irrelevant.
Pensionsinstitutterne har med L 1682 (Målretning af aldersopsparing) fået mulighed for at
indeholde en acontoskat, når et medlem indbetaler til aldersopsparing. Fra det lovforslag,
der blev sendt i høring, til det endelige lovforslag skete der dog en ændring fra, at
pensionsinstituttet
skal
tilbageholde acontoskatte til, at pensionsinstituttet
kan
indeholde
28
 L 87 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
acontoskat. Hvis pensionsinstituttet ikke indeholder acontoskat, betyder indbetaling til
aldersopsparing en stigning i skatten for lønmodtageren. I første omgang indgår
indbetalingen til den obligatoriske pension ikke i indkomsten, fordi der er bortseelsesret
for indbetalinger fra arbejdsgiveren. Men da indbetaling til aldersopsparing ikke er
fradragsberettiget, indberetter pensionsinstituttet indbetalingen til aldersopsparing, så
den tillægges lønmodtagerens skattepligtige indkomst. Ældre Sagen foreslår, at
pensionsbeskatningsloven ændres, således at pensionsinstitutterne
skal
indeholde
acontoskat ved indbetaling til aldersopsparing i en obligatorisk pensionsordning, senest fra
det tidspunkt hvor den fuldautomatiserede løsning til udveksling af oplysninger er klar.
Herudover skal vi be
ærke, at der i de foreslåede §
lov este
j a ve des eteg else ”et
pe sio si stitut”, ude at dette er ær ere defi eret i love eller ved he vis i g til a dre
elser. Tilsvare de a ve des eteg else ”o ligatorisk ar ejds arkedspe sio ”, ude
at det
fre går af love , hvorda ”o ligatorisk” er defi eret, og ude at det fre går, hvorda e
”ar ejds arkedspe sio ” ær ere er defi eret. Ældre sage skal opfordre til, at disse egre er
defineres klart.
Det skal yderligere bemærkes, at det ikke fremgår, om lovforslagets bestemmelser om udveksling
af oplysninger om modtagelse af sociale ydelse også finder anvendelse i relation til udenlandske
pensionsinstitutter, jf. at pensionsordninger i princippet også kan oprettes i udenlandske
pensionsinstitutter. Vi savner endvidere oplysninger om det forventede antal personer (cpr-
numre), der vil blive udvekslet oplysninger om, ligesom det undrer Ældre Sagen, at der ikke
–
ifølge lovbemærkningerne
–
tilføres ressourcer til Datatilsynet til kontrol af ordningen.
Afslutningsvis skal Ældre Sagen påpege den uhensigtsmæssige korte høringsfrist, ligesom vi i øvrigt
undrer os over, at lovforslaget ikke fremgår af regeringens lovprogram.
Venlig hilsen
Bjarne Hastrup
Adm. direktør
29
 L 87 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
12. 3F
3F har ingen bemærkninger til ovennævnte høring.
Venlig hilsen
Line Hansen
Sekretær
AUI - Arbejdsmarked, uddannelse og integration
30
 L 87 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
13. Ankestyrelsen
Høring til udkast om lovforslag om udsøgning af målgrupper til brug for rådgivning om
aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum i obligatoriske
arbejdsmarkedspensioner.
Ankestyrelsen har ingen bemærkninger.
Venlig hilsen
Ankestyrelsen
31
 L 87 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1967237_0032.png
14. Erhvervsstyrelsen
Kære Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Erhvervsstyrelsen har modtaget høring vedr. Lov om Udbetaling Danmark (Udsøgning af
målgrupper til brug for rådgivning om aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende
engangssum i obligatoriske arbejdsmarkedspensioner).
Administrative konsekvenser
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) vurderer, at udkastet medfører administrative
konsekvenser under 4 mio. kr. årligt for erhvervslivet. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere.
Principper for agil erhvervsrettet regulering
TER har følgende bemærkninger om principperne for agil erhvervsrettet regulering.
TER har i forbindelse med præhøringen af forslaget afgivet bemærkninger til Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekrutterings vurdering af efterlevelsen af principperne for agil erhvervsrettet
regulering. TER har ingen yderligere bemærkninger.
Med venlig hilsen
Christina Gardshodn
Stud.jur.
ERHVERVSSTYRELSEN
Direktionssekretariatet - Team Jura
32
 L 87 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
15. Digitaliseringsstyrelsen
Til rette vedkommende,
Digitaliseringsstyrelsen har ingen bemærkninger.
Med venlig hilsen,
Katja Reedtz Lund
33
 L 87 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
16. Danske A-kasser
Kære STAR
Tak for den tilsendte høring om lovforslag om udsøgning af målgrupper til brug for rådgivning om
aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum i obligatoriske
arbejdsmarkedspensioner.
Danske A-kasser har ingen kommentarer til dette udkast.
Med venlig hilsen
Brian Kjøller
Chefkonsulent
34
 L 87 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
17. Forbrugerombudsmanden
Høringssvar over forslag til lov om ændring af lov om Udbetaling Danmark.
Forbrugerombudsmanden har modtaget ovennævnte lovforslag til høring.
Vi kan oplyse, at forslaget ikke giver Forbrugerombudsmanden anledning til bemærkninger.
Med venlig hilsen
På Forbrugerombudsmandens vegne
Frederik Plesner
35
 L 87 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1967237_0036.png
18. Moderniseringsstyrelsen
Til STAR
Moderniseringsstyrelsen har ikke bemærkninger til det fremsendte udkast til lovforslag.
Med venlig hilsen
Frank Nielsen
_____________________________
36
 L 87 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
19. Statsforvaltningen
Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Under henvisning til mail af 1. november 2018 (J.nr. 18/16005) om høring over udkast om
lovforslag om udsøgning af målgrupper til brug for rådgivning om aldersforsikring, aldersopsparing
eller supplerende engangssum i obligatoriske arbejdsmarkedspensioner, skal det oplyses, at
Statsforvaltningen ikke har bemærkninger til høringen.
Med venlig hilsen
Rikke Hinrichsen
direktionsassistent
37
 L 87 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
1967237_0038.png
20. Udbetaling Danmark
UDK-01-01-0001
Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Udbetaling Danmark har modtaget høring af 1. november 2018 over forslag til lov om ændring af
lov om Udbetaling Danmark (udsøgning af målgrupper til brug for rådgivning om aldersforsikring,
aldersopsparing eller supplerende engangssum i obligatoriske arbejdsmarkedspensioner).
Udbetaling Danmark har ingen bemærkninger til det fremsendte lovforslag.
Venlig hilsen
Sofie Jæger
38