L 77 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar, lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 77 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

Høringsnotat til forslag til lov om ændring af

lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre

love (Karantæneordning i ydelsessystemet

for bandekriminelle m.v.)

28. august 2018

J.nr. 17/13336

SYD

VHH

1. Indledning

Lovforslaget blev sendt i ekstern høring den 29. juni 2018 med frist den 16. august

2018.

Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder, organisationer

mv.: Akademikerne, Advokatsamfundet, Amnesty International, Ankenævnet for

Statens Uddannelsesstøtteordninger, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Er-

hvervsråd, ASE, ATP, BDO, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Bestyrelsesfor-

eningen for Social- og Sundhedsskolerne, Børnerådet, CEPOS, Cevea, Dansk So-

cialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske A-

kasser, Danske Handicaporganisationer, Danske Revisorer, Danske Seniorer, Data-

tilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Centrale Handicapråd, Det Kriminal-

præventive Råd, Digitaliseringsstyrelsen, Direktoratet for Kriminalforsorgen,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Folketingets

Ombudsmand, Foreningen af Institutionschefer og Områdechefer m.fl., Foreningen

af kommunale sociale-, sundheds, og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen

af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, FSR

–

danske revi-

sorer, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes brancheforening, Justitia,

Kommunernes Revision, Kraka, Kriminalforsorgsforeningen, Kristelig Arbejdsgi-

verforening, Kristelig Fagbevægelse, Landforeningen for førtidspensionister,

Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere, Landsforeningen af Forsvarsadvoka-

ter, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, Landsforeningen

KRIM, Landsforeningen SIND, Landsklubben af socialrådgivere ansat i Kriminal-

forsorgen, LEV, Retspolitisk Forening, Rigsrevisionen, Rådet for psykisk sårbare

på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND, Statsforvaltningerne, Udbe-

taling Danmark og Udviklingshæmmedes Landsforbund.

Lovforslaget blev den 29. juni 2018 lagt på Høringsportalen.

Der er modtaget høringssvar fra: Advokatrådet, Ankestyrelsen, Danske A-kasser,

Datatilsynet, Det kriminalpræventive Råd, Digitaliseringsstyrelsen, Direktoratet for

Kriminalforsorgen, Erhvervsstyrelsen, Folketingets Ombudsmand, FTF, Institut for

Menneskerettigheder, KL, Kriminalforsorgsforeningen, LO, Retspolitisk Forening,

Rigsrevisionen, Rådet for psykisk sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt

Udsatte, SAND, Statsforvaltningerne og Udbetaling Danmark.

L 77 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar, lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Følgende har ikke bemærkninger til lovforslaget: Danske A-kasser, Erhvervsstyrel-

sen, Folketingets Ombudsmand, Institut for Menneskerettigheder, Rigsrevisionen,

Rådet for psykisk sårbare på arbejdsmarkedet og Statsforvaltningen.

Samtlige høringssvar er vedlagt til orientering.

2. Generelle bemærkninger

Advokatrådet har anført, at rådet kan tilslutte sig lovforslagets overordnede præmis

om, at den af lovforslaget omhandlede kriminalitet er uacceptabel. Advokatrådet

har desuden anført, at den foreslåede ordning indebærer en fravigelse fra det grund-

læggende princip om, at en dømt/løsladt person kan modtage offentlige forsørgel-

sesydelser af forskellig art på lige fod med andre borgere i samfundet, hvilket er et

vigtigt princip i resocialiseringsprocessen hen mod et kriminalitetsfrit liv efter af-

soning.

Det Kriminalpræventive Råd har anført, at den foreslåede ordning risikerer at fast-

holde persongruppen i kriminalitet og peget på, at man burde lade sig inspirere af

mulighederne i sociale investeringer og erfaringer fra High Five.

FTF har anført, at organisationen tager afstand fra forslaget og gerne vil understre-

ge, at retten til dagpenge skal følge den regulering, der er efter lov om arbejdsløs-

hedsforsikring, og at alle skal have ret til at melde sig ind i en a-kasse og modtage

dagpenge, såfremt de opfylder betingelserne herfor, hvilket er hele grundlaget for

den danske model på arbejdsmarkedet.

FTF har desuden anført, at det er godt at der nu rettes op på uhensigtsmæssige og

uklare regler om tilbagebetaling af kontanthjælp. FTF har desuden anført, at det er

problematisk, at bandekriminelle, der allerede har udstået deres straf, straffes dob-

belt med lavere ydelser, der kan risikere at presse dem tilbage i bandemiljøet.

KL har anført, at organisationen er enig i de to ændringer vedrørende henholdsvis

tilbagebetaling ved medhold i klagesager og ophævelse af bortfaldsreglen for bo-

ligindskudslån.

Kriminalforsorgsforeningen og Retspolitisk Forening fraråder, at lovforslaget ved-

tages og peger på, at lovforslaget øger den skærpede sanktionering, der blev vedta-

get med bandepakke III.

Kriminalforsorgsforeningen foreslår, at der i stedet arbejdes med initiativer, der

understøtter, at den enkelte forlader banden og den kriminelle livsstil. Foreningen

har i den forbindelse henvist til, at den store gennemstrømning i banderne bekræf-

ter, at bagsiden af livet med hurtige penge og stoffer er en kummerlig tilværelse

fyldt med frygt, stress og vold, og at mange ønsker at forlade miljøet når mulighe-

den byder sig. Foreningen har desuden anført, at samfundet skal gribe de motivere-

de og hjælpe, så bandemedlemmerne holdes ude af kriminalitet og får vist en vej

ind til et liv med job og selvforsørgelse.

L 77 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar, lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

–

Landsorganisationen i Danmark har anført, at lovforslaget er udtryk for, at

strafudmåling nu officielt omfatter beskæftigelses- og socialpolitik, hvilket er et

skred i velfærdssystemet. LO har desuden anført, at organisationens overordnede

synspunkt er, at sociale ydelser ikke skal være en del af strafudmålingen til bande-

medlemmer eller andre dømte personer/grupper. LO har i den forbindelse anført, at

sociale ydelser er samfundets sociale sikkerhedsnet og en del af velfærdssamfun-

det, som ikke skal udhules ved at indføre nedsatte ydelser til tidligere straffede

personer. LO har anført, at en person, der har fået en dom og udstået sin straf skal

behandles på lige fod med andre personer, der søger om eller modtager sociale

ydelser. LO har desuden anført, at hvis det er regeringens mål at straffe bandemed-

lemmer yderligere, må dette ske gennem straffeloven og ikke ved at nedsætte soci-

ale ydelser.

LO har endelig anført, at lovforslagets titel ikke er fyldestgørende, og foreslået, at

titel suppleres med angivelse af, at der også er tale om ændring af tilbagebetalings-

regler i kontanthjælpssystemet.

Rådet for Socialt Udsatte har anført, at rådet ikke forholder sig direkte til lovforsla-

get, men bemærker generelt, at den stadig mere udbredte tendens til at anvende

beskæringer i overførselsindkomster som adfærdsregulerende redskab ikke virker i

forhold til socialt udsatte grupper, men tværtimod skaber flere problemer. Rådet

har anført, at det er relevant i en lidt bredere sammenhæng politisk at drøfte det

hensigtsmæssige i og konsekvenserne af at bruge reduktion i ydelse som sankti-

on/straf.

SAND

–

De Hjemløses Landsorganisation har anført, at organisationen ikke for-

holder sig til særlige indgreb i forbindelse med en bandepakke, men udtrykker

generel bekymring over for det udemokratiske i at vedtage lovindgreb, som kun

gælder for specifikke grupper.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Aftalepartierne har indgået en aftale om, at dømte bandekriminelle skal have be-

grænset deres adgang til ydelser ved, at der indføres en automatisk karantæneord-

ning i ydelsessystemet målrettet dømte bandekriminelle. Udmøntningen skal sikre,

at der er overensstemmelse mellem strafværdigheden for skærpet straf for bande-

kriminalitet i form af opholdsforbud efter straffelovens § 79 a, stk. 1, 1. pkt. og

karantæneordningen i ydelsessystemet.

Beskæftigelsesministeriet har noteret sig de generelle bemærkninger.

2.1. Kommentarer om persongruppen omfattet af lovforslaget, herunder sær-

ligt om exitprogrammet for bandemedlemmer

Direktoratet for Kriminalforsorgen har anført, at det er uhensigtsmæssigt, hvis per-

soner, der har forladt bandemiljøet under afsoning, og som har en exitaftale ved

løsladelsen, uden undtagelse omfattes af den foreslåede ordning. Direktoratet har

endvidere bemærket, at mange af de personer, der dømmes efter straffelovens § 81

a, idømmes langvarige frihedsberøvelser. Herved kan personerne have været ude af

bandemiljøet i lang tid, før de løslades. For personer i exitforløb, der har brug for et

L 77 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar, lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

forsørgelsesgrundlag for at kunne etablere en tilværelse uden for bandemiljøerne,

vil det være en hindring for fortsat at være frigjort af miljøerne, hvis de efter løsla-

delsen ikke kan modtage offentlige ydelser i samme omfang som andre. Det kan

være af væsentlig betydning for, om det lykkes en person at gennemføre et exitfor-

løb. Direktoratet har desuden bemærket, at forsørgelsesgrundlaget indgår i vurde-

ringen af, hvorvidt prøveløsladelse er tilrådelig.

Kriminalforsorgsforeningen og Retspolitisk Forening har anført, at forsørgere helt

eller delvist bør undtages fra lovforslaget med henvisning til, at konsekvenserne af

lovforslaget vil være særligt udtalt for børnene, som vil lide under det lave ind-

komstgrundlag. LO

–

Landsorganisationen i Danmark har også peget på, at det

ikke er rimeligt, at de lavere ydelser vil have konsekvenser for hele familien.

Kriminalforsorgsforeningen, LO

–

Landsorganisationen i Danmark og Retspolitisk

Forening har desuden anført, at personer, der indgår i uddannelses- og exitforløb

bør undtages fra loven, så de bandekriminelle motiveres til at forlade bandmiljøet.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Aftalepartierne har indgået en aftale om, at målgruppen for karantæne i ydelsessy-

stemet er alle bandekriminelle, der idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden

strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse omfattet af

straffelovens § 81 a, fordi lovovertrædelsen har baggrund i eller er egnet til at

fremkalde en konflikt mellem grupper af personer, hvor der som led i konflikten

anvendes skydevåben m.v. Beskæftigelsesministeriet har derfor ikke fundet anled-

ning til at ændre lovforslaget i forhold til de indkomne kommentarer om personer i

exitforløb.

2.2. Kommentarer om karantænens længde

Advokatrådet har peget på, at domstolene ikke specifikt vil kunne tage stilling til

spørgsmålet om karantænens længde, og at karantænen henset til anvendelsesom-

rådet for straffelovens § 81 a, vil kunne finde anvendelse i en bred vifte af situatio-

ner. Advokatrådet har i den forbindelse anført, at det ville være ønskeligt, at lov-

forslaget indeholdt specifikke overvejelser vedrørende proportionaliteten af de

foreslåede tiltag og vedrørende resocialiseringsperspektivet i straffesystemet.

Retspolitisk Forening har anført, at det bør overvejes, om karantænens længde skal

tilpasses dommens længde, således er der ikke altid automatisk bliver tale om en 3-

årig karantæne.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Som anført har aftalepartierne indgået en aftale om, at der skal udløses en auto-

matisk karantæne i ydelsessystemet. Der skal således ikke foretages en konkret

vurdering i det enkelte tilfælde, hvor en person dømmes efter straffelovens § 81 a.

Karantæneordningen indføres for at sende et signal om, at bandekriminalitet ikke

er acceptabelt for samfundet uanset hvilken kriminalitet, der begås som led i et

bandetilhørsforhold.

L 77 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar, lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Personer omfattet af ordningen vil fortsat have adgang til grundlæggende forsør-

gelsesydelser på integrationsydelsesniveau i karantæneperioden, hvis betingelser-

ne for at modtage hjælp i øvrigt er opfyldt.

2.3. Kommentarer om tilbagebetaling

–

Landsorganisationen i Danmark hilser selve indholdet af den foreslåede be-

stemmelse om efterregulering af ydelser velkomment, men anfører, at bestemmel-

sen ikke er hensigtsmæssigt formuleret. LO har i den forbindelse anført, at det bør

være muligt at formulere bestemmelsen mere forståeligt, så det ikke er nødvendigt

at slå op i forarbejderne for at forstå den.

2.4. Kommentarer om menneskerettigheder og databeskyttelse

Digitaliseringsstyrelsen har vurderet, at lovforslaget indeholder en fyldestgørende

gennemgang af forholdet til databeskyttelsesforordningen og en række grundlæg-

gende rettigheder, men at det henset til, at lovforslaget lægger op til samkøring og

videregivelse af personoplysninger kan overvejes, om beskrivelse bør suppleres

med en beskrivelse af forholdet til EMRK art. 8 om retten til privatliv. Styrelsen

har i øvrigt ingen bemærkninger.

Datatilsynet har bemærket, at samkøring i kontroløjemed skal leve op til de grund-

læggende principper og regler om behandling af personoplysninger. Tilsynet har

peget på vigtigheden af de grundlæggende behandlingsprincipper i databeskyttel-

sesforordningens artikel 5, og henstiller til, at samkøring altid sker med særlig op-

mærksomhed herpå.

Datatilsynet har desuden bemærket, at der i databeskyttelseslovens §§ 8, stk. 1, 2

og 5, er fastsat regler for offentlige myndigheders behandling, herunder samkøring

og videregivelse, af oplysninger om strafbare forhold. Tilsynet har derfor henstillet

til, at der i bemærkningerne til lovforslaget tages stilling til, om lovforslaget er

foreneligt hermed, eller om lovforslaget indebærer en fravigelse af reglerne i data-

beskyttelsesloven.

–

Landsorganisationen i Danmark har anført, at den treårige karantæneordning

er på kanten af menneskerettighederne, da der sker forskelsbehandling af personer,

som har udstået deres dom, og LO mener ikke, at der er saglige grunde til denne

forskelsbehandling.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Vedrørende forholdet til menneskerettighederne og Danmarks internationale for-

pligtelser henvises til det i lovforslagets afsnit 2.1.3.6. anførte. Ministeriet har be-

skrevet forholdet til databeskyttelsesforordningen i lovforslagets afsnit 2.1.3.4 og

databeskyttelsesforordningen er inden for rammerne af EMRK art. 8. Beskæftigel-

sesministeriet har derfor ikke medtaget en beskrivelse af EMRK art. 8.

Beskæftigelsesministeriets har overvejet LO’s forslag om en ændret formulering af

den foreslåede bestemmelse i § 94, stk. 2. En ændret formulering vil imidlertid

medføre, at sproget i den foreslåede bestemmelse adskiller sig væsentligt fra de

L 77 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar, lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

formuleringer, der i øvrigt anvendes i de omkringliggende bestemmelser i lov om

aktiv socialpolitik, og ministeriet har derfor

ikke fulgt LO’s forslag.

2.5. Kommentarer om implementeringskonsekvenser og økonomiske konse-

kvenser mv. for myndighederne

Ankestyrelsen har anført, at initiativerne i lovforslaget vil kunne medføre øgede

udgifter for Ankestyrelsen. Antallet af klagesager vurderes dog at være begrænset.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har bemærket, at direktoratet ikke har kendskab

til, og derfor ikke mulighed for at foretage underretning om, ændringer eller ophør

af frihedsberøvende retsfølger fastsat efter staffelovens §§ 68-69 (om anbringelse i

hospital for sindslidende mv.). Direktoratet kan således alene foretage underretning

vedrørende løsladelse fra ubetingede fængselsstraffe og prøveudskrivning fra for-

varingsdomme.

KL har peget på, at kommunerne allerede i dag får besked fra Kriminalforsorgen

ved løsladelse, og KL foreslår, at kommunerne allerede i forbindelse med denne

besked får meddelelse om, at borgere er omfattet af karantæneordningen. KL har

hertil anført, at det på den måde sikres, at kommunerne altid får besked om, at bor-

geren er omfattet af ordningen inden første udbetaling af ydelsen, og at kommu-

nerne på den måde ikke vil være afhængige af, at borgeren selv ved ansøgning om

ydelser gør opmærksom på, at man er omfattet af karantæneordningen. KL har

anført, at dette vil mindske tilbagebetalingskrav for allerede udbetalte ydelser, som

erfaringsmæssigt er meget svære at opkræve.

KL har desuden peget på, at kommunerne vil være afhængige af at modtage oplys-

ninger fra Kriminalforsorgen enten direkte eller via Udbetaling Danmark for at

sikre, at de nye karantæneregler overholdes. KL har i den forbindelse anført, at det

er helt afgørende, at der etableres de nødvendige arbejdsgange, som sikrer hurtig

besked til de relevante myndigheder. KL foreslår, at udveksling af oplysninger om

dømte bandekriminelle indgår i et eksisterende projekt om forbedring af samarbej-

det mellem kommunerne og Kriminalforsorgen.

KL og Udbetaling Danmark har anført, at myndighederne også har brug for oplys-

ninger om domme efter straffelovens § 81 a, hvor den dømte ikke straks indsættes

til afsoning, da perioden mellem endelig dom og afsoning medregnes i karantæne-

perioden.

Udbetaling Danmark har anført, at det på nuværende tidspunkt er uklart, hvilke

myndigheder der har oplysninger om domme afsagt efter straffelovens § 81 a. Ud-

betaling Danmark anbefaler derfor, at det præciseres i lovteksten eller bemærknin-

gerne til lovforslaget, hvilken myndighed der har pligt til at registrere og videregi-

ve oplysninger om domme der omfatter straffelovens § 81 a til Udbetaling Dan-

mark.

Udbetaling Danmark har desuden bemærket, at Udbetaling Danmark til brug for

den i forslaget påtænkte samkøring har adgang til de nødvendige oplysninger i

indkomstregistret, men at disse oplysninger i en række tilfælde ikke er tilstrækkelig

L 77 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar, lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

præcise til at vurdere, hvilke ydelser der er tale om, lige som Udbetaling Danmark

ikke har adgang til oplysninger vedrørende flekslønstilskud og tilskud til selvstæn-

dig virksomhed efter beskæftigelsesindsatsloven, samt data vedrørende ydelser

efter statens voksenuddannelsesstøtte.

Udbetaling Danmark har anført, at der ikke i lovforslaget er angivet nærmere ret-

ningslinjer for, om og i givet fald hvordan Udbetaling Danmark skal træffe afgørel-

se om karantæneperiode. Udbetaling Danmark antager, at der ikke skal træffes

selvstændig afgørelse vedrørende selve det forhold, at en person er omfattet af en

karantæne, men at der skal træffes konkrete afgørelser vedrørende udbetaling af

eller ret til de enkelte ydelser, hvor afgørelsen begrundes med, at den pågældende

er omfattet af en karantæne. Udbetaling Danmark har i den forbindelse anført, at

det ikke klart fremgår, om der kan træffes afgørelse uden forudgående partshøring,

men antager, at dette er tilfældet. Udbetaling Danmark har desuden anført, at det

bør fremgå af bemærkninger, at indrettelseshensyn ikke er relevante i forbindelse

med denne type afgørelser.

Udbetaling Danmark har vedrørende forslaget om karantæne i pensionsudbetaling

bemærket, at størrelsen på integrationsydelse bl.a. afhænger af, om den pågældende

er enlig forsørger mv., og at denne vurdering skal ske efter reglerne om integrati-

onsydelse. Udbetaling Danmark har ikke kendskab til vurderinger efter denne lov-

givning. Udbetaling Danmark har desuden anført, at det er uklart, om der skal træf-

fes afgørelse, hvis den almindelige beregning af pension viser, at denne ikke over-

stiger integrationsydelsesniveauet.

Udbetaling Danmark vurderer, at der bør tages stilling til, hvorledes hensynet til en

fyldestgørende begrundelse på afslaget til arbejdsgiver efter barselsloven skal afve-

jes overfor hensynet til ikke at udlevere fortrolige oplysninger om medarbejderens

strafferetlige forhold. Det bør klart fremgå, hvorledes lovforslaget sikrer, at en

begrundelse i et afslag til en arbejdsgiver lever op til kravene i forvaltningsloven

uden at kollidere med bestemmelserne i persondataloven. Udbetaling Danmark

finder det betænkeligt, hvis det ikke er klart reguleret i loven, at skulle henvise til

den nye § 49 c i barselsloven i deres begrundelse for afslag på refusion til arbejds-

giver, da det heraf kan udledes, at borger har modtaget en dom for en forbrydelse.

Omvendt har arbejdsgiver ret til en fyldestgørende begrundelse for afslaget på re-

fusion.

Udbetaling Danmark anfører, at samme problemstilling gør sig gældende i aktind-

sigtssager. Hvis arbejdsgiver søger partsaktindsigt i sagen, synes det betænkeligt,

såfremt det ikke er klart reguleret, at udlevere oplysninger om medarbejderens

strafferetlige forhold.

Det fremgår af den foreslåede § 49 c, stk. 3 i barselsloven, at Udbetaling Danmark

skal rejse krav om tilbagebetaling, hvis borger har modtaget barselsdagpenge under

karantæneperioden.

Udbetaling Danmark forstår yderligere bestemmelserne i barselsloven således, at

krav om tilbagebetaling kan fremsættes uden godtgørelse af borgerens onde tro.

L 77 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar, lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Der vil dermed være en fravigelse af de nuværende bestemmelser. Udbetaling

Danmark anbefaler derfor at det direkte fremgår af lovteksten i barselsloven, og at

det uddybes i bemærkningerne.

Udbetaling Danmark har estimeret omkostningerne forbundet med, at Den Fælles

Dataenhed skal samkøre, sammenstille og videregive oplysninger. Udviklingsom-

kostningerne er estimeret til 0,4-0,6 mio. kr. De årlige driftsomkostninger er esti-

meret til 0,2-0,3 mio. kr. årligt. Udbetaling Danmark har bemærket, at estimatet er

forbundet med betydelig usikkerhed.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

I forhold til spørgsmålet om adgang til oplysninger i situationer, hvor personer,

der er dømt efter straffelovens § 81 a, afventer afsoning, har Beskæftigelsesmini-

steriet i lyset af høringssvarene valgt at ændre ordningen således, at denne periode

ikke skal medregnes i karantænen. Dette er begrundet i, at en sådan ordning vur-

deres at medføre unødige administrative byrder, sammenholdt med det forventelige

antal dømte personer, herunder, at personer der er dømt efter straffelovens § 81 a,

og som afventer afsoning, ikke nødvendigvis modtager ydelser i perioden. Derud-

over vil ændringen sikre, at alle personer, der er dømt for bandekriminalitet, har

samme længde karantæneperiode efter afsoning.

Vedrørende adgang til forskellige datakilder er det Beskæftigelsesministeriets vur-

dering, at eventuelle datakilder, som myndighederne ikke har adgang til i dag, ikke

nærmere skal reguleres i selve lovforslaget, idet den behandling af oplysninger,

der er nødvendig for at opfylde formålet med lovforslaget, er tilstrækkeligt regule-

ret i forslaget.

På grund af Kriminalforsorgens oplysninger om, at direktoratet ikke i alle tilfælde

har oplysninger om løsladelse og udskrivning af personer, der udstår anden straf-

feretslig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet

af straffelovens § 81 a, er lovforslagets bestemmelse om underretning om løsladel-

se og udskrivning tilrettet i det fremsatte forslags § 10, stk. 4. Det forslås desuden

fastsat, at beskæftigelsesministeren efter forhandlinger med vedkommende minister

kan fastsætte nærmere regler om underretning af Udbetaling Danmark om oplys-

ninger om løsladelse eller udskrivning af en person, der udstår anden strafferetslig

retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straf-

felovens § 81 a. Derved sikres det, at Udbetaling Danmark i alle tilfælde får de

nødvendige oplysninger til at iværksætte samkøring og sammenstilling med oplys-

ninger fra indkomstregisteret.

Der lægges med lovforslaget ikke op til at fravige de almindelige forvaltningsretli-

ge regler, herunder reglerne om partshøring, og der vil derfor som udgangspunkt

skulle foretages forudgående partshøring, inden myndighederne træffer afgørelser

om udbetaling af ydelser efter de foreslåede bestemmelser. Der lægges med forsla-

get ikke op til, at myndighederne ikke skal træffes afgørelse om, at en persons ydel-

se er beregnet efter den foreslåede karantæneordning. Beskæftigelsesministeriet vil

tage kontakt til Udbetaling Danmark og relevante myndigheder med henblik på

L 77 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar, lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

vejledning om, hvordan ordningen bedst implementeres ved de udbetalende myn-

digheder.

I vurderingen af arbejdsgiverens ret til partsaktindsigt skal der altid foretages en

afvejning af på den ene side lønmodtagerens interesse i hemmeligholdelse og på

den anden side arbejdsgiverens interesse i at få indsigt i oplysninger om lønmod-

tageren med henblik på at kunne varetage sine økonomiske interesser i refusions-

sagen. Afvejningen kan således medføre, at hensynet til lønmodtagerens interesse i

hemmeligholdelse vejer tungest, og at arbejdsgiverens indsigt i oplysningerne af-

skæres.

Dette reguleres i § 15 b, nr. 5, i forvaltningsloven. Det fremgår af lovforarbejderne

til forvaltningsloven, at bestemmelsen skal anvendes med tilbageholdenhed. Der

skal derfor foreligge meget tungtvejende grunde for, at arbejdsgiveren kan nægtes

partsaktindsigt.

”Afgørende hensyn” betyder, at oplysningerne kun kan undtages, hvis der er nær-

liggende fare for, at privates eller det offentliges interesser vil lide skade af væsent-

lig betydning, hvis anmodning om aktindsigt imødekommes. Der skal foreligge en

nærmere konkretiseret risiko for, at lønmodtagerens interesser vil lide skade af

væsentlig betydning. Afvejningen efter § 15 b, nr. 5, skal foretages for hvert enkelt

dokument for sig og hver enkelt oplysning i et dokument. Afvejningen foretages af

den myndighed, der i øvrigt har afgørelsen i den aktuelle sag.

Ved vurdering af om en oplysning skal undtages fra partens adgang til aktindsigt,

er det nødvendigt at indhente en erklæring fra den, oplysningen vedrører, om ka-

rakteren og vægten af de interesser, som vedkommende måtte have i, at der ikke

meddeles aktindsigt i det pågældende materiale, jf. FOB 1993.241.

Begrundelsens indhold kan begrænses i det omfang, hvori oplysninger kan undta-

ges fra aktindsigt.

Det fremgår af forslaget til § 49, c, stk. 3, at Udbetaling Danmark skal træffe afgø-

relse om, at en person, der har modtaget barselsdagpenge, som personen ikke var

berettiget til, fordi pågældende ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf

eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse,

der er omfattet af straffelovens § 81 a, skal betale dagpengene tilbage. Det er såle-

des ikke en betingelse for at rejse et tilbagebetalingskrav, at personen var i ond tro.

Lovforslagets økonomi skal forhandles med de kommunale parter.