Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 3. behandling af lovforslag nr. L 78:

Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om elforsyning. (Pristillæg til elektricitet produceret ved afbrænding af biomasse, digitalisering m.v.).

Af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt).

(Fremsættelse 25.10.2018. 1. behandling 09.11.2018. Betænkning 30.11.2018. 2. behandling 04.12.2018. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig? Det er der. Hr. Jens Joel, værsgo.

Tak for det. Socialdemokratiet er, som vi også sagde ved første behandling, enig i den langsigtede målsætning med det her forslag. Men vi har været bekymrede og utilfredse og mener, at det, regeringen gjorde i forhold til overgangsordningerne, var utilstrækkeligt i forhold til at sikre varmekunderne.

Vi har på den baggrund, både før første behandling og mellem første og anden behandling og mellem anden og tredje behandling, krævet forhandlinger om at finde en løsning, som i højere grad kunne sikre varmekunderne rundtomkring i landet mod prisstigninger. Det har ført til, at regeringen har stillet en række ændringsforslag, som vi tager positivt imod, og dem har vi også stemt for, men vi ville gerne være gået videre for at sikre varmekunderne. Det har regeringen afvist, og det synes jeg egentlig at ministeren skal forklare her på talerstolen, altså hvorfor man ikke vil imødekomme yderligere.

Tak. Den næste, der ønsker ordet, er hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Tak for det. Jeg havde jo troet, at ministeren ville gå på.

Altså, Enhedslisten støtter de ændringsforslag, som der er stillet til lovforslaget. Enhedslisten er med i energiforliget; det vedstår vi. Vi vedstår, at der skal findes en løsning, når en støtteordning udløber. Man må bare konstatere, at her har vi så noget, som er landet, og som vil medføre, at man i nogle områder vil opleve højere varmepriser.

Vi synes, at de her forhandlinger har båret præg af, at forhandlingerne stoppede, da regeringen kom frem til at have et flertal sammen med Dansk Folkeparti. Det synes jeg ikke er rimeligt, når vi har en energiforligskreds med samtlige partier. Så når Enhedslisten om lidt vil stemme gult, er det sådan set det gule kort til ministeren, fordi det her forhandlingsforløb ikke har været tilfredsstillende. Vi er godt klar over, at der skal findes en ordning. Og det er jo derfor, at der i processen er blevet appelleret til, at der skulle forhandles om det her. Og de forhandlinger sluttede så, da Dansk Folkeparti ligesom tilsluttede sig det, som ministeren ville strække sig til. Det synes vi ikke er tilfredsstillende.

Tak. Så er det hr. Christian Poll, Alternativet. Værsgo.

Vi skal også redegøre for vores stillingtagen til det her lovforslag nu ved tredjebehandlingen. Vi har haft de samme bekymringer og deltaget i den del af forhandlingerne, som har handlet om det her, men har heller ikke rigtig følt, at der blev lyttet meget. Men jeg tænker egentlig, at vi trods alt er landet på et niveau, som vi kan stå inde for, og vi er en del af energiforliget. Så vi stemmer for det her forslag.

Tak. Så er det energi-, forsynings- og klimaministeren. Værsgo.

Tak til hr. Jens Joel, hr. Søren Egge Rasmussen og hr. Christian Poll. Med forslaget her fastlægger vi den fremtidige støtte til elproduktion fra biomasse, den ordning, vi i daglig tale kalder 15-øren. Forslaget gennemfører en del af energiaftalen fra juni måned, som alle Folketingets partier står bag. Lad mig indledningsvis prøve at redegøre for, hvorfor lovforslaget egentlig er en god idé. Det er der tre grunde til.

For det første er det ikke klogt at gennemtvinge kraft-varme-princippet længere. Det har tjent os godt, men i takt med at vi får mere grøn strøm fra vind og sol, har vi ikke brug for kraft-varmen, som vi kender den i dag.

For det andet er det både ulovligt og ufornuftigt at give 15 øre i støtte pr. kilowatt-time til grøn strøm fra biomasse i det uendelige. Vi kan få strøm meget billigere. Det har det netop afgjorte teknologineutrale udbud også vist. Her fik vi grøn strøm for omkring 2 øre.

For det tredje udløber statsstøttegodkendelsen af den nuværende ordning den 1. april 2019.

Det er derfor samlet set rettidig omhu nu at få udfaset 15-øreordningen på en ordentlig måde. Regeringen har fremsat et forslag, som har været diskuteret intensivt. Regeringen har lyttet til kritikken og indarbejdet en overgangsordning i lovforslaget. Overgangsordningen tager højde for, at værket kan have reinvesteret inden for de senere år, og vi har endda under vores drøftelser aftalt at lempe overgangsordningen yderligere.

Ved førstebehandlingen blev der af bl.a. hr. Jens Joel, Socialdemokratiet, efterlyst en drøftelse i energiforligskredsen af sagen, inden den endelige behandling af lovforslaget. Det ønske blev også delt af Dansk Folkeparti, SF, Enhedslisten og Alternativet. Vi tog i forligskredsen endnu en omgang drøftelser af konsekvenserne for varmeforbrugerne. I de drøftelser blev der bl.a. fra Socialdemokratiets side med hr. Jens Joel i spidsen lagt et betydeligt pres på regeringen for i højere grad at kunne tilgodese værker, som eksempelvis har haft en langsommere indfasning af elproduktion på biomasse eller var havnet i en situation, hvor der kunne opstå betydelige varmeprisstigninger. Regeringen har dog afvist at komme disse ønsker i møde, da det efter regeringens opfattelse ikke er tilstrækkelig begrundet og ville føre til betydelige ekstraomkostninger. Det er regeringens vurdering, at det grundlæggende er rimeligt, at de eksisterende ikke afskrevne biomassefyrede kraft-varme-værker kan få støtten på 15 øre i 15 eller 20 år.

Der er imidlertid meget, der tyder på, at nogle værker har brugt tilskuddet til at holde varmeprisen kunstigt lav i stedet for rettidigt at afskrive investeringerne. Når støtten så ophører, er de værker selvfølgelig nødt til at hæve varmeprisen, fordi de har skubbet afskrivningerne foran sig. Hvis de havde afskrevet mere rettidigt over de 15 eller 20 år, havde der ikke været behov for at hæve varmeprisen. Det er ikke rimeligt i den situation at varsle en varmeprisstigning, der svarer til at overvælte hele bortfaldet af 15-ørestøtten på varmekunderne og dermed se helt bort fra alle de millioner af støttekroner, der hvert år i op til 20 år er rullet ind på kontoen. Man kan få det indtryk fra sektorens kritik, at kassen smækkes i, og at der helt lukkes for støtten. Intet kunne være mere forkert.

Lovforslaget er efter min mening en meget gavmild ordning, hvor elproduktion på biomasse støttes med op til 7 mia. kr. frem mod 2030, og hvor flere værker fortsætter med at få støtte efter 2030, enkelte helt frem til 2039. Der har her i Tinget og i offentligheden været nævnt eksempler på konkrete værker. Lad mig i den forbindelse gøre opmærksom på, at Avedøres blok II skønnes at kunne få en samlet støtte i størrelsesordenen 2,4 mia. kr., når 15-ørestøtten udløber i 2022. Og lad mig også nævne Randers Kraftvarmeværk, der kan forventes at få en samlet støtte på knap 400 mio. kr., når deres 15-ørestøtte udløber i 2024, og det er væsentlig mere, end der er investeret.

Jeg tager det meget alvorligt, at der er tale om en politisk aftale, og derfor har jeg også tillid til, at der nu kan tegne sig en bred opbakning til lovforslaget. Jeg håber, at vi nu i fællesskab kan sætte et flueben ved et af de første elementer i energiaftalen.

Tak til ministeren.

Ønsker flere at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse.

Vi slutter afstemningen.

For stemte 94 (S, DF, V, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 9 (EL).

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.