Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 83
Offentligt
1973798_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. november 2018
Forebyggelseskontoret
Christel Wulf Hejmdal
2018-0037-0025
905620
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 6 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om våben og eksplosivstoffer. (Delvis lovliggørelse af pe-
berspray) (L 83), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministe-
ren den 29. oktober 2018.
Søren Pape Poulsen
/
Louise Falkenberg
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 83 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm., om der er videnskabelig evidens for, at narko- eller psykofarmakapåvirkning øger risikoen for, at en person, der udsættes for peberspray, afgår ved døden eller får alvorlige varige men, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 6 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om våben og eksplosivstoffer. (Delvis lovliggørelse af
peberspray) (L 83):
” I andet halvår af 2009 afgik tre personer i Tyskland ved døden
efter at have været udsat for peberspray (»Todesfälle nach Pfef-
ferspray-Einsatz«, i Spiegel Online www.spiegel.de, 26. decem-
ber 2009). Alle tre var påvirket af enten narkotika eller psyko-
farmaka. Et notat fra den tyske Forbundsdags videnskabelige
tjeneste fra 2010 påpeger, at der er særlig stor sundhedsfare ved
anvendelse af peberspray mod personer, der er påvirket af narko
eller psykofarmaka. I notatet henvises til, at USA’s justitsmini-
sterium i 2003 har beskrevet talrige dødsfald i forbindelse med
brug af peberspray – særlig hos frihedsberøvede personer, der
var narkopåvirkede (jf. »„Pfefferspray“ – Wirkung und gesund-
heitliche Gefahren«, Deutscher Bundestag Wissenschaftliche
Dienste, Nr. 83/10 af 24. november 2010, https://www.bundes-
tag.de/analysen). Er ministeren enig i, at der er videnskabelig
evidens for, at narko- eller psykofarmakapåvirkning øger risi-
koen for, at en person, der udsættes for peberspray, afgår ved
døden eller får alvorlige varige mén, og hvordan har en sådan
eventuel videnskabelig evidens indgået i regeringens overvejel-
ser om dette lovforslag?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra
Sundhedsstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Det anføres i spørgsmålet, at et notat fra den tyske forbunds-
dags videnskabelige tjeneste fra 2010 påpeger, at der er særlig
stor sundhedsfare ved anvendelse af peberspray mod personer,
som er påvirket af narko eller psykofarmaka, og der henvises til,
at USA’s justitsministerium i 2003 har beskrevet talrige døds-
fald i forbindelse med brug af peberspray særligt hos frihedsbe-
røvede personer, der var narkopåvirkede.
Sundhedsstyrelsen er bekendt med det amerikanske justitsmini-
steriums rapport fra 2003, hvoraf det fremgår, at det for 63 døds-
fald blandt frihedsberøvede personer, der var udsat for peber-
spray, blev konkluderet, at udsættelse for peberspray var en bi-
dragende årsag til to dødsfald. Der var i begge tilfælde tale om
personer med astma. Dødsfald om følge af nakotikapåvirkning
forekom blandt de øvrige personer, men der var ikke tale om tal-
rige dødsfald i forbindelse med brug af peberspray særligt hos
frihedsberøvede personer, der var narkopåvirkede.
En undersøgelse fra 2010 gennemgik data fra 26 obduktionsrap-
porter og politirapporter i perioden 1993 til 1995, hvor der var
2
L 83 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm., om der er videnskabelig evidens for, at narko- eller psykofarmakapåvirkning øger risikoen for, at en person, der udsættes for peberspray, afgår ved døden eller får alvorlige varige men, til justitsministeren
tale om udsættelse for peberspray. Her fandt man, at 79 % af
dødsfaldene fandt sted 1 time eller mindre efter udsættelse for
peberspray, og at der i 19 af dødsfaldene var tale om påvirkning
af metamfetamin eller kokain eller begge stoffer samt et enkelt
tilfælde påvirkning med pseudoefedrin. Forfatterne rapporterer
endvidere, at injektion af Capsaicin i bughulen hos mus og rot-
ter sammen med kokain øgede dødeligheden af kokain sammen-
lignet med dyr, der alene fik kokain. Injektion af capsaicin alene
var ikke dødelig. Forfatterne konkluderer, at undersøgelserne i
dyr sammen med den retrospektive humane analyse støtter ideen
om at udsættelse for peberspray hos kokainpåvirkede personer
øger dødeligheden af kokain.
Sundhedsstyrelsen er ikke bekendt med yderligere undersøgel-
ser af denne art, men har kendskab til to nyere større undersø-
gelser blandt personer udsat for peberspray.
En californisk undersøgelse fra 2014 gennemgik alle anmeldte
tilfælde af udsættelse for peberspray i perioden 2002-2011. I un-
dersøgelsen indgik 3.671 tilfælde. Der var ingen dødsfald. 1 ud
af 15 havde symptomer, der krævede lægelig vurdering. Der
indgår ikke data om indtag af narkotika eller psykofarmaka i un-
dersøgelsen.
Et review fra 2017, hvori indgik 31 undersøgelser fra 11 lande
med i alt 5.131 personer, der var udsat for tåregas eller peber-
spray. Der var ingen dødsfald i forbindelse med udsættelse for
peberspray. Blandt 7.156 dokumenterede skader ved udsættelse
for peberspray blev 6 % kategoriseret som alvorlige, men der
var ingen permanente skader. Der indgår ikke data om indtag af
narkotika eller psykofarmaka i undersøgelsen.
Sundhedsstyrelsen er ikke bekendt med undersøgelser, der har
set specifikt på, om der er øget risiko for alvorlige varige men
ved samtidig udsættelse for peberspray og narkotika eller psy-
kofarmaka.
Det er på baggrund heraf Sundhedsstyrelsens konklusion, at der
ikke på det foreliggende grundlag er tilstrækkelig evidens for, at
samtidig udsættelse for peberspray og narkotika eller psykofar-
maka øger risikoen for dødsfald. Det kan ikke vurderes, om der
er en øget risiko for varige men. Såfremt der måtte opstå afgø-
rende ny viden, vil styrelsen tage sin vurdering op til fornyet
overvejelse.”
3