L 84 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Ændringsforslag, fra justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 84 Bilag 7
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

29. november 2018

Forebyggelseskontoret

Lisbeth Funck Hansen

2017-186-0017

934859

Vedlagt fremsendes ændringsforslag til lovforslag nr. L 84 om bekæmpelse

af ungdomskriminalitet.

Justitsministeriet skal endvidere anmode om, at følgende præciseringer til

lovforslagets bemærkninger medtages i udvalgets betænkning:

Vedr. Ungdomskriminalitetsnævnets medlemmers habilitet

Pkt. 2.1.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger omhandler Ungdom-

skriminalitetsnævnets uafhængighed og nævnsmedlemmernes habilitet.

Tredje tekstafsnit i pkt. 2.1.2.4 lyder således:

”Nævnets medlemmer vil endvidere være underlagt forvaltningslovens regler, herunder om

bl.a. inhabilitet, jf. forvaltningslovens § 3.

Medlemmerne vil på denne baggrund ikke kunne

deltage i behandlingen af andre sager vedrørende samme person i den offentlige forvalt-

ning eller ved domstolene.

Det skal således sikres, at nævnsmedlemmerne ikke som led i

deres øvrige arbejde har eller har haft kontakt med de børn og unge, som skal have deres

sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet, i et omfang der vil medføre inhabilitet” (Ju-

stitsministeriets kursivering).

Justitsministeriet ønsker at præcisere, at det som udgangspunkt ikke er hen-

sigten med lovforslaget at indføre strengere habilitetskrav for Ungdomskri-

minalitetsnævnets medlemmer, end hvad der følger af den almindelige for-

valtningsret, jf. forvaltningslovens § 3.

Det forhold, at et medlem af Ungdomskriminalitetsnævnet forud for be-

handlingen af en sag i nævnet måtte have deltaget i behandlingen af andre

sager vedrørende samme person i den offentlige forvaltning eller ved dom-

stolene, vil efter Justitsministeriets opfattelse ikke nødvendigvis i sig selv

bevirke, at medlemmet er inhabilt i forhold til nævnssagen. En sådan om-

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 84 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Ændringsforslag, fra justitsministeren

stændighed bør dog i almindelighed give anledning til, at medlemmet over-

vejer, om der konkret i øvrigt foreligger sådanne omstændigheder, at med-

lemmet er inhabilt og derfor ikke kan deltage i nævnsbehandlingen.

Ungdomskriminalitetsnævnet vil efter Justitsministeriets opfattelse ikke

kunne sættes med en repræsentant fra politiet, som har deltaget i de indle-

dende efterforskningsskridt, som har dannet grundlaget for sagens henvis-

ning til nævnet. Det vurderes endvidere, at repræsentanten for politiet ikke

må være placeret i samme enhed som de medarbejdere hos politiet, der scre-

ener sagerne med henblik på henvisning til Ungdomskriminalitetsnævnet.

Omvendt vurderes der som udgangspunkt ikke at være noget til hinder for,

at nævnet f.eks. sættes med en dommer, der forud for nævnsmødet har be-

handlet andre sager vedrørende samme person ved domstolene. Det vurde-

res dog mest korrekt, at nævnet ikke sættes med en dommer, der har delta-

get i behandlingen af den straffesag, hvorved sagen er blevet henvist til næv-

net.

Vedr. kriminalitetskravet for børn og unge i alderen 10 til 14 år (personfar-

lig kriminalitet)

Det følger af lovforslagets § 2, stk. 1, at den foreslåede lov bl.a. finder an-

vendelse for unge i alderen 15 til 17 år, som har opholdstilladelse eller i øv-

rigt fast, lovligt ophold i Danmark, og som er idømt fængselsstraf for per-

sonfarlig kriminalitet.

Det følger endvidere af lovforslagets § 2, stk. 2, at den foreslåede lov bl.a.

finder anvendelse for børn og unge i alderen 10 til 14 år, som har ophold-

stilladelse eller i øvrigt fast, lovligt ophold i Danmark, og som er mistænkt

for personfarlig kriminalitet.

I bemærkningerne til § 2, stk. 2, nr. 1, om personfarlig kriminalitet anføres

det bl.a., at

”(…) bestemmelsen indebærer, at betingelserne for at indstille en sag til behandling i Ung-

domskriminalitetsnævnet

altid vil være opfyldt i de sager, hvor barnet eller den unge er

mistænkt for at have begået personfarlig kriminalitet”

(Justitsministeriets kursivering).

Sager om unge i alderen 15 til 17 år, som har begået personfarlig kriminali-

tet, herunder f.eks. simpel vold, vil som det klare udgangspunkt udløse en

fængselsstraf og vil derfor skulle henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet.

L 84 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Ændringsforslag, fra justitsministeren

Dog kan der i sager om ubetydelig vold begået af unge i alderen 15 til 17 år

anvendes tiltalefrafald, hvis ingen betydelig skade er sket. Det kan f.eks.

være sager, hvor både sigtede og forurettede er meget unge, og hvor volden

er opstået efter forudgående uoverensstemmelser mellem parterne, herunder

i forbindelse med konflikter opstået på skolen eller ved fester, f.eks. fordi

konflikten har udviklet sig til håndgemæng på grund af indtagelse af alko-

hol. Sådanne sager vil ikke skulle henvises til behandling i Ungdomskrimi-

nalitetsnævnet, da den unge i dette tilfælde ikke vil være idømt en fængsels-

straf.

Justitsministeriet ønsker på den baggrund at præcisere, at lovforslaget skal

forstås således, at sager vedrørende børn og unge i alderen 10 til 14 år, der

er mistænkt for vold, som er af ubetydelig karakter, og som ville have ført

til tiltalefrafald, hvis barnet eller den unge havde været over den kriminelle

lavalder, ikke skal henvises til behandling i Ungdomskriminalitetsnævnet.

Søren Pape Poulsen

Mette Johansen