Indfødsretsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 80 Bilag 4
Offentligt
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 12. oktober 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 4 (Alm.
del) efter ønske fra Stine Brix (EL) til udlændinge- og integrationsministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 4:
Skal svaret på IFU alm. del - spørgsmål nr. 88 (samlingen 2017/18) forstås således,
at det i relation til nævnte lovudkast vil være en forudsætning for frakendelse af
indfødsretten med henvisning til paragraf 8 A i indfødsretsloven, at ansøgeren
allerede har brudt eller har påviselige intentioner om at bryde dansk lovgivning på
det tidspunkt, hvor hun/han underskriver en erklæring om at overholde denne?
Svar:
1.
Det følger af § 8 A i lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 1029 af 10.
juli 2018, at den, der i forbindelse med sin erhvervelse af dansk indfødsret har
udvist svigagtigt forhold, herunder ved forsætligt at afgive urigtige eller vildledende
oplysninger eller fortie relevante oplysninger, ved dom kan frakendes
indfødsretten, hvis det udviste forhold har været bestemmende for erhvervelsen.
Det tilfælde, hvor en ansøger ved en grundlovsceremoni bl.a. skriver under på at
ville overholde dansk lovgivning, og det efterfølgende viser sig, at ansøgeren på
tidspunktet for underskriften ikke havde til hensigt at ville overholde dansk
lovgivning, vil i udgangspunktet kunne være omfattet af indfødsretslovens § 8 A om
frakendelse på grund af svig. Alle overtrædelser af dansk lovgivning vil i
udgangspunktet kunne føre til en frakendelse af indfødsretten i denne situation.
Hvis ansøgeren først efter erhvervelsen af dansk indfødsret opgiver at ville
overholde dansk lovgivning, vil der ikke være grundlag for at frakende indfødsretten
i medfør af indfødsretslovens § 8 A. Det fremgår dog af indfødsretslovens § 8 B, at
den, som dømmes for overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelovens
kapitel 12 og 13, ved dom kan frakendes sin danske indfødsret, medmindre den
pågældende derved bliver statsløs.
2.
Såfremt en ansøger har brudt loven og i forbindelse med ansøgningen har
undladt at oplyse eller har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger herom, vil
Side
1/2
30. oktober 2018
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2018 - 18189
551818