L 84 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om social og psykologisk effekt af ophold på lukkede døgninstitutioner for børn og unge med diagnoser som adhd, ocd, angst eller Aspergers syndrom, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 84
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

22. november 2018

Forebyggelseskontoret

Eva Katrine Barnholdt

2018-0037-0029

924194

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 9 vedrørende forslag til lov om

bekæmpelse af ungdomskriminalitet (L 84), som Folketingets Retsudvalg

har stillet til justitsministeren den 16. november 2018. Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Lotte Rod (RV).

Søren Pape Poulsen

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 84 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om social og psykologisk effekt af ophold på lukkede døgninstitutioner for børn og unge med diagnoser som adhd, ocd, angst eller Aspergers syndrom, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 9 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (L 84):

”Vil ministeren skønne over, hvad de sociale og psykologiske

effekter af ophold på lukkede døgninstitutioner vil være for børn

og unge med diagnoser som ADHD, OCD, angst eller Asper-

gers syndrom, og vil ministeren i forlængelse heraf oplyse, i

hvilket omfang der vil tages særlige hensyn til børn og unge med

psykiske lidelser i Ungdomskriminalitetsnævnets afgørel-

ser?”

Svar:

Det bemærkes for det første, at Ungdomskriminalitetsnævnet træffer af-

gørelse om anbringelse på døgninstitutioner mv. ud fra regler, som svarer til

de regler, som gælder for børn- og ungeudvalget i dag.

Børn og unge, som anbringes på delvis lukkede og sikrede døgninstitutio-

ner, har ofte meget komplekse problemer. Det kan efter omstændighederne

omfatte bl.a. kriminalitet, misbrug, psykiatriske diagnoser, selvskadende el-

ler udadreagerende adfærd. De pågældende døgninstitutioner skal derfor

være godkendt af socialtilsynet til at varetage omsorgen for målgruppen af

børn og unge, som tilbuddet retter sig mod. Det indebærer, at tilbuddet sam-

let set skal have den fornødne kvalitet, herunder bl.a. i forhold til målgrup-

per, metoder og resultater, sundhed og trivsel, personalets kompetencer mv.

Hvis det under en anbringelse på en delvis lukket eller sikret døgninstitution

vurderes, at barnet eller den unge har psykiske udfordringer i en sådan grad,

at behandling i sundhedsvæsenet vurderes nødvendigt, vil barnet eller den

unge blive henvist til behandling dér.

Når Ungdomskriminalitetsnævnet træffer afgørelse, vil barnets tarv altid

komme i første række, jf. lovforslagets § 1. Det forudsættes derfor, at hvis

Ungdomskriminalitetsnævnet vurderer, at et barn eller en ung har psykiske

lidelser, som gør, at der ikke kan ydes tilstrækkelig støtte til barnet eller den

unge gennem de foranstaltninger, som Ungdomskriminalitetsnævnet kan

iværksætte, vil nævnet efter principperne for god forvaltningsskik skulle

rette henvendelse til den relevante myndighed – f.eks. sundhedsvæsenet.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, forudsættes det,

at der ved behandlingen af en sag i Ungdomskriminalitetsnævnet og ved

nævnets afgørelser tages passende hensyn til barnets eller den unges even-

tuelle handicap for at sikre, at den pågældende ikke som følge af sit handi-

cap stilles ringere end andre børn og unge, jf. herved bl.a. artikel 5 om lig-

hed og ikke-diskrimination og artikel 7 om børn med handicap i FN’s Kon-

vention om Rettigheder for Personer med Handicap.