Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
L 8 Bilag 1
Offentligt
1946960_0001.png
Enhed
Udsatte Børn
Sagsbehandler
Mette Kristoffersen
Koordineret m ed
-
Sagsnr.
2018 - 1765
Doknr.
606931
Dato
21-09-2018
Kommenteret høringsnotat
over
forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn,
lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og ligningsloven
(Mere kvalitet i plejefamilier)
1.
Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag blev den 31. maj 2018 sendt i høring hos:
3F - Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejderbevægel-
sens Erhvervsråd, BUPL - Forbundet af Pædagoger og Klubfolk, Børn og Fa-
milier, Børnehjælpsdagen, Børnesagens Fællesråd, Børne og kulturcheffor-
eningen, Børns Vilkår, Børnerådet, CEPOS, Cevea, Danmarks lærerforening,
Den Danske Dommerforening, Dansk Erhverv, Danske Handicaporganisatio-
ner, Danske Advokater, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Dansk
Psykolog Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Regioner, Datatilsy-
net, Det Centrale Handicapråd, Dommerfuldmæg-tigforeningen, DUKH, Fabu,
Fagligt selskab for sundhedsplejersker, Finans Danmark, FOA - Fag og Ar-
bejde, Foreningen for ledere af sundhedsordninger for børn og unge, Forenin-
gen Danske Revisorer, Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og
unge (FADD), Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af statsfor-
valtningsjurister, ForældreLANDSforeningen (FBU), Frederiksberg Kommune
(Socialtilsyn Hovedstaden), FSR
danske revisorer, Faaborg-Midtfyn Kom-
mune (Socialtilsyn Syd), HK, Hjørring Kommune (Socialtilsyn Nord), Holbæk
Kommune (Socialtilsyn Øst), Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL,
Kraka, Kristelig fagbevægelse, Københavns Universitet, Landsforeningen
BOPAM, Landsforeningens af kvindekrisecentre
LOKK, Landsforeningen af
Ungdomsskoleledere, Landsskatteretten, Livsværk, LOS
de private sociale
tilbud, Plejefamiliernes Landsforening, Red Barnet, Rådet for Socialt Udsatte,
Selveje Danmark, Silkeborg Kommune (Socialtilsyn Midt), Sjældne Diagnoser,
Skatteankestyrelsen, Socialpædagogernes Landsforbund, SFR Skattefaglig
Forening, Syddansk Universitet, TABUKA, Ungdommens Vel, Ungdomsringen,
Ungdommens Røde Kors, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet.
Børne- og Socialministeriet har modtaget svar fra:
Ankestyrelsen, Børne- og kulturchefforeningen, Børns Vilkår, Børnerådet,
Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Psykolog Forening, Dansk Socialråd-
giverforening, Datatilsynet, Fagligt selskab for sundhedsplejersker, FOA
Fag
og Arbejde, Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge
(FADD), ForældreLANDSforeningen (FBU), Frederiksberg Kommune (Socialtil-
syn Hovedstaden), Faaborg-Midtfyn kommune (Socialtilsyn Syd), Hjørring
Kommune (Socialtilsyn Nord), Holbæk Kommune (Socialtilsyn Øst), Institut for
Menneskerettigheder, KFUM’s Sociale arbejde, KL, LOS –
De private sociale
tilbud, Red Barnet, Selveje Danmark, Silkeborg Kommune (Socialtilsyn Midt),
Socialpædagogernes Landsforbund og SRF
Skattefaglig Forening.
1
L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1946960_0002.png
Nedenfor følger en gengivelse af de væsentligste punkter i de modtagne hø-
ringssvar. Enkelte organisationer er kommet med forslag, der ligger uden for
det, der reguleres i lovforslaget. Ministeriet har derfor set bort fra disse i nota-
tet.
2.
Høringssvarene
Dansk Arbejdsgiverforening (DA), FOA
Fag og Arbejde, Institut for Menne-
skerettigheder og SRF
Skattefaglig Forening har ingen bemærkninger til lov-
forslaget.
2.1. Lovforslagets formål og baggrund
Formål
Høringsparterne forholder sig generelt positivt til formålet bag lovforslaget og
intentionerne om at skabe mere kvalitet i plejefamilier. Størstedelen af hørings-
parterne hilser ændringerne velkomne og mener, at lovforslaget rummer
mange positive tiltag, der peger i den rigtige retning i forhold til den udvikling,
der er på området, hvor flere børn i dag anbringes i plejefamilier end tidligere.
Det gælder fx
Dansk Socialrådgiverforening, Børnerådet, Selveje Danmark
og Socialtilsyn Øst. Socialtilsyn Midt
og
Børne- og Kulturchefforeningen
fremhæver, at lovforslaget skaber god mulighed for at højne kvaliteten og
styrke plejefamilieanbringelserne.
Børns Vilkår
og
KFUM’s Sociale Arbejde
fremhæver, at lovforslaget skaber bedre rammer for plejefamiliernes arbejde
med at sikre udvikling og en god og tryg hverdag for det anbragte barn.
Social-
tilsyn Øst, Dansk Socialrådgiverforening, Selveje Danmark
og
Dansk Psy-
kolog Forening
er overordnet set positive til forslaget om indførelse af nye ple-
jefamilietyper, fordi de mener, at det vil styrke kommunernes matchning af barn
og plejefamilie.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
Ministeret har noteret sig den store tilslutning til lovforslagets formål og anser
det som en generel tilkendegivelse af, at lovforslagets sigte rammer rigtigt i for-
hold til udviklingen på området.
2.2.
Indførelse af nye plejefamilietyper
Høringsparterne forholder sig generelt positivt til indførelsen af de nye plejefa-
milietyper. Det gælder fx
DS, FADD, KL, LOS, Børns Vilkår, Socialtilsyn
Nord, Socialtilsyn Øst
og
KFUM’s Sociale Arbejde.
Men høringsparterne be-
mærker i den forbindelse også en række opmærksomhedspunkter, som gen-
nemgås i det følgende.
Sondringen mellem de forsk ellige plejefamilietyper
KL
angiver, at de er enige i formålet med indførelsen af de nye plejefamiliety-
per, men mener at sondringen mellem de forskellige typer er
en anelse ”kun-
stig”.
Som et eksempel spørger de, hvad forskellen er på ”at understøtte
en
supplerende støtte” (almene plejefamilier) og ”at
medvirke til, at støtten følges
op i hjemmet”
(forstærkede
plejefamilier). De bemærker også, at vanskelighe-
den af forældresamarbejdet ikke nødvendigvis følger barnets støttebehov, så-
ledes at børn med større støttebehov ikke altid er lig med et vanskeligt samar-
bejde med de biologiske forældre.
KL
ønsker også en præcisering af, om den
ekstra støtte/forstærkning, som forstærkede plejefamilier skal have under an-
bringelsen, ligger udover det, de allerede i dag er forpligtet til at tilbyde en ple-
jefamilie under en anbringelse.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
Som det fremgår af de særlige bemærkninger til lovforslaget, så foreslås det
bl.a., at almene plejefamilier også ”kan samarbejde med eksterne fagpersoner
og understøtte iværksatte supplerende støtte- eller behandlingsindsatser i
2
L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1946960_0003.png
hverdagen med barnet”. Med ”understøtte” menes der, at den almene plejefa-
milie skal være i stand til at forstå, sætte sig ind i og bakke op om den støtte-
eller behandlingsindsats i hverdagen med barnet, men ikke i en grad, der for-
udsætter særlig viden, faglige kompetencer eller erfaring. Forstærkede plejefa-
milier skal derimod kunne ”medvirke til, at en supplerende støtte eller behand-
lingsindsats følges op i hjemmet”. Forstærkede
plejefamilier skal ikke selv
kunne yde egentlig specialiseret støtte eller behandling. Denne skal i stedet gi-
ves af fagprofessionelle ude fra, som en supplerende indsats, men det forven-
tes, at den forstærkede plejefamilie skal kunne spille en mere aktiv rolle i for-
hold til at følge indsatsen op i hverdagen med barnet, fx under vejledning fra
professionelle behandlere eller tilbud. Dette præciseres i lovforslaget.
Ministeriet er enige med KL i, at vanskeligheden af forældresamarbejdet ikke
altid følger barnets støttebehov, men vil dog gerne understrege, at der i beskri-
velserne af de forskellige plejefamilietyper ikke er tale om betingelser, der alle
skal være opfyldte, før plejefamilien kan modtage et barn i pleje. En specialise-
ret plejefamilie kan således godt modtage et barn i pleje med svære støttebe-
hov, men hvor forældresamarbejdet er ukompliceret. Et kompliceret forældre-
samarbejde er noget, der stiller store krav til en plejefamilie og som kan
spænde ben for en vellykket anbringelse. Det vurderes på den baggrund for-
nuftigt, at børn, hvis forældre modarbejder anbringelsen eller komplicerer sam-
arbejdet med plejefamilien, anbringes hos specialiserede plejefamilier, der har
den viden og erfaring, der skal til for at håndtere en sådan opgave.
Med lovændringerne til Barnets Reform i 2011 blev det i bemærkningerne præ-
ciseret, at børn eller unge, der anbringes i en plejefamilie ved behov skal mod-
tage fornøden støtte eller behandlingsindsats sideløbende med opholdet hos
plejefamilien. Dette fremgår også af servicelovens § 55. Som det fremgår af
lovforslaget, så får forstærkede plejefamilier samme ret og pligt til grundkursus,
supervision og efteruddannelse som almindelige plejefamilier har i dag. Det
fremgår også, at forstærkningen kan bestå i, at kommunen i en periode sætter
ind med ekstra støtte til plejefamilien som led i kommunens almindelige pligt til
at tilbyde plejefamilier supervision, råd og vejledning i overensstemmelse med
plejeopgavens omfang. Ministeriet mener på den baggrund, at det allerede
fremgår klart, at den støtte eller forstærkning, som kommunerne kan sætte ind
med i eksempelvis forstærkede plejefamilier ikke noget, der ligger udover det,
som kommunerne allerede i dag er forpligtede til at tilbyde plejefamilier.
Behov for den almene plejefamilie
KL, Børne- og Kulturchefforeningen
og
Socialtilsyn Syd
mener ikke, at den
almene plejefamilie vil blive brugt ret meget i praksis pga. kommunernes øgede
fokus på forebyggende foranstaltninger.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
Efter gældende ret findes der i dag følgende plejefamilietyper:
1) plejefamilier,
2) k ommunale plejefamilier og 3) netværk splejefamilier.
Ifølge tal fra Danmarks
Statistik pr. 31. december 2016, anbringes 82,9 procent af alle de børn, der an-
bringes i en plejefamilie, i den almindelige plejefamilie. Et af formålene med at
oprette nye plejefamilietyper er derfor at sikre en større spredning end i dag, så
færre anbringes i den almindelige plejefamilie og flere i mere specialiserede
plejefamilieformer. En større spredning skal sikre, at mulighederne for at mål-
rette indsatsen efter det enkelte barns behov udnyttes bedre end i dag, og at
barnet får den hjælp, det har brug for.
Krav om bestemt uddannelsesmæssig baggrund
Socialpædagogerne
er af den opfattelse, at der med de foreslåede ændringer
er et indbygget krav om, at specialiserede plejefamilier skal have en bestemt
uddannelse bag sig. De mener videre, at dette er positivt. De udleder dette
med udgangspunkt i et af eksemplerne fra lovforslagets specielle bemærknin-
ger på, hvem en specialiseret plejefamilie kan være:
”En specialiseret plejefa-
milie k an også være en familie, der k an modtage et barn, der har været udsat
3
L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1946960_0004.png
for massivt omsorgssvigt, og hvor der er behov for en ak utanbringelse. Plejefa-
milien har solid erfaring, pædagogisk uddannelse og indsigt i målgruppen…”
KL
er af samme opfattelse, men er modsat
Socialpædagogerne
uenige i det
hensigtsmæssige herved. De mener i stedet, at det afgørende er, at familien er
i stand til at varetage opgaven
ikke at de besidder bestemte uddannelses-
mæssige kompetencer.
KL
påpeger i forlængelse heraf, at de mener, at kvali-
tetsmodellen i sig selv indeholder tilstrækkelige krav i forhold til de specialise-
rede plejefamiliers kompetencer.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
Der stilles med forslaget ikke deciderede uddannelsesmæssige krav til den
specialiserede plejefamilie. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforsla-
get, så er der er
”typisk
tale om plejefamilier med solid erfaring eller som har
særlige uddannelsesmæssige k ompetencer”.
Det bemærkes i den forbindelse,
at det eksempel, som Socialpædagogerne tager udgangspunkt i, blot er et af
flere eksempler på, hvem den specialiserede plejefamilie eksempelvis kan
være. Det bemærkes også, at de krav, der lægges op til at stille til den speciali-
serede plejefamilie, følger de krav, der i dag stilles til den kommunale plejefa-
milie, jf. bekendtgørelse om plejefamilier, § 2, stk. 3. Heraf følger ingen særlige
uddannelsesmæssige krav. Der vil være tilfælde, hvor en plejefamilie med
mangeårig erfaring med anbragte børn og unge vil være mindst lige så kvalifi-
ceret til opgaven som en plejefamilie uden erfaring men med en bestemt ud-
dannelsesmæssig baggrund.
Omk ategorisering i forbindelse med det årlige tilsyn
KL
og
Socialtilsyn Nord
er uenige i, at den omkategorisering, der lægges op
til med forslaget om nye plejefamilietyper, kan betragtes som en del af det år-
lige tilsyn. De mener derimod, at der med forslaget pålægges socialtilsynene
en ekstra opgave.
KL
bemærker også, at de anser det for misvisende, at ministeriet anfører, at de
belastningsgrader som en plejefamilie i dag godkendes til af socialtilsynene, er
talværdierne 1,2,3 og 4. De mener i stedet, at det vil være mere korrekt med
betegnelserne ”lav”, ”middel”, ”høj”, og ”kommunal”.
Socialtilsyn Midt og Socialtilsyn Syd
foreslår, at der indsættes en decideret
frist for Socialtilsynenes omkategorisering til de nye plejefamilietyper.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, så lægges der op
til, at
”socialtilsynene godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi
og løbende indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbin-
delse med
driftsorienterede tilsyn”, der skal finde sted minimum en gang årligt.
Der lægges endvidere op til, at de nye typer, som plejefamilierne skal omkate-
goriseres i forhold til, er direkte overførbare med de kategorier, som socialtilsy-
nene i dag anvender i deres praksis for godkendelse af plejefamilier. En almen
plejefamilie svarer således til
de eksisterende kategorier ”lav” og ”middel” (be-
lastningsgrad 1 og 2), forstærkede plejefamilier svarer til kategorien ”høj” (be-
lastningsgrad 3) og specialiserede plejefamilier svarer til kategorien ”kommu-
nal” (belastningsgrad 4). Formålet med at anvende
typologier, der er direkte
overførbare, er netop at sikre at socialtilsynenes omkategorisering sker på en
let og hurtig måde, der ikke kræver en ny vurdering af plejefamilien. Som det
også fremgår, så skal en situation, hvor en plejefamilie, i forbindels e med dét
driftsorienterede tilsyn, hvor også omkategoriseringen finder sted, oplever æn-
dringer i godkendelsen, fx ved at blive placeret i en lavere eller højere kategori,
ses som led i socialtilsynenes almindelige opgavevaretagelse, hvor de i forbin-
delse med det årlige tilsyn skal forholde sig til om en plejefamilie lever op til
den eksisterende godkendelse.
Socialtilsynene anvender både talværdierne/belastningsgraderne 1,2,3 og 4 og
kategorierne ”lav”, ”middel”, ”høj” og ”kommunal” i deres
nuværende praksis for
4
L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1946960_0005.png
godkendelse af plejefamilier. Betegnelserne svarer til hinanden, således, at ka-
tegorien ”lav” svarer til talværdien ”1”, ”middel” svarer til ”2”, ”høj” svarer til ”3”
og ”kommunal” til ”4”, således at plejefamilier godkendt som ”lav” godkendes til
børn med belastningsgrad 1 og så fremdeles. Dette præciseres i lovforslaget.
Ministeret ser positivt på forslaget om, at sætte en tidshorisont for, hvornår so-
cialtilsynenes omkategorisering af eksisterende plejefamilier senest skal have
fundet sted. Ministeriet præciserer på den baggrund, at det forventes, at alle
eksisterende plejefamilier vil være omkategoriseret pr. 1. juli 2020, dvs. et år
efter lovens ikrafttræden, da det med den tidshorisont vil være muligt for social-
tilsynene at foretage omkategoriseringen for alle eksisterende plejefamilier som
led i det årlige tilsyn.
Plejefamiliens godk endelse ud fra den nye typologi
Socialtilsynene har forskellige bemærkninger til plejefamiliernes godkendelse,
som alle relaterer sig til hinanden.
Socialtilsyn Hovedstaden
ytrer tilfredshed
med, at en plejefamilie fortsat kan godkendes til et bestemt antal pladser, og at
pladserne kan være af forskellige typer, fordi tilsynets erfaringer viser, at det
kan være svært for en plejefamilie at håndtere flere børn med meget speciali-
serede behov.
Socialtilsyn Syd
bemærker i samme henseende, at de forstår
lovbemærkningerne sådan, at det fortsat vil være muligt at godkende plejefami-
lier til at modtage børn med forskellige støttebehov.
Socialtilsyn Midt
efter-
spørger en uddybning af, om en plejefamilie kun kan opnå én godkendelse, el-
ler om socialtilsynene kan godkende en plejefamilie til børn med forskellige
støttebehov.
Socialtilsyn Nord
ønsker en præcisering af, om en specialiseret
plejefamilie kun vil kunne modtage ét barn i kategorien ”svære støttebehov”.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
Man kan som plejefamilier kun opnå én godkendelse, men socialtilsynene kan
med indførelsen af de nye plejefamilietyper fortsat anvende den praksis, som
de bruger i dag, hvor de godkender plejefamilier til et bestemt antal pladser. Mi-
nisteret ser heller ikke noget til hinder for, at socialtilsynene samtidig anvender
en praksis, hvor pladserne er af forskellige typer, fx med udgangspunkt i børne-
nes støttebehov. Det ligger dog implicit i en godkendelse som eksempelvis al-
men plejefamilie, at man ikke kan modtage børn med et støttebehov, der er hø-
jere end let til moderat, ligesom specialiserede plejefamilier omvendt vil kunne
modtage børn med både lette, moderate og svære støttebehov, fordi de har
den højest mulige godkendelse. Ministeret finder ikke, at der er noget i vejen
for, at en specialiseret plejefamilie kan modtage flere børn med svære støtte-
behov, men det er i den forbindelse vigtigt, at der tages højde for plejefamiliens
kapacitet og sammensætning, så familien ikke sættes under for stort et pres.
Ministeriet præciserer dette i bemærkningerne til lovforslaget.
Ændringer i barnets behov under anbringelsen
KL
efterspørger en præcisering af, hvad løbende ændringer i barnets behov
betyder for anbringelsen, og om dette vil medføre en flytning af barnet eller den
unge.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
Forslaget om nye plejefamilietyper ændrer ikke ved, at et meget væsentligt
hensyn altid er hensynet til at sikre kontinuitet og stabilitet for det anbragte
barn. Det ændrer heller ikke ved, at der altid skal ske en grundig udredning af
barnet, inden barnet anbringes med henblik på at sikre det rette valg af anbrin-
gelsessted. Hvis der sker ændringer i barnets støttebehov under anbringelsen,
der gør, at plejefamilien har svært ved at løfte opgaven, så skal kommunen, li-
gesom i dag, altid sætte ind med målrettet efteruddannelse, støtte og supervi-
sion til plejefamilien og/eller supplerende støtte eller behandling til barnet,
imens barnet bor i plejefamilien. Dette præciseres i lovforslaget.
Vok senansvar
5
L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1946960_0006.png
FADD
mener generelt, at almene og forstærkede plejefamilier også bør være
omfattet af lov om voksenansvar.
Socialtilsyn Hovedstaden
ønsker, at alle
plejefamilietyper omfattes af § 8 i lov om voksenansvar om
afværgehjælp.
So-
cialtilsyn Midt
mener i forvejen, at alle plejefamilier allerede i dag har adgang
til at anvende fysisk guidning, da der ikke her er tale om magtanvendelse.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
Fysisk guidning og afværgehjælp gælder i dag udelukkende for kommunale
plejefamilier, jf. §§ 6 og 8 i lov om voksenansvar for anbragte unge. Alminde-
lige plejefamilier er alene omfattet af § 3 i lov om voksenansvar for anbragte
unge, hvorefter der som led i varetagelsen af den daglige omsorg kan foreta-
ges nødvendige indgreb i barnet eller den unges selvbestemmelsesret for at
sikre barnet eller den unges interesse. Som det fremgår af de specielle be-
mærkninger til lovforslaget, så indebærer forslaget om indførelse af nye pleje-
familietyper, at specialiserede plejefamilier får samme adgang til at anvende fy-
sisk guidning og afværgehjælp som kommunale plejefamilier har i dag. De al-
mene og forstærkede plejefamilier får adgang til at foretage indgreb, i det om-
fang de sker som led i varetagelsen af voksenansvaret, svarende til hvad der
gælder for almindelige plejefamilier i dag. Dette præciseres i lovforslaget.
2.3. Afskaffelse af de konkrete godkendelser
Socialpædagogerne, Børnerådet, Socialtilsyn Syd, Socialtilsyn Hovedsta-
den, Børns Vilkår, Børne- og Kulturchefforeningen
og
Selveje Danmark
udtrykker tilfredshed med forslaget om at afskaffe kommunernes mulighed for
at godkende en plejefamilie til et konkret barn. Det bemærkes eksempelvis, at
det er det rigtige skridt at tage med henblik på at sikre samme kvalitet og faglig-
hed i anbringelserne.
Dansk Socialrådgiverforening og KL
forholder sig kritiske til forslaget.
Dansk
Socialrådgiverforening
mener, at kommunernes mulighed for at godkende en
plejefamilie til et konkret barn bør fastholdes og begrunder det med en bekym-
ring for de familier, der ikke ønsker at være generelt godkendt, men som alene
ønsker at påtage sig opgaven i forhold til et specifikt barn. De er også bekym-
rede for aflastningsfamilier, der fx pga. alder eller bopæl ikke vil kunne opnå en
generel godkendelse, selvom familien er kvalificeret til opgaven.
KL
bemærker,
at de er bekymrede for, om afskaffelsen af de konkrete godkendelser vil gøre
det svært for kommunerne at finde nok aflastningsfamilier, fordi de mener, at
mange aflastningsfamilier i dag er konkret godkendte. De fry gter, at nogle af-
lastningsfamilier udelukkende ønsker at fungere som aflastning for et bestemt
barn og dermed ikke har et ønske om at være generelt godkendt samt at gen-
nemgå den godkendelsesproces hos socialtilsynene, som dette kræver.
KL
finder det positivt, at de plejefamilier, der er godkendt som konkret egnede
på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse kan bibeholde deres godkendelse indtil
anbringelsens ophør.
Socialtilsyn Hovedstaden
derimod, undrer sig over, at
forslaget ikke indebærer, at kommunerne skal arbejde på, at flest mulige af de
nuværende konkret godkendte plejefamilier generelt godkendes af socialtilsy-
nene.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
Der skal stilles høje krav til de familier, som får til opgave at sikre udvikling, triv-
sel og omsorg for børn og unge, der ikke kan bo hos deres forældre. Mulighe-
den for at godkende en plejefamilie som konkret egnet til et bestemt barn bety-
der, at der i dag ikke stilles de samme krav til kvalitet i alle plejefamilier, og at
alle plejefamilier ikke er underlagt et uvildigt og regelmæssigt tilsyn med kvali-
teten og forholdene i plejefamilien. Formålet bag forslaget om at afskaffe de
konkrete godkendelser er, at alle plejefamilier bliver underlagt de samme kvali-
tetskrav, gennemgår en grundig og professionel godkendelse, hvor det sikres,
at familien er egnet til at påtage sig opgaven og herefter modtager et regel-
mæssigt og uvildigt tilsyn.
6
L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1946960_0007.png
En generel godkendelse er ikke ensbetydende med, at en plejefamilie skal stå
til rådighed ift. andre anbringelser end den, de specifikt ønsker. En plejefamilie
med en generel godkendelse kan således altid takke nej til andre tilbud. Der er
på den baggrund ikke grund til at frygte, at familier ikke ønsker at blive plejefa-
milie, fordi godkendelsen er generel af kartakter.
Der skal ikke gøres forskel på plejefamilier, der yder henholdsvis aflastning og
døgnanbringelse, fx ved fortsat at lade den anbringende kommune godkende
plejefamilier, der udelukkende ønsker at fungere som aflastningsfamilie. Derfor
skal disse familier af hensyn til barnet eller den unge, være underlagt de
samme kvalitetskrav og regler om tilsyn som plejefamilier, der udelukkende
godkendes til døgnanbringelse.
Med forslaget lægges der op til en ordning, hvor plejefamilier, der er konkret
godkendte på tidspunktet for lovens ikrafttræden, kan beholde deres godken-
delse indtil anbringelsen af de eller de nærmere angivne børn ophører. Forsla-
get indebærer dermed, at børnene kan blive boende indtil anbringelsen af dem
ophører. Den løsning er valgt med henblik på at sikre stabilitet og kontinuitet for
de anbragte børn, så de ikke risikerer at skulle skifte anbringelsessted som
følge af forslaget.
Bek ymring for en længere godk endelsesproces og et øget antal k lager
Dansk Socialrådgiverforening
er bekymrede for, om forslaget om at afskaffe
de konkrete godkendelser vil medføre en længere godkendelsesproces, mere
ventetid og mindre fleksibilitet for kommunerne.
Børne- og Kulturchefforenin-
gen
deler denne bekymring, selvom de generelt tilslutter sig forslaget, og be-
mærker eksempelvis, at forslaget ikke må forhale processen. De tilføjer, at der
er i praksis skal handles relativt hurtigt i denne type sager, hvorfor det er vigtigt,
at forslaget ikke medfører en længere godkendelsesproces.
Ankestyrelsen
mener, at forslaget vil medføre flere klagesager vedrørende afgørelser om ek-
sempelvis påbud og skærpet tilsyn og dermed betyde øgede udgifter til Anke-
styrelsens behandling af disse.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
Ifølge ministeriets egne beregninger er der en tilgang på 70 nye konkret god-
kendte plejefamilier på årsbasis. Der er således tale om en relativt lille tilgang.
Derudover bemærkes det, at der vil ske økonomisk kompensation af socialtilsy-
nene for den årlige tilgang i antallet af plejefamilier, som forslaget forventes at
medføre, så der ikke opstår ventetider som følge af forslaget. Ud over dette, så
er formålet med forslaget om at ensarte godkendelsesprocessen på tværs af
de fem socialtilsyn, som også er en del af lovforslaget, også at sikre rimelige
sagsbehandlingstider og medvirke til, at sagsbehandlingstiderne ensartes mere
på tværs af socialtilsynene. Ministeret er på den baggerund ikke bekymret for,
at forslaget vil medføre længere sagsbehandlingstider.
Forslaget ændrer ikke ved, at kommunerne fortsat kan anbringe et barn eller
en ung akut, når der er brug for det. Kommunerne vil fortsat kunne anvende
den særlige dispensationsadgang hos socialtilsynene, hvor et barn kan være
anbragt i en ikke-godkendt plejefamilie i op til 2x3 uger, indtil plejefamilien bli-
ver godkendt eller barnet kan anbringes i en anden godkendt plejefamilie. Det
bemærkes endvidere, at en anbringelse altid forudsætter et grundigt forarbejde
med både undersøgelse, udredning og valg af konkret anbringelsessted, der
matcher barnets specifikke behov.
I forhold til klagesager, der skal behandles i Ankestyrelsen, så er ministeriet i
dialog med Ankestyrelsen herom.
Godk endelse af netværk splejefamilier
Både
KL
og
Dansk Socialrådgiverforening
tilkendegiver, at de er tilfredse
med, at reglerne for godkendelse af netværksplejefamilier forbliver uændret, og
7
L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1946960_0008.png
at opgaven med at godkende og føre tilsyn med netværksplejefamilier forbliver
en kommunal opgave.
Børns Vilkår
er uenige og ser gerne, at også godken-
delsen af og tilsynet med netværksplejefamilier overgik til socialtilsynene.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
Netværksplejefamilier er typisk nære slægtninge til barnet eller den unge, og
godkendelsen er efter de gældende regler derfor betinget af den personlige re-
lation og den særlige tilknytning, der er mellem barnet og familien. På den bag-
grund giver det ikke giver mening at stille de samme krav til fx faglige kompe-
tencer, som der stilles til mere professionelle plejefamilier. Derfor indebærer
forslaget, at det skal være den enkelte kommune, som er tættest på barnet og
har det bedste kendskab til familien, som skal stå for godkendelsen og for at
føre tilsyn med, hvordan det går barnet i familien under anbringelsen.
2.4. Tilrettelæggelse af støtten til plejefamilier
Nyt grundk ursus og k rav om intensiv støtte i begyndelsen af anbringelsen
Af høringsparterne fremhæver mange det positive i, at lovforslaget indeholder
forskellige elementer, der skal styrke plejefamiliernes kompetencer i forhold til
den konkrete opgave. Det gælder bl.a.
Børnerådet, Børne- og Kulturcheffor-
eningen, Dansk Psykolog Forening, Børns Vilkår og Dansk selvskab for
sundhedsplejesker.
Temaer i plejefamiliernes uddannelse
Dansk Psykolog Forening
ønsker,
at temaet ”omsorgssvigt” skal være en del
af plejefamiliers uddannelse.
FBU
mener, at plejefamilierne skal klædes på til
samarbejdet med barnets biologiske familie under den uddannelse, de modta-
ger.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
Både omsorgssvigt og samarbejde med barnets biologiske familie vil indgå
som væsentlige temaer i det nye grundkursus og i det af Socialstyrelsen udvik-
lede opstartsforløb, som stilles til rådighed for kommunerne.
Afholdelse af grundk ursus og grundk ursets varighed
Socialtilsyn Midt
mener, at ministeriet for entydigt peger på fordelene ved, at
socialtilsynene selv afholder grundkurserne, og mener, at ministeriet også bør
fremhæve fordelene ved, at få en ekstern leverandør til at afholde dem.
Social-
tilsyn Øst
er uenige, og ser derimod gerne, at ministeriet tager skridtet endnu
længere og stiller krav om, at grundkurset og undervisningen heraf skal afhol-
des af socialtilsynene selv.
Socialtilsyn Midt
og
Socialtilsyn Hovedstaden
efterspørger en præcisering
af, om grundkurset for aflastningsfamilier har en varighed på to eller fire dage.
Socialtilsyn Hovedstaden
mener, at aflastningsfamilier bør have de samme
muligheder for efteruddannelse, supervision og støtte som plejefamilier.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
Formålet med forslaget om at lade plejefamiliers grundkursus indgå som en
central og integreret del af socialtilsynenes godkendelsesproces er
udover at
ruste plejefamilierne til opgaven
også at give socialtilsynene informationer om
plejefamiliernes kompetencer, der skal bidrage til vurderingen af, om en pleje-
familie kan opnå en godkendelse. Formålet dermed er at lette selve godkendel-
sesprocessen. Der stilles ingen krav om, at socialtilsynene selv skal afholde
grundkurserne. Derimod vil det fortsat være muligt for socialtilsynene at tilkøbe
sig ekstern bistand til opgaven, hvis socialtilsynene mener, at dette medfører
den bedst mulige kvalitet. Uanset hvem, der afholder grundkurset, skal socialt il-
synene dog sikre sig, at de opfylder formålet med at lade grundkurset indgå
som en integreret del af godkendelsesprocessen.
8
L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1946960_0009.png
Forslaget indebærer en varighed af grundkurset på fire dage for både plejefa-
milier godkendt til ydelsen aflastning og plejefamilier godkendt til døgnanbrin-
gelse.
En godkendelse som plejefamilie kan enten være til døgnanbringelse, aflast-
ning eller begge dele. En aflastningsfamilie er således en familie, der er god-
kendt som plejefamilie til ydelsen
aflastning.
Aflastningsfamilier har derfor alle-
rede i dag de samme muligheder for efteruddannelse, supervision og støtte
som plejefamilier godkendt til døgnanbringelser qua deres godkendelse som
plejefamilie til en bestemt ydelse.
Socialstyrelsens opstartsforløb til plejefamilier bør være obligatorisk
Socialtilsyn Øst
og
Socialtilsyn Hovedstaden
mener, at det tæt støttede op-
startsforløb bør være obligatorisk for alle kommuner.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
Forslaget om intensiv støtte i begyndelsen af anbringelsen er et lovkrav, der
ikke kan fraviges. Dette er således obligatorisk for alle kommuner. Socialstyrel-
sen udvikler derudover som led i implementeringen af forslaget et tæt støttet
opstartsforløb, der stilles til rådighed for kommunerne. Dette forløb er valgfrit
for kommunerne, og kommunerne kan deltage uden beregning. At opstartsfor-
løbet ikke er obligatorisk for kommunerne skyldes et ønske om ikke at ude-
lukke allerede eksisterende uddannelsesforløb til plejefamilier, som nogle kom-
muner i dag anvender, og som godt vil kunne leve op til lovkravet om intensiv
støtte til plejefamilier i begyndelsen af anbringelsen.
Adsk illelse af støtte og honorering
Børns Vilkår, SL, Børnerådet, Børne- og Kulturchefforeningen, Red Bar-
net, Selveje Danmark og Dansk Psykolog Forening
ser positivt på forslaget
om at indføre et krav om, at den støtte en plejefamilie modtager fra kommunen
under en anbringelse skal gives af en anden person end den, der aftaler hono-
rering og øvrige vilkår med plejefamilien.
KL
er kritiske og mener, at forslaget
griber for langt ind i den kommunale organisering.
Dansk Socialrådgiverfor-
ening
ser hellere, at kommunerne anvender en honoreringsmodel, der giver et
incitament til at tale åbent om barnets udvikling uden at risikere en lønnedgang.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
Formålet med forslaget at sikre, at den støtte, plejefamilierne modtager under
anbringelsen er uvildig, så plejefamilierne får så brugbart et udbytte ud af den
som muligt. Med forslaget følger ikke nogen krav til, hvordan kommunerne kon-
kret skal organisere ordningen lokalt. Kommunerne har på den baggrund frihed
til at indrette sig på den måde, de finder passer bedst ind i den lokale organise-
ring. Med Kommuneøkonomiaft alen for 2019 er regeringen og KL blevet enige
om at igangsætte en afdækning af praksis på området for at opsamle erfaringer
fra de kommuner, som har eller arbejder på at indføre Gennemsnitsmodellen
eller en lignende model for honorering af plejefamilier. På baggrund heraf er
det aftalt, at KL udarbejder vejledende anbefalinger til en ny vederlagsmodel,
der fremmer det gode samarbejde sammen med en række principper for god
forhandlingsadfæ rd.
2.5. Grundkursus og koncept for socialtilsynenes godkendelse
FADD, Socialpædagogerne, KL, Børns Vilkår, Red Barnet, Socialtilsyn
Øst, Socialtilsyn Hovedstaden
og
Selveje Danmark
tilslutter sig alle forsla-
get om at indføre et nyt koncept for socialtilsynenes godkendelse af plejefami-
lier
Socialtilsyn Hovedstaden
bemærker i den forbindelse bl.a., at de mener,
at det vil medvirke til at hæve kvaliteten af socialtilsynenes vurderinger af fami-
liernes egnethed og af den type opgaver en plejefamilie vurderes at kunne va-
retage.
Hjemmel til indsamling, anvendelse og videregivelse af oplysninger
9
L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1946960_0010.png
Datatilsynet
mener ikke, at det fremgår helt klart med hvilken hjemmel social-
tilsynene
indsamler
og
anvender
oplysninger om ansøgerne, når disse deltager
i grundkurset, eller med hvilken hjemmel socialtilsynene kan
videregive
oplys-
ninger om plejefamilien til anbringende kommune til brug for matchningen mel-
lem barn og plejefamilie. De henstiller derfor til, at ministeriet præciserer, hvad
formålet med indsamling, anvendelse og videregivelse af oplysninger er, samt
med hvilken hjemmel dette kan ske med udgangspunkt i.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
Det fremgår af lovforslaget, at grundkurset har et todelt formål, der dels er, at
ruste plejefamilierne til opgaven, og dels er at give socialtilsynene informationer
om plejefamiliernes kompetencer, der skal bidrage til og lette godkendelsen.
Formålet med at lade grundkurset indgå som en central og integreret del af
godkendelsesprocessen er således helt overodnet at styrke godkendelsen ved
at lade informationer om ansøgerne fra deltagelsen i grundkurset indgå som en
del af det samlede grundlag for vurderingen af, om en plejefamilie kan opnå en
godkendelse. Som led i udviklingen af godkendelseskonceptet udvikles der
også en række redskaber til at afdække og vurdere familiernes egnethed i for-
bindelse med godkendelsen. Efter godkendelsen kan den viden og de oplys-
ninger, som tilvejebringes ved brug af disse redskaber, også anvendes af den
anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche børn og ple-
jefamilie. Ministeriet mener på den baggrund, at formålene med henholdsvis
indsamling, anvendelse og videregivels e af oplysninger står tilstrækkelig klart
beskrevet.
Hjemlen til at indsamle og
anvende
viden og informationer om ansøgerne fin-
des i § 12 i lov om socialtilsyn. Tilsvarende findes hjemlen til at
videregive
op-
lysninger om familiens egnethed til anbringende kommune til brug for match-
ningen mellem barn og plejefamilie i § 3, stk. 2 i lov om socialtilsyn. Dette præ-
ciseres i lovforslaget.
Vurdering af aldersgruppe ifm. godk endelsen
Socialtilsyn Midt, Socialtilsyn Øst
og
Socialtilsyn Hovedstaden
ønsker en
præcisering af, om det er socialtilsynenes opgave at tage stilling til, hvilken al-
dersgruppe en plejefamilie vurderes egnet til at varetage omsorgen for i forbin-
delse med godkendelsen.
Socialtilsyn Øst
spørger i den forbindelse uddy-
bende, om dette er en tilsynsopgave eller et kommunalt matchningsspørgsmål.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
Vurderingen af, hvilken aldersgruppe en plejefamilie er egnet til, er en del af
kommunernes arbejde med at matche børn og plejefamilie, men der er ikke no-
get i vejen for, at socialtilsynene anvender en praksis, hvor de godkender pleje-
familier til en bestemt aldersgruppe i de tilfælde, hvor dette vurderes menings-
fuldt. Det kan eksempelvis være i en situation, hvor en plejefamilie pga. alder
ikke vurderes at være egnet til at modtage et spædbarn. Godkendelse til en be-
stemt aldersgruppe vil dog kræve en begrundelse ud fra kvalitetsmodellen, fx
temaerne om familiestruktur og kompetencer.
2.6. Skattefri dækning af netværksplejefamiliers øvrige omkostninger
uden forevisning af dokumentation
Selveje Danmark, Børne- og Kulturchefforeningen
og
KL
forholder sig ge-
nerelt positivt til forslaget om at give netværksplejefamilier adgang til skattefri
dækning af øvrige omkostninger på op til 20.000 kr. uden forevisning af doku-
mentation.
KL
bifalder forslagets formål om at afbureaukratisere og gøre de
nuværende regler for udgiftsdækning af netværksplejefamilies omkostninger
lettere og mindre tidskrævende at administrere.
KL
ser dog et behov for en præcisering af, at der er tale om netværksplejefami-
liers øvrige omkostninger og ikke eventuelle ekstraordinære omkostninger,
10
L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1946960_0011.png
som familien måtte have. KL henviser i den forbindelse til, at der i høringsbre-
vet står anført, at forslaget også vedrører de ekstraordinære udgifter. De øn-
sker endvidere en tydeliggørelse af, om den årlige kadence for den skattefri
dækning af øvrige omkostninger på op til 20.000 kr. regnes fra anbringelsens
start eller fra kalenderårets.
KL
forholder sig positivt til forslaget om, at den skattefri dækning af netværks-
plejefamiliers øvrige omkostninger på op til 20.000 kr. årligt skal ske på bag-
grund af en konkret individuel vurdering af det enkelte barns behov.
Børne- og
Kulturchefforeningen
er uenige heri og foreslår i stedet en automatisk løs-
ning, hvor der ikke skal laves en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, men
hvor alle netværksplejefamilier automatisk tildeles 20.000 kr.
Børne- og Kul-
turchefforeningen
finder det bekymrende, at netværksplejefamilien kan på-
klage kommunens afgørelse om skattefri dækning af de øvrige omkostninger,
da de frygter, at dette vil medføre kommunerne endnu en administrat iv opgave
.
Dansk Socialrådgiverforening
stiller sig kritiske over for forslaget, fordi de er
bekymrede for, om den foreslåede ordning vil medføre en kutyme, hvor net-
værksplejefamilier ikke får dækket mere end 20.000 kr. årligt, selvom deres be-
hov reelt overstiger dette.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
Forslaget om adgang til skattefri dækning af netværksplejefamiliers omkostnin-
ger på op til 20.000 kr. årligt uden forevisning af dokumentation vedrører ude-
lukkende de øvrige omkostninger
og ikke ekstraordinære, som fx tilskud til en
bil, ombygning eller lignende. Dette fremgår også af høringsbrevet.
Netværksplejefamilier kan opnå skattefri dækning af øvrige omkostninger på op
til 20.000 kr. i hvert kalenderår. Dette gælder uanset, hvornår på året anbringel-
sen begynder Dette præciseres i lovforslagets specielle bemærkninger.
Skattefri dækning af netværksplejefamiliers øvrige omkostninger bør altid bero
på en konkret vurdering af det enkelte barns og familiens behov, da der i prak-
sis kan være stor forskel på, hvilket behov det enkelte barn og familien har. En
automatiseret ordning kan medføre, at netværksplejefamilier, der ikke har be-
hov for at få dækket øvrige omkostninger for 20.000 kr. årligt vil få for meget
udbetalt, og at netværksplejefamilier, der har behov for at få dækket mere end
20.000 kr. årligt, ikke vil få udgiftskompenseret for de udgifter, der overstiger
dette beløb. Bag reglerne om udgiftsdækning af netværksplejefamiliers om-
kostninger ved at have barnet boende gælder et princip om, at det skal være
udgiftsneutralt for familien, at have barnet boende. Familien skal således hver-
ken have udgifter forbundet med opgaven, som de selv skal dække, eller
kunne tjene penge på, at have barnet boende.
Kommunernes afgørelse om skattefri dækning af netværksplejefamiliers om-
kostninger kan allerede i dag påklages efter reglerne i kapitel 10 i lov om rets-
sikkerhed og administration på det sociale område. Der er således ikke tale om
en ny adgang men om en videreførelse af allerede gældende ret.
Forslaget indebærer ikke, at netværksplejefamilier maksimalt kan få dækket
20.000 kr. årligt i øvrige omkostninger. Beløbet på 20.000 kr. er udelukkende
beløbsgrænsen for, hvornår der skal vises dokumentation for udgifterne i hen-
hold til skattelovgivningen. Netværksplejefamilier med behov for dækning af
udgifter der overstiger 20.000 kr. årligt, skal således fortsat have disse udgifter
dækket, såfremt kommunen er enige i, at der er et behov herfor. Dette præci-
seres i lovforslaget.
11