Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 74
Offentligt
2021207_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. februar 2019
Procesretskontoret
Ketilbjørn Hertz
2018-0037-0028
1021657
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 16 (L 74) vedrørende forslag til
lov om ændring af retsplejeloven og lov om retsafgifter (Udvidelse af stats-
lige myndigheders adgang til at møde i retssager ved egne ansatte, indfø-
relse af adgang til at klage over advarsler meddelt dommere og dommer-
fuldmægtige, fritagelse for retsafgift i sager om medmoderskab m.v.), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. februar 2019.
Søren Pape Poulsen
/
Henrik Hjort Elmquist
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 L 74 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om et ændringsforslag, som indebærer, at ordningen afgrænses til at gælde i byretten, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 16 (L 74) vedrørende forslag til lov om ændring af rets-
plejeloven og lov om retsafgifter. (Udvidelse af statslige myndigheders
adgang til at møde i retssager ved egne ansatte, indførelse af adgang til
at klage over advarsler meddelt dommere og dommerfuldmægtige, fri-
tagelse for retsafgift i sager om medmoderskab m.v.) fra Folketingets
Retsudvalg:
”Vil ministeren – i forlængelse af svar på spørgsmål 14 –
udarbejde det ændringsforslag der efterspørges, som in-
debærer, at den foreslåede ordning i lovforslaget – der
omfatter statsansatte, der er ansat med det særlige formål
at møde i retten – og dermed ikke den eksisterende ord-
ning, afgrænses til alene at gælde i byretten?”
Svar:
Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der ønskes bistand til
et ændringsforslag, som indebærer, at den eksisterende adgang til at møde i
retten for statsligt ansatte, der ikke er ansat med det særlige formål at møde
i retten, videreføres uændret, samtidig med at statsligt ansatte, der ansættes
med det særlige formål at møde i retten, fremover kan møde i byretten.
Justitsministeriet har nedenfor udformet et sådant ændringsforslag. Æn-
dringsforslaget indeholder nogle varianter, som kan benyttes afhængig af,
hvad der ønskes på følgende mere detaljerede punkter:
-
Om statsligt ansatte, der er ansat med det særlige formål at møde i
retten, generelt skal kunne møde i Sø- og Handelsretten i insolvens-
skiftesager, f.eks. sager om en statslig myndigheds indgivelse af en
konkursbegæring. Det bemærkes herved, at såfremt ændringsforsla-
get ikke giver mulighed herfor, vil statsligt ansatte, der er ansat med
det særlige formål at møde i retten, generelt kunne møde i 1. instans
i sådanne sager uden for Storkøbenhavn, hvor sagerne behandles ved
byretten, men vil, hvis der er tale om en tvistig sag, ikke kunne møde
i 1. instans i sådanne sager i Storkøbenhavn, hvor sagerne behand-
les ved Sø- og Handelsretten.
Om statsligt ansatte, der er ansat med det særlige formål at møde i
retten, og som forud for ansættelsen i staten har opnået møderet for
landsretten, skal kunne møde i landsretten.
-
2
 L 74 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om et ændringsforslag, som indebærer, at ordningen afgrænses til at gælde i byretten, til justitsministeren
2021207_0003.png
-
Om den foreslåede mulighed for, at statslige myndigheder kan til-
kendes sagsomkostninger til dækning af udgifter til bistand fra en
ansat, skal omfatte bistand fra enhver ansat, der møder i retten, eller
kun bistand fra en person, der er ansat med det særlige formål at
møde i retten.
Om de forhold, der er nævnt i spørgsmål nr. 15 vedrørende lovfor-
slaget, skal medtages i bemærkningerne til ændringsforslaget.
Ӯ n d r i n g s f o r s l a g
Til § 1
-
x)
I den under
nr. 11
foreslåede ændring af § 260, stk. 2, ændres ”4, 6-8” til:
”5-8”.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. y og z]
y)
Nr. 12
og
13
udgår.
[Den eksisterende adgang til at møde i retten videreføres uændret]
z)
Efter nr. 13 indsættes som nye numre:
”01.
I
§ 260
indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
”Stk. 5.
En statslig myndighed kan møde i byretten [og i Sø- og Handelsret-
ten i sager omfattet af § 15, stk. 2, nr. 3,]
1
ved personer, der er ansat hos
myndigheden for et tidsrum, der ikke er kortere end 1 måned, med det sær-
lige formål at møde i retten. Det er en betingelse, at den ansatte har en dansk
juridisk bachelor- og kandidateksamen, jf. dog § 135 a, stk. 2. [En statslig
myndighed kan møde i landsretten og [i alle sager i]
2
Sø- og Handelsretten
ved de personer, der er nævnt i 1. pkt., når den pågældende har opnået mø-
deret for landsretten og Sø- og Handelsretten efter § 133.]
3
”
Stk. 5-11 bliver herefter stk. 6-12.
02.
I
§ 260, stk. 5,
der bliver stk. 6, og
stk. 10, 1. pkt.,
der bliver stk. 11, 1.
pkt., ændres ”stk. 2 og 3” til: ”stk. 2, 3 og 5”.”
1
Teksten i den kantede parentes skal medtages i ændringsforslaget, såfremt det ønskes, at
personer, der er ansat i en statslig myndighed med det særlige formål at møde i retten, skal
kunne møde i Sø- og Handelsretten i insolvensskiftesager.
2
Teksten i den kantede parentes skal medtages, hvis teksten i den kantede parentes ved
note 1 medtages.
3
Teksten i den kantede parentes skal medtages, såfremt det ønskes, at personer, der er an-
sat med det særlige formål at møde i retten, skal kunne møde i landsretten, når de forud for
ansættelsen i staten har opnået møderet for landsretten.
3
 L 74 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om et ændringsforslag, som indebærer, at ordningen afgrænses til at gælde i byretten, til justitsministeren
2021207_0004.png
[Personer ansat i staten med det særlige formål at møde i retten kan møde i
byretten [og kan møde i landsretten, hvis de har opnået møderet for lands-
retten]]
æ)
I den under
nr. 15
foreslåede ændring af
§ 267 a, stk. 1, 1. pkt.,
ændres
”7, 8” til: ”5, 7, 8”.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. z]
[ø) I de under
nr. 16
og
22
foreslåede ændringer af
§ 316, stk. 1, 2. pkt.,
og
§ 408, stk. 2, 1.
og
2. pkt.,
ændres ”stk. 4 eller 7” til: ”stk. 5 eller 7”.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. y og z]]
4
[ø)
Nr. 16
affattes således:
”16.
I
§ 316, stk. 1, 2. pkt.,
ændres ”stk. 5” til: ”stk. 6”, og ”stk. 6, repræsen-
ter en part” ændres til: ”stk. 5 eller 7, repræsenterer en part eller i medfør af
§ 260, stk. 3, nr. 4, repræsenterer en statslig myndighed”.”
[Konsekvens af ændringsforslag nr. y og z]
å)
Nr. 22
affattes således:
”22.
I
§ 408, stk. 2, 1.
og
2. pkt.,
ændres ”stk. 5” til: ”stk. 6”, og ”stk. 6, re-
præsenter en part” ændres til: ”stk. 5 eller 7, repræsenterer en part eller i
medfør af § 260, stk. 3, nr. 4, repræsenterer en statslig myndighed”.”]
[Konsekvens af ændringsforslag nr. y og z]]
5
Bemærkninger
Til nr. x
Ændringsforslag nr. y og z indebærer, at der ikke indsættes et nyt stk. 4, men
derimod et nyt stk. 5, i retsplejelovens § 260.
Det foreslås i konsekvens heraf, at den foreslåede ændring af stykkehenvis-
ningerne i § 260, stk. 2, ændres, således at der indsættes en henvisning til
det foreslåede nye stk. 5 i stedet for til det foreslåede nye stk. 4.
4
Denne variant af ændringsforslag nr. ø skal medtages, såfremt det ønskes, at forslaget om,
at statslige myndigheder kan få tilkendt sagsomkostninger til dækning af udgifter til bistand
fra en ansat kun skal omfatte bistand fra en person, der er ansat med det særlige formål at
møde i retten.
5
Denne variant af ændringsforslag nr. ø samt ændringsforslag nr. å skal medtages, såfremt
det ønskes, at forslaget om, at statslige myndigheder kan få tilkendt sagsomkostninger til
dækning af udgifter til bistand fra en ansat skal omfatte bistand fra enhver ansat, der mø-
der i retten.
4
 L 74 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om et ændringsforslag, som indebærer, at ordningen afgrænses til at gælde i byretten, til justitsministeren
Til nr. y
Det foreslås med ændringsforslag nr. y, at den foreslåede ændring af rets-
plejelovens § 260, stk. 3, nr. 4, og forslaget til et nyt § 260, stk. 4, udgår.
Ændringsforslaget indebærer, at den eksisterende adgang til at møde i ret-
ten for statsligt ansatte, der ikke er ansat med det særlige formål at møde i
retten, ikke ændres.
Til nr. z
Det foreslås med ændringsforslag nr. z at indsætte en ny bestemmelse i rets-
plejelovens § 260, stk. 5, som giver mulighed for, at en statslig myndighed
kan møde i byretten [og i Sø- og Handelsretten i insolvensskiftesager] ved
personer, der er ansat hos myndigheden med det særlige formål at møde i
retten, og som har en dansk juridisk bachelor- og kandidateksamen, jf. dog
retsplejelovens § 135 a, stk. 2.
[Det foreslås endvidere, at en statslig myndighed kan møde i landsretten og
[i alle sager i] Sø- og Handelsretten ved personer, der er ansat hos myndig-
heden med det særlige formål at møde i retten, når den pågældende har op-
nået møderet for landsretten og Sø- og Handelsretten efter retsplejelovens
§ 133.]
Det foreslås endvidere at indsætte henvisninger til det nye § 260, stk. 5, i
retsplejelovens § 260, stk. 5 og 10, der bliver stk. 6 og 11, og som angår sa-
ger om inddrivelse af forfaldne pengekrav, sager om mindre krav og ud-
lægsforretninger i fogedretten henholdsvis skiftebehandlinger og fogedfor-
retninger.
[Som anført i den kommenterede høringsoversigt (L 74 – bilag 1) påhviler
det en offentlig myndigheds ledelse at tilrettelægge myndighedens arbejde,
så det sikres, at myndigheden handler sagligt og i overensstemmelse med
god forvaltningsskik. Dette gælder også med hensyn til organiseringen af en
statslig myndigheds repræsentation i civile retssager, herunder ved at sikre,
at de pågældende ansatte har de nødvendige kvalifikationer.
Heri ligger også, at myndighedens ledelse skal sikre, at de pågældende an-
satte har de fornødne kvalifikationer til at kunne varetage førelsen af en ci-
vil retssag. Det vil altså ikke være tilstrækkeligt, at den ansatte har et indgå-
ende kendskab til det materielle retsområde, som myndighedens retssager
5
 L 74 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om et ændringsforslag, som indebærer, at ordningen afgrænses til at gælde i byretten, til justitsministeren
falder ind under. Den enkelte ansatte vil også skulle besidde relevante pro-
cessuelle kvalifikationer, herunder i forhold til at kunne varetage såvel fore-
beredelsen som hovedforhandlingen på professionel måde.
Det vil grundlæggende være op til den enkelte statslige myndighed, som
vælger at benytte sig af muligheden for at lade en ansat møde for myndig-
heden i en civil retssag, nærmere at bestemme, hvordan myndigheden vil bi-
bringe de pågældende ansatte de nødvendige kvalifikationer.
Som nærliggende muligheder – ud over at ansætte personer, der fra tidligere
ansættelse, eksempelvis i advokatbranchen, har erfaring med førelse af ci-
vile retssager – kan nævnes sidemandsoplæring, mentorordninger, supervi-
sion og feedback, kursusdeltagelse, efteruddannelse mv.
Som det fremgår af pkt. 2.1.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
er det med lovforslaget forudsat, at når en statslig myndighed møder ved en
af sine ansatte i en civil retssag, kan dommeren eller dommerne i sagen, hvis
de finder det relevant, efter hovedforhandlingen give en tilbagemelding om
den statsligt ansattes førelse af sagen.
Retten vil således bl.a. kunne give en tilbagemelding i tilfælde af, at den an-
sattes førelse af sagen har været utilfredsstillende. Retten vil i den forbin-
delse kunne angive, hvad der nærmere var utilfredsstillende ved sagsførel-
sen.
Retten vil kunne give en tilbagemelding både på eget initiativ, og fordi den
mødende selv har bedt om en tilbagemelding.
Tilbagemeldingen vil kunne gives mundtligt til den mødende selv, f.eks. ef-
ter hovedforhandlingen, men tilbagemeldingen vil også kunne gives mundt-
ligt eller skriftligt til den myndighed, hvor den pågældende er ansat, even-
tuelt gennem rettens præsident.
En myndighed, der modtager en tilbagemelding om, at en af myndighedens
ansattes førelse af en civil retssag har været utilfredsstillende, vil være for-
pligtet til at reagere adækvat herpå. Det vil afhænge af situationen, hvilken
reaktion der vil være adækvat. Som eksempler på reaktioner, der afhængig
af situationen kan være adækvate, kan nævnes, at den pågældende ansatte
ikke fremover fungerer som rettergangsfuldmægtig, at den pågældende an-
satte modtager øget støtte og/eller supervision i fremtidige retssager, eller at
den pågældende ansatte efteruddannes i retssagsførelse. Afhængig af situa-
6
 L 74 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om et ændringsforslag, som indebærer, at ordningen afgrænses til at gælde i byretten, til justitsministeren
tionen kan det også være relevant for myndigheden at iværksætte mere ge-
nerelle tiltag, som også omfatter andre ansatte, eksempelvis af organisato-
risk eller uddannelsesmæssig karakter.
Hvis en statslig ansat efter rettens vurdering ikke fører en civil retssag på en
hensigtsmæssig måde, vil retten – ud over det, der er nævnt ovenfor om en
tilbagemelding – kunne give den pågældende henstillinger eller pålæg om
sagens førelse, jf. de generelle regler i retsplejeloven om førelsen af civile
retssager.
Må sådanne henstillinger eller pålæg anses for utilstrækkelige, kan retten
pålægge den statslige myndighed at lade retssagen udføre af en advokat,
hvis retten ikke finder det muligt at behandle sagen på hensigtsmæssig
måde, uden at parten har advokatbistand, jf. retsplejelovens § 259, stk. 2. Et
advokatpålæg vil givet fald kunne gives både under sagens forberedelse og
under hovedforhandlingen.]
Til nr. æ
Ændringsforslag nr. z indebærer, at der indsættes et nyt stk. 5 i retspleje-
lovens § 260, som giver visse statsligt ansatte mulighed for at møde i byret-
ten [og i Sø- og Handelsretten i insolvensskiftesager].
I konsekvens heraf foreslås det, at der i den foreslåede ændring af stykke-
henvisningerne i § 267 a, stk. 1, 1. pkt., tilføjes en henvisning til det fore-
slåede nye § 260, stk. 5.
Behovet for en sådan tilføjelse skyldes, at det foreslåede nye § 260, stk. 5,
omfatter andre ansatte end det gældende § 260, stk. 3, nr. 4. I modsætning
hertil var de ansatte, der var omfattet af det nye § 260, stk. 4, der blev fore-
slået med lovforslaget, men som udgår ifølge ændringsforslag nr. y, også
omfattet af retsplejelovens § 260, stk. 3, nr. 4, som affattet ved lovforslaget,
og der var derfor i lovforslaget som fremsat ikke behov for at henvise til det
foreslåede nye § 260, stk. 4.
[Til nr. ø
Ændringsforslag nr. y og z indebærer, at der ikke indsættes et nyt stk. 4, men
derimod et nyt stk. 5, i retsplejelovens § 260.
7
 L 74 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om et ændringsforslag, som indebærer, at ordningen afgrænses til at gælde i byretten, til justitsministeren
Det foreslås i konsekvens heraf, at de foreslåede ændringer af stykkehenvis-
ningerne i § 316, stk. 1, 2. pkt., og § 408, stk. 2, 1. og 2. pkt., ændres, såle-
des at der indsættes en henvisning til det foreslåede nye § 260, stk. 5, i ste-
det for til det foreslåede nye stk. 4.
Ændringsforslag nr. ø indebærer, at forslaget om, at statslige myndigheder
kan få tilkendt sagsomkostninger til dækning af udgifter til bistand fra en
ansat kun vil omfatte bistand fra en person, der er ansat med det særlige for-
mål at møde i retten.]
[Til nr. ø og å
Ændringsforslag nr. y og z indebærer, at retsplejelovens § 260, stk. 3, ikke
ændres, og at der ikke indsættes et nyt stk. 4, men derimod et nyt stk. 5, i
retsplejelovens § 260.
Det foreslås i konsekvens heraf, at de foreslåede ændringer af stykkehenvis-
ningerne i § 316, stk. 1, 2. pkt., og § 408, stk. 2, 1. og 2. pkt., ændres, såle-
des at der indsættes henvisninger til det foreslåede nye § 260, stk. 5, i stedet
for til det foreslåede nye stk. 4. Endvidere foreslås det at indsætte henvis-
ninger til § 260, stk. 3, nr. 4, for så vidt angår statslige myndigheder.
Ændringsforslag nr. ø og å indebærer, at forslaget om, at statslige myndig-
heder kan få tilkendt sagsomkostninger til dækning af udgifter til bistand fra
en ansat vil omfatte bistand fra enhver ansat, der møder i retten.]”
8