Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 84 Bilag 5
Offentligt
1966354_0001.png
FORSETE
Rets- og kriminalpolitisk
Tænketank
[email protected]
[email protected]
9. november 2018
Afgrænsning af straffelovens § 244 vedr. vold i L 84 om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet.
Formålet med lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet er at gennemføre en række initiativer overfor de
unge kriminelle mellem 10 og 17 år, som begår alvorlig eller omfattende kriminalitet.
Som loven er fremsat den 26. oktober 2018 vil politiet skulle efterforske alle sager hvor børn i alderen 10-
14 år anmeldes som følge af mistanke for at have begået personfarlig kriminalitet uanset kriminalitetens
omfang eller grovhed mhp forelæggelse i Ungdomskriminalitetsnævnet (UKN)
Herved udvides antallet, der skal forelægges UKN for de 10-14 årige betydeligt i forhold til de 15-17 årige,
hvor en henvisning sker i forbindelse med en dom.
Forsete ser ingen argumentation for, at der er en strengere reaktion overfor børnene end de unge og skal
anbefale, at det indføjes i bemærkningerne, at der med dette lovforslag ikke har været hensigten at udvide
antallet af sager, der skal efterforskes, og at det fortsat skal være muligt for politiet at henvise anmeldte
sager af ren bagatelagtig karakter i samme omfang som de gør i dag til at blive klaret i barnets nære
omgivelser, dvs af skolernes gårdvagt, fodboldtrænernes indgriben og skolernes børne-hjemsamtaler mm.
Forsete er særlig opmærksom på de 10-14 årige og nedenstående bemærkninger retter sig alene mod
denne gruppe.
Det fremgår af lovens § 2 stk. 2, at kriminalitetskriteriet omfatter dem, der er 1) mistænkt for personfarlig
kriminalitet, eller 2) mistænkt for anden alvorlig kriminalitet ved overtrædelse af straffeloven, lov om
euforiserende stoffer, våbenloven eller knivloven, og som samtidig vurderes at være i særlig risiko for at
begå yderligere kriminalitet.
Personfarlig kriminalitet defineres her som overtrædelse af bestemmelserne i straffelovens kapitel 25 og
26.
Det er særligt overtrædelsen af straffelovens § 244 i kapitel 25, der giver anledning til bekymring. § 244
omfatter alle former for vold strækkende sig fra den simple vold som en lussing i skolegården, et spark over
skinnebenet på fodboldbanen til den grovere vold. Strafferammen er bøde eller fængsel i indtil 3 år.
Det fremgår af bemærkningerne s. 56, at personfarlig kriminalitet som det klare udgangspunkt alene kan
begrunde en henvisning, da denne form for kriminalitet i sig selv vil tale for iværksættelse af en særlig
kriminalitetsforebyggende indsats over for barnet eller den unge.
Det forhold, at der ikke stilles noget krav til forholdets alvor kombineret med eksemplet med lussingen i
skolegården giver vejledning om, at alle sager skal forelægges UKN i fremtiden.
 L 84 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Henvendelse af 9/11-18 fra den rets- og kriminalpolitiske tænketank Forsete om personafgrænsning
Vælger man, at anmode politiet om at efterforske alle sager uanset, hvor bagatelagtige de måtte være, vil
mange børn blive afhørt enten fordi de har stukket en lussing i skolegården eller har været vidne hertil.
Herved vil en stor gruppe børn, der i dag ingen kontakt har til kriminalitet blive introduceret til det formelle
retssystem.
I dag vil politiet typisk afvise en sådan sag, overlade den til en skole - hjem samtale eller til SSP-samarbejdet
og fokusere på en kriminalitet af et vist omfang og grovhed. Gør man det vil der være mulighed for
omgående reaktion overfor bagatelagtig barneadfærd og man behøver ikke at afvente efterforskning og
sagsbehandling i UKN.
Der har i lovforslaget været lagt vægt på, at der er tale om en ændret organisation, der skal kunne sikre en
hurtig og mærkbar reaktion. Det har også været understreget, at der ikke er tale om nye værktøjer eller en
egentlig udvidelse af området udover alderen. Sager der før blev behandlet i BU-udvalgene skal nu
behandles i UKN, hvis de opfylder kriterierne herfor. I hht Servicelovens § 57 b skal kommunalbestyrelsen
f.eks. træffe afgørelse om at meddele et barn eller en ung i alderen 12-17 år et ungepålæg i en række
tilfælde. Meddelelse af ungepålæg forudsætter, at barnet i hht § 57 b stk 2 har begået kriminalitet af et vist
omfang eller grovhed. Er der tale om personfarlig kriminalitet, vil disse sager skulle behandles i UKN, men
nu stilles der ikke krav om, at der er tale om kriminalitet af et vist omfang eller grovhed, men at alle sager
skal forelægge.
Det oplyses, at ligesom i dag vil politiet foretage de samme indledende efterforskningskridt, som var barnet
eller den unge over den kriminelle lavalder. Politiet vil først afslutte en sag, når den anses for tilstrækkeligt
oplyst
–
og dermed færdigefterforsket. Dette skal ses i lyset af, at det
–
uanset om en gerningsmand er over
eller under den kriminelle lavalder
–
er afgørende for retssamfundet og eventuelle ofre, at kriminelle
handlinger efterforskes og opklares.
Som lovforslaget er formuleret med tilknyttede bemærkninger, vil politiet ikke blot som i dag foretage de
samme indledende efterforskningsskridt, men skulle udvide deres område til også at skulle omfatte den
rene bagatelagtige kriminalitet som i dag afvises. Denne udvidelse betyder, at man kommer til at ligge
meget langt fra formålet med aftalen, der handler om initiativer overfor unge kriminelle som begår alvorlig
eller omfattende kriminalitet.
Bodil Philip