L 80 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Indfødsretsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 80 Bilag 2
Offentligt

Notat

KOMMENTERET OVERSIGT

over

høringssvar om forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret og lov om

danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (Henlæggelse til kommunalbesty-

relserne af grundlovsceremonier, forhøjelse af gebyr for ansøgning om dansk

indfødsret ved naturalisation samt fastsættelse af nærmere regler om udlæn-

dinges fravær i undervisning i dansk m.v.) (L 80)

26. oktober 2018

Indfødsret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

I. Høringen

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og or-

ganisationer mv.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation, Amnesty

International, Ankestyrelsen, AOF-Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

A2B, BDO Kommunernes Revision, Børne- og Kulturchefsforeningen, Børnerådet,

Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU,

Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rederiforening, Dansk

Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplys-

nings Samråd, Dansk Industri, Dansk Oplysnings Forbund, Dansk Retspolitisk For-

ening, Dansk Selskab for Indvandrersundhed, Dansk Socialrådgiverforening, Dan-

ske Advokater, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Datatilsynet, De

Danske Sprogcentre, Den Danske Dommerforening, Den Katolske Kirke i Danmark,

Det Centrale Handicapråd, DIGNITY

–

Dansk Institut mod Tortur, Dokumentations-

og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolsstyrelsen, Finansrådet, FOA-Fag

og Ar ejde, FOF’s La dsorga isatio ,

Folkehøjskolernes Forening, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser, For-

eningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Forenin-

gen af Udlændingeretsadvokater, Frivillighedsrådet, FTF, Færøernes Landsstyre,

HK/Danmark, Indvandrermedicinsk Klinik ved Odense Universitetshospital, Ind-

vandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Branche-

forening, Kirkernes Integrationstjeneste, Kommunernes Landsforening, Knud Vilby

(på vegne af Fredsfonden), Landsforeningen Adoption og Samfund, Landsforenin-

gen af Forsvarsadvokater, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorga-

nisation, Liberalt Oplysningsforbund, Lægeforeningen, Lærernes Centralorganisa-

tion, Mellemfolkeligt Samvirke, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Oplysnings-

forbundenes Fællesråd, Politiforbundet i Danmark, Præsidenterne for Østre og

Sagsbehandler

Allan Dyrlund Parbst

Tel.

Mail

Sags nr.

Akt-id

61 98 36 56

[email protected]

2018 - 9948

546245

Side

1/12

L 80 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Vestre Landsret, Red Barnet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigsombuds-

manden på Færøerne, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigspolitiet, Rigsrevisio-

nen, Rotary Denmark, Røde Kors Asylafdeling, Røde Kors Landskontoret, Rådet for

Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Samarbejdsgruppen om Børnekon-

ventionen, Socialrådgiverforeningen, SOS mod Racisme, Statsforvaltningen, Syd-

slesvigsk Forening, Sydslesvigudvalget, Uddannelsesforbundet, UNHCR, VEU-

rådet, Ægteskab uden Grænser og 3F.

Endvidere har Udlændinge- og Integrationsministeriet den 22. september 2018

sendt en e-mail til de anerkendte trossamfund, som i Kirkeministeriet er registre-

ret med en e-mailadresse, med oplysning om, at udkastet til lovforslag er offent-

ligt tilgængeligt på høringsportalen, og at alle har mulighed for at afgive bemærk-

ninger inden for den angivne frist.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Amnesty International, Ankestyrelsen, Baptistkirken i Danmark, Danes Worldwide,

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Datatilsynet, De Danske

Sprogcentre, Den Katolske Kirke i Danmark, FOA, Foreningen af Udlændingerets-

advokater, FTF, Færøernes landsstyre, Færøernes Udenrigs- og Handelsministeri-

um, Indre Mission, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder,

Islams Ahmadiyya Menighed i Danmark, KL, Ledernes Hovedorganisation, Naalak-

kersuisut (Grønlands Selvstyre), LO, Politiforbundet, Præsidenten for Vestre

Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsre-

visionen, samtlige byretter, SOS Racisme, Statsforvaltningen og Uddannelsesfor-

bundet.

Følgende har afgivet høringssvar, men har ikke haft bemærkninger til lovforslaget:

Ankestyrelsen, Danes Worldwide, FTF, Færøernes Udenrigs- og Handelsministeri-

um, Ledernes Hovedorganisation, LO, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Poli-

tiforbundet, Rigsrevisionen og Statsforvaltningen.

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret og samtlige by-

retter har ikke ønsket at udtale sig om lovudkastet.

De modtagne høringssvar vedlægges.

Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar så vidt muligt opdelt efter den

struktur, der er i lovforslagets almindelige bemærkninger. Under hvert emneom-

råde angives de enkelte myndigheders og organisationers hovedsynspunkter samt

Udlændinge- og Integrationsministeriets kommentarer hertil. Udlændinge- og

Integrationsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

Bemærkninger, der ikke vedrører lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten.

II. Høringssvarene

1. Generelle bemærkninger

Side

2/12

L 80 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Færøernes Landsstyre

har anført, at det kun er § 1 om ændring i lov om dansk

indfødsret, som kan sættes i kraft for Færøerne.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har tilrettet lovforslaget i overensstem-

melse hermed, således at det fremgår af lovforslagets § 4, at det kun er lovens § 1,

der kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Dansk Flygtningehjælp

mener helt overordnet, at betingelserne for erhvervelse af

dansk statsborgerskab ved naturalisation er meget omfattende og vanskelige at

opfylde for bestemte grupper i vores samfund, og at ansøgningsprocessen allere-

de er lang. Dansk Flygtningehjælp er derfor kritiske overfor nye stramninger, som

fremgår af aftalen om indfødsret og lovforslaget vedrørende ceremoniel under-

skrivning af grundloven mv. og forhøjelse af gebyr for ansøgning om dansk ind-

fødsret. Dansk Flygtningehjælp foreslår, at flygtninge undtages fra flere betingel-

ser og gives større mulighed for dispensation.

Dansk Flygtningehjælp bemærker videre, at den gennemsnitlige sagsbehandlings-

tid for ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation ifølge Udlændinge- og

Integrationsministeriet var 19 måneder pr. 6. juli 2018, og der var 10.800 verse-

rende sager pr. 16. marts 2018. Dansk Flygtningehjælp beklager, at en indførelse

af en ceremoni vil udvide ansøgningsprocessen yderligere og give ekstra admini-

stration til både kommuner og Indfødsretskontoret i Udlændinge- og Integrati-

onsministeriet. Statsborgerretskonventionen sætter bl.a. rammen for behandling

af ansøgninger om dansk statsborgerskab. Det følger af artikel 10, at ansøgninger

skal behandles inden for en rimelig tidsfrist. Ifølge udlændinge- og integrations-

ministerens svar til indfødsretsudvalget beror det på en konkret vurdering i hver

enkelt sag, hvorvidt en ansøgning bliver behandlet inden for en rimelig tidsfrist.

Dansk Flygtningehjælp fremhæver, at en sagsbehandlingstid på 19 måneder er en

meget lang tidsfrist og er kritiske overfor en ny betingelse og ekstra administrati-

on, der formentlig i praksis vil trække sagsbehandlingstiden yderligere ud.

Det bemærkes, at dansk statsborgerskab efter regeringens opfattelse er noget helt

særligt, og at det efter regeringens opfattelse er meget rimeligt at stille høje krav

til ansøgere om naturalisation. Det bemærkes desuden, at efter de gældende reg-

ler har flygtninge, personer, der må sidestilles hermed, og statsløse personer et

lempet opholdskrav. Som det fremgår af pkt. 5.3 i de almindelige bemærkninger til

lovforslaget, vurderes lovforslaget at være i overensstemmelse med flygtninge-

konventionen.

For så vidt angår sagsbehandlingstider bemærkes det, at Udlændinge- og Integra-

tionsministeriet vedvarende har fokus på at nedbringe sagsbehandlingstiden i

sager om naturalisation, og at ministeriet har et konstant fokus på at få afsluttet

de allerældste sager og nedbragt bunkerne. Ministeriet har pr. 19. oktober 2018

9.059 verserende sager om naturalisation. Til sammenligning havde ministeriet i

januar 2018 10.153 verserende sager. Som også gengivet af Dansk Flygtninge-

hjælp har udlændinge- og integrationsministeren tilkendegivet i bl.a. besvarelsen

af spørgsmål nr. 77 (Alm. del) fra Indfødsretsudvalget den 28. september 2018, at

det følger af statsborgerretskonventionens artikel 10, at ansøgninger om indføds-

ret skal behandles inden for en rimelig tidsfrist. Hvorvidt en ansøgning er behand-

Side

3/12

L 80 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

let inden for en rimelig tidsfrist, afhænger af en konkret vurdering i hver enkelt

sag.

2. Indførelse af grundlovsceremoni.

Indre Mission

er uforstående overfor, hvorfor man vil fastlåse kommunalbestyrel-

ser e i este te ra

er og ”ritualer” for u derskrifts ere o ie fre for at

lade den enkelte kommunalbestyrelse udvikle underskriftsceremonien, gerne med

lokalt særpræg.

bemærker, at indfødsret meddeles af Folketinget ved lov, og udstedelse af

statsborgerretsbevis forestås af Udlændinge- og Integrationsministeriet. Det er i

forlæ gelse heraf KL’s opfattelse, at de opgaver, der k ytter sig til tildeli g af i d-

fødsret som helhed, bør varetages i statsligt regi. Det gælder også de med lov-

forslaget foreslåede ceremonier. Såfremt det fastholdes, at kommunerne skal

forestå de æv te ere o ier, ør det efter KL’s opfattelse være op til ko

nerne selv at fastlægge, hvordan en sådan ceremoni skal tilrettelægges.

Den 29. juni 2018 indgik regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet en

aftale om indfødsret, hvor der var enighed om at indføre de nævnte ceremonier i

kommunerne. Der var enighed om, at ceremonierne skal gennemføres i som ud-

gangspunkt ansøgerens bopælskommune. Formålet med ceremonierne var at

markere dagen, hvor en person opnår dansk indfødsret, som noget særligt. Samti-

dig var aftaleparterne enige om, at ansøgeren ved ceremonierne skulle optræde

respektfuldt over for repræsentanterne fra myndighederne og udvise respekt for

danske værdier. Efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse er det

fortsat mest passende med en lokal forankring af ceremonierne i kommunerne,

som også bedst kan afholde ceremonierne i en højtidelig ramme.

Rigsombudsmanden i Grønland

har anført, at der ikke ses taget højde for handi-

cappede mv., der ikke kan underskrive erklæringen om overholdelse af grundlo-

ven eller give det forventede håndtryk.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan hertil henvise til udkastet til lovforsla-

gets almindelige bemærkninger under pkt. 5.7, hvor det fremgår, at det forudsæt-

tes, at kommunerne tilrettelægger de ceremonielle underskrivninger af at ville

overholde grundloven m.v. således, at alle ansøgere, herunder ansøgere omfattet

af handicapkonventionen, vil have mulighed for at deltage i ceremonien, samt at

ansøg

ere, som på grund af sygdom eller lignende ikke mener at kunne deltage i en

ceremoniel underskrivning af at ville overholde grundloven mv. eller udveksle

håndtryk med en myndighedsperson under ceremonien, søger om dispensation fra

betingelsen om deltagelse i ceremonien mv. i forbindelse med ansøgningen om

dansk indfødsret ved naturalisation.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

opfordrer til, at Udlændinge- og Integra-

tionsministeriet orienterer ansøgerens bopælskommune om, at ansøgeren er

stillet krav om deltagelse i en ceremoni, så kommunen kan orientere den pågæl-

dende om, hvornår ceremonien finder sted.

Side

4/12

L 80 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Kommunerne forpligtes til via offentlige opslag at gøre borgerne bekendt med,

hvordan de kan deltage i en grundlovsceremoni. Udlændinge- og Integrationsmini-

steriet finder, at ordningen bedst administreres og tilrettelægges således, at den

pågældende ansøger selv har ansvaret for at tilmelde sig en grundlovsceremoni.

Den pågældende ansøger kan således i løbet af de to år fra ikrafttrædelsen af den

lov om indfødsrets meddelelse, hvor ansøgeren er angivet, flytte rundt mellem

forskellige kommuner, ligesom ansøgeren selv er nærmest til at sørge for, at be-

tingelsen om deltagelse i en grundlovsceremoni bliver overholdt.

Baptistkirken i Danmark

finder det positivt, at nye statsborgere afgiver en erklæ-

ring om at ville overholde grundloven, men finder det udansk, at respekt mellem

mennesker kun kan udtrykkes på én bestemt måde. I respekt for det enkelte

menneske og i overensstemmelse med dansk tradition om ikke unødigt at påtvin-

ge den enkelte en bestemt udtryksmåde, mener Baptistkirken ikke, at der bør

fastlægges bestemte regler for, hvordan respekt udtrykkes mennesker imellem.

Derfor mener Baptistkirkens ledelse, at lovforslagets § 1, stk. 4 bør udgå.

Den Katolske Kirke i Danmark

har anført, at kravet om håndtryk ikke står i et ri-

meligt forhold til muligheden for ved vægring af det at miste muligheden for at

opnå statsborgerskab, samt at den foreslåede ordning kan indebære, at kvinder

ikke kan opnå dansk statsborgerskab på grund af deres religiøse overbevisning,

hvis denne f.eks. medfører, at de ikke giver hånden til mænd. Den Katolske Kirke i

Danmark har videre anført, at Folketinget efter deres opfattelse bør sikre, at der

ikke gennemføres en ordning, som forhindrer personer i at opnå dansk statsbor-

gerskab alene på grund af en religiøs praksis, der i sig selv på ingen måde strider

imod den offentlige orden.

Indvandrerrådgivningen

har anført, at det kan anbefales, at ansøgere skal under-

skrive et dokument, hvor de lover at ville overholde Danmarks Riges Grundlov og

respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det dan-

ske demokrati, men at det ikke kan anbefales at indføre et håndtryk ved tvang for

at få dansk statsborgerskab.

FOA

bemærker, at kravet om, at der skal gives hånd til myndighedsrepræsentan-

ter i praksis betyder, at jøder og muslimer m.fl., som efterlever deres religions

leveregler, udelukkes fra at opnå dansk statsborgerskab. Ceremonien indeholder

elementer af forskelsbehandling, manglende respekt for religionsfrihed og unødi-

ge, dobbelte, administrative procedurer. Det ceremonielle møde bør i stedet være

en festlig ceremoni, hvor nye danske statsborgere officielt bydes velkommen.

Indre Mission

foreslår at ændre den foreslåede ceremoni til en festlig markering

uden krav om håndtryk. Det er meningsfuldt og samfundsgavnligt at betinge er-

hvervelsen af dansk indfødsret med en underskrivning af grundloven. Men at be-

ti ge erhvervelse af da sk i dfødsret ed e ” esegli g” af de e

underskrift

med et håndtryk til borgmesteren savner legitim begrundelse. Reelt er det eneste

formål hermed, at nogle muslimer pga. deres vægring ved at give hånd til en af

det modsatte køn vil være afskåret fra at erhverve dansk indfødsret.

Side

5/12

L 80 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Amnesty International

anfører, at bemærkningerne til forslaget har karakter af én

lang, udokumenteret påstand om håndtrykket som den lim, der holder det danske

samfund sammen, som den symbolske gestus, der sikrer sammenhængskraften.

Hvis forslaget om obligatorisk håndtryk havde været udtryk for en oprigtig bekym-

ring for de mulige skader på Danmarks sammenhængskraft, så kunne man i stedet

–

helt uden den tunge retorik

–

have besluttet, at der ved disse kommunale cere-

monier skulle deltage et kommunalbestyrelsesmedlem eller en embedsperson af

hvert køn.

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at lovforslagets hensigt efter insti-

tuttets vurdering i altovervejende grad er af symbolsk karakter.

Islams Ahmadiyya Menighed i Danmark

anfører, at uanset om man er enig i at

give hånd eller ej, vil de gerne advare imod, at man prøver at begrænse folks reli-

gionsfrihed og lave indgreb imod folks fredeligt holdte religiøse overbevisninger

og praksis. De mener ikke, at det vil gavne Danmark, men desværre kunne skade

landet. Desuden er det en del af dansk kultur at give hånd, men det er også en del

af dansk kultur ikke at give hånd, ligesom det er en del af dansk kultur at drikke

alkohol, men også er en del af dansk kultur for nogle ikke at drikke alkohol, eller

fejre fødselsdag, mens andre ikke gør.

Dansk Flygtningehjælp

mener, at den årlige statsborgerskabsdag, der afholdes i

Folketinget, hvor alle, der har fået dansk statsborgerskab året før, bliver invitere-

ret til en fejring på Christiansborg, er en særlig og højtidelig dag. Efter Dansk

Flygtningehjælps opfattelse er det vigtigt, at vi som samfund fastholder en grund-

læggende respekt for kulturelle og religiøse forskelle i vores samfund. Det er et

unødvendigt krav, at nye statsborgere skal give hånd i forbindelse med en kom-

munal ceremoni, hvor de fleste ansøgere højest sandsynligt vil gøre det helt au-

tomatisk. I den forbindelse fremhæves religionsfriheden som en central del af

vores grundlov, som det forventes, at nye danske statsborgere skal respektere.

Som det fremgår af pkt. 2.2.2 i bemærkningerne til lovforslaget, er det hensigten

at fastsætte krav om, at en eller flere repræsentanter fra kommunen i forbindelse

med ceremonien mødes ansigt til ansigt med deltagerne og udveksler et håndtryk

med deltagerne uden handske håndflade mod håndflade for at højtideligholde og

helt konkret markere det øjeblik i deltagernes liv, hvor de bliver danske statsbor-

gere. Med afsæt i en grundlæggende dansk kulturnorm, som håndtrykket efter

regeringens opfattelse er udtryk for, vil ansøgeren samtidig ved denne symbolske

handling udtrykke den særlige respekt for det danske samfund, som efter regerin-

gens opfattelse bør være forbundet med det at blive tildelt dansk statsborgerskab.

Samtidig vil vedkommende symbolsk signalere, at vedkommende har taget det

danske samfund og danske værdier til sig. Repræsentanterne fra kommunen skal

ikke tiltvinge sig et håndtryk, såfremt ansøgeren ikke ønsker at give et håndtryk.

Det anførte i høringssvarene ændrer ikke herpå.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

mener, at det kan være i strid med

grundlovens § 44, at man indfører en ekstra betingelse, efter en person er optaget

på den vedtagne lov om indfødsrets meddelelse, nemlig ved at personen skal un-

Side

6/12

L 80 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

derskrive erklæring og give håndtryk. Håndtrykket fremgår ikke af lovforslaget,

men ses af bemærkningerne.

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at det ifølge bemærkningerne til

lovudkastet antages, at lovudkastet er i overensstemmelse med grundlovens § 44,

stk. 1. Efter denne bestemmelse kan udlændinge kun opnå indfødsret ved lov.

Instituttet anbefaler, at udformningen af lovforslaget præciseres således, at be-

tingelserne for erhvervelse af statsborgerskab fremgår direkte af lovteksten.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer, at ordningen er i overensstem-

melse med grundlovens § 44. Det bemærkes, at betingelsen for den enkelte ansø-

gers deltagelse i en ceremoni, herunder kravet om håndtryk, vil fremgå af den lov

om indfødsrets meddelelse, hvor ansøgeren er angivet. Kravene til kommunalbe-

styrelserne vil blive fastsat ved den foreslåede bestemmelse i indfødsretslovens §

10 og bekendtgørelse udstedt med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbe-

stemmelse i indfødsretslovens § 10, stk. 4. Udlændinge- og Integrationsministeriet

har præciseret dette i bemærkningerne.

SOS Racisme

har anført, at lovforslaget er i strid med såvel grundlovens § 67 og §

70, som den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 9 om religions-

frihed og artikel 14 om forbud mod diskrimination. Det anbefales, at man spørger

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om lovforslagets overensstemmelse

med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. SOS Racisme anfører, at

lovforslaget vil svække demokratiet ved at udelukke nogle pga. religion, og bidra-

ge til at øge modsætninger og konflikter i befolkningen.

Amnesty International

anfører, at den omstændighed, at alle ansøgere om dansk

statsborgerskab skal udveksle håndtryk med kommunale repræsentanter, ikke

betyder, at der ikke er tale om diskrimination. Det er åbenbart, at forslaget vil

ramme en bestemt gruppe borgere, som kan identificeres på forhånd. Amnesty

International er ikke bekendt med antropologiske eller sociologiske studier, som

på nogen måde kan dokumentere den væsentlige betydning for sammenhængs-

kraften, som forslaget påstår. Allerede derfor er der ikke tale om et legitimt for-

mål, som forfølges med proportionale midler. Særligt springer det i øjnene, at hvis

det oprigtige hensyn og ønske havde været at styrke Danmarks sammenhold og

sammenhængskraft, så kunne man have fundet forskellige praktiske løsninger

uden at svække ceremoniens symbolkraft. Man kan ikke tale om et legitimt for-

mål, som søges nået med proportionale midler, når der er tale om at modvirke

eller bekæmpe en angivelig tilstand eller problem, som ikke er blot antydningsvis

er dokumenteret.

Institut for Menneskerettigheder

finder, at tilfældigheder med stor sandsynlighed

vil spille ind ved tildeling af statsborgerskabet, idet kønnet vil være afgørende for,

om ansøgere, som efterlever den religiøst begrundede praksis med ikke at give

hånd til personer af det modsatte køn, opnår dansk statsborgerskab. Det skyldes,

at ansøgere af samme køn som borgmesteren (eller dennes stedfortræder) vil

kunne opfylde håndtrykskravet og blive danske statsborgere, hvorimod personer

med andet køn ikke vil blive statsborgere. Der henvises endvidere til, at det frem-

går af bemærkningerne til lovudkastet, at regeringen ikke vil afvise, at håndtryks-

Side

7/12

L 80 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

kravet kan medføre, at der vil være personer, som på grund af deres religiøse

overbevisning kan opfatte sig som begrænset i adgangen til statsborgerskab. Det

kan det heller ikke udelukkes, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil

anse håndtrykskravet som indirekte forskelsbehandling på baggrund af religion. Et

indgreb i religionsfriheden skal forfølge et legitimt formål og være proportionalt.

En indirekte forskelsbehandling skal for at være lovlig, anses som objektivt og

rimeligt begrundet, og der skal være et rimeligt forhold mellem de midler, der

anvendes, og det mål, der søges realiseret (proportionalitet). Ifølge instituttet må

håndtrykskravet anses som en symbolsk manifestation af respekt for repræsen-

tanter for danske myndigheder. Idet sådan respekt kan vises på mange måder, og

konsekvenserne af at undlade at opfylde kravet kan være meget alvorlige, finder

instituttet, at der ikke er meget, der taler for, at håndtrykskravet kan betragtes

som proportionalt. Instituttet bemærker imidlertid, at der ikke foreligger praksis

fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der direkte har taget stilling til

spørgsmål om et obligatoriske håndtryks forenelighed med Den Europæiske Men-

neskerettighedskonvention. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols prak-

sis vedrørende staternes regulering af forhold, der har betydning for udøvelsen af

religionsfriheden, herunder forskelsbehandling på grund af religion, giver et bille-

de af, at staterne er overladt en særdeles vid skønsmargin, når det gælder regule-

ring, der begrænser religiøse manifestationer. Retspraksis giver derfor

–

efter

instituttets opfattelse

–

ikke grundlag for med rimelig sikkerhed at konkludere, at

et krav om obligatorisk håndtryk vil være i strid med Den Europæiske Menneske-

rettighedskonvention, som fortolket af Domstolen. Instituttet finder på grund af

den manglende retslige forudsigelighed på så væsentligt et område, som tildeling

af statsborgerskab, at håndtrykskravet som betingelse for dansk statsborgerskab

bør genovervejes med henblik på i det mindste at fjerne betydningen af de rene

tilfældigheder. Instituttet anbefaler, at ministeriet redegør for lovforslagets for-

hold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, herunder hvilke legitime

formål det symbolske håndtrykskrav forfølger, og hvorfor kravet er nødvendigt for

at opnå formålet.

Instituttet bemærker endvidere, at Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke

har behandlet lovudkastets forhold til EMRK artikel 9, men kun forholdt sig til

spørgsmålet om håndtrykskravets overensstemmelse med grundlovens § 67.

Udlændinge-og Integrationsministeriet noterer sig, at Institut for Menneskeret-

tigheder ikke finder grundlag for med rimelig sikkerhed at konkludere, at et krav

om obligatorisk håndtryk vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonvention, som fortolket af Domstolen. Ministeriet finder således også, at

lovforslaget er i overensstemmelse med såvel grundloven som Danmarks interna-

tionale forpligtelser. Der henvises i den forbindelse til gennemgangen i bemærk-

ningerne til lovforslaget under pkt. 5.1-5.7.

Særligt i forhold til bemærkningen om, at lovudkastet ikke er behandlet i forhold til

EMRK artikel 9, kan det oplyses, at det følger af praksis fra den Europæiske Men-

neskerettighedsdomstol, at afslag på statsborgerskab som udgangspunkt alene vil

rejse spørgsmål i forhold til EMRK, hvis det er udtryk for vilkårlighed eller diskrimi-

nation. Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at betingelsen

om, at ansøgere skal give hånd til repræsentanter fra myndighederne ikke er ud-

Side

8/12

L 80 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

tryk for en vilkårlig betingelse eller er diskriminatorisk. Der henvises til lovforsla-

gets almindelige bemærkninger pkt. 5.6. om forholdet til EMRK. Det er således

vurderingen, at betingelsen om, at ansøgere skal give hånd til repræsentanter fra

myndighederne ikke er omfattet af anvendelsesområdet for EMRK, og at betingel-

sen derfor ikke skal vurderes i forhold til EMRK artikel 9.

Dansk Flygtningehjælp

bemærker, at det fremgår af lovbemærkningerne, at

statsborgerskabet først vil få retsvirkning, når ansøgeren har medvirket i ceremo-

nien. Det betyder, at ansøgeren har to år til at deltage i en ceremoni, efter at lov-

forslag om meddelelse af indfødsret er trådt i kraft. Hvis den pågældende ansøger

ikke deltager i ceremonien inden for tidsfristen, så skal den pågældende indgive

en ny ansøgning om dansk statsborgerskab. Det er uklart, om der i den forbindel-

se kan opstå situationer, hvor personer i praksis kan blive statsløse, hvis de ikke

deltager i ceremonien indenfor den toårige tidsfrist, men allerede har opgivet

deres oprindelige statsborgerskab. Den problemstilling skal klarlægges og undgås,

så det dermed sikres, at Danmark overholder sine internationale forpligtelser jf.

FN´s Konvention om Begrænsning af Statsløshed.

Det er ikke en betingelse for erhvervelse af dansk statsborgerskab, at en ansøger

opgiver sit oprindelige statsborgerskab. Erhvervelsen af dansk statsborgerskab vil

ske på tidspunktet for opfyldelse af betingelsen om deltagelse i en ceremoni, og

det er ikke ministeriets vurdering, at denne udskydelse af erhvervelsestidspunktet

indebærer en øget risiko for statsløshed.

3. Forhøjelse af gebyr ved ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at for alvorligt syge ansøgere vil det

formentlig kunne udgøre et økonomisk problem, hvis de skal betale både det nye

høje gebyr og dyrere lægeerklæringer for at kunne ansøge om at opnå indfødsret

ved dispensation fra sprog og videnskravene, og for nogle vil det muligvis kunne

udgøre en hindring

–

navnlig under hensyn til, at chancerne for at opnå dispensa-

tion kan forekomme små. Det anbefales, at denne problemstilling overvejes i mi-

nisteriet og Folketingets Indfødsretsudvalg, og at det overvejes i lovbemærknin-

gerne, om ansøgerne kan få vanskeligheder ved at få udfærdiget speciallægeer-

klæringer fremover, herunder i lyset af, at læger nu skal udtale sig om ansøgernes

prognoser med hensyn til at kunne bestå forskellige sprogprøver m.v.

Baptistkirken

har anført, at stigningen i gebyret vil kunne ramme socialt skævt, og

da nye statsborgere ofte ikke hører til de mest velstillede, kan et forhøjet gebyr

virke unødigt belastende. Det anbefales, at gebyret holdes på et lavere niveau end

foreslået.

Indvandrerrådgivningen

mener ikke, at de forhøjede udgifter til bl.a. afholdelse af

ceremonier skal finansieres ved et forhøjet gebyr.

FOA

mener, at gebyret ikke er rimeligt i forhold til den ydelse, det dækker over,

og at der derfor ikke er belæg for at tredoble gebyret.

Side

9/12

L 80 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Indre Mission

anbefaler at reducere administrationen og bevare gebyret på det

nuværende niveau.

Dansk Flygtningehjælp

mener, at det er afgørende, at gebyrets størrelse ikke

bliver så stort, at det kan forhindre borgere i at søge og opnå dansk statsborger-

skab. Der henvises til Flygtningekonventionens artikel 34, hvoraf det fremgår, at

stater skal lette flygtninges adgang til statsborgerskab, herunder bestemmelsen

om at nedsætte afgifterne for og omkostningerne ved sagernes behandling til det

mindst mulige.

Som det fremgår af pkt. 3.2 i bemærkningerne til udkastet til lovforslag, er formå-

let med at hæve gebyret for ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation at

finansiere udgifterne forbundet med den øgede administration, der følger af en

række af elementerne i den nye indfødsretsaftale. Som det fremgår af bl.a. pkt. 5.2

og 5.3 i de almindelige bemærkninger til udkastet til lovforslag om forslagets for-

hold til statsborgerretskonventionen og FN’s Flygtningekonvention, er det

Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriets vurdering, at den foreslåede forhøjelse af geby-

ret for indgivelse af ansøgninger om dansk indfødsret ved naturalisation ikke rej-

ser spørgsmål i forhold til Danmarks internationale forpligtelser.

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at lovforslagets vedtagelse vil med-

føre en oprettelse af en ny enhed i Styrelsen for Patientsikkerhed, som kan anmo-

des om en vurdering af de lægelige oplysninger, hvis der måtte være behov her-

for. Instituttet finder det uklart, hvem der kan anmode den nye enhed om at vur-

dere de lægelige oplysninger og ansøgernes retsstilling under denne procedure.

Instituttet anbefaler, at Udlændinge- og Integrationsministeriet uddyber det an-

førte i lovbemærkningerne med nærmere oplysninger om processen i forbindelse

med indhentelse af lægelige vurderinger fra den nye enhed under Styrelsen for

Patientsikkerhed, herunder også om ansøgernes retsstilling.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker hertil, at lovforslaget ikke med-

fører oprettelse af den angivne enhed. Det blev i forbindelse med indfødsretsafta-

len besluttet at oprette enheden, som forventes oprettet i første halvår af 2019.

Lovforslaget forholder sig alene til finansieringen af udgifterne til enheden.

4. Udvidelse af sprogcentrenes forpligtelse til registrering af kursister til også at

omfatte selvforsørgende udlændinge

Datatilsynet

har anført, at ministeriet nøje bør overveje nødvendigheden af regler

om en opbevaringsperiode af data om både prøveresultater og deltageraktivitet

på danskuddannelsesområdet i op til 30 år.

Udlændinge- og integrationsministeriet skal hertil bemærke, at kravet om opbeva-

ring af registreringer af deltageraktivitet på danskuddannelsesområdet har til

formål at sikre, at personer, der ansøger om dansk statsborgerskab, kan indhente

dokumentation for deres deltagelse i danskuddannelse og dermed kan påvise, at

de har forsøgt at lære dansk. Dette er relevant for personer, der ikke kan fremlæg-

ge dokumentation for bestået prøve i Dansk 2 og 3, jf. betingelserne for at opnår

dansk indfødsret. Som udgangspunkt kan en udlænding ansøge om dansk stats-

Side

10/12

L 80 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

borgerskab 9 års uafbrudt ophold i landet. I praksis kan der gå mange år, før en

udlænding søger om statsborgerskab. I lyset heraf er det ministeriets vurdering, at

det er nødvendigt for at kunne opfylde formålet om at kunne indhente dokumen-

tation om deltagelse i danskuddannelse til brug for ansøgning om dansk indføds-

ret, at oplysninger om deltageraktivitet på danskuddannelsesområdet opbevares i

op til 30 år. Dermed vurderer ministeriet, at opbevaringen er i overensstemmelse

med databeskyttelsesforordningens art. 5, stk. 1, litra e.

Det bemærkes, at det fremgår af § 48, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 150 af 27.

februar 2018 om prøver inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., at

prøveprotokoller skal opbevares i 30 år. Ministeriet har justeret

lovbemærkningerne, så der ikke henvises til prøveresultater men alene til

deltageraktivitet.

Uddannelsesforbundet

har i deres høringssvar givet udtryk for en bekymring for

formålet med fraværsregistrering, herunder om der bag forslaget ligget et ønske

om senere at tolke på en given fraværsprocent.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker hertil, at i praksis foretager de

fleste sprogskoler allerede en registrering af alle kursisters deltagelse i

sprogundervisningen, hvoraf fravær, progression og gennemførte moduler

fremgår. Ministeriet bemærker videre, at de registrerede oplysninger bl.a.

anvendes til statistiske og analytiske formål samt dokumentationsformål,

herunder vedrørende fravær, og at forslaget ikke ændrer herved.

DDS

har bemærket, at henset til de jævnlige udbyderskift vil det ikke være muligt

for sprogskolerne at opbevare historiske data.

har i samme sammenhæng

bemærket, at kommunerne som udgangspunkt ikke har systemer, der systematisk

opsamler og opbevarer kursistoplysninger på individniveau.

Udlændinge- og Integrationskontoret kan oplyse, at sagsbehandlere fra

sprogskoler og kommuner har adgang til Danskuddannelsesdatabasen, som ejes

og administreres af Udlændinge og Integrationsministeriet. På baggrund af de

løbende

kvartalvise

indberetninger

fra

sprogskolerne

indeholder

Danskuddannelsesdatabasen oplysninger om kursisters deltagelse i

danskuddannelse, som går tilbage til 2004. Bekendtgørelse om danskuddannelse

til voksne udlændinge m.fl vil blive ændret med henblik på at sikre, at de i

Danskuddannelsesdatabasen registrerede oplysninger blive opbevaret i 30 år.

DDS

har givet udtryk for, at de u drer sig over for uleri ge ”aktiv deltagelse” i

den foreslåede § 5, stk. 3, 2 pkt. og har spurgt til, om der udelukkende er tale om

fremmødet, eller der er tale om en subjektiv vurdering af aktivitetsniveauet.

Udlændinge- og Integrationskontoret kan henvise til, at den foreslåede

formulering af § 5, stk. 3, 2, pkt. er en videreførelse af den gældende bestemmelse

i § 5, stk.3, 2 pkt. i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., og at

kravet om aktiv deltagelse i undervisningen er udmøntet i § 17 og § 19, stk. 5, i

bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., som vedrører

Side

11/12

L 80 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

henholdsvis pligten til aktiv deltagelse og adgang til at udelukke en kursist fra

undervisningen på grund af manglende aktiv deltagelse.

har bemærket, at forslaget virker nyttigt, hvis registrering af alle kursisters

deltagelse kan afhjælpe fravær fra danskuddannelserne.

III. Lovforslaget

Der er foretaget en række lovtekniske ændringer og mindre redaktionelle juste-

ringer og præciseringer af lovudkastet.

Lovudkastet adskiller sig herudover fra det lovforslag, der har været sendt i hø-

ring, på følgende punkter:

- Der er beskrevet en overgangsordning i lovforslagets bemærkninger, således at

kommunerne først forpligtes til at afholde en ceremoni i sommeren 2019, efter

vedtagelsen af april lovforslaget om indfødsretsmeddelelse.

- Det er præciseret i lovforslaget, at det vil fremgå af selve lovforslaget om ind-

fødsrets meddelelse, at der stilles krav om deltagelse i en ceremoni og om at give

håndtryk.

- Henvisningen til prøveresultater er slettet i lovbemærkningerne under beskrivel-

sen af opbevaringen af registreringen af deltageraktiviteter.

- Lovforslaget er tilrettet, således at det fremgår, at det kun er lovens § 1 om ind-

fødsretsloven, som kan sættes i kraft for Grønland og Færøerne.

Side

12/12