Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 74
Offentligt
2006246_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
28. januar 2019
Procesretskontoret
Ketilbjørn Hertz
2018-0037-0028
984619
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 6 (L 74) vedrørende forslag til
lov om ændring af retsplejeloven og lov om retsafgifter (Udvidelse af stats-
lige myndigheders adgang til at møde i retssager ved egne ansatte, indfø-
relse af adgang til at klage over advarsler meddelt dommere og dommer-
fuldmægtige, fritagelse for retsafgift i sager om medmoderskab m.v.), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. januar 2019.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Søren Pape Poulsen
/
Henrik Hjort Elmquist
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 74 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om offentlige myndigheders møde for byret, landsret og Højesteret ved en ansat uden juridisk baggrund, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 6 (L 74) vedrørende forslag til lov om ændring af rets-
plejeloven og lov om retsafgifter. (Udvidelse af statslige myndigheders
adgang til at møde i retssager ved egne ansatte, indførelse af adgang til
at klage over advarsler meddelt dommere og dommerfuldmægtige, fri-
tagelse for retsafgift i sager om medmoderskab m.v.) fra Folketingets
Retsudvalg:
”Er det korrekt forstået, at offentlige myndigheder i dag kan give
møde for byret, Landsret og Højesteret ved en ansat uden nogen
juridisk baggrund, og er ministeren bekendt med, i hvilket om-
fang en sådan møderet har været brugt, og om den i givet fald har
givet anledning til problemer eller klager?”
Svar:
1.
Efter retsplejelovens § 260, stk. 3, nr. 4, kan en part i en civil retssag møde
i retten ved en person, der ansat hos parten for et tidsrum, der ikke er kor-
tere end 1 måned, og ikke med det særlige formål at møde i retten.
Denne bestemmelse omfatter både private fysiske og juridiske personer og
offentlige myndigheder.
Offentlige myndigheder kan således efter de gældende regler møde i civile
retssager ved enhver ansat, der er ansat for mindst 1 måned og ikke med det
særlige formål at møde i retten. Dette gælder i alle retsinstanser, herunder
byretten, landsretten og Højesteret.
Det er efter retsplejelovens § 261, stk. 1, et krav, at den, der uden at være
advokat møder som rettergangsfuldmægtig for en part, er over 18 år og ube-
rygtet. Herudover er der ikke i retsplejeloven fastsat krav til personer, der
møder for en offentlig myndighed efter retsplejelovens § 260, stk. 3, nr. 4.
Det er således ikke efter retsplejeloven et krav, at den ansatte har en juridisk
uddannelse.
2.
Der findes ikke en samlet opgørelse over, i hvilket omfang offentlige
myndigheder benytter sig af muligheden for at møde i civile retssager ved
en af sine egne ansatte, eller i hvilket omfang det måtte have givet anled-
ning til problemer eller klager.
Det er imidlertid Justitsministeriets opfattelse, at offentlige myndigheder
hidtil generelt set alene i begrænset omfang har benyttet sig af muligheden
for at møde i civile retssager ved egne ansatte.
2
L 74 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om offentlige myndigheders møde for byret, landsret og Højesteret ved en ansat uden juridisk baggrund, til justitsministeren
Forbrugerombudsmanden har dog i betydeligt omfang benyttet sig af mu-
ligheden for at møde i civile retssager ved egne ansatte. Dette har været til-
fældet, siden Forbrugerombudsmanden blev oprettet i 1975.
Som et andet eksempel kan nævnes, at Ankestyrelsen i nogle typer af sager
benytter sig af muligheden for at møde i civile retssager ved egne ansatte.
3