Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
L 79
Offentligt
1975460_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
ERHVERVSMINISTEREN
26. november 2018
Besvarelse af spørgsmål 6 ad L 79 stillet af udvalget den 12. novem-
ber efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål:
Der er en problemstilling om sammenblanding af interesser
f.eks. at en
bank giver gode vilkår for virksomhedens lån mod ringere vilkår for virk-
somhedens medarbejdere, der sparer op til pensionen. Derfor er det vig-
tigt, at de pågældende medarbejdere har kontrol over investeringerne.
Hvordan sikres det?
Svar:
Jeg går ud fra, at der refereres til en situation, hvor en virksomhed skal
finde en pensionsudbyder til at administrere sine ansattes pensionsordnin-
ger. Der har været peget på, at virksomheder kan spekulere i at placere de
ansattes pensionsordninger i de finansielle koncerner, hvor virksomheden
som sidegevinst kan opnå en god bankforbindelse og gode vilkår. Det
ville indebære en sammenblanding af virksomhedens og de ansattes (pen-
sionsopsparernes) interesser.
Firmapensionskasser er kendetegnet ved kun at tegne pensionsordninger,
og kun for én enkelt virksomhed, dvs. den pensionstegnende virksomhed.
Virksomheden skal således ikke finde en udbyder, da indbetalingerne
foretages til den firmapensionskasse, der allerede er tilknyttet virksomhe-
den. Virksomheden har dermed ikke mulighed for at spekulere i placerin-
gen af de ansattes pensionsordninger.
Finanstilsynet kan herudover gribe ind, hvis det viser sig, at medlemmer-
nes interesser ikke varetages ordentligt.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov