Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
L 79
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
ERHVERVSMINISTEREN
26. november 2018
Besvarelse af spørgsmål 14 ad L 79 stillet af udvalget den 20. novem-
ber 2018 efter ønske fra Thomas Jensen (S).
Spørgsmål:
Vil ministeren forholde sig til, at den ansvarshavende aktuar udfører en
kontrolopgave, som er med til at sikre, at administrationen af danske fir-
mapensionskunder sker på en ordentlig og samfundsansvarlig måde?
Svar:
Den ansvarshavende aktuar har til opgave at varetage de forsikringstekni-
ske funktioner og skabe sikkerhed for, at firmapensionskassen overholder
det tekniske grundlag, som er udgangspunktet for de pensionsydelser,
medlemmerne har ret til.
Med lovforslaget er der lagt op til, at firmapensionskasserne ikke er for-
pligtet til at antage en ansvarshavende aktuar. Til gengæld skal firmapen-
sionskasserne have en aktuarfunktion. Aktuarfunktionens opgaver omfat-
ter bl.a. overvågning og beregning af de pensionsmæssige hensættelser.
Det vil sige, at aktuarfunktionen er med til at sikre, at der er tilstrækkelige
midler hensat til medlemmernes pensioner. Herudover skal aktuarfunkti-
onen bl.a. vurdere, om de underliggende modeller, antagelser og data,
som anvendes ved beregningen, er passende, og underrette firmapensi-
onskassens ledelse om, hvorvidt beregningerne af de pensionsmæssige
hensættelser er troværdige og fyldestgørende.
De foreslåede regler indebærer dermed, på linje med de nuværende regler,
en tilsvarende beskyttelse af medlemmerne.
I øvrigt kan jeg oplyse, at jeg på baggrund af bemærkningerne under Fol-
ketingets førstebehandling af lovforslaget planlægger at fremsætte æn-
dringsforslag, der indebærer, at de nuværende regler vedrørende ansvars-
havende aktuar samt betryggende og rimelighed opretholdes.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov