Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 81:

Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.

Af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 25.10.2018. Omtrykt).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er fru Astrid Krag fra Socialdemokratiet.

Med lovforslaget her tildeler vi dansk statsborgerskab til 1.225 voksne og ca. 159 børn. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tillykke til de nye statsborgere. De mennesker, der står på dagens lovforslag, er jo borgere, der har deres liv her i Danmark og har haft det i mange år. Det er med et arbejdsliv og familieliv side om side med alle os andre. Det er vores venner, vores naboer, vores kollegaer, vores familiemedlemmer, som vi nu kan ønske tillykke med statsborgerskabet. Vi kan samtidig glæde os over deres ønske om at kunne kalde sig danske statsborgere og på den måde forpligte sig på vores fællesskab og vores land fuldt ud.

Hvad er vores fællesskab så? Det er de grundlæggende værdier og principper om demokrati, ytringsfrihed, ligestilling, børns selvstændige rettigheder, retsstaten og videnskabens forrang over troen. Det er ting, der for de fleste af os er så naturlige, at vi ikke tænker over det i hverdagen, og at vi gyser, når vi hører nyheder fra andre lande, hvor den slags trædes under fode.

Med statsborgerskabet får de nye statsborgere stemmeret til folketingsvalget. Det kan jo snart nok blive relevant, og her vil jeg gerne sige til jer, at nu er det ikke kun jeres ret at være med til at bestemme over Danmark. Det er også jeres pligt at tilføre de fælles diskussioner jeres egne erfaringer og tage del i debatten og tage del i vores demokrati.

I lovforslaget her optræder otte borgere, hvis statsborgerskaber bliver betinget af deltagelse i en grundlovsceremoni enten i statsligt regi inden for det næste halve år eller i Aalborg, Aarhus, Lemvig, Helsingør, København, Billund eller Køge inden for de næste 2 år. Jeg håber, at I får en festlig og højtidelig dag, og bakker varmt op om ceremonierne, men som det også er fremgået af den debat, vi lige har haft, om L 180, den såkaldte håndtrykslov, mener vi, det er forkert, at der i lovbemærkningerne til L 81 betinges et lovfastsat krav om håndtryk.

Afslutningsvis vil jeg gerne beklage, at der i nogle tilfælde har været en meget lang sagsbehandlingstid. Det tror jeg at vi er enige om her i salen – det plejer vi at være – om at ønske ville være bedre, og der arbejdes også på at sikre kortere sagsbehandlingstider. Med det som afslutning kan jeg sige, at Socialdemokratiet naturligvis støtter lovforslaget.

Der er en kort kommentar fra hr. Christian Langballe.

Inden for de sidste 10 år har det danske Folketing tildelt 58.000 statsborgerskaber. Er ordføreren sikker på, at hver og en af de her mennesker tilslutter sig danske værdier – eller hvad? Jeg har hørt den her skåltale, hver eneste gang der er blevet givet statsborgerskab – ikke kun fra ordførerens parti, men bredt set. Og jeg synes, at det er skåltaler, som egentlig ikke dækker over et reelt indhold. For jeg kunne egentlig godt tænke mig, at man på et tidspunkt som ordfører for de respektive partier begyndte at lægge hovedet på blokken og spørge sig selv om: Hvor mange af de mennesker, man giver statsborgerskab, er faktisk danske? Inden for de sidste 10 år, hvor mange af de 58.000 er faktisk danske? Jeg kan komme i tanke om nogle, der ikke er. Og så spørger jeg mig selv: Hvorfor skulle de overhovedet have statsborgerskab?

Ordføreren.

Det er jo en kendt sag, at Dansk Folkeparti står et andet sted end de øvrige partier i Folketinget, når vi stemmer om de her lovforslag. Jeg er faktisk lidt spændt på at høre, hvad Dansk Folkeparti kommer til at stemme til det her lovforslag; om det her nye lovbestemte håndtrykskrav har flyttet Dansk Folkeparti, så man nu vil stemme for.

Men jeg vil gerne tilkendegive over for Dansk Folkepartis ordfører, at jeg synes, det er godt, at vi har strammet op i reglerne og kriterierne for at få dansk statsborgerskab. Det har vi gjort sammen ad to omgange inden for de sidste 3 år, er det vel, og det synes jeg er positivt. Og i det ligger jo også, at særlig når det kommer til dispensationer, altså folk, der ikke til fulde har mødt alle kravene, så er der nok blevet givet for mange statsborgerskaber. Og ordføreren vil jo også vide, at i de forhandlinger, vi havde før sommerferien, var vi i Socialdemokratiet meget optaget af mulighederne for at frakende statsborgerskab og mulighederne for at kunne frakende statsborgerskab til folk, som på tro og love har erklæret troskab og loyalitet over for Danmark og grundloven og vores frihedsrettigheder – uden at mene det. Og det er jo, fordi vi ligesom Dansk Folkepartis ordfører er optaget af, at det løfte, man giver, faktisk skal være noget værd. Og hvis vi efterfølgende kan se, at der er nogle, der har afgivet de løfter på skrømt uden at mene det, så mener vi, at det er vigtigt, at man kan påbegynde fratagelsessager.

Det var noget af det, der fyldte meget for os i de forhandlinger, noget af det, vi også fik med i aftaleteksten, og noget af det, jeg ser meget frem til at kunne følge hvorvidt så også finder sted. Så med den her sidste aftale, vi har lavet sammen, får vi jo en mulighed for at gå tættere på noget af det, som ordførerens spørgsmål kredser om.

Spørgeren.

Vi har meget klart tilkendegivet i forbindelse med den her aftale, som blev lavet, at vi ikke føler os forpligtet til at stemme ja til statsborgerskab. Det sagde vi meget udtrykkeligt både før, under og efter forhandlingerne. Så det er sådan set meget klart. Det, jeg bare mener, er, at vi faktisk her i det danske Folketing har et ansvar for, hvem vi tildeler statsborgerskab. Hvorfor har vi det? Jo, det har vi af hensyn til Danmark og danskerne. Vi kan altså ikke være bekendt at tildele statsborgerskab til mennesker, som ønsker Danmark alt ondt og overhovedet ikke forbinder noget godt med Danmark, men vil have statsborgerskab af andre lukrative grunde. Derfor er mit enkle spørgsmål: Hvor meget føler man sig i Socialdemokratiet forpligtet til at tildele statsborgerskab til folk, der ikke er danske?

Ordføreren.

Jeg synes jo, at vi med den nye aftale faktisk for første gang har fået et redskab i forhold til den diskussion, ordføreren rejser. Hvis der er mennesker, der har forpligtet sig på vores fællesskab, på vores grundlæggende værdier, vores retsstat, vores grundlov, uden at mene det, har vi jo med den seneste aftale, vi har indgået, forpligtet os selv og hinanden på, at der skal kunne føres sager om frakendelse på grund af svig. Hvis man har skrevet under på at forpligte sig til det her, men overhovedet ikke mener det, og hvis ordføreren har nogle helt konkrete eksempler på det, så håber jeg da, at han ad de kanaler, vi nu har, lader det gå videre til ministerens ministerium, som er dem, der skal føre de her sager. Det har jeg også opfordret andre til, så vi kan få prøvet nogle af de her frakendelsessager. Det er ikke nemt at frakende folk statsborgerskab, men vi fik jo for første gang åbnet et rum med den aftale, vi har indgået, og det håber jeg vi kan få lejlighed til at se efterprøvet, for jeg er meget enig med ordføreren i, at selvfølgelig skal man mene de ting, man forpligter sig til, når man bliver dansk statsborger.

Tak til fru Astrid Krag, og velkommen til hr. Christian Langballe fra Dansk Folkeparti.

Inden for de sidste 10 år har vi i det danske Folketing – vi og vi, det er så meget sagt, men så et stort flertal i Folketinget – tildelt ca. 58.000 statsborgerskaber. Da jeg så sad og kiggede på tallene og tabellerne og så, hvad der er givet af statsborgerskab år for år, så tænkte jeg ved mig selv, gad vide, hvor mange der egentlig overvejer, hvem af de mennesker her der er danske i hjertet, hvem der egentlig tilslutter sig de danske værdier osv. osv. Sagen er jo bare, at der er utrolig mange, der igennem årene har fået statsborgerskab. Der er bl.a. en person, der hedder Sam Mansoor, boghandleren fra Brønshøj, og han har fået statsborgerskab. Man må jo gå ud fra, at han har tilsluttet sig danske værdier. Ikke ligefrem. Han fik frataget sit statsborgerskab og blev udvist til Marokko, fordi han havde talt for terror. Det er så et af de grelle eksempler. Men hvad ved vi egentlig om, hvem vi tildeler statsborgerskab? Nogle kan vi have en formodning om, med andre aner vi det ikke.

Jeg ved godt, at tallet i dag heldigvis er blevet lavere. 1.225 personer står til at få statsborgerskab, og jeg anerkender, at der er tale om en positiv udvikling. Hvis vi går tilbage i tiden, også bare tilbage til især den røde regering, blev der uddelt et stort antal statsborgerskaber. Det er ikke kun, fordi den røde regering skal anklages for det, for et stort flertal, på nær DF, har stemt for de her statsborgerskaber. Men at vi er inde i en positiv udvikling, accepterer vi, og det synes vi er godt, altså at antallet af statsborgerskaber går ned. Vi har måttet rydde op i det morads, som Helle Thorning-Schmidt-regeringen efterlod, hvor det så i høj grad var De Radikale, der svingede taktstokken, og med deres syn på statsborgerskab ved man, hvordan det går. Så endelig er antallet på vej ned.

Antallet af personer uden for vores kulturkreds, fra den muslimske verden, fra de muslimske lande, er nået ned til omkring lidt over 20 pct., hvor det i 2015 lå på omkring de 60 pct. Det synes vi er en meget positiv udvikling, al den stund at de mennesker, der kommer derfra, kan vi se har haft umådeligt vanskeligt ved at integrere sig i det danske samfund. Ubetinget godt! Og personer fra europæiske lande udgør i dag over 50 pct. Det er godt! De er tæt på vores kultur, og de har en mulighed for at integrere sig, og de har en mulighed for at tage Danmark til sig. Det er fint! Vestlige lande, hvis man lægger dem oveni, over 60 pct. Det er rigtig godt, og det er fint, at de her personer, som jo, når man kigger objektivt på det, i langt højere grad bliver integreret i det danske samfund end folk, der ligger uden for den vestlige kulturkreds. Men stadig væk synes vi, at der bliver uddelt for mange statsborgerskaber.

Vi har sagt og har haft et krav om et loft på højst 1.000 om året, hvor personerne hovedsagelig skal komme fra europæiske og vestlige lande. Antallet betyder noget. Der bliver simpelt hen tildelt for mange statsborgerskaber stadig væk, hvor vi ikke har en mulighed for at vide, om de bliver danske. Vi abonnerer ikke på De Radikales tanker om, at statsborgerskabet er sådan et integrationsværktøj, hvor man så så at sige bliver bedre integreret, fordi man får et statsborgerskab. For os er statsborgerskabet så at sige enden og målet for en lang rejse, hvor man langsomt og mere og mere er blevet mere og mere dansk og derfor til sidst får den godkendelse eller får den anerkendelse at blive dansk statsborger. Men vi synes stadig væk, at tallet er for højt, og det tilkendegav vi før forhandlingerne og under forhandlingerne, og det tilkendegiver vi også efter forhandlingerne, og derfor stemmer vi nej til forslaget.

Tak til Christian Langballe, der er ingen korte bemærkninger. Og velkommen til hr. Mads Fuglede fra Venstre, Danmarks liberale parti.

Tak for ordet. Det er jo en stor dag i dag. Vi siger velkommen til helt præcist 1.225 voksne og 159 børn, der nu kan se frem til at blive danske statsborgere. Fra Venstre skal der lyde et stort tillykke.

I har arbejdet hårdt for at nå hertil, og I har vist, at I både kan og vil tage del i det danske fællesskab. Det er det fineste, man kan opnå overhovedet, altså dansk statsborgerskab, og jeg synes derfor, at der er en god grund til at stille høje krav til de ansøgere. Det glæder mig, at vi nu stiller endnu højere krav end tidligere – krav om sprogkundskaber, selvforsørgelse, kendskab til Danmark og nu også i forhold til ens villighed til at efterleve danske normer og værdier ved en statsborgerskabsceremoni. Sådan skal det være. Danmark skal kun være for dem, der kan og vil. Danmark er noget, man tager ind i sit hjerte, og det er sådan, man viser, at man er dansk.

Endnu en gang tillykke til de nye statsborgere. Vi byder jer velkommen og ser frem til, at I deler statsborgerskabets glæder og rettigheder og ikke mindst pligter.

Jeg skal hilse fra Det Konservative Folkeparti og meddele, at de også hilser vores nye statsborgere velkommen, og at de også støtter forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Langballe.

Jeg vil være så kedelig at gentage mig selv i forhold til, hvad jeg spurgte Socialdemokratiets ordfører om. Altså, nu er der givet 58.000 statsborgerskaber inden for de sidste 10 år sådan rundt regnet, og så jeg vil bare høre, om ordføreren føler sig overbevist om, at de har taget det danske til sig i hjertet, som det så smukt blev udtrykt. Eller hvad?

Ved vi, når alt kommer til alt, så meget om, hvem vi egentlig giver statsborgerskab, for det er altså ufattelig mange mennesker. På den første indfødsretslov var der ti personer. Det var ligesom til at overskue. I dag er der jo så lavt sat 1.225, hvor vi faktisk skal forholde os til hver enkelt person, og hvor vi står på mål for hver enkelt, når vi tildeler statsborgerskabet, fordi vi også har et ansvar for, hvem vi tildeler statsborgerskab.

Ordføreren.

Vi ved, at der er nogle, der har fået dansk statsborgerskab, som aldrig skulle have haft det, og jeg synes, at 58.000 er et meget, meget højt tal sådan diplomatisk sagt bare mellem hr. Langballe og jeg. Derfor glæder det mig også, at vi har strammet kriterierne voldsomt for at få dansk statsborgerskab, og jeg håber, der bliver færre af de her tvivlstilfælde. Det glæder mig også, at vi kigger ind i, hvordan man kan tage statsborgerskabet fra dem, der ikke vil vores samfund og modarbejder det og går ned ad det spor, for det er jo også nødvendigt, når man byder nogle velkommen, at man gør det med nogle forventninger til, hvordan de agerer her. Når de så bliver brudt, må man jo kigge på at rulle det forhold tilbage.

Spørgeren.

Nu skal jeg nok lade være med at komme ind på fortidens synder, for det kan jeg jo ikke rigtig gøre gældende over for ordføreren, fordi han jo ikke har været så lang tid i Folketinget. Men mit principielle spørgsmål er ikke sådan for at pege fingre ad nogen, men egentlig blot for at stille det spørgsmål: Mener ordføreren, at vi hver især med hensyn til at tildele statsborgerskaber er ansvarlig over for danskerne, og at vi i forhold til Danmark udviser rettidig omhu i forhold til, hvem vi giver statsborgerskab?

Ordføreren.

Jeg mener, det er meget vigtigt, at vi har så stramme kriterier som overhovedet muligt, fordi det er så afgørende og så svært at lave om. At blive dansk statsborger er en stor, stor gave at modtage, og den er meget svær at gøre om, hvis man træffer en forkert beslutning. Og vi har set mennesker, der har fået dansk statsborgerskab, som ikke er loyale over for Danmark og vores værdier. Derfor glæder det mig, at vi har så stramme kriterier, som vi har nu, og at vi i fællesskab har kunnet skabe strammere kriterier for at blive dansk statsborger.

Tak til hr. Mads Fuglede, og velkommen til fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Tak. Først og fremmest vil vi fra Enhedslisten gerne sige tillykke til de mennesker, hvis navne nu står på det lovforslag, vi behandler i dag – til de mennesker, som bliver danske statsborgere. Rigtig mange af dem har jo boet her hele deres liv eller i hvert fald i rigtig, rigtig mange år, og rigtig mange af dem har virkelig knoklet for at få et statsborgerskab. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi fra Enhedslistens side mener, at de regler, der gælder i dag, for at opnå statsborgerskab er alt for stramme. Vi så gerne, at flere, som bor her i landet og har deres liv her, blev fuldgyldige medlemmer af fællesskabet. Derfor er vi også imod de stramninger, som flertallet herinde har vedtaget i en aftale lige før sommerferien.

Det vil betyde, at det bliver sværere at få statsborgerskab for mange af dem, som bor og lever her i vores land. For os er det et vigtigt mål, at de mennesker, som bor i Danmark og har deres liv her, integrerer sig og bliver en del af samfundet og bliver en del af Danmark og på den måde også bliver fuldgyldige medlemmer af fællesskabet, som man jo altså gør, når man opnår statsborgerskab.

Nogle gange er der nogle, der spørger: Hvorfor er det her med statsborgerskab egentlig vigtigt? For manges vedkommende er deres opholdstilladelse jo ikke det, der er til diskussion. Den har de helt styr på. Det handler om noget andet. Det handler jo ikke bare om, om man må bo her eller ej. Men hvorfor er det så så vigtigt? Det kan jeg i hvert fald pege på tre årsager til.

Den ene handler om følelsen af at høre til. Alle, som har været med til at fejre statsborgerskabsdag herinde på Christiansborg, hvor dem, der har fået statsborgerskab inden for det seneste år, kan komme på besøg, har oplevet, at det betyder rigtig meget. Det er følelsen af at blive anerkendt som en del af fællesskabet, der betyder meget for de mennesker, som har fået indfødsret, og det kan jeg sådan set godt forstå, for det er klart, at man gerne vil tilhøre fællesskabet i det land, man bor i.

Den anden årsag til, at statsborgerskabet er vigtigt, er, at det giver mulighed for at stemme til folketingsvalg og deltage fuldgyldigt i vores danske demokrati, hvilket jeg i hvert fald vil sige er en af de vigtigste værdier, vi har.

Den tredje årsag er selvfølgelig, at det giver mulighed for at rejse. Vi hører ofte om unge, der kan være forhindret i at tage på studietur med deres skoleklasse eller deres gymnasieklasse eller ikke kan komme på udvekslingsophold, fordi de ikke har et dansk pas, og dermed er der altså en række lande, som de ikke kan få visum til. De bliver dermed holdt uden for det fællesskab, som der er i forbindelse med deres uddannelse, og som jeg i hvert fald vil sige er meget afgørende for at få en integration, der lykkes.

Afslutningsvis vil jeg bare gentage dagens vigtigste budskab: et stort tillykke til de mennesker, der nu får statsborgerskab. Jeg ville ønske, at flere kunne følge efter dem, jeg ville ønske, at særlig børn, som er født i Danmark, meget lettere kunne opnå statsborgerskab. Men ikke desto mindre tillykke til dem, som nu bliver fuldgyldige medlemmer af det danske samfund.

Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Langballe.

Altså, det var igen sådan lidt snak og en fin skåltale om, at der er folk, der har knoklet for at få et dansk statsborgerskab. De har knoklet, de har knoklet, men hvor mange har det? Ved ordføreren det? Jeg synes bare, at der kommer noget om, at alle folk har knoklet for at få et dansk statsborgerskab. Jeg kan komme i tanker om nogle, der ikke har knoklet. Jeg kan komme i tanker om nogle, der har fået dispensation og derfor har fået et statsborgerskab uden at leve op til de regler, som er for almindelige. Jeg kan komme i tanker om mange igennem tiden, der ikke har knoklet for at få et statsborgerskab, og som egentlig har fået det tildelt på en anden basis og altså langt lettere, end det sker i dag.

Men det, jeg godt kunne tænke mig at høre, er: Hvor meget skal man ifølge Enhedslisten knokle for at få et dansk statsborgerskab? Hvad skal der til for at blive statsborger i Danmark? Hvad er det for nogle krav, I stiller? Skal man have det gratis eller hvad? Det lyder nærmest sådan.

Værsgo.

Nu er det så heldigt, hr. Christian Langballe, at jeg efter den debat, vi havde lige før, netop sendte dig vores grundlovsudspil, som beskriver ret klart, hvad det er for nogle regler, vi mener der skal være. Men det er selvfølgelig ikke alle, der ser med, eller sidder her i salen, der har læst det; det forventer jeg ikke.

Noget af det, som vi bl.a. foreslår, er, at man selvfølgelig skal kunne dansk på det niveau, som i dag er på danskprøve 3. Så det synes jeg i hvert fald også er et krav at stille. Og hr. Christian Langballe har jo selv, kan man sige, til min store ærgrelse sørget for, at man virkelig skal knokle for at opnå dansk statsborgerskab i dag. Så jeg er simpelt hen ikke enig i den udlægning, at der ikke er nogen, der knokler for det.

Spørgeren.

Jeg har ikke tilkendegivet, at der ikke er nogen , der knokler for det, for det er relativt svært at lære et andet sprog. Jeg tilkendegiver bare, at det ikke er alle, der har knoklet for det. Det er egentlig så enkelt.

Hvad er det, der skal til for at få dansk statsborgerskab? Nu har man nævnt danskprøve 3, og det er første gang, jeg har fået et reelt svar fra en fra Enhedslisten. Er der mere, der skal til? Må man begå kriminalitet? Hvor meget kriminalitet må man begå osv? Jeg spørger simpelt hen, fordi jeg ikke ved det.

Ordføreren.

Et andet forslag, som vi også har, er f.eks., at hvis man er barn og er født i Danmark, skal det være nemmere at opnå statsborgerskab, altså hvis det er det, forældrene ønsker. Jeg synes da, det er helt rimeligt, at man opnår statsborgerskab, både hvis man er født her og har boet her hele sit liv, men også hvis man har levet størstedelen af det, man kalder for barnets formative år, i Danmark. Det synes jeg faktisk er meget naturligt, og det undrer mig, at Dansk Folkeparti ikke synes det.

Tak til fru Rosa Lund. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og velkommen til hr. Henrik Dahl fra Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Liberal Alliance bakker lovforslag L 81 op. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til fru Carolina Magdalene Maier fra Alternativet.

Tak for det. Så skal man skynde sig oven på sådan en kort ordførertale!

Fra Alternativets side vil vi på linje med nogle af de andre ordførere, der har været heroppe i forbindelse med det her lovforslag, ønske de pågældende mennesker, de 1.225 voksne og de, tror jeg, 159 børn, rigtig hjertelig velkommen som danske statsborgere. Det er, som ministeren sagde tidligere, en kæmpestor ting at få et dansk statsborgerskab. Det skal vi selvfølgelig værne om, og jeg håber, at de pågældende mennesker kommer til at opleve et Danmark med åbne arme. Jeg håber, at de pågældende mennesker kommer til at træde ind i det danske demokrati og deltage i fællesskabet, men jeg håber lige så meget, at fællesskabet åbner armene og byder de mennesker velkommen.

Jeg vil også sige fra Alternativets side til alle de nye danskere, at det ikke er så vigtigt for os, hvad for noget tøj man har på, eller hvad for noget mad man spiser, eller hvilke vaner og traditioner man praktiserer i sit liv. Det er vigtigere, at man deltager i samfundet, deltager i fællesskabet i de danske institutioner, folkeskolen osv., og at de danske institutioner åbner armene for de nye danskere, som kommer. Så velkommen til jer.

Vi bakker selvfølgelig op om lovforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Langballe.

Det passer ikke helt, at man ikke i Enhedslisten, undskyld, i Alternativet – det er næsten det samme – går op i, hvad folk spiser. Man vil gerne regulere, hvor meget kød man spiser eksempelvis – eller hvad?

Ordføreren.

Vi vil gerne lægge en klimaskat på oksekød, fordi oksekød er den mest belastende kødproduktion, vi har i vores land, og vi har det, der nok er verdens største udfordring, ikke bare i Danmark, men over hele kloden, nemlig en galopperende klimakrise, som vi har et politisk ansvar for at adressere, hvis vores efterkommere skal have de samme muligheder som os for at få nogle bæredygtige liv og i det hele taget de muligheder, vi har haft. Så ja, vi vil gerne lægge en klimaafgift på oksekød, sådan at vi på den måde kan adfærdsregulere vores indtag af oksekød. Men vi har intet problem med, at danskerne spiser kød.

Spørgeren.

Nej, men I går op i, hvor meget kød der bliver spist, og hvor lidt kød der må spises osv. osv. Det er bare lige for at sige, at selvfølgelig har vi hver især holdninger til det her samfund, og når Dansk Folkeparti mener, at burka og niqab ikke hører til i det danske samfund, er det, fordi vi har nogle bestemte holdninger til, hvad det vil sige at være dansk. Og når vi mener, at folk skal give håndtryk – og hvis de nægter det af religiøse renhedsforestillinger, skal de ikke have noget statsborgerskab – så er det, fordi vi har en politisk holdning til Danmark. Sådan er det. Det har Alternativet også, og det var sådan set bare min pointe.

Ordføreren.

Jamen det er ganske korrekt. Selvfølgelig har vi en politisk holdning til Danmark. Vores holdning er i forhold til, at vi ønsker at indføre nogle strukturelle metoder og redskaber, som kan begrænse vores produktion af oksekød. Den er bare ikke religiøst eller ideologisk funderet. Den er funderet på en politisk udfordring, som vi alle sammen står over for, nemlig en klimakrise, som jeg håber at Dansk Folkeparti, fuldstændig på samme måde som vi i Alternativet, er bekymrede for. Så vi prøver sådan set at adressere den største politiske udfordring, der findes lige uden for de her vinduer lige nu. Men det har intet med værdisæt eller religion eller kultur at gøre.

Tak til fru Carolina Magdalene Maier, og velkommen til fru Lotte Rod fra Radikale Venstre.

Tak for det, formand. Jeg vil gerne sige fra mig selv og fra resten af den radikale folketingsgruppe: Hjertelig tillykke til alle jer, som nu får dansk statsborgerskab. Jeg er rigtig glad på jeres vegne over, at I nu er kommet så langt og er rigtige danskere, også på papiret. Men jeg er også ked af det for dem, som burde have fået statsborgerskab, men som ikke er kommet med på det her lovforslag.

I Radikale Venstre har vi det jo sådan, at vi synes, det er forkert, at man skal igennem en prøve med de spørgsmål, man nu skal. Vi synes, at sprogkravet er skævt, i forhold til at det jo favoriserer folk med lange uddannelser over folk, som har kortere uddannelser eller ingen uddannelse. Og i det hele taget synes jeg, at den måde, vi behandler sagerne på i udvalget, er forkert.

Den måde, vi behandler dispensationssagerne på, bygger jo på tilfældighed, altså hvad de enkelte medlemmer af udvalget lige måtte synes; om man lige siger ja eller nej til den enkelte. Der er ikke nogen gennemsigtighed omkring det. Der er ikke nogen retssikkerhed. Og derfor arbejder vi i Radikale Venstre for at få det lavet om, sådan at vi får et system, som vil være meget mere retfærdigt og lige.

Vi har ikke så mange chancer for at tale om den slags i Folketinget. Derfor vil jeg gerne sige det nu, nemlig at det jo faktisk går fremad med integrationen. Vi har lige fået nye tal på, hvor mange der kommer i arbejde. Derfor vil jeg bare gerne sige: Hvor er det dejligt, at det arbejde, der foregår i kommunerne, bærer frugt rundtomkring.

Men samtidig har vi jo også lige fået frem i forskning fra Aarhus Universitet, at der er mange efterkommere, som føler, at de er afvist her, altså at selv om de gør alt det, vi beder dem om – uddanner sig, er i job – så føler de sig alligevel ikke lukket ind i samfundet. Derfor vil jeg bare i al stilfærdighed sige – uanset hvad man så mener politisk – at jeg vil håbe, at vi herindefra vil bidrage til ikke at give folk den følelse, følelsen af ikke at blive lukket ind, men at vi tværtimod vil gøre os umage for, at de folk, som gør sig umage for at være danske og være en del af Danmark, også får lov til at føle sig som en del af Danmark.

Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Langballe.

Jeg kan forstå, at det at kunne dansk er sådan en akademisk specialitet, som man i Det Radikale Venstre synes er noget pjat, altså at vi kan tillade os at stille de sprogkrav, vi gør, fordi det er sådan noget akademisk noget. Altså, jeg må sige, at jeg en gang imellem tænker ved mig selv: Hvad er det egentlig, der foregår på den radikale planet, et eller andet sted langt ude i galakserne, meget, meget langt væk fra virkeligheden? Hvad foregår der?

Altså, forudsætningen for at blive en del af et samfund, at blive en del af Danmark, er søreme da, at man kan sproget. Er det så også et urimeligt krav? Jamen hvem er det så, der ikke skal have statsborgerskab i Danmark? Altså, det kunne være, at de 70 millioner flygtninge, der er på verdensplan, så faktisk i radikal godhed skulle have statsborgerskab, uden at De Radikale tænker på – det glemmer man så at sige, for det er jo altid det, De Radikale kommer let uden om – om der så er et hensyn til danskerne og Danmark, et hensyn til, hvordan fædrelandet ser ud i morgen, om 10 år, om 20 år, om 30 år. Altså, det er sådan noget, man altid går uden om.

Men hvilke krav skal der så til, når man åbenbart ikke skal kunne dansk – eller hvad? Hvad er det for noget, der foregår deroppe på den radikale planet?

Ordføreren.

Tak for tiltroen til, at Radikale Venstre har opfundet den måde, vi laver danskniveauerne på. Godt nok har Radikale Venstre bestemt meget, siden vi blev stiftet for over 100 år siden, men lige præcis det her tror jeg nok ikke vi kan tage æren for – i hvert fald ikke alene.

Hvis der er noget, der er akademisk, så er det jo, at Dansk Folkeparti går ind og siger, at det, der skal være et krav, er det, der svarer til at have en længere videregående uddannelse. Dermed er Dansk Folkeparti jo med til at sige: Vi synes, det er bedre, at man har en lang videregående uddannelse, end at man har en kort eller måske slet ikke nogen uddannelse. Og i Radikale Venstre har vi det princip, at dem, der gør sig umage for at blive danske, også skal have en mulighed for det, og at det ikke skal afhænge af deres uddannelsesniveau.

Spørgeren.

Nu bliver jeg nødt til at sige, at det, den radikale ordfører står og siger på talerstolen, hvad angår sprogkrav, simpelt hen er forkert. Det er forkert. Det er som 9.-klassesniveauet for det første fremmedsprog, og det er ikke et akademisk niveau. Det er det, enhver, som har gået i skole, skal igennem.

Altså, hvad er det her for noget? Hvad er det for et højere akademisk niveau, der ligger til grund for dansk 3? Altså, ordføreren har været medlem af udvalget, og vi har siddet og tæsket rundt i det her. Ordføreren har så i øvrigt, og det passer jo helt fint til Det Radikale Venstre, givet dispensation til alt. Vi har aldrig nogen sinde hørt et nej fra Det Radikale Venstre. Så synes jeg bare, at Det Radikale Venstres ordfører bør sætte sig ind i, hvordan reglerne er.

Ordføreren.

Det her overrasker mig faktisk lidt, for normalt har hr. Christian Langballe jo virkelig været langt nede i teknikken, med hensyn til hvad de forskellige ting her betyder. Så måske skal vi egentlig bare stille et udvalgsspørgsmål for lige at få opfrisket, hvad det egentlig er, de enkelte danskniveauer svarer til; for så kan vi da få det afklaret.

Tak til fru Lotte Rod. Der er ikke flere korte kommentarer. Velkommen til fru Kirsten Normann Andersen fra SF.

Tak. Jeg skal gøre det meget kort. Jeg vil blot sige et rigtig stort tillykke til de 1.225 nye danskere og velkommen til.

Det har ikke været nemt for de i alt 1.225 danskere at nå hertil, for vejen til dansk statsborgerskab er lang og kompliceret. Foruden den svære indfødsretsprøve, som ansøgerne skal bestå for at blive taget i betragtning, så følger der nemlig også en lang ansøgningsproces hos forskellige myndigheder. Det er en lang og sej proces, som virkelig kræver noget af ansøgerne. Derfor har de nye danskere i den grad også fortjent nu at kunne kalde sig for statsborgere.

Jeg ønsker jer al mulig held og lykke i fremtiden og håber, at I med jeres statsborgerskab vil deltage aktivt i det danske samfund og værdsætte vores dejlige land lige så meget, som vi selv gør. Stort tillykke til jer alle.

SF stemmer selvfølgelig for forslaget.

Tak til fru Kirsten Normann Andersen. Udlændinge- og integrationsministeren ønsker ikke en replik, har jeg fået besked på.

Da der ikke er flere, som ønsker ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Indfødsretsudvalget. Hvis ikke nogen af jer gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.