L 86 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
L 86 Bilag 1
Offentligt

1. november 2018

J.nr. 2018 - 3828

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og lov om skattefri kom-

pensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (nedsættelser af elvarmeafgiften og den

almindelige elafgift samt fremrykning af reduktion af den grønne check).

Karsten Lauritzen

/ Mette Kildegaard Graversen

L 86 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet

Advokatrådet har ikke bemærknin-

ger til forslaget.

Danmarks Vindmølle-

forening (DVF)

DVF bemærker, at forslaget vil un-

derstøtte den grønne omstilling og

give mulighed for en øget anven-

delse af vindmøllestrøm.

Det bemærkes, at det vil være sam-

fundsøkonomisk gavnligt, hvis af-

giftsændringen understøtter en

øget anvendelse af el til varmepro-

duktion. DVF støtter lovforslagets

ændring af elvarmeafgiften og op-

fordrer til, at der gennemføres

yderligere ændringer, som differen-

tierer mellem vedvarende energi

og energi fra konventionelle ener-

gikilder. DVF bemærker, at Dan-

mark fortsat vil have et afgiftssy-

stem, der belaster vedvarende

energi i forhold til fossile brænds-

ler. DVF bemærker, at energiafta-

len ikke ændrer ved, at man af-

giftsfrit kan benytte biomasse til

varmeproduktion, mens elvarme-

afgiften fastholdes, dog på et la-

vere niveau. Der ændres heller ikke

ved, at el fra vedvarende energikil-

der til varmeproduktion pålægges

ligeså høje afgifter som el fra fos-

sile brændsler. DVF mener derfor,

at der er brug for yderligere æn-

dringer i afgiftssystemet og ram-

mevilkårene for energisektoren,

som understøtter en øget anven-

delse af vedvarende energi i speci-

elt varmeproduktionen.

Med lovforslaget lempes afgiften

på elektricitet til opvarmning. Med

lempelsen bliver afgiften på el-

varme mere balanceret i forhold til

energiafgiften på fossile brændsler

til rumvarme, idet elvarmeafgiften

bliver lidt lavere end energiafgiften

på fossile brændsler.

Det er ikke muligt at differentiere

energiafgiften på forbruget af el-

varme efter, om elektriciteten pro-

duceres med fossile brændsler eller

med vedvarende energi, da der be-

tales afgift af forbruget af elektrici-

tet og ikke af produktionen. Pro-

duktion af VE elektricitet under-

støttes til gengæld via tilskudsord-

ninger og indirekte via CO

-kvote-

systemet.

Med energiaftalen følger en massiv

udbygning med vedvarende energi

i elproduktionen. Udbygningen be-

tyder, at hele Danmarks elforbrug

skønnes at kunne dækkes af grøn

el i 2030. Et af formålene med

nedsættelsen af elvarmeafgiften er

således at sikre en bedre udnyttelse

af de stigende mængder vedva-

rende energi.

Side 2 af 9

L 86 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

DVF foreslår, at der etableres

store varmepumper i de centrale

varmeområder omkring de større

byer, at kraftvarmekravet helt af-

skaffes, og at afgiftssystemet æn-

dres, så det understøtter en erstat-

ning af de eksisterende kulfyrede

kraftvarmeværker med store var-

mepumper.

Der er i energiaftalen enighed om

at arbejde for en moderniseret var-

mesektor, hvor både fjernvarme-

værker og forbrugere får frit valg

til at træffe deres egne beslutninger

om fremtidige investeringer, så

virksomheder og forbrugere kan få

grøn og billig varme. Med aftalen

ophæves produktionsbindingerne i

form af brændselsbinding og kraft-

varmekrav i de mindre fjernvarme-

områder pr. 1. januar 2019. Det

indgår endvidere at igangsætte

konsekvensanalyser af en ophæ-

velse af produktionsbindinger i de

mellemstore og store fjernvarme-

områder, med henblik på at træffe

beslutning om også at ophæve bin-

dingerne i disse områder. Beslut-

ningen skal også basere sig på erfa-

ringer med ophævelsen i de min-

dre områder.

Det indgår endvidere som en del

af energiaftalen, at der skal nedsæt-

tes en arbejdsgruppe, som skal se

på lovgivningen på tarifområdet,

samt om tarifferne kan opkræves

mere omkostningsægte. Tarifering

af afbrydelige kunder, herunder

varmepumper, skal indgå i kom-

missoriet.

Der indgår således en række initia-

tiver i energiaftalen, som fremmer

udbredelsen af varmepumper i

fjernvarmen.

Digitaliseringsstyrelsen

Digitaliseringsstyrelsen har ikke

bemærkninger til forslaget.

Side 3 af 9

L 86 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen vurderer, at lov-

forslaget ikke medfører admini-

strative konsekvenser for er-

hvervslivet.

Dansk Energi

Dansk Energi støtter op om lov-

forslaget og bemærker, at den høje

sats for afgift på el ikke kan retfær-

diggøres af klimamæssige eller

samfundsøkonomiske årsager, da

satsen både før og efter reduktio-

nen overstiger enhver eksternalitet,

som produktionen af el ikke alle-

rede er omfattet af. Det bemærkes

yderligere, at en høj elafgift er en

samfundsøkonomisk ineffektiv

måde at sikre provenu for staten,

ligesom den høje elafgift er uhen-

sigtsmæssig i relation til den

grønne omstilling. Dansk Energi

henviser til vismandsrapporten

”Økonomi og Miljø 2017”, der pe-

ger på en afgift på 27 øre pr. kWh

på el for at ligestille el med andre

energiformer. Det bemærkes, at en

ligestilling af el med andre energi-

former i et system domineret af

vind og sol vil kræve en elafgift på

20 øre pr. kWh.

Det er i Afgifts- og tilskudsanaly-

sen del 4 vurderet, at niveauet for

den almindelige elafgift og elvar-

meafgiften er for højt sammenlig-

net med afgiften på fossile brænds-

ler. Der bør således tilstræbes ens-

artede afgiftssatser for at reducere

de samfundsøkonomiske omkost-

ninger ved afgifterne. Med nedsæt-

telsen af elvarmeafgiften bliver den

omtrent balanceret med afgiften

på fossile brændsler til rumvarme.

Den almindelige elafgift vil imid-

lertid fortsat overstige afgifterne

på fossile brændsler. Grundlæg-

gende bør energiafgifterne ikke in-

deholde fiskale elementer, da de

ikke er en samfundsøkonomisk

optimal kilde til finansiering af of-

fentligt forbrug. En yderligere lem-

pelse af den almindelige elafgift vil

dog kræve finansiering.

Det bemærkes, at der tidligere er

foretaget midlertidige lempelser af

elvarmeafgiften, hvor Dansk

Energi har gjort opmærksom på, at

det var nødvendigt med en perma-

nent nedsættelse. Dansk Energi er

glade for, at intentionen om en

permanent nedsættelse nu opfyl-

des.

Side 4 af 9

L 86 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det bemærkes, at en lavere afgift

på el til varme vil være med til at

fremme udbredelsen af varme-

pumper og anvendelsen af over-

skudsvarme, ligesom lempelsen vil

være med til at fortrænge anven-

delsen af fossile brændsler i varme-

forsyningen. Det bemærkes, at for

de forbrugere, der har et relativt

lille elforbrug, er grænsen på 4.000

kWh, for hvornår man får glæde af

den lavere afgift på el til varme,

dog stadig en unødig barriere for

valg af effektive varmepumper.

Grænsen på 4.000 kWh er fastsat

ud fra, hvor meget elektricitet en

normal husholdning anvender til

andre formål end opvarmning.

Der er tale om en administrativt

enkel ordning

–

alternativet hertil

ville være at stille krav om opsæt-

ning af målere. En nedsættelse af

grænsen på 4.000 kWh vil kræve

finansiering.

Dansk Energi bemærker, at det må

være et mål i sig selv at arbejde

mod en ensartet afgift på alt elfor-

brug.

Det fremgår af Afgifts- og til-

skudsanalysen del 4, at ensartede

afgifter på såvel elektricitet som

brændsler reducerer de samfunds-

økonomiske omkostninger ved at

nå målsætninger på energiområdet.

Det er belyst, at der kan opnås be-

tydelige samfundsøkonomiske ge-

vinster ved at omlægge til mere

ensartede afgifter, ved en given

målsætning. Det vil dog også alt

andet lige medføre en betydelig

omfordeling, herunder højere af-

gifter på erhverv og mindrepro-

venu for staten, som vil skulle fi-

nansieres.

Dansk Erhverv (DE)

DE støtter lovforslaget og finder

det positivt, at man med lovforsla-

get bl.a. får sænket elvarmeafgiften

betydeligt.

DE mener, at man politisk frem-

adrettet bør arbejde for at få sæn-

Der henvises til kommentaren til

Dansk Energi.

Side 5 af 9

L 86 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ket elvarmeafgiften til så lavt et ni-

veau, at der ikke længere vil være

nogen forskel på virksomhedernes

udgifter til rum- og procesvarme,

så virksomheder slipper for at op-

stille dyre bimålere, ligesom en li-

gestilling vil løse problemerne med

overskudsvarme, der stammer fra

procesel. Det bemærkes, at en så-

dan ændring vil være en stor for-

enkling af skattesystemet, en mas-

siv administrativ lettelse for virk-

somhederne og samtidig et vigtigt

bidrag for at sikre grøn omstilling i

energisektoren.

DE finder det positivt, at man

fremrykker reduktionen af den

grønne check. DE mener, at den

grønne check bør afskaffes helt, da

den i sin tid blev indført for at

kompensere for afgifter, der nu

stort set er væk. Det bemærkes, at

den grønne check medfører en

stor negativ arbejdsudbudseffekt,

og at en afskaffelse vil medføre et

positivt arbejdsudbud og et bety-

deligt provenu, som bl.a. vil kunne

bruges på at fjerne store dele af de

danske afgifter på grænsehandels-

følsomme varer.

Den grønne check og den supple-

rende grønne check blev indført i

forbindelse med 2009-skatterefor-

men for at kompensere for de af-

giftsforhøjelser på forbrug af

energi og varer med sundhedsri-

siko, som direkte påhviler hus-

holdningerne. Samtidig bidrog den

grønne check til den samlede for-

delingsmæssige balance i 2009-

skattereformen.

Der er siden 2009-skattereformen

gennemført en lang række afgifts-

ændringer uden justeringer af den

grønne check, indtil den fra 2015

blev reduceret gradvist for at fi-

nansiere tilbagerulningen af forsy-

ningssikkerhedsafgiften. Fra 2018

blev den grønne check yderligere

reduceret for ikke-pensionister for

at finansiere afskaffelsen af PSO-

afgiften.

Den grønne check er målrettet lav-

og mellemindkomstgrupperne

–

herunder pensionister

–

og kan i

Side 6 af 9

L 86 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

dag ses som et instrument, der bi-

drager til at skabe en fordelings-

mæssig balance.

Dansk Industri (DI)

DI bemærker, at den permanente

nedsættelse af elvarmeafgiften vil

gøre det mere attraktivt at inve-

stere i elvarmepumper og fremme

udnyttelsen af overskudsvarme og

understøtte den grønne omstilling.

Fjernvarme Fyn (FF)

FF finder det positivt, at elafgiften

til varmeproduktion nedsættes

som en permanent sænkning, da

den permanente nedsættelse af el-

afgiften på el baseret på varmepro-

duktion giver incitament til inve-

steringsløsninger med bl.a. varme-

pumper i fjernvarmesystemet og

fremmer omstillingen til grøn

energi.

FF bemærker dog, at det er vigtigt,

at afgiftslovgivningen er i tråd med

anden lovgivning, så de større

kraftvarmeværker ikke forhindres i

at kunne producere varmeenergi

på store varmepumper. FF bemær-

ker, at varmepumper ofte anven-

des i forbindelse med udnyttelse af

lavtemperatur overskudsvarme og

at det derfor er altafgørende for, at

der fremover kan planlægges og

investeres i varmepumpeløsninger,

at nedsættelsen af elafgiften til var-

meproduktion sammenkædes med

at lavtemperatur overskudsvarme

friholdes for overskudsvarmeaf-

gift. Det bemærkes på den bag-

grund, at der burde være forskel på

Reglerne for overskudsvarme lig-

ger uden for forslagets rammer.

Der er i energiaftalen afsat 100

mio. kr. fra 2020 til en omlægning

af reglerne for overskudsvarme.

Den konkrete omlægning er endnu

ikke fastlagt.

Side 7 af 9

L 86 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

overskudsvarmeafgiften for lav-

temperatur overskudsvarme, som

udnyttes i varmepumper, og

højtemperatur overskudsvarme,

som kan udnyttes direkte i en var-

meveksler.

Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen

Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen har ikke bemærkninger til for-

slaget.

Landbrug og Fødevarer

(LF)

LF støtter aftaleparternes afgifts-

nedsættelser i forbindelse med

energiaftalen.

LF bemærker, at det er vigtigt at

sikre lave energipriser for både

husholdninger og erhverv og at en

lavere elvarmeafgift kan være med

til at tilskynde til øget anvendelse

af overskudsvarme. Det bemærkes,

at det nuværende afgiftssystem har

vanskeliggjort en effektiv udnyt-

telse overskudsvarme. LF mener,

at der er et betydeligt potentiale

for udnyttelse af overskudsvarme

for mange fødevarevirksomheder.

LF bemærker, at det stadig er

uklart, hvordan puljen til udmønt-

ning af overskudsvarme skal an-

vendes. LF opfordrer til, at rege-

ringen involverer interessenter,

som har en interesse i at udnytte

overskudsvarme. LF vil gerne ind-

drages i dette arbejde, så der kan

skabes incitamenter, der har en

reel effekt i forhold til udnyttelsen

af overskudsvarme. LF bemærker,

at det er uholdbart, hvis der indfø-

res et system, som harmoniserer

Der henvises til kommentaren til

Fjernvarme Fyn.

Side 8 af 9

L 86 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

overskudsvarmeafgiften til et hø-

jere niveau end det, der betales i

dag.

LF bemærker, at de tidligere har

peget på, at nedsættelsen af elvar-

meafgiften, som tidligere var be-

sluttet at udløbe i 2020, skulle gø-

res permanent og bemærker, at det

er positivt, at alle Folketingets par-

tier støtter dette.

Finanssektorens Ar-

bejdsgiverforening

Finanssektorens Arbejdsgiverfor-

ening har ikke bemærkninger til

forslaget.

FSR

–

Danske Reviso-

rer (FSR)

FSR har ikke bemærkninger til for-

slaget.

Rejsearbejdere.dk

Rejsearbejdere.dk har ikke be-

mærkninger til forslaget.

Ældre Sagen

Ældre Sagen har ikke bemærknin-

ger til forslaget.

Side 9 af 9