Indfødsretsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 81
Offentligt
1970256_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 7. november 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 7 til
L 81 (alm. del) efter ønske fra Stine Brix (EL) til udlændinge- og integrationsmini-
steren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 7 til L 81:
Ministeren bedes redegøre for, hvilke procedurer der gælder, når en ansøger, der
er optaget eller står til optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, kort
tid inden lovforslagets fremsættelse, behandling eller vedtagelse, bliver forælder
til et barn. Endvidere bedes ministeren oplyse om hun
uanset eventuelle lange
sagsbehandlingstider i Udlændingestyrelsen mht. opholdstilladelse
vil sikre, at
alle de mindreårige, herunder nyfødte børn, der bor i Danmark, og som en ansø-
ger har forældremyndighed over, kan opnå dansk statsborgerskab som biperso-
ner, hvis ansøgeren ønsker dette og ansøger står på det lovforslag, der vedtages.
Svar:
1.
Det følger af § 5, jf. § 6, stk. 2, i lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1029 af 10. juli 2018, at såfremt en person erhverver indfødsret ved naturalisa-
tion, tilkommer indfødsretten også den pågældendes barn. Det følger endvidere
af § 5, at det bl.a. er en forudsætning for et barns erhvervelse af dansk indfødsret,
at barnet er bosat her i riget.
Efter Indfødsretskontorets praksis indbefatter dette bopælskrav ligeledes et krav
om gyldig opholdstilladelse for barnet på tidspunktet for forælderens erhvervelse
af dansk indfødsret. Hvis denne betingelse ikke er opfyldt, vil barnet ikke blive
dansk sammen med den erhvervende forælder. Når Indfødsretskontoret i sin
sagsbehandling bliver opmærksom på, at et barn ikke har en gyldig opholdstilla-
delse, hører ministeriet ansøgeren herom og gør opmærksom på, at ansøgeren
skal indsende opholdstilladelse eller EU-registreringsbevis for barnet.
For EU-borgere kræves et registreringsbevis fra Statsforvaltningen, og for tredje-
landsborgere kræves en opholdstilladelse fra Udlændingestyrelsen.
Hvis ansøgeren ikke indsender dokumentation for barnets opholdstilladelse eller
EU-registreringsbevis, vil barnet have mulighed for at blive dansk statsborger ved
16. november 2018
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 19496
573721
Side
1/3
L 81 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om, hvilke procedurer der gælder, når en ansøger, der er optaget eller står til optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, kort tid inden lovforslagets fremsættelse, behandling eller vedtagelse, bliver forælder til et barn, til udlændinge- og integrationsministeren
den anden forælders naturalisation, eller hvis dette ikke er muligt
f.eks. hvis
forælderen ikke har forældremyndighed over barnet eller allerede er dansk stats-
borger
vil barnet selvstændigt kunne søge om optagelse på et lovforslag om
indfødsrets meddelelse efter § 18 i cirkulæreskrivelse nr. 9779 af 14. september
2018 om naturalisation.
2.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelse af spørgsmå-
let indhentet et bidrag fra Udlændingestyrelsen om procedurer og sagsbehand-
lingstider for børns opholdstilladelser. Følgende fremgår af bidraget:
”Børn,
der er født i Danmark af udenlandske forældre, har mulighed for at
få opholdstilladelse i Danmark efter lempeligere betingelser end børn, der
er født i udlandet. Betingelserne herfor er, at mindst én af barnets foræl-
dre skal have tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt
ophold eller have permanent opholdstilladelse i Danmark, at barnets for-
ælder i Danmark skal have forældremyndighed over barnet, at barnet skal
være under 15 år, og at barnet skal bo hos sin forælder i Danmark.
Såfremt betingelserne er opfyldt, meddeles barnet en tidsbegrænset op-
holdstilladelse. Opholdstilladelsen gives som udgangspunkt for perioden
indtil barnets fyldte 18. år. Der kan dog kun meddeles opholdstilladelse
indtil udløbet af det tidsrum, hvor en eller begge af barnets forældre har
opholdstilladelse.
Det er barnets forælder i Danmark, som udfylder og indgiver ansøgningen
om opholdstilladelse på vegne af barnet. Ansøgningen kan indgives i Ud-
lændingestyrelsens Borgerservice ved personligt fremmøde. Hvis barnets
forælder bor uden for Storkøbenhavn, kan ansøgningen indgives på en po-
litistation, som optager biometri. Ansøgningen kan også sendes til styrel-
sen, ligesom ansøgningen kan indgives elektronisk. Ansøgninger om op-
holdstilladelse til børn født i Danmark af udenlandske forældre er ikke ge-
byrpålagt.
Den forventede maksimale sagsbehandlingstid på ansøgninger om op-
holdstilladelse til børn, som er født i Danmark af udenlandske forældre, er
3 måneder. Det er dog en forudsætning herfor, at mindst én af barnets
forældre har en gyldig opholdstilladelse. Såfremt forælderen fx har en
verserende forlængelsesansøgning eller en inddragelsessag, vil sagsbe-
handlingstiden kunne blive længere. Normalt vil ansøgninger om opholds-
tilladelse til børn, som er født i Danmark, dog blive behandlet inden for 1
måned efter indgivelsen.
Der er i særlige tilfælde mulighed for en hurtigere sagsbehandling, hvis
helt konkrete omstændigheder nødvendiggør en hurtigere behandling af
sagen. Dette kan fx være tilfældet, hvis barnet bliver alvorligt syg, og læ-
gebehandling forudsætter, at barnet har en gyldig opholdstilladelse til
brug for udstedelse af et sundhedskort. Udlændingestyrelsen hastebe-
Side
2/3
L 81 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om, hvilke procedurer der gælder, når en ansøger, der er optaget eller står til optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, kort tid inden lovforslagets fremsættelse, behandling eller vedtagelse, bliver forælder til et barn, til udlændinge- og integrationsministeren
handler som udgangspunkt ikke ansøgninger om opholdstilladelse til børn
til forældre, der er optaget eller står til optagelse på et lovforslag om ind-
fødsrets eddelelse.”
3.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelse af spørgsmå-
let indhentet et bidrag fra Statsforvaltningen om procedurer og sagsbehandlings-
tider for børns opholdstilladelser. Følgende fremgår af bidraget:
”Her ed bidrag til svar på spørgs ål 7 i forbi delse ed beha dli g af L
81 Forslag til lov om indfødsret meddelelse om samspillet mellem betin-
gelsen i cirkulæreskrivelsen om naturalisation om, at et barn skal have en
lovlig opholdstilladelse for at blive dansk sammen med den forælder, der
har ansøgt om dansk indfødsret, og proceduren for meddelelse af op-
holdstilladelse til nyfødte børn/mindreårige.
Der spørges til sagsbehandlingstiden for ansøgninger vedrørende mindre-
årige
herunder nyfødte børn.
Statsforvaltningen behandler sager om opholdsret efter EU-
opholdsbekendtgørelsen, jf. EU´s opholdsdirektiv, til EU-borgere og deres
medfølgende familie, herunder børn. Det skal bemærkes, at Statsforvalt-
ningen udsteder bevis for en ret til ophold, som EU-borgeren og dennes
familie allerede har efter EU-retten. Der er således tale om en konstate-
rende forvaltningsakt.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2018 for førstegangsbeviser for
ret til ophold for EU-borgere og deres familiemedlemmer er ved udgan-
gen af oktober foreløbigt beregnet fra årets begyndelse til 0,97 uge. I
mange sager gives bevis straks eller dagen efter. I enkelte sager kan der gå
læ gere tid.”
4.
Jeg vil nu tage skridt til, at der rettes henvendelse til Udlændingestyrelsen med
henblik på drøftelse af proceduren og sagsbehandlingstiden i sager om meddelel-
se af opholdstilladelse til børn af forældre, der er optaget eller står til optagelse
på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.
Inger Støjberg
/
Louise Hauberg Wilhelmsen
Side
3/3