L 80 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Betænkning afgivet den 13/12-18

Indfødsretsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 80 Bilag 11
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 80

Folketinget 2018-19

Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 13. december 2018

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret og lov om

danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

(Henlæggelse til kommunalbestyrelserne af grundlovsceremonier, forhøjelse af gebyr for ansøgning om dansk indfødsret ved

naturalisation og fastsættelse af nærmere regler om udlændinges fravær i undervisning i dansk m.v.)

[af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg)]

1. Indstillinger

flertal

i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller lovfor-

slaget til

vedtagelse uændret.

mindretal

i udvalget (S) stemmer hverken for eller

imod lovforslaget.

andet mindretal

(EL, ALT, RV og SF) indstiller lov-

forslaget til

forkastelse

ved 3. behandling.

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og

Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke

medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme

med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-

gen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Socialdemokratiet

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget bakker op

om lovforslaget, der har til formål at udmønte dele af den

politiske aftale om indfødsret fra den 29. juni 2018 – en af-

tale, hvor vandelskravene i forhold til bandekriminalitet,

seksualforbrydelser m.v. blev skærpet, hvor opmærksomhe-

den på frakendelse af statsborgerskab blev skærpet, hvor do-

kumentationskravene i sygdomssagerne blev styrket, hvor

der blev oprettet en enhed i Styrelsen for Patientsikkerhed,

der kan bistå med lægefaglig indsigt, og hvor kravene til

selvforsørgelse blev skærpet. Ligeledes blev kravene til an-

søgers indsats for at have tilegnet sig det danske sprog skær-

pet. Det var alt sammen gode initiativer. Med indfødsretsaf-

talen blev det også aftalt, at tildeling af statsborgerskab

fremover skal markeres ved en lokal ceremoni, hvor ansøge-

ren skriver under på at ville overholde grundloven m.v. og

ved ceremonien udviser respekt for danske værdier og op-

træder respektfuldt over for myndighedernes repræsentanter.

Med lovforslaget får udlændinge- og integrationsministeren

endvidere bemyndigelse til at fastsætte de nærmere regler

om afholdelse af ceremonierne. Selve ministerbemyndigel-

sen kan Socialdemokratiet godt støtte. Det fremgår imidler-

tid af bemærkningerne til lovforslaget, at ministeren påtæn-

ker at bruge bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at man

skal give hånd for at blive dansk statsborger. Den del ønsker

Socialdemokratiet ikke at støtte. Socialdemokratiet bakker

fuldt op om de lokale grundlovsceremonier, hvor nye dan-

ske statsborgere får mulighed for at hilse på deres lokale

myndighed. Det mener Socialdemokratiet er med til at sikre

en god og en gavnlig lokal forankring, men at gøre hånd-

trykket til lovkrav i den forbindelse er Socialdemokratiet

imod. Naturligvis skal man give hånd – det er sådan, vi hil-

ser på hinanden i Danmark. Det gør vi som udtryk for re-

spekt for den person, vi står over for, uanset om det er høj

eller lav, tyk eller tynd, mand eller kvinde. Så selvfølgelig

skal man give hånd. Socialdemokratiet er helt på linje med

de mange borgmestre, der har udtalt, at man ikke behøver at

lovgive om den del. Skulle det siden hen vise sig, at der er

problemer med folk, der afviser at give hånd, er Socialde-

mokratiet klar til at diskutere lovgivningen på det tidspunkt.

Socialdemokratiet bakker op om en stram udlændingelov-

givning. Socialdemokratiet bakker op, når det handler om

kontrol med tilstrømning, flere tilbagesendelser og tiltag,

der imødegår dårlig integration. Socialdemokratiet bakker

op om de store ting, der betyder noget for samfundet. So-

cialdemokratiet mener ikke, at lovkravet om håndtryk løser

et problem, der findes. Derfor stemmer Socialdemokratiet

hverken for eller imod lovforslaget.

AX022340

L 80 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Betænkning afgivet den 13/12-18

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget tilslutter sig

lovforslaget. Der er tre elementer i lovforslaget, hvoraf de

vigtigste er DF’s egne forslag. Det første og det vigtigste er,

at ansøgere til dansk statsborgerskab skal give hånd til en

myndighedsperson ved en ceremoni for at få statsborgerska-

bet. Det er DF’s holdning, at man selvfølgelig skal give

hånd og dermed takke, når man får et statsborgerskab. Vil

man ikke det, skal man ikke have noget statsborgerskab. Det

gælder heller ikke, hvis man ud fra eksempelvis islamiske

religiøse renhedsforestillinger ikke vil give hånd, fordi den,

som man giver hånd til, er kvinde eller vantro og uren. Det

næste element, som DF har sit aftryk på, er, at gebyret for at

få statsborgerskab nu bliver hævet til 3.800 kr. DF finder det

kun rimeligt, at personer, der får dansk statsborgerskab og i

øvrigt skal være selvforsørgende, selv er med til at betale

udgifterne forbundet hermed. Det tredje element er, at der er

kontrol med, hvor mange der kommer, og hvor mange der

udebliver fra sprogkurserne i dansk.

Enhedslisten og Alternativet

Enhedslistens og Alternativets medlemmer af udvalget

konstaterer, at formålet med dette lovforslag er at opbygge

nye forhindringer for at opnå dansk statsborgerskab, herun-

der målrettet at forhindre personer af en bestemt religiøst

begrundet opfattelse i at blive danske statsborgere.

Enhedslisten og Alternativet konstaterer, at håndtrykket

er en almindelig hilseform i vores kulturkreds, og ønsker at

fremme en omgangsform, hvor alle hilser respektfuldt på

andre uanset køn og kulturel og religiøs baggrund. Enhedsli-

sten og Alternativet mener imidlertid ikke, at personer, der

søger dansk statsborgerskab, skal bedømmes ud fra deres

politiske eller religiøse holdninger. Derfor skal det lille min-

dretal af ansøgere, der ud fra en religiøs opfattelse måtte

vægre sig ved at give hånd til personer af andet køn, ikke af

den grund afskæres fra at blive danske statsborgere. Enheds-

listen og Alternativet konstaterer endvidere, at den foreslåe-

de regel om håndtryk ved en grundlovsceremoni lægger op

til kønsdiskrimination, eftersom det meget store flertal af

borgmestre i Danmark er af hankøn. En mandlig ansøger,

der ikke vil give hånd til en kvinde, har altså meget større

chancer for at støde på en kønsfælle – og dermed blive stats-

borger – ved en ceremoni, hvor der skal gives hånd til borg-

mesteren, end en kvindelig ansøger, der ikke vil give hånd

til en mand, jf. svar på spørgsmål S 987, folketingsåret

2017-18.

I øvrigt ser Enhedslisten og Alternativet intet behov for

yderligere ceremonier eller underskrivelse af erklæringer

end det, der allerede eksisterer efter de gældende regler.

Forhøjelsen af gebyret ved indgivelse af en ansøgning re-

præsenterer mere end en tredobling. Det er åbenbart, at den-

ne meget voldsomme gebyrforhøjelse skal finansiere en

række yderligere bureaukratiske tiltag, som partierne bag

indfødsretsaftalen, der blev indgået i juni 2018, ønsker at

gennemføre for at begrænse antallet af nye statsborgere og

fratage allerede naturaliserede danske statsborgere deres

danske statsborgerskab. Enhedslisten og Alternativet kan ik-

ke støtte disse nye bureaukratiske tiltag og kan alene af den

grund ikke støtte gebyrforhøjelsen.

Samtidig repræsenterer gebyrforhøjelsen et problem for

nye ansøgere, der i forvejen skal afsætte betydelige beløb til

gebyrer for indfødsretsprøve, danskprøve og eventuelle læ-

geerklæringer. Enhedslisten og Alternativet konstaterer, at

det kraftigt forhøjede gebyr i øvrigt vil begrænse virkningen

af aftalepartiernes lempelse af adgang til dansk statsborger-

skab for dansksindede tyske statsborgere i Sydslesvig, efter-

som disse fremover vil skulle afsætte et stort beløb, hvis de

af symbolske årsager ønsker at supplere deres tyske pas med

et dansk.

Enhedslisten og Alternativet finder, at forslaget om at på-

lægge sprogskolerne at opbevare fraværsregistrering m.v. i

en meget lang årrække er helt overflødigt og unødigt bu-

reaukratisk, idet Udlændinge- og Integrationsministeriets

Indfødsretskontor og Folketingets Indfødsretsudvalg allere-

de i dag i form af lægeerklæringer, prøvebeviser og udtalel-

ser fra lærere m.v. har de nødvendige redskaber til at vurde-

re ansøgernes danskkundskaber og deres muligheder for at

tilegne sig flere.

Det fremgår af ændringsforslag til forslag til lov om ind-

fødsrets meddelelse, jf. L 81, bilag 9, at ansøgere, der i tids-

rummet mellem vedtagelsen af et lovforslag om indfødsrets

meddelelse og grundlovsceremonien begår visse typer af

lovovertrædelser, herunder brud på færdselsloven, skal ude-

lukkes fra grundlovsceremonien med den virkning, at de

skal indgive en ny ansøgning, hvis de ønsker at blive danske

statsborgere. Enhedslisten og Alternativet mener, at van-

delskravet bør stilles frem til vedtagelsen af lovforslaget om

indfødsrets meddelelse, og at eventuelle lovovertrædelser

begået i tidsrummet mellem vedtagelsen og grundlovscere-

monien bør være uden betydning for opnåelsen af dansk

statsborgerskab.

Enhedslisten og Alternativet kan ikke støtte lovforslaget,

der på alle punkter bevæger sig i en helt forkert retning i for-

hold til at skabe rimelige regler om opnåelse af dansk stats-

borgerskab.

Radikale Venstre

Radikale Venstres medlem af udvalget mener, at det er

mærkeligt, at regeringen bruger sin tid på at lave regler om,

hvordan man præcis giver hånd, i stedet for at løse virkelige

problemer med f.eks. ligestilling. Radikale Venstre mener,

at reglen kunne være taget med i regeringens egen »Meld en

regel«-kampagne om at afskaffe overflødige regler.

3. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 25. oktober 2018 og var til

1. behandling den 2. november 2018. Lovforslaget blev efter

1. behandling henvist til behandling i Indfødsretsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

L 80 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Betænkning afgivet den 13/12-18

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og udlændinge- og integrationsministeren

sendte den 6. september 2018 dette udkast til udvalget, jf.

IFU alm. del – bilag 153 (folketingsåret 2017-18). Den 26.

oktober 2018 sendte udlændinge- og integrationsministeren

høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 10 bilag på lovfor-

slaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 5 spørgsmål til

udlændinge- og integrationsministeren til skriftlig besvarel-

se, som ministeren har besvaret.

Christian Langballe (DF)

fmd.

Marie Krarup (DF) Martin Henriksen (DF) Kenneth Kristensen Berth (DF)

Mads Fuglede (V) Preben Bang Henriksen (V) Thomas Danielsen (V) Henrik Dahl (LA) Naser Khader (KF) Astrid Krag (S)

Peter Hummelgaard Thomsen (S) Karen J. Klint (S)

nfmd.

Christian Rabjerg Madsen (S) Stine Brix (EL)

Julius Graakjær Grantzau (ALT) Lotte Rod (RV) Kirsten Normann Andersen (SF)

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Nunatta Qitornai (NQ)

Tjóðveldi (T)

Javnaðarflokkurin (JF)