Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 78:

Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om elforsyning. (Pristillæg til elektricitet produceret fra afbrænding af biomasse, digitalisering m.v.).

Af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt).

(Fremsættelse 25.10.2018).

Forhandlingen er åbnet. Vi starter med at give ordet til Socialdemokratiets ordfører, og det er hr. Jens Joel. Værsgo.

Tak for det. Først og fremmest vil jeg sige, at Socialdemokratiet støtter lovforslagets overordnede sigte. Vi synes, det er klogt, at elproduktion på biomasse støttes med et beløb, der svarer til de ekstra omkostninger, man har ved at bruge biomasse frem for eksempelvis kul, der skader klimaet langt mere. Og så kunne man for så vidt sige, at det jo er relativt simpelt. Derfor tror jeg også, at den diskussion, vi kommer til at have i dag, i højere grad vil dreje sig om, hvordan vi sikrer, at de ændringer, vi foretager nu, ikke kommer til at give uforholdsmæssigt store prisstigninger til varmeforbrugerne eller virksomhederne, som rammes af den ændring, der skal foregå.

For Socialdemokratiet er det afgørende, at man respekterer allerede foretagne investeringer. Det er et godt politisk princip, at man ikke ændrer lovgivningen, så kommuner, virksomheder eller andre, der har investeret i den grønne omstilling, kommer i klemme bagefter. Dertil er det selvfølgelig centralt, at varmeforbrugerne ikke skal betale for, at der bliver truffet nye politiske beslutninger.

Derfor er vi glade for, at ministeren allerede har lagt op til, at der kan laves noget fleksibilitet, som bl.a. på Fyn kommer til at hjælpe nogle varmeforbrugere, der ellers kunne være endt med en meget stor varmeregning. Men vi er ikke helt i mål endnu. Der er stadig væk steder på den københavnske Vestegn og i Østjylland, hvor jeg selv kommer fra, og andre steder, hvor varmeregningerne kan blive uforholdsmæssigt store. Derfor har vi set med socialdemokratiske briller brug for en overgangsordning, der er fleksibel nok til, at man ikke sender meget store varmeregninger, ekstraregninger, videre til varmeforbrugerne.

Derfor mener vi egentlig, og det skal være min opfordring i dag, at der kunne være god brug for et forhandlingsmøde. Jeg håber, at ministeren måske i dag kan give tilsagn om at indkalde til sådan et efter førstebehandlingen, fordi vi, hvis jeg skal sige det helt kort, er enige i den langsigtede vision om, at vi skal skrue ned for støtten til biomasse og kun give den forskel, der ligesom er i pris, når man producerer på mere klimavenlig biomasse end på kul. Men vi vil også have en overgangsordning, som sikrer, at det ikke er varmeforbrugerne, der skal betale en uforholdsmæssig stor del af regningen for, at der bliver lavet om på de politiske signaler.

Sig har jeg lovet at hilse fra SF's ordfører, fru Pia Olsen Dyhr, som desværre ikke kunne være med i dag, og sige, at hun er enig i det udgangspunkt, Socialdemokratiet har.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. Mikkel Dencker. Værsgo.

Tak, formand. Lovforslaget her, L 78, er jo, ud over det, som den foregående ordfører hr. Jens Joel nævnte, det første lovforslag i rækken af udmøntninger af den energiaftale, som Folketingets partier indgik lige her inden sommerferien, og som Dansk Folkeparti jo også er en del af.

Jeg vil sige, at for Dansk Folkepartis vedkommende er vi jo glade for energiaftalen, som vi har indgået. Den peger i den helt rigtige retning for Danmark. Vi bakker selvfølgelig op om den lovgivning, som skal til, for at udmønte den. Men når det er sagt, har der jo også været en del kritik i høringssvarene og også i den offentlige debat af især den overgangsordning, som regeringen har foreslået med lovforslaget her. Og som den foregående ordfører også nævnte, ser det umiddelbart ud til, at nogle områder i landet vil blive ramt af højere varmepriser, bl.a. Vestegnen, men også Østjylland og Herning, har jeg hørt kan blive ramt af utilsigtede højere varmeregninger som følge af den overgangsordning, som her er foreslået.

Derfor vil vi i Dansk Folkeparti også gerne opfordre regeringen til, at vi sætter os sammen og får diskuteret og forhandlet nogle justeringer af overgangsordningen, som kan tage højde for den kritik, der er rejst i høringssvarene og andre steder. For vi skal overholde de regler, som der nu er. Og når den store chef i Bruxelles har udtalt, at den nuværende ordning skal ophøre, jamen så må vi jo rette ind efter det. Om man kan lide det eller ej, er det jo de vilkår, der er gældende. Men når vi skal skrue en overgangsordning sammen, skal det selvfølgelig ske på en måde, som ikke har utilsigtede konsekvenser og fører til højere varmeregninger for forbrugerne.

Så fra Dansk Folkepartis side skal jeg sige, at vi er enige i grundintentionerne med lovforslaget her, men vi vil gerne have en diskussion og en forhandling med regeringen om overgangsordningen.

Tak. Der er en kort bemærkning, og det er fra hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Jamen det synes jeg da er en udmærket tilgang, og vi skal måske kigge på, hvad det er for reelle økonomiske konsekvenser, det her lovforslag så har for hver enkelt større fjernvarmeområde i Danmark, og om der er nogle, som bliver dårligt behandlet med den her ordning.

Jeg ser det jo også sådan, at, ja, der er en energiaftale, og så står der fire linjer i aftalen, som så skal udmøntes i en lov – og hvordan gør man så det? Så derfor er vi selvfølgelig bundet af, at vi har en energiaftale, men der må jo være mulighed for, at vi kan justere på det, der nu er fremlagt, ud fra de intentioner der har været med energiaftalen.

Jeg ser meget gerne, at vi får en grundig drøftelse af, om det er nu, vi skal se på andre løsninger end udelukkende afbrænding. Det kunne f.eks. være, at vi her kunne se på nogle værker og sige, om det ikke er geotermi, der skal fremmes, i stedet for kun at se på, om der skal afbrændes det ene eller det andet.

Kan ordføreren se, at vi måske skulle kigge lidt bredere på løsninger for de enkelte værker, og at geotermi for nogle forsyningsområder kunne være en løsning, som skal ind nu?

Ordføreren.

Jeg må sige, at jeg havde ikke selv tænkt i de baner, som hr. Søren Egge Rasmussen kommer ind på nu. Jeg er enig i de første mange sætninger, som hr. Egge Rasmussen sagde, nemlig det her med, at det, vi diskuterer her i dag i Folketinget, er udmøntningen af fire linjer, der står i energiforliget, som ikke er særlig detaljerede. Så derfor er det selvfølgelig en forhandling, vi kan gå ind i her, om, hvordan vi skal udmønte energiaftalens formulering.

Hvis hr. Søren Egge Rasmussen har nogle fantastiske ideer til, hvordan man kunne gribe overgangsordningen an, så lad os da høre om det, når vi mødes i mere uformelle sammenhænge for at diskutere det her.

Spørgeren til anden runde.

Jamen jeg vil også gerne diskutere i offentligheden. Man må sige, at måske er vores energiaftale forældet, hvis man ser på, hvad det er for en aftale, der er blevet lavet i Aarhus, hvor man nu skal i gang med at bore efter geotermi. Det er måske en løsning, der sikrer varmt vand til hundredtusinder aarhusianere. Hvad nu, hvis der er andre værker rundt i landet, som også bevæger sig ind på det spor og dermed skal lave noget, hvor de ikke udelukkende ser på, hvad det er for en støtte, der bliver givet til afbrænding af biomasse, men at det måske kunne være en bedre løsning, at vi fik dem over på andre varme energikilder?

Kan ordføreren ikke se det i det aspekt?

Ordføreren.

Jamen det vil altid være sådan, at de ting, som man aftalte i går, til dels er forældet i dag, fordi der har været en udvikling siden da. Men måske ligefrem at sige, at energiaftalen fra slutningen af juni er forældet i dag, er måske at tage munden fuld. Men selvfølgelig sker der en udvikling, og jeg har også noteret mig den aftale, der er lavet i Aarhus omkring geotermi – det synes jeg da der er mange spændende perspektiver i. Om det lige præcis er noget, der kan overføres til lovforslaget her, kan jeg ikke lige tage stilling til på stående fod. Men lad os tale om det, når vi har haft tid til at overveje det.

Tak for det. Så der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Og vi går videre til Venstres ordfører, og det er hr. Hans Andersen. Værsgo.

Tak for det. Og tak til de forrige ordførere for at have gennemgået lovforslaget. Med det her lovforslag, L 78, bakker vi op omkring energiaftalen fra 29. juni 2018. Vi lægger bl.a. op til at ophæve den gældende støtteordning på 15 øre pr. kilowatt-time til elproduktion ved afbrænding af biomasse. Det gør vi, fordi statsstøttegodkendelsen udløber pr. 1. april 2019.

Med lovforslaget indføres der en tidsbegrænset støtteordning, således at de eksisterende biomasseanlæg, der endnu ikke er afskrevet, fortsat har mulighed for at modtage støtte. Støtten kan modtages i 20 år for anlæg etableret som biomasseanlæg og 15 år for anlæg, der er ombygget til et biomasseanlæg. Så er der naturligvis mulighed for at støtte ud over de 15 eller 20 år, hvis der efterfølgende er foretaget reinvestering. Der skal selvfølgelig fortsat være sikkerhed for investeringerne i de anlæg, der endnu ikke er afskrevet.

Lovforslaget er som sagt en håndsrækning til de eksisterende værker, der jo med det her lovforslag vil kunne modtage støtte mange år endnu. Overordnet set sikrer det her lovforslag altså en hensigtsmæssig udbygning med vedvarende energikilder, og på den baggrund støtter Venstre lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Enhedslistens ordfører, og det er hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Tak. Enhedslisten står ved, at vi er med i den her energiaftale, hvor der er fire linjer, som forholder sig til eksisterende biomasse til elproduktion. De fire sætninger skal så udmøntes i dag i et lovforslag på en 50 sider. Vi står også ved, at vi er med i et eksisterende energiforlig, hvor man jo er mislykkedes med at indføre en biomasseafgift.

Det vil sige, at vi står over for, at vi skal have en energipolitik, hvor vi fortsat kører ned ad en blind vej, og hvor vi bruger millioner på at lappe huller i asfalten på denne blinde vej. Vi ved jo godt, at biomasse er et overgangsbrændsel, og at vi på et tidspunkt skal over til noget, som er rigtig vedvarende, rigtig bæredygtigt. Så hvis man ude på denne blinde vej kan bruge færre millioner på at lappe asfalt og komme ind på en anden vej, en bæredygtig vej, er det jo interessant.

Der må man bare sige, at hvis man ser på, hvad der sker ude i virkeligheden, efter at vi har indgået energiaftalen, kan man jo se, at der er kommet et gennembrud i Aarhus, hvor vi nu er kommet frem til, at der er to aktører, som gerne vil hjælpe fjernvarmeselskaber til at udvikle geotermi, og hvor det selskab, der så har lavet aftale med Aarhus Kommune, er kommet frem til at tage risikoen. Vi står over for, at der måske er 100.000 århusianere, som kan få geotermi ind i deres radiator i løbet af relativt kort tid.

Jeg synes, der er god grund til at se på, om den støtteordning, som lovforslaget her sikrer, er den bedste løsning alene, eller om det ikke er sådan, at vi også skulle se på, om de her penge kunne bruges på bedre vis til, at nogle af disse eksisterende bioafbrændingsanlæg kunne hjælpes over til andre tekniske løsninger. Det kan godt være, at vi skal tage det meget håndholdt ned på hvert enkelt fjernvarmeforsyningsområde og se på, hvad de eksisterende aftaler er, og hvor det er, man kan lave en omstilling hurtigere. Det synes jeg sådan set vi skylder.

Jeg er godt klar over, at energiaftalen er relativt ny, men det er jo også nyt, at man i oktober har lavet en aftale i Aarhus. Hvilke konsekvenser har den aftale i forhold til at give inspiration til andre forsyningsområder, hvor man godt ved at man skal udfase biomassen på et tidspunkt? Det synes jeg er værd at tage en drøftelse af. Om det så skal foregå i energiaftalekredsen, eller det skal foregå i forbindelse med den her lovbehandling, er jeg helt åben over for. Ministeren må jo vælge den bedste løsning til de drøftelser. For jeg er godt klar over, at det sikkert er noget, der skal være lidt for lukkede døre. Men jeg synes, det, der er sket i Aarhus, er tankevækkende, og det har ministeren jo også været tæt på, i forbindelse med at aftalen blev indgået.

Så jeg synes, at vi skal se lidt bredere på det her lovforslag og se på, om der ikke er bedre løsninger frem for det, der er skitseret i lovforslaget. Vi står inde for den energiaftale, vi har lavet, men vi er også fuldstændig åbne over for, at hvis der kan findes noget, som samfundsmæssigt er bedre, så vil det være et plus.

Så synes jeg, det er lidt diffust, hvordan det her lovforslag påvirker fjernvarmepriserne ude hos forbrugerne, og det ville egentlig være godt, hvis vi via udvalgsbehandlingen fik det klarlagt. Hvilke konsekvenser har dette lovforslag for fjernvarmepriserne i de forskellige områder i Danmark?

Vi har godt noteret os, at der er nogen, der søger foretræde for Energiudvalget og vil fremlægge, hvorfor det her lovforslag lige netop i deres område giver særlige problemer. Vi er helt åbne over for at se på, om snittet lægges på den rigtige måde. Vi kan godt se, at hvis der er værker, som er startet med at brænde biomasse af på et meget lavt niveau, i et meget lille omfang i starten, så kan det komme til at tælle med i den her årrække, måske på en urimelig måde. Det synes jeg vi skal se på, og jeg synes, vi skal være åbne over for, om der kommer input, som betyder, at der skal laves justeringer af lovforslaget.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Liberal Alliances ordfører, og det er fru Laura Lindahl. Værsgo.

Tak for det. Grunden til, at vi indfører en ny støtteordning for elektricitet produceret af biomasse, er jo, at det er en bunden opgave. Den nuværende støtteordning udløber til april næste år, og så kan det ikke lade sig gøre at fortsætte støtten på samme måde.

I Liberal Alliance mener vi generelt, at al offentlig støtte til grøn strøm bør udfases, i takt med at den bliver billigere at producere, og at den helt bør stoppe, når produktionen kan ske på markedsvilkår. Men det er selvfølgelig også en selvstændig opgave at sikre stabile investeringsforhold i branchen uden nogen politisk slingrekurs. Det vil nemlig kun medføre én ting: store prisstigninger for forbrugerne.

Ordførere før mig har jo redegjort mere for de tekniske detaljer i den foreslåede støtteordning, så det vil jeg ikke gå ned i, men blot understrege, at det har været vigtigt for Liberal Alliance, at man fremover kun kan få støtte, såfremt man kan dokumentere en reel meromkostning ved at producere elektricitet med biomasse frem for andre brændselsformer.

Samtidig er det positivt, at ministeren har lyttet til den kritik, der har været fra branchen, og indskrevet en udvidet overgangsordning.

Alt i alt er det her en god ordning, som udfaser støtten, som den er indrettet i dag, og som samtidig lever op til den politiske ambition i energiaftalen om ikke at hive tæppet væk under eksisterende anlæg og investeringer. Derfor støtter Liberal Alliance forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Alternativets ordfører, og det er hr. Christian Poll. Værsgo.

Tak for det. Der har været store investeringer i den danske energibranche i omstilling til brug af en masse fast biomasse. Det er en problemstilling, som er vigtig, og som vi har behandlet meget i energiforhandlingerne, der endte med et forlig her i sommer.

For os i Alternativet er det vigtigt, at vi får dæmpet de yderligere investeringer i biomasse til kraft-varme. Den her del af udmøntningen af energiforliget handler om et lille hjørne af det.

Som udgangspunkt støtter vi jo det her lovforslag, fordi det netop er en udmøntning af energiforliget, som vi er med i. Det ligner noget, der som udgangspunkt er en balance, som er fundet, imellem en økonomisk sikkerhed for eksisterende investeringer og samtidig noget, der fortsat kan dæmpe biomasseudbygningen. Men der er nogle aspekter omkring overgangsordninger og også, som nogle ordførere har fremhævet, den seneste nyudvikling, f.eks. i retning af geotermi og også varmepumper, som måske gør det nødvendigt lige at mødes igen, enten i forligskredsen eller i forbindelse med udvalgsarbejdet, for at prøve at se, om vi kan justere ind, så det bliver en endnu mere optimal løsning af det her hjørne af energiforliget.

Så vi deltager også gerne i den type forhandlinger, men støtter altså som udgangspunkt forslaget.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Radikale Venstres ordfører, og det er fru Ida Auken. Værsgo.

Når vi ser på Danmarks fremtidige energiforsyning, vil vi fra radikal side gerne have gjort den fuldstændig grøn. Vi har haft et mål om, at i 2030 skal al el og al varme simpelt hen være grøn energi, sådan at man ikke kan tænde en stikkontakt eller et varmeapparat, uden at det er grøn energi, der kommer ud, og vi kom jo rigtig langt i energiaftalen: Vi kommer til at nå målet i forhold til elektricitet.

Vi kommer ikke helt i mål med hensyn til varme, bl.a. fordi vi stadig væk har affaldsforbrænding i Danmark, og så har vi jo også det punkt, som er, at vi bliver nødt til at tale ærligt om biomassen i Danmark. For det er ikke al biomasse, der er grøn, og det der egentlig ikke holdbart, at vi bliver ved med at skabe varme ved at brænde ting.

Så vi vil gerne have en samlet varmevision for Danmark, hvor man begynder at se på, om man faktisk kan gå over til geotermi, altså det at hive varmt vand op af jorden, gå over til varmepumper, at man sikrer, at når der er sol og vind i overskud, kan det gå ind i varmesektoren og blive lagret i de her varmepumper, og man kan også se på, om der er overskudsvarme i industrien, som kan komme med ind i varmesystemet. Det vil sige, at vi faktisk skal have skilt el- og varmeproduktion ad så langt hen ad vejen som muligt for at få det her gjort fuldstændig grønt. Vi skal simpelt hen holde op med at brænde ting af, så snart vi kan, og det er ikke bare et spørgsmål om, at det er det, vi skal. Vi har fået 10 til 12 år til at lave om på hele vores forbrug. Vi har en klimaudfordring, som er rykket så tæt på os, at vi ikke længere kan sidde og sige, at det er vores oldebørn eller børnebørn, der skal håndtere det her, for det er os.

Derfor synes jeg jo også, både af principielle grunde, men egentlig også af klimagrunde, at det er fint, at vi i dag holder op med at støtte biomasse ekstra. Biomassen er allerede støttet i Danmark på den måde, at det er det eneste brændsel, der er afgiftsfritaget. Så det at lægge ekstra støtte oveni til biomasse var nødvendigt i en periode, hvor vi prøvede at komme væk fra kul, men det skal vi selvfølgelig ikke fortsætte med i al evighed. Derfor synes vi, det er fint, at ministeren lægger det her forslag frem. Vi synes også, det ser nogenlunde fornuftigt ud med den overgangsordning, man har fundet, og mit håb er selvfølgelig, at man fra selskabernes side vælger en ansvarlig overgang, så man ikke vælter det hele over på forbrugerne, hvis man faktisk har muligheder for at planlægge anderledes.

Så det vil vi også gerne følge med i løbende. Men vi kan støtte forslaget, som det ligger, fra radikal side.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren, og vi går videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er hr. Orla Østerby. Værsgo.

Tak for det, formand. Det Konservative Folkeparti støtter naturligvis forslaget, som vi har her i dag, L 78. Det er jo et lovforslag og en udmøntning af den energiaftale, vi indgik den 29. juni 2018. Det er jo en historisk aftale, hvor vi har samtlige Folketingets partier med, og en ambitiøs aftale, vi har lavet, hvor det her er et lille hjørne af aftalen.

Vi har jo i mange år givet støtte til elproduktion af biomasse, og det er den støtte, vi nu udfaser. Vi har jo en støtte, der bidrager til at øge den danske andel af den vedvarende energi ganske betragteligt, og der har været forskellige aftaler med sektoren helt tilbage til 1993. I dag har vi en ordning, hvor vi giver 15 øre for hver kilowatt-time til at producere el ved at brænde biomasse af på kraft-varme-værkerne.

Statsstøttegodkendelsen af de 15 øre løber ud den 1. april 2019. Derfor har vi jo en bunden opgave i at finde en løsning på det område. Vi har også brug for at udfase og aftrappe støtten til grøn strøm, i takt med at vi får mere og billigere grøn energi. Vi har jo nu et teknologineutralt udbud på vindmøller og i forhold til sol.

Vi aftrapper naturligvis på en forsvarlig måde, så vi ikke trækker tæppet væk under de eksisterende anlæg. Vi har fået en aftale med Europa-Kommissionen, som giver mulighed for at støtte eksisterende anlæg i 15 til 20 år efter den 1. april 2019. De anlæg, der er blevet bygget eller ombygget siden energiaftalen 2012, er med denne aftale sikret støtte frem til 2030 og for nogles vedkommende til 2039. Så ændringerne sker med respekt for de investeringer, der er foretaget ude på værkerne, og med baggrund i høringen er der indsat en ordning i lovforslaget, som giver mulighed for at forlænge støtteperioden for værker, som har investeret og reinvesteret inden for de seneste år.

Lovforslaget giver også støtte til afskrevne værker. Der er støtte til de meromkostninger, værkerne har til at producere kraft-varme og biomasse sammenlignet med et fossilt alternativ. Med forslaget er der udsigt til, at støtten til eksisterende værker reduceres i takt med udløbet af den respektive afskrivningsperiode, men der forventes fortsat støtteudgifter på 7 mia. kr. frem til 2030. Det her er en særdeles god ordning for de eksisterende værker, og Det Konservative Folkeparti er med på at drøfte sagen nu i udvalget, hvis der er nogle hjørner, vi skal have slebet til. Tak for det.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så giver vi ordet til energi-, forsynings- og klimaministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg takker ordførerne for deres kommentarer til lovforslaget. Jeg er meget tilfreds med, at vi nu tager fat på behandlingen af dette lovforslag. Der er tale om at føre energiaftalen fra juni måned ud i praksis og sørge for, at rammerne er på plads, som vi har aftalt det.

Det er værd at erindre baggrunden for dette lovforslaget, og hvorfor det er nødvendigt. Der har i en lang årrække været givet økonomisk støtte til elproduktion fra biomasse, og denne støtte har bidraget til at øge den danske andel af vedvarende energi ganske betragteligt. Der har været forskellige aftaler med sektoren helt tilbage fra 1993 og forskellige støtteordninger. I dag har vi en ordning, som vi i daglig tale kalder 15-øren, som giver 15 øre i støtte til hver kilowatt-time, der produceres ved at afbrænde biomasse på kraft-varme-værkerne.

Statsstøttegodkendelsen af »15-øren« udløber den 1. april næste år. Derfor er det nødvendigt at gøre noget, og det er samtidig klart, at vi ikke kan få lov til at fortsætte støtten på samme måde. Vi har også brug for at udfase og aftrappe støtten til grøn strøm, i takt med at vi får mere og mere af den, og i takt med at det bliver billigere og billigere at lave den.

Udfasningen og aftrapningen skal naturligvis ske på en ordentlig måde, så vi ikke trækker tæppet væk under de eksisterende anlæg. Det er lykkedes at få en god aftale med Europa-Kommissionen, som netop giver mulighed for at sikre støtte til de eksisterende anlæg i 15 eller 20 år, også efter den 1. april 2019. De anlæg, som er blevet bygget eller omlagt siden energiaftalen i 2012, er med denne aftale sikret støtte frem mod 2030 og for nogle helt frem til 2039. Så de ændringer, vi laver nu, sker altså med fuld respekt for de investeringer, der er foretaget. Vi trækker ikke tæppet væk under nogen.

Der er endvidere på baggrund af høringen indsat en ordning i lovforslaget, som giver mulighed for at forlænge støtteperioden for de værker, som har reinvesteret inden for de senere år. Dertil kommer, at lovforslaget også giver støtte til de afskrevne værker. Der kan til de afskrevne værker gives støtte til de meromkostninger, værkerne har til at producere kraftvarme på biomasse sammenlignet med et fossilt alternativ.

Lovforslaget har været genstand for nogen kritik. Bl.a. er der nogle, der mener, at lovforslaget er med tilbagevirkende kraft. Det er efter min mening en helt urimelig kritik. De anlæg, som støtten ophører inden for i den nærmeste fremtid, har allerede fået støtte i 15 eller 20 år, og de anlæg, som er etableret inden for de senere år, har som sagt udsigt til fortsat støtte i mange år endnu. Med lovforslaget er der udsigt til, at støtten til de eksisterende værker reduceres, i takt med at de når udløbet af deres respektive afskrivningsperioder, men der forventes fortsat støtteudgifter på 7 mia. kr. frem til 2030, når vi bruger forudsætningerne i basisfremskrivningen 2018.

Så der er efter min mening tale om en særdeles god ordning for de eksisterende værker. Men det er også klart, at der er blevet afgivet nogle politiske signaler. Socialdemokratiets og Dansk Folkepartis ordførere Jens Joel og Mikkel Dencker har begge givet udtryk for, at de ønsker, at vi får en drøftelse af overgangsordningen. Det er jeg parat til, og derfor vil jeg også indkalde jer til et møde, inden lovforslaget går til anden behandling. Så vil jeg takke for den interesse, der har været vist for lovforslaget i Tinget i dag, og anmode om en velvillig behandling af lovforslaget.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Jeg synes også, det er fornuftigt at tage en drøftelse inden andenbehandlingen. Her ligger der jo bl.a. nogle kommentarer fra værker, som siger, at de startede op med at bruge meget lidt biomasse, og at de år tæller med, når man skal opgøre de 15 år. Er det rimeligt eller ej?

Der ligger også kommentarer om, at fjernvarmen i Randers bliver 1.500-2.000 kr. dyrere om året af det her lovforslag, de overgangsordninger. Er det rimeligt for det værk? Det synes jeg vil være relevant at få drøftet.

Så står der i fremsættelsestalen:

»For de eksisterende biomasseanlæg, som ikke længere er berettigede til at modtage pristillægget på 15 øre pr. kWh, foreslås indført en ny driftsstøtteordning. Denne nye ordning sikrer, at de omfattede anlæg kan få dækket meromkostningen ved at anvende biomasse til elproduktion i forhold til en sammenlignelig fossil reference.«

Der synes jeg jo, at man også skulle gå ind at se på andre referencer end den rent fossile. Er det ikke der, hvor vi skulle se på, hvordan økonomien ville være, hvis det her værk konverterede til noget mere geotermi?

Kan ministeren ikke se det rimelige i at brede det lidt ud, så vi også får geotermien ind i den her proces og debat?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Først vil jeg i forhold til det med overgangsordningen sige, at som jeg sagde før, vil jeg indkalde til en drøftelse af det spørgsmål: Hvad muligheder er der? Det er selvfølgelig helt afgørende, at vi dels overholder EU's statsstøtteregler, dels sikrer en aftrapning af støtten, og endelig er der jo også i forhold til energiaftalen en samlet økonomi, vi er nødt til at forholde os til.

Men jeg er parat til, at vi drøfter det, altså får kigget på det her og sikrer, at ordningen er så stærk, som den skal være; at vi også får kigget på den række af lokale eksempler, i forhold til hvad konsekvenserne af lovforslaget er; og at vi også giver forligskredsen mulighed for at få indsigt i de beregninger.

Så vil jeg i forhold til det med geotermi sige, at jeg synes, det, der er, er flot, og at jeg støtter det. Heldigvis er der også med energiaftalen og dermed med lettelsen i elvarmeafgiften jo skabt nogle mere attraktive vilkår i forhold til at kunne konvertere til geotermi. Jeg synes, det er ganske, ganske fornuftigt.

Det, der lægges op til med lovforslaget her, er jo, at man giver en støtte til værkerne fremadrettet, altså med de meromkostninger, der er i forhold til det alternativ, som for en række af værkerne ville være et fossilt alternativ, nemlig kul.

Spørgeren, anden runde.

Jo, men i energiaftalen står der også nogle ting om, at vi skal revurdere det hele, hvis de ændringer af elafgifterne ikke medfører, at geotermien slår igennem. Men det kan jo godt være, at den virkelighed, der var, da vi lavede energiaftalen, er blevet overhalet af de nye aktører, som gerne vil bore efter geotermi for kommuner og lave aftaler, sådan at kommunerne ikke har den økonomiske risiko.

Jeg synes, det er meget relevant, at vi får det inddraget i de drøftelser inden andenbehandlingen af det her forslag. Kan ministeren ikke se det aspekt?

Ministeren.

Tak til hr. Søren Egge Rasmussen. Det kan jeg sagtens se. Jeg er parat til, at vi også drøfter det spørgsmål, som hr. Søren Egge Rasmussen tager op her, og kigger lidt på det. Det er jo helt relevant. Nu er det kommet i Aarhus, og mit indtryk er også, at der er flere steder i landet, hvor der kunne være af interesse for geotermi. Lad os få kigget på, hvordan mulighederne er. Jeg drøfter jo og har drøftet med en række af de store byer og de steder, hvor der er overvejelser om geotermi, hvordan det er i forhold til det, der er nu – herunder i Aalborg og andre steder, hvor man også kigger på alternativer til biomasse og kul. Og der er jeg jo optaget af, at vi selvfølgelig sikrer, at der er fornuftige rammevilkår for det.

Tak. Så er det hr. Jens Joel. Værsgo.

Tak for det. Jeg er sikker på, at vi kan få gode drøftelser af, også hvordan vi får mere geotermi ind. Nu er det her primært et lovforslag, der retter sig mod elproduktionsdelen, og der er geotermien jo ikke så direkte relevant. Derfor er det, der egentlig er vores budskab her, hvordan vi undgår, at det, der foregår i forhold til elproduktionen, kan få en uheldig effekt for de varmekunder, der skal aftage den varme. Og derfor vil jeg egentlig – det var derfor, jeg tog ordet – kvittere for, at ministeren har lyttet til bl.a. vores ønske om at få en forhandlingsrunde mere. Det vil vi selvfølgelig se frem til, og vi går konstruktivt ind i den forhandlingsrunde, men også med en ambition om at sikre en så fleksibel overgangsordning, så vi undgår uforholdsmæssig store varmeregninger til forbrugerne derude.

Ministeren.

Tak til hr. Jens Joel for bemærkningerne. Jeg er meget optaget af, dels at vi selvfølgelig lever op til energiaftalen – det er vi enige om – og lever op til de statsstøtteregler, der er, også udløbet af den aftale, der er; dels at vi sikrer, at det her sker på en ordentlig måde. Jeg er meget opmærksom på de bemærkninger, der er kommet fra en række af partierne i dag, og jeg synes, det er ganske fornuftigt, at vi inden andenbehandlingen får en drøftelse af konsekvenserne af lovforslaget.

Der er ikke flere på listen, så vi siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.