Tak.
Jeg vil ikke bruge kostbar taletid på at sige noget, som alle ved, og som er en selvfølge, nemlig at Enhedslisten selvfølgelig mener, at det er dybt forkasteligt at fare rundt og skyde i gaderne, og at det bør straffes, og det har vi straffeloven til.
Men det, der foregår her, er, at regeringen og et flertal i Folketinget tager endnu et skridt til et opgør med grundlæggende danske værdier og med et grundlæggende princip om, at Folketinget laver lovene, men overlader det til domstolene at tage stilling til, hvilken straf borgerne skal have.
I juni 2017 vedtog Folketinget, at mennesker, som ellers har udstået deres straf, helt eller delvis skal fratages retten til at modtage overførselsindkomster i en periode på 3 år.
Det var loven om de såkaldte fremmedkrigere.
Denne lov bruger man nu som begrundelse for at foretage en udvidelse af den gruppe borgere, som oven i en udstået straf skal have nedsat eller helt fratages retten til at modtage overførselsindkomster i 3 år.
En række ydelser bliver nedsat til samme satser som integrationsydelsen, der er den lavest tænkelige sociale ydelse i Danmark – måske ikke den lavest tænkelige, men indtil nu den laveste sociale ydelse i Danmark.
Der er nok nogle, der tænker på at få den endnu længere ned.
Det er en ydelse, som et flertal i Folketinget åbenbart mener at man kan leve for på et anstændigt niveau, men som vi i oppositionen har været enige om – i hvert fald indtil nu – at kalde en fattigdomsydelse.
For en enlig udeboende er integrationsydelsen på knap 6.000 kr.
pr.
måned før skat, altså for en person over 30 år, for en enlig forsørger er den på knap 12.000 kr.
pr.
måned, og for en gift forsørger er den på godt 8.000 kr.
pr.
måned.
For den gruppe, vi taler om her, vil følgende ydelser blive nedsat til disse lave beløb:
uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse, folkepension, førtidspension og fleksløntilskud.
For at føje spot til skade kan karantænen på de 3 år ikke medregnes i det opholdskrav, der skal opfyldes, for at få kontanthjælp.
Det krav er jo pr.
1.
januar, at du skal have været i Danmark i 9 år ud af 10 år plus et krav om 2½ års arbejde.
Så de pågældende borgere risikerer altså at skulle leve i op til 12 år for ydelser, som vi i oppositionen ellers er enige om at kalde for en fattigdomsydelse – en ydelse, som i øvrigt blev sat ned med 3 pct.
pr.
1.
juli i år.
Men det er åbenbart ikke straf nok for regeringen.
De dømte vil i karantæneperioden på 3 år helt miste retten til arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge, efterløn, barsels- og sygedagpenge samt fleksydelse.
Det her lovforslag er et alvorligt brud med demokratiske grundholdninger.
Normalt gælder det her i samfundet, at når en dømt har udstået sin straf, så er der rent bord i forhold til samfundet.
Så skal man have chancen for starte på en frisk.
Vi plejer også at være enige om, at vi skal overlade det til domstolene at forholde sig til, hvilken straf borgeren skal have.
Vi plejer at rose os af at være et retssamfund, hvor der er lighed for loven, men nu tiltager Folketinget sig altså retten til oven i den straf, borgerne allerede har udsonet, på forhånd at idømme ganske bestemte grupper af borgere en ekstra økonomisk straf – en straf, som borgeren i øvrigt ikke har nogen mulighed for at forsvare sig mod af den simple grund, at straffen er udmålt af Folketinget og ikke af en domstol.
Det er et uhyggeligt skred, der foregår her.
Regeringen lægger ikke engang skjul på, at det netop er for at straffe de pågældende.
Det er den eneste begrundelse, der gives i lovforslaget, altså at straffe de pågældende, som har udsonet en fængselsdom, som om det ikke var straf nok.
Lovforslaget er i det hele taget præget af en uhyggelig magtens arrogance.
Man gider ikke engang oplyse, hvor mange der forventes at blive ramt af det, og man gider ikke svare på de saglige indvendinger i høringssvarene.
Her skriver de jo, at hvis man vil hjælpe folk ud af bandekriminalitet, er det her den helt forkerte måde at gøre det på.
Det er klart, at de blot vil blive endnu mere afhængige af banden og af kriminalitet – simpelt hen for at overleve.
Man gider heller ikke forholde sig til, at straffen rammer hele familien, herunder børnene.
Så hvad er det egentlig, regeringen og et flertal i Folketinget har gang i her?
Først var det syrienskrigerne, nu er det de bandekriminelle.
Hvem bliver den næste gruppe af borgere, der oven i en udsonet straf idømt af domstolene vil få nedsat eller frataget retten til overførselsindkomster?
Er det i virkeligheden et led i en samlet strategi, hvor man under dække af at ville ramme særlige med rette stærkt kritiserede grupper i samfundet vil fattigegøre voksende dele af befolkningen, så der kan blive råd til nogle flere skattelettelser til de bedststillede, og så man kan opnå et endnu større pres på lønudviklingen her i landet?
Jeg er ikke i tvivl om, at det også er det, det handler om.
Enhedslisten stemmer imod lovforslaget.