Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 83:

Forslag til lov om ændring af lov om våben og eksplosivstoffer. (Delvis lovliggørelse af peberspray).

Af justitsministeren (Søren Pape Poulsen).

(Fremsættelse 26.10.2018).

Forhandlingen er åbnet. Fru Trine Bramsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Det er ikke første gang, vi her i Folketingssalen behandler et forslag om lovliggørelse af peberspray – faktisk har vi behandlet det rigtig mange gange de seneste år. I Socialdemokratiet mener vi stadig ikke, at peberspray skal lovliggøres. Vi mener ikke, at ideen bliver bedre af blot at diskutere det flere gange – og heller ikke forslaget, som vi diskuterer her i dag, som er en delvis lovliggørelse.

For os er grundholdningen den samme. Vi mener ikke, at man skal lovliggøre håndvåben for at skabe større tryghed. Vi lytter til politiet, når de på det kraftigste – på det kraftigste – fraråder at lovliggøre håndvåben såsom peberspray og har gjort det flere gange. Der er nemlig en stor risiko for, at kriminelle opruster, hvis peberspray lovliggøres som håndvåben. Det fremhæver samtlige eksperter på området. I værste fald kan det betyde flere knive og andre våben hos gerningsmænd, som kan forvolde stor skade. Det er, igen, hvad politiet siger, og det lytter vi til, og derfor stemmer vi imod forslaget.

For Socialdemokratiet er danskernes tryghed og sikkerhed helt afgørende, det har en meget, meget høj prioritet, men vi mener ikke, at løsningen på den stigende utryghed er at lovliggøre håndvåben, men derimod at bekæmpe kriminaliteten og kriminalitetens årsager. Og så skal vi ikke mindst sikre, at der er politi nok til at komme, når danskerne kalder, og vi skal ikke mindst sikre, at der er politi nok til at skabe tryghed.

Men vi mener ikke, at løsningen på utrygheden er at gøre det muligt for alle og enhver over 18 år frit at kunne købe håndvåben og opbevare dem derhjemme, som forslaget her handler om. Og her hæfter jeg mig særlig ved, at der i bemærkningerne til lovforslaget står, at lovliggørelse vil øge tilgængeligheden, også for personer, som vurderes at ville kunne misbruge adgangen. For én ting er jo, at man kan erhverve det til at have det i hjemmet, men det vil friste nogle til at medbringe pebersprayen i det offentlige rum, hvor det altså ikke bliver lovligt med det her forslag. Og det er mig derfor helt ubegribeligt, at regeringen mener, at løsningen på danskernes utryghed er at gøre adgangen til våben lettere, når justitsministeren selv anerkender den øgede risiko for misbrug.

Derudover vil en lovliggørelse kunne medføre ulykker i hjemmet – det har vi bl.a. set i Tyskland, hvor konflikter mellem ægtefæller er endt i hospitalshenvendelser for en række børn. Og det vil også betyde, at almindelige danskere fejlagtigt vil kunne både ende med at bruge dem og blive straffet for vold og altså gjort til voldsmænd, fordi de har brugt dem i ulovligt øjemed.

Så for mig at se bidrager det her forslag under ingen omstændigheder til mere tryghed og er noget, vi i Socialdemokratiet tager afstand fra, så vi kan ikke støtte forslaget her.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er meget uenige lige præcis på det her punkt, men det skal jo ikke afholde mig fra at stille et par oplysende spørgsmål for at finde helt ud af, hvad det er, Socialdemokratiet vil her.

Det, jeg er interesseret i i første runde, vedrører, at regeringen lægger op til, at særlige grupper skal have mulighed for at medbringe den her peberspray. Hvis Socialdemokratiet kunne bestemme det hele, havde man så også – forudsat at vi vedtager det her, det er jo planen – sagt, at den her gruppe skulle fratages pebersprayerne igen på et senere tidspunkt? Altså, ville man bevare den mulighed, der er, for at særlige grupper – stalkingofre, voldtægtsofre – kan få lov til at bære en peberspray?

Værsgo.

Jamen vi er imod, at det her forslag vedtages. Og hvis jeg forstår hr. Peter Kofods spørgsmål korrekt – om vi, såfremt det vedtages, på et senere tidspunkt vil vælge at lave loven om igen – er mit svar, at det da kommer an på, hvad flertallet i Folketinget vil, for det respekterer vi jo selvfølgelig. Men den socialdemokratiske holdning til det her er meget klar: Vi synes ikke, at det er en god idé.

Men der kan være nogle ting, som allerede når man lovliggør det, gør det umuligt at rulle sådan en lovgivning tilbage. For er antallet af pebersprayer blevet så omfattende, at det er umuligt at inddrage dem alle sammen, så vil det jo ikke give nogen mening at begynde at ændre loven. Det er jo også derfor, at jeg bruger min taletid her i dag på på det kraftigste at advare imod, at vi i første omgang lovliggør håndvåben.

Hr. Peter Kofod.

Lad os kalde det, hvad det er, nemlig peberspray . Når man siger håndvåben, tænker vi alle sammen på en pistol. Så lad os kalde det peberspray. Nå, men jeg fik svar på mit spørgsmål.

Mit næste spørgsmål går så på, hvad man kan gøre for at håndhæve det her over for nogle, som jeg ikke synes skal have det – nogle, der formentlig allerede har det den dag i dag. Altså, det er jo et faktum, at få kilometer fra, hvor jeg bor, kan man køre til Tyskland og købe dem fuldstændig legalt. Det kunne jeg forestille mig at en del af danskerne allerede gør – og nogle af dem ikke med de rigtige hensigter. Så spørgsmålene er: Kan man gøre den her ordning bedre for hr. og fru Jensen, der gerne vil have en i deres hjem? Og kan man slå hårdere ned på dem, som man ikke ønsker skal have dem?

Der vil jeg høre Socialdemokraterne: Vil man være med til at sige, at folk, der måtte misbruge den her ordning, som ikke kan finde ud af det, skal have et hårdere slag med krabasken, altså hvis det står til Socialdemokratiet? Er det noget, man kunne samarbejde om, altså at kigge på den del af forslaget?

Tak. Værsgo.

Jeg synes da, det giver rigtig god mening, at vi, uanset hvad et flertal her i Folketinget måtte vælge at indføre, kigger på, hvad konsekvenserne af det er. Vi medvirker gerne til at kigge på: Hvordan virker det her? Bliver det brugt ud over hensigten? Og hvad kan vi gøre for at begrænse det? Det deltager vi gerne i.

Tak for det. Så er det hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg har ventet på det her lovforslag rigtig længe, at jeg har glædet mig til, at vi skulle førstebehandle det, og at jeg glæder mig til, at vi skal behandle det i Retsudvalget, og at jeg selvfølgelig også glæder mig til, at vi får det vedtaget – forhåbentlig – og at det træder i kraft.

Jeg kan jo lige så godt lægge ud med det vigtigste, og det er, at vi i Dansk Folkeparti har tænkt os at støtte lovforslaget. Vi har flere gange fremsat beslutningsforslag netop om legalisering af peberspray. Vores forslag synes jeg jo har været mere ambitiøse end det, regeringen lægger op til. Altså, regeringens løsning er jo, at man siger, og det kan der være argumenter for, at man er lidt forsigtig i første omgang og indhenter erfaringer fra andre lande. Efter at man har gjort det, siger man, at vi starter med en hjemmeløsning, der altså handler om, at folk kan få lov til at eje en peberspray, have den derhjemme og bruge den, i tilfælde af at nogle måtte forsøge at bryde ind eller hoppe igennem et vindue, eller hvad ved jeg, for at tiltvinge sig adgang. Så det er vores indtryk, at det er et rigtig godt forsvarsmiddel.

Alternativet til en peberspray – der altså er, er jeg bare nødt til at sige, ret uskadelig, for det er et udtræk af cayennepeber – ville jo være, at man havde en baseballkølle stående eller en køkkenkniv liggende, altså våben, der ville have givet varige skader, kroniske skader, og i værste tilfælde kunne ende med at tage livet af folk. Der er det vores indtryk, at det her er den fredeligste og bedste løsning for danskerne.

Vi ville nok have været mere ambitiøse. Vi tror egentlig på, at når befolkningen i andre lande kan håndtere det her, jamen så er danskerne nok ikke så forskellige fra vores naboer sydpå, hvor man jo altså har en meget nem tilgængelighed af pebersprays; så på den måde tror jeg ikke vi skal være så bekymret. Danskerne kan godt de her ting selv, men det vil vi jo se.

Vores indgangsvinkel vil være, at vi vedtager det, der ligger her, og at vi så i løbet af et par år får evalueret ordningen og får set på, om det her så kunne gå, om det blev så dramatisk, som nogle forudså, men som jeg ikke troede på, og at vi tager debatten, når vi når til den tid. Jeg er overbevist om, at når vi når den dag, hvor vi skal evaluere den her ordning, så vil svaret være, at det her har danskerne godt kunnet finde ud af, og at mange formentlig ønsker, at vi godt kunne tage et skridt mere.

Jeg synes, at der er den lille, fine åbning i forslaget, at man jo fra regeringens side lægger op til, at hvis det handler om stalkingofre, får man mulighed for at kunne have den her peberspray med sig. Der er ting, som vi mener at kunne gøre bedre i udvalgsarbejdet end det.

Altså, kunne man ikke forestille sig, som der står i et af høringssvarene, at de toldere, der står på grænselinjen og jo altså har kollegaer, der bærer ikke bare peberspray, men rigtige håndvåben – der tænker jeg selvfølgelig på politiets pistoler eller den bevæbning og udrustning, der gives til folk i forsvaret og hjemmeværnet – også kunne få lov til at bære en peberspray? Kunne vi bestemme, ja, så synes vi godt man kunne det. Kunne man forestille sig, at fængselsbetjente, der har været udsat for et helt urimeligt pres, kunne få lov til, når de kører til og fra arbejde, at have en peberspray med i det offentlige rum. Ja, det kunne vi også godt se for os. Så der er nogle ting, hvor vi tænker, at vi inden for rimelighedens grænser af det, der er lagt frem af regeringen, kunne justere nogle ting, der kunne gøre det her endnu bedre.

Jeg synes, at man skal have to tilgange til det her spørgsmål: Der er hele det spørgsmål, der vedrører hr. og fru Jensen, som bare vil have pebersprayen liggende i køkkenskuffen derhjemme, eller hvor de vil have den, og som ikke har tænkt sig at bruge den til andet end selvforsvar. Så er der alle de personer, der allerede den dag i dag måtte have en peberspray, og her sigter jeg selvfølgelig til folk, der er kriminelle. Altså, de vil da allerede have købt sådan en i grænsehandelen i Tyskland, eller hvor man nu ellers kan anskaffe sig sådan en. Så de forkerte mennesker har allerede den her peberspray i dag.

Spørgsmålet er, om vi kan differentiere det på en måde, så vi siger: På den ene side vil vi gerne tage hensyn til hr. og fru Jensen, på den anden side vil vi måske gerne gå skridtet videre og slå endnu hårdere ned på de folk, der ikke skal bære peberspray i det offentlige rum. Der kunne vi godt se for os, at det her kunne være endnu et element i forhold til at gå hårdere efter bandemedlemmer, så hvis der er et bandemedlem, der måtte gå rundt med sådan en peberspray, kunne vi så gøre noget for at skrue ekstra meget på straffeskruen, hvis man har været straffet i forvejen, for at gøre det mindre attraktivt for nogle af dem, der kunne være derude, som kunne have forkerte hensigter, og som allerede den dag i dag må bære rundt på sådan en peberspray. Så hvis vi kunne gøre mere for det, vil det være noget af det, vi vil se på i Retsudvalget.

Bundlinjen er, at regeringen tager små skridt, men det anerkender vi, for vi bevæger sig i den rigtige retning, og det har vi tid til at vente på. Vi støtter forslaget, men vil selvfølgelig også se på, om vi ikke kan gøre det lidt bedre, når vi når dertil. Tak.

Så er der spørgsmål. Hr. René Gade, Alternativet. Værsgo.

Jeg hører fuldstændig ordførerens argumenter for, hvorfor peberspray er godt. Jeg kan så være uenig. Men jeg vil egentlig bare spørge ordføreren, om ikke godt det kan være rigtigt, at det kan optrappe en konflikt, altså når bevidstheden om, at der måske er flere og flere, der har en peberspray, er til stede. Hvis nu der er en, der begår et hjemmerøveri og kommer ind og har en formodning om, at der nok er sådan nogle peberspray, hvis ikke jeg skal kalde dem håndvåben, i omløb, tror ordføreren så ikke, at man måske vil ty til at agere hårdere fra start? Jeg ved det ikke, men det er i hvert fald noget af det, jeg har læst i nogle af høringssvarene, altså at man ligesom, hvis vi legaliserer og gør det lovligt, at man har remedier til stede, kan optrappe konflikterne. Jeg siger ikke, at det løser problemet, for hvis man er voldsmand eller røver, kan man komme ind og gøre noget frygteligt alligevel. Men en af vores bekymringer er, at det simpelt hen optrapper konflikten, også selv om det kun er i hjemmet.

Værsgo.

Det er også det, jeg har læst mig til i nogle af høringssvarene. Jeg er nødt til at sige, at jeg er uenig. Hvis jeg var indbrudstyv og ville bryde ind hos hr. René Gade, hvad ville jeg så forberede mig mest på – om hr. René Gade har en peberspray eller en køkkenkniv eller et baseballbat eller muligvis er jæger og har adgang til rigtige våben, altså skydevåben? Hvad ville jeg forberede mig hårdest på, hvad ville jeg skulle optrappe på forhånd? Jeg tror, pebersprayen nok havde været det, jeg havde været mindst bange for. Jeg tror lige præcis, at man kunne se det fra den anden side, altså at det her kunne være med til, at folk fik et redskab, som ikke, i hvert fald ikke i særlig mange tilfælde, skader både angriberen og potentielt, hvis det bliver vendt om, forsvareren kronisk. Det synes jeg da er rigtig positivt. Man kan aldrig vide, om der kommer en eller anden sag, og det vil der jo kunne i alle typer lovgivning, men jeg ser ikke det her som noget stort brud på nogen måde.

Hr. René Gade.

Vi taler om et stort lovforslag, men nu taler jeg bare om nogle helt lavpraktiske konsekvenser, så man kan forstå det, for det er det, jeg måske er interesseret i. Hvis jeg blev angrebet, er det desværre begrænset, hvor meget jeg kan gøre. Jeg er ikke voldsomt adræt ud i korporlig krigsførelse, så jeg ville nok bare langt hen ad vejen sige: Okay, gør, hvad du skal gøre.

Hvis det så er noget, som rent faktisk er mod mig som person og ikke et røveri, er jeg bange for, at det her bare vil optrappe konflikten, fordi vedkommende måske stadig væk vil være den svageste part, og derfor bliver det måske en falsk tryghed. Det kan vi ikke vide, men det drejer sig om den falske tryghed, hvor vi så samtidig oplever, at det måske er et skred i lovgivningen, vi er nervøse for her. Men jeg hører ordførerens argumenter.

Værsgo.

Det er klart, at sådan vil der også være nogle mennesker, der bruger det. Der vil være nogen, hvor det er en tryghed at vide, at man har den. Det er også det, jeg kan se regeringen har begrundet nogle af de her ting med i den kommenterede høringsoversigt og i bemærkningerne. Det synes jeg sådan set er fint nok, for den vinkel er der jo også. Jeg tror bare ikke, man gør noget helt voldsomt eller vildt med det her. Jeg skal jo så heller ikke bestemme, om folk vil have den. Hr. René Gade mente ikke, at han kunne være korporlig, og der kan jeg sige, at jeg da også er en kagearm, og jeg ved heller ikke, om jeg skal have pebersprayen, når det kommer til stykket, så folk må helt selv om, om de vil have den.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har kommentarer. Hr. Preben Bang Henriksen, Venstre.

Tak for det. Jeg skal indledningsvis sige, at jeg både i denne sag taler og i de foregående sager har talt på vegne af hr. Naser Khader fra Det Konservative Folkeparti. Det er sådan for små partier, at det kan være svært at være overalt på Christiansborg, der sker så mange ting, og derfor er jeg også bemyndiget til at tale på hans vegne.

Forslaget, vi behandler her i dag, omhandler køb og erhvervelse af peberspray, og det vil regeringen med Venstres billigelse gøre muligt for personer over 18 år til brug derhjemme og til brug i en eventuel selvforsvarssituation. Jeg skal indledningsvis sige, at det jo altså ikke er sådan, at vi tvinger folk til at købe en peberspray. Det er stadig væk frit. Der bliver mulighed for, at dem, der søger en vis tryghed ved at have en peberspray, kan erhverve sådan en. Personligt tror jeg ikke, for nu lige at blive i den sidste debat her, at jeg kommer til at erhverve sådan en, men der er givet mennesker, der søger en vis tryghed, og det er efter min mening ikke rimeligt, at de ikke skal have lov at søge den; de kan faktisk i vidt omfang i dag tage til Tyskland og købe den.

Det indebærer naturligvis, at den alene må anvendes i en selvforsvarssituation, dvs. den situation, der er omhandlet af straffelovens § 13, hvor man altså må forsvare sig selv, men dog selvfølgelig ikke på nogen måde angribe. Jeg tror helt sikkert ikke, det vil give problemer. Jeg tror, at når situationen er opstået, kan en domstol bagefter godt finde ud af, hvem der er angriberen, og hvem der er forsvareren, og kan også nok godt vurdere, om man er gået længere i sit forsvar, end man egentlig måtte.

Der er for nogle mennesker en vis tryghed ved det her, men jeg må altså bare sige og faktisk også advare om, at når vi tillader køb af peberspray og erhvervelse af peberspray, og at man kan have den derhjemme til brug i selvforsvar, er det jo altså ikke ensbetydende med, at man skal lade fordøren stå åben. For i nogle situationer kan peberspray jo give en falsk tryghedsfornemmelse. Men jeg gentager: Det skal jeg ikke stå og afgøre. Jeg skal tværtimod afgøre, om folk, der har lyst til selv at erhverve en peberspray, kan erhverve den, og det vil vi gerne give tilladelse til.

Men jeg synes på den anden side også, at det ville være en god idé, om en sådan erhvervelse, som jo altså kun kan finde sted via våbenhandlere, blev suppleret af en vejledning, måske en vejledning, der fortæller folk, hvor langt man kan gå i den givne situation. Nu var en af de tidligere talere, nemlig Socialdemokratiets ordfører, inde på, at det også kunne anvendes i ægteskabelige opgør. Ja, det kan en tallerken også, og det kan køkkenkniven også, må jeg sige.

I vejledningen kunne man eksempelvis så præcisere, hvad der også er anført i lovens bemærkninger, at benytter man pebersprayen i f.eks. et ægteskabeligt opgør eller på anden vis, hvor der ikke er tale om nødværge, er der tale om grov magtanvendelse, om grov vold, og så er der tale om, at man skal straffes efter straffelovens § 245, og det er en hård straf. Det kunne der måske være grund til lige at understrege over for potentielle købere. Jeg går ud fra, at det er noget, vi under udvalgsbehandlingen kan se på for at se, om der er behov for en eller anden let fattelig vejledning, som skal supplere det i forbindelse med købet.

Ud over den mulighed, der nu etableres, for, at man kan erhverve den til selvforsvar derhjemme, indebærer forslaget det, at de personer, som befinder sig i en temmelig utryg situation ved f.eks. at blive stalket eller lignende, kan søge om politiets tilladelse til at gå med en peberspray ude i det offentlige rum, men det er undtagelsen, må jeg sige, og sådan vil det givetvis også blive forvaltet fra myndighedernes side. Det er derhjemme, man har lov til at have en peberspray, og i det offentlige rum har man altså ikke lov til at have en peberspray, medmindre man har fået politiets tilladelse, en tilladelse, som kun gives i helt specielle situationer.

Så jeg vil sige, at på det her grundlag og således som loven nu er formuleret – vi har jo drøftet det tidligere, også her i Folketingssalen – kan Venstre støtte forslaget.

Tak. Fru Lotte Rod, Radikale Venstre, har en kort bemærkning.

Det er, fordi Venstres ordfører sagde noget i stil med: Der er folk, der søger den tryghed at have en peberspray, og det ville ikke være rimeligt, hvis de ikke måtte få den tryghed. Altså, det ville ikke være rimeligt. Så tænker jeg bare: Hvad så med de mennesker, som ville søge tryghed i et stærkere våben? Altså, ville det så ikke også være urimeligt, at de ikke måtte få den tryghed?

Værsgo.

Tak for det. Det er muligt, at jeg sagde som så, men lad mig korrigere: Jeg tror, der er mennesker, der vil opfatte det som en tryghed at have en peberspray. Jeg tror også, jeg nævnte mit eget eksempel, og jeg tror ikke, jeg skal have en, for jeg er ikke helt sikker på, at der er den tryghed, som mange mennesker tror der er ved det, men det var så en sidebemærkning.

Kan samme argumentation så ikke også anvendes for at frigive maskinpistoler og andet til privat brug? Nej, det kan den ikke. Som det korrekt blev fremstillet af Dansk Folkepartis ordfører, har vi altså her et våben – i gåseøjne – som er så uskyldigt, som det overhovedet kan være. Og derfor er jeg bestemt ikke betænkelig ved, at det frigives.

Fru Lotte Rod.

Jamen hvad er forskellen egentlig? Altså, når Venstre argumenterer med, at det er, fordi folk vil føle sig trygge ved at få en peberspray, hvad er så forskellen? Burde Venstre så ikke med den logik gå ind for, at man også lovliggør andre våben, hvis det får folk til at føle sig trygge?

Værsgo.

Nej, forskellen består i våbnets karakter. Det var det, jeg sagde før, nemlig at peberspray dog er det mindst mulige middel, der kan anvendes, når det kommer til forsvar derhjemme, hvis man ikke lige er brølestærk. De stærke og de store skal jo nok kunne forsvare sig selv, men der er jo folk, der ikke kan – hr. René Gade nævnte sig selv tidligere, og vi er andre, der også kan supplere med at sige, at vi ikke er så stærke – og derfor er der altså nogle, der vil søge tryghed i at have muligheden. Og der må jeg jo bare sige, at det er det mindst mulige middel efter min opfattelse.

Tak for det, og så går vi videre til den næste ordfører, fru Lene Foged, Liberal Alliance. Værsgo.

Det er en af vores vigtigste opgaver som politikere at sikre danskernes tryghed. Det er altafgørende for Liberal Alliance, at danskerne kan føle sig trygge overalt, uanset hvor de bor, og hvor de færdes, men selvfølgelig særlig i vores eget hjem. Vi tager med forslaget her et stort skridt i indsatsen for, at danskerne kan føle sig trygge i deres eget hjem. I Liberal Alliance glæder vi os over, at lovforslaget, som vi behandler her, lægger op til, at man som borger nu får mulighed for at beskytte sig selv med en peberspray.

Ved delvis at lovliggøre peberspray til personer over 18 år til selvforsvar i eget hjem og til udsatte personer, der færdes i det offentlige rum, gør vi helt konkret nogle borgere tryggere. Vi sikrer tryghed for den almindelige borger, der frygter hjemmerøveri eller bliver overfaldet i hjemmet, og som nu får mulighed for at erhverve og besidde en peberspray til brug for selvforsvar i eget hjem. Det giver for nogle en enorm tryghedsfølelse. Vi sikrer tryghed for den udsatte, der er blevet overfaldet eller lignende, og som nu kan få lov til at bære peberspray i det offentlige rum. Det kan ligeledes give en enorm tryghedsfølelse.

Det er i den forbindelse vigtigt at pointere, at det generelle forbud mod peberspray i det offentlige rum ikke ophæves ved dette lovforslag. Én ting er pebersprayens fysiske funktion, en anden ting er selve bevidstheden om at kunne forsvare sig selv. Det er selve bevidstheden, der skaber tryghed for mange. At besiddelsen af en peberspray kan give nogle danskere en særlig tryghedsfølelse, har vi i Liberal Alliance stor forståelse for. Det har derfor længe været Liberal Alliances holdning, at besiddelse og ejerskab af peberspray skal legaliseres. Derfor glæder vi os over forslaget her, der delvis lovliggør peberspray, og vi støtter naturligvis forslaget.

Hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti, har en kort bemærkning.

Tak for det, og tak for en god ordførertale. På mange måder er vi jo i Dansk Folkeparti i den her sag knyttet op på Liberal Alliance i sådan en form for skæbnefællesskab, der kæmper for danskernes tryghed, og jeg vil bare høre: Når vi nu har evalueret de her regler om et par år, mener Liberal Alliance så ikke stadig væk, at man bør tage skridtet fuldt ud og sige, at det ikke kun er i private hjem, altså at lovlydige danskere har vi så stor tillid til, at de også kunne bære den på gaden? Vil Liberal Alliance medvirke til at tage skridtet fuldt ud, når vi når til en evaluering på et tidspunkt?

Værsgo.

Tak for spørgsmålet. Der er jeg dig svar skyldig, desværre, men det er noget, vi eventuelt kan undersøge og vende tilbage til.

Det er fint, tak for det. Så er det hr. René Gade, Alternativet. Værsgo.

Som et af de partier, der ikke er allerstørst i Folketinget, nyder vi jo at kunne gå på talerstolen som nogle, der har lyttet til de andre. Jeg kan så sige, at Socialdemokratiets ordfører, fru Trine Bramsen, ret fint også redegjorde for vores synspunkt. Vi er også imod lovforslaget. Så jeg vil tillade mig bare at dykke ned i nogle elementer, hvor jeg synes, det er interessant som retsordfører at kigge på netop det her lovforslag.

Jeg spurgte hr. Peter Kofod lidt før, i forhold til om det er en falsk tryghedsfølelse, man får af at få legaliseret peberspray, i det omfang som regeringen lægger op til her. Det er jo et mere begrænset omfang end det, der tidligere er blevet diskuteret. Det priser vi jo og mener er fornuftigt i Alternativet. Vi er stadig væk imod det her, men alligevel – hvis det er inden for hjemmets fire vægge, kunne det være en køkkenkniv, eller det kunne være alt muligt andet i stedet for, som jeg også har hørt argumenter om, og det er da en rimelig argumentation. Vi tror så bare, at det er en falsk tryghed, og vi tror, at det måske kan optrappe konflikter.

Noget af det, som jeg forberedte mig med, var at kigge på Hjælp Voldsofres høringssvar. Vi har en idé om, at når vi kommer med en indstilling til sådan et lovforslag, og når jeg skal gå i salen, så skal jeg også finde to gode argumenter imod, altså noget, der rent faktisk kunne få os over på den anden side. Og når Hjælp Voldsofre taler om, at der måske skulle være en ordning for, at specielt udsatte skulle have mulighed for det her, har jeg ærlig talt lidt svært ved at argumentere imod. Men jeg vælger at gøre det alligevel, fordi jeg helt principielt mener, at vi skal lade være med at lave det her skred i forhold til at tillade våben eller peberspray.

Så vi er imod, men jeg kan mærke allerede nu, at det da bliver et af de mest spændende områder at være ordfører på, for min retsfølelse bliver udfordret konstant, i forhold til hvad der er forskningsmæssigt og juridisk det rigtige at gøre, og det vil jeg fortsætte med at belyse og blive klogere på.

Tak. Fru Lotte Rod, Radikale Venstre.

Tak for det, formand. Trump ville være stolt af jer. Altså, det her er jo første skridt på vej mod amerikanske tilstande. Og hvad er det, I forestiller jer? Dansk Folkeparti snakker om, at man jo lige kunne have den liggende i køkkenskuffen. Man kunne også have den stående på toilethylden ved siden af tandpastaen. Og så vil jeg gerne spørge: Tror I så virkelig, at folk vil føle sig mere trygge? Jeg tror måske faktisk, at det vil virke lige modsat. Jeg tror, at når man så skal have fat i en grydeske eller man skal børste tænder, og man ser den der peberspray, vil man blive mindet om sin egen utryghed, og så kan det faktisk risikere at virke lige modsat.

Spørgsmålet er jo også, hvad så hvis der faktisk kom nogen? Hvad ville pebersprayen så gøre? Der har jeg det på samme måde, som Socialdemokratiets ordfører sagde før med henvisning til politiets bekymring – jeg tror faktisk, at sådan en peberspray kunne være med til at optrappe, så vi bare vil se, at man kommer med stærkere våben fra den anden side, og at vi derfor vil risikere at få nogle meget værre situationer, end der er i dag. Derfor er det lidt interessant, når Venstres ordfører argumenterer med, at det her jo er det mindste våben, eller når Dansk Folkepartis ordfører argumenterer med, hvad alternativet er, og det er, at vi har et baseballbat stående. Det kommer jo an på, om det virkelig er sådan, altså om situationen ude i de danske hjem er sådan, at alle har et baseballbat stående. For så ville det være rigtigt, så kunne pebersprayen måske godt være et mindre våben, men det er jo ikke det, der er alternativet. Alternativet er jo, at vi ikke har våben i danske hjem, for det vil vi ikke have. Derfor vil jeg gerne sige på Radikale Venstres vegne, at vi er imod det her forslag, og jeg skal hilse fra Enhedslisten og sige, at de også er imod.

Tak. Og inden jeg giver ordet til hr. Peter Kofod, skal jeg lige sige, at man ikke skal tiltale medlemmerne direkte.

Hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det er jo altid spændende, når en ordførertale starter med, at Trump ville være stolt. Når det er udgangspunktet, ved man i hvert fald, at der er noget i vente i godteposen. Jeg kan ikke forstå, at Det Radikale Venstre, der normalt er et parti, der er enormt optaget af at kigge ud på Europa, kan – efter at Justitsministeriet har lavet den store gennemgang af andre lande – komme frem til den konklusion, at Trump ville være stolt. Nu ved jeg, at De Radikale har en svaghed for Macron, og han ville sige, at i Danmark er de altså lidt slappe; det duer ikke rigtig, De Radikale skulle se at komme med på beatet. For det, der reelt ligger i regeringens forslag, er jo slappere end det, der gælder i mange af de lande, man normalt ville sammenligne sig med.

Så for at lægge Trump, Macron og i øvrigt også Merkel – i hvis lande de jo også har en anden hårdere politik end det her – lidt til side, kan jeg jo spørge: Tror den radikale ordfører i virkeligheden, at det her bliver så dramatisk? Altså, har man så lav tillid til danskerne, at man ikke tror, at de kan håndtere det samme, som tyskerne eller alle mulige andre ville kunne håndtere?

Værsgo.

Vi mener, at det her er et skridt i den forkerte retning, og derfor er vi imod det.

Hr. Peter Kofod.

Jeg skal nok love den radikale ordfører, at vi ikke kommer på et senere tidspunkt og foreslår at legalisere maskinpistoler eller rigtige håndvåben. Jeg synes ikke, at en peberspray kan omtales som et rigtigt håndvåben. Ja, så bliver deodoranten i hvert fald også lige pludselig til et håndvåben, og så bliver alle mulige andre ting i et privat hjem til et håndvåben. Men det skal jeg nok garantere at vi ikke kommer til at gøre.

Værsgo.

Jeg ved ikke rigtig, om jeg skal tænke, at det på en eller anden måde er lidt en trøst, at Dansk Folkeparti allerede på forhånd vil afskrive den mulighed, for vi risikerer jo at stå i den situation, at hvis det er helt almindeligt, at folk har peberspray, så vil nogle, hvis de skulle finde på at lave et hjemmerøveri, tage stærkere våben med. Og så ville man jo komme i den situation, hvor man herindefra skulle diskutere, om man ikke også skulle opruste igen, for at folk – med Venstres ordførers ord – ville føle tryghed, og om det ville være urimeligt ikke at give dem den nye tryghed.

Så det her er en glidebane, og derfor er vi i Radikale Venstre imod det.

Tak til fru Lotte Rod. Hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti.

Så skal vi igen diskutere våbenkapløbet, som med sikkerhed ender det modsatte sted end der, hvor man påstår man vil hen. Peberspray vil som andre våben ikke give mere tryghed. Tværtimod risikerer vi, at våbenkapløbet skaber mere utryghed. Hvad er mon det næste våben, der skal godkendes? Hvem er det egentlig, der anbefaler lovliggørelse af peberspray – lige bortset fra dem, der producerer dem?

Vi kan i hvert fald se en indstilling her fra Det Kriminalpræventive Råd, der siger:

»Det kan også give en falsk tryghed. Når peberspray legaliseres i hjemmet, får alle nem adgang til det. Det betyder, at det også bliver mere tilgængeligt for røvere og folk i konfrontation med offentlige myndigheder«.

Det var Det Kriminalpræventive Råd, og så har vi jo fået et høringssvar fra nogle, der i hvert fald ikke almindeligvis kan kaldes en del af sådan den venstreorienterede fløj. Det er nemlig fra Dansk Erhverv, der skriver:

»Det må derfor forventes, at der kommer langt flere peberspray i omløb, end vi ser i dag. En peberspray er et våben. Et våben kan anvendes til såvel forsvar, som angreb. Flere våben i omløb, kan derfor øge usikkerheden og utrygheden i detailhandlen«.

De skriver også:

»Med dette forslag bliver tilgængeligheden til et værktøj, som kan pacificere butiksmedarbejderne, gjort markant nemmere«.

Det sidste, jeg vil citere, er fra Dansk Kvindesamfund, der siger:

»Kort sagt er vi i Dansk Kvindesamfund bekymrede for, at brugen af peberspray kan eskalere en konflikt i et hjem og dermed føre til større skade end gavn. Det kan i vores optik have en kontraproduktiv effekt at give mulighed for at erhverve sig en peberspray«.

SF kan ikke støtte lovforslaget.

Tak. Og så er det justitsministeren. Værsgo.

Tak. Tak til ordførerne for indlæggene.

Danskernes tryghed er en af regeringens allerhøjeste prioriteter. Det gælder ikke mindst den enkelte danskers tryghed i eget hjem. Et hjem bør være et sikkert sted, hvor man som borger selv bestemmer, hvem man lukker ind. Derfor udgør overfald i hjemmet, hjemmerøverier og indbrud en særlig krænkelse af ofrenes tryghed og integritet. Vi ønsker derfor at styrke indsatsen for, at alle borgere her i landet kan føle sig trygge i deres eget hjem, og det er baggrunden for lovforslaget.

Formålet med lovforslaget er nemlig at give borgerne mulighed for at købe en peberspray, som vil kunne bruges til selvforsvar i eget hjem. Ved at vi lovliggør besiddelse af peberspray i eget hjem, får man som borger mulighed for at være i besiddelse af et middel, der kan anvendes som beskyttelse mod hærdede kriminelle. Det er regeringens opfattelse, at bevidstheden om, at man vil kunne beskytte sig i tilfælde af f.eks. et hjemmerøveri, kan medvirke til at øge trygheden i eget hjem for den enkelte borger. Og det, vi helt konkret foreslår med lovforslaget, er jo en delvis lovliggørelse, som indebærer, at personer, der er fyldt 18 år, lovligt kan erhverve en peberspray og besidde den i eget hjem. Peberspray må alene anvendes til selvforsvar inden for rammerne af lovligt nødværge. Lovforslaget indebærer ikke, at det generelle forbud mod peberspray i det offentlige rum ophæves.

For at sikre, at alle borgere frit kan bevæge sig omkring uden at skulle frygte for overfald eller lignende, lægger vi endvidere op til, at det skal være muligt for udsatte personer at opnå tilladelse fra politiet til at bære peberspray i det offentlige rum. Det vil f.eks. kunne være personer, som af politiet vurderes at være i risiko for overfald i forbindelse med æresrelaterede konflikter eller lignende. Denne del er ikke formelt set en del af lovforslaget, vi behandler i dag, men vil blive gennemført administrativt ved en ændring af våbenbekendtgørelsen og våbencirkulæret.

Vi er i regeringen opmærksomme på, at en delvis lovliggørelse af peberspray vil øge tilgængeligheden af peberspray og dermed også risikoen for en større udbredelse af peberspray i samfundet. Det gælder også risikoen for, at peberspray ender i hænderne på personer, som kan finde på at anvende peberspray som angrebsvåben og dermed til andet end selvforsvar. For at modvirke den risiko foreslås det også med det her lovforslag at hæve straffen for overtrædelse af det generelle forbud mod besiddelse af peberspray i det offentlige rum for personer, der tidligere er idømt fængselsstraf for overtrædelse af våbenlovgivningen eller straffelovens bestemmelser om bl.a. vold eller røveri, når besiddelse er sket på steder eller under omstændigheder, hvor der erfaringsmæssigt er høj risiko for vold. Det kan være i aften- og nattetimerne i restaurationsmiljøet. Og helt konkret lægges der op til, at straffen i disse tilfælde fastsættes til fængsel i 14 dage i førstegangstilfælde.

Det er min opfattelse, at vi med dette forslag har fundet den rette balance mellem på den ene side hensynet til borgernes ret til tryghed i eget hjem og til at kunne færdes frit uden at blive overfaldet og på den anden side risikoen for misbrug af peberspray til andet end selvforsvar.

Med de bemærkninger vil jeg takke for indlæggene og ser frem til den videre behandling af forslaget.

Tak. Fru Trine Bramsen, Socialdemokratiet.

Nu skal man jo altid forsøge at finde det positive, og jeg synes, at det er rigtig positivt, at justitsministeren afviser, at pebersprays skal lovliggøres i hele samfundet, altså en generel lovliggørelse af pebersprays, så i den forbindelse vil jeg gerne spørge justitsministeren, hvordan han forestiller sig at man skal erhverve sig en peberspray, når man nu ikke må have den ude i samfundet. Det synes jeg er interessant at få belyst, så vi ikke risikerer, at en hel masse borgere lovligt køber en peberspray for at fragte dem hjem i deres bil for så at blive stoppet på vej hjem med en peberspray i bilen og blive dømt for at have den ulovligt. Så hvordan forestiller justitsministeren sig at det skal fungere i praksis?

Værsgo.

Jeg tænker, at det skal fungere i praksis ligesom alle andre ting, man kan købe. Altså, man må heller ikke køre rundt med store knive f.eks., men man må jo godt køre ind til en isenkræmmer og købe en stor køkkenkniv og fragte den hjem. Det er jo klart, at man ikke bare så må sige, at jeg har lige købt en peberspray, og så køre rundt med den i bilen. Jeg tænker, at det er sådan lidt et tænkt eksempel. Jeg kan godt forstå, at der bliver spurgt om det, fordi det er sådan klassisk: Hvordan skal vi så lige dokumentere det? Men altså, ligesom vi kan med andre tilfælde, er jeg jo ikke så bange for det. Jeg tror mere, at udfordringen selvfølgelig bliver, at der kan være kriminelle typer, som vil bruge den i det offentlige rum, og der kan man så sige, at hvis de vil det, havde de jo nok kørt ned over grænsen og købt en i forvejen, tænker jeg.

Fru Lotte Rod, Radikale Venstre.

Hvad vil justitsministeren gøre, når der begynder at komme eksempler på, at der i hjemmet enten er sket ulykker, eller at en peberspray er blevet misbrugt?

Værsgo.

Som ved så mange andre lovforslag ser man selvfølgelig på, hvad konsekvenserne af det bliver. Jeg har jo ikke en glaskugle, jeg kan kigge ind i og se, hvad der sker i fremtiden. Der er jo ikke nogen steder, så vidt jeg har konstateret, i andre lande, hvor varige men eller skader ved det her er sket. Selvfølgelig kan der ske uheld, men jeg har det sådan, at hvis man som familie vælger at sige, at hjemme hos os vil vi have en peberspray, går jeg også ud fra, at man har så meget forstand, at man ønsker at have den et sted, hvor den er godt sikret. Det er op til den enkelte familie. Der er også folk, der kører lemfældigt rundt i en bil og ikke kører ordentligt. Derfor forbyder vi jo heller ikke biler. Det her handler også om, at folk må tage noget ansvar, og jeg har det da sådan, at en familie selvfølgelig sørger for, at deres børn ikke kan komme i nærheden af sådan en her. Så hvad der måtte ske, må vi jo se, hvis det sker – men hvorfor skulle det lige særligt ske her?

Fru Lotte Rod.

Det må ministeren faktisk gerne uddybe for mig, altså at han forestiller sig, at man vil placere pebersprayen et sted, hvor den er godt sikret. Jeg går ud fra, at hvis peberspray ligesom skal kunne virke, skal den være et sted, hvor man meget hurtigt kan komme til den, ellers er det vel fint nok, at den er begravet et eller andet sted oppe bag ved nogle dyner øverst i skabet, men så når man jo ikke at finde den. Hvordan forestiller ministeren sig at vi skulle undgå, at der sker ulykker i hjemmet?

Værsgo.

Man kan prøve at forestille sig, at fru Lotte Rod havde stillet spørgsmålet: Hvordan forestiller ministeren sig at vi undgår ulykker med køkkenknive, der hænger i køkkenet? Der må jeg da også gå ud fra, at hvis man er forældre, slår man hjernen til og tænker over, hvordan man opbevarer den her ting i ens hjem på den bedste måde. Det skal jeg da ikke blande mig i. Jeg skal da ikke blande mig i, hvor folk har deres ting i hjemmet. Hvis man vælger at købe en peberspray, hvor skal man så have den? Jeg går da ud fra, at man tænker sig om, hvis man har små børn, ligesom jeg går ud fra, at man tænker sig om, hvis man har små børn og man har knive liggende fremme. Altså, jeg forstår slet ikke, at det her skulle være sådan en særlig problemstilling.

Tak. Hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Venstrefløjens fantasi er jo en gang imellem forbløffende. Altså, man må jo have – jeg ved ikke, hvad jeg skal kalde det – beundring for, at en peberspray, som er sådan en lille spraydåse på nogle få centimeter, lige pludselig på den radikale retsordfører nærmest lyder som en håndgranat, der skal bevares under særlige forhold og helst være låst inde og i hvert fald væk fra børn. Jeg er dybt imponeret!

Men jeg vil bare spørge ministeren – for det er jo ikke noget farligt våben på den måde – om det måske var muligt, at man kunne få en oversigt over, hvad det så er, der sker ude i hjemmene. Altså, hvad bliver børn skadet af? Jeg læste på et tidspunkt, at det var et problem og et meget stort problem, der havde nogle meget store konsekvenser, hvis børn hev en elkedel, hvor der var vand i, ned, for det kan man jo blive forbrændt af. Der er så mange farlige ting i et hjem – man bliver jo dybt overrasket. Så måske kunne det være meget godt at få nogle af de der tal over, hvordan det ser ud i andre lande. Altså, jeg må bare sige, at jeg ikke kan forestille mig, at der er særlig mange, der kommer til skade af en peberspray. Jeg ved ikke, om ministeren kan svare på, hvor mange børn der kommer til skade i danske hjem årligt, fordi de har fået fat i fars eller mors deodorant eller hårspray. Det kan være, ministeren kan kaste lidt lys over det, for argumentationen imod det her forslag virker ærlig talt lidt søgt, hvis man spørger mig.

Værsgo.

Jeg fornemmer, at spørgeren mere havde brug for at komme med en kommentar end at stille et spørgsmål, og det kan jeg sådan set godt forstå, for det er jo en debat, der vækker noget i os.

Så vil jeg sige tak for tilliden til, at jeg har en idé om, hvor mange ulykker der sker med hårspray eller deodoranter. Det har jeg simpelt hen ingen idé om, men vi kunne jo spørge rundtomkring i forhold til peberspray. Kan vi noget sted – og jeg ved ikke, hvor hurtigt vi kan få sådan nogle oplysninger udeomkring i Europa – finde eksempler på, at det har givet varige skader, og hvor mange skader sker der egentlig? Det kan vi godt gøre, men jeg synes jo, at bundlinjen må være, at vi her i Folketinget viser tillid til de danske borgere, der ønsker at have en peberspray i deres hjem – at de borgere, der ønsker det, også er i stand til at tænke så langt, at de har den et sted, hvor f.eks. et 4-årigt barn ikke lige pludselig får fingre i den og kommer galt af sted.

Tak.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Jeg skal her udsætte mødet til kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 11:59).