L 74 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om initiativer til at sikre, at udviklingen omkring statslige myndigheders repræsentation ved retsmøder ved egne ansatte følges tæt, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 74
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

9. november 2018

Procesretskontoret

Ketilbjørn Hertz

2018-0037-0028

911834

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 (L 74) vedrørende forslag til

lov om ændring af retsplejeloven og lov om retsafgifter (Udvidelse af stats-

lige myndigheders adgang til at møde i retssager ved egne ansatte, indfø-

relse af adgang til at klage over advarsler meddelt dommere og dommer-

fuldmægtige, fritagelse for retsafgift i sager om medmoderskab m.v.), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. november

2018. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Søren Pape Poulsen

Ketilbjørn Hertz

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 74 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om initiativer til at sikre, at udviklingen omkring statslige myndigheders repræsentation ved retsmøder ved egne ansatte følges tæt, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1 (L 74) vedrørende forslag til lov om ændring af rets-

plejeloven og lov om retsafgifter. (Udvidelse af statslige myndigheders

adgang til at møde i retssager ved egne ansatte, indførelse af adgang til

at klage over advarsler meddelt dommere og dommerfuldmægtige, fri-

tagelse for retsafgift i sager om medmoderskab m.v.) fra Folketingets

Retsudvalg:

”Hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre, at udviklingen

omkring statslige myndigheders repræsentation ved retsmøder

ved egne ansatte følges tæt i relation til de bekymringer, der er

kommet til udtryk i høringssvarene fra domstolenes, dommernes

og advokaternes side?”

Svar:

I forbindelse med høringen over et udkast til lovforslag blev der fra flere si-

der udtrykt betænkelighed ved forslaget om at styrke statslige myndighe-

ders adgang til at møde i civile retssager ved egne ansatte.

Fra advokatside blev der bl.a. henvist til, at en ekstern advokat bedre end

myndighedernes egne ansatte kan vurdere, om en retssag overhovedet bør

føres, og at det derfor styrker modpartens retssikkerhed, at myndigheden er

repræsenteret af en advokat.

Fra dommerside blev der navnlig henvist til risikoen for, at statsligt ansatte

uden advokatuddannelse ikke vil være dygtige nok til at føre en civil rets-

sag på en professionel måde.

Som jeg redegjorde for under 1. behandlingen af lovforslaget, lægger jeg

stor vægt på retssikkerhed. Jeg går ikke ind for at begrænse retssikkerheden,

for at staten kan spare nogle advokatudgifter. Men lovforslaget begrænser

imidlertid ikke retssikkerheden. Statslige myndigheder kan allerede i dag

vælge at møde i en civil retssag ved en af deres ansatte. Lovforslaget giver

statslige myndigheder en mulighed, de ikke har i dag, nemlig at ansætte en

person med den særlige opgave at møde i civile retssager for myndigheden.

Lovforslaget giver altså statslige myndigheder mulighed for, at nogle af de-

res ansatte i særlig grad kan dygtiggøre sig i at føre civile retssager for myn-

digheden.

Der er ingen grund til at tro, at risikoen for, at en myndighed handler usag-

ligt, vil stige, fordi myndigheden møder i retten ved egne ansatte i stedet for

ved en ekstern advokat. Det vil heller ikke være i nogen myndigheds inter-

esse at sende en ansat i retten, der ikke er dygtig nok til at føre sagen. Myn-

digheden risikerer i værste fald at tabe sagen på den konto. Når en statslig

myndighed vælger at møde i retten ved en ansat, vil myndigheden derfor

lægge vægt på, at den ansatte er i stand til at føre retssagen på en profes-

sionel måde.

Samlet set deler jeg ikke de bekymringer, der er kommet til udtryk i hørings-

svarene fra domstolenes, dommernes og advokaternes side.

Hvis der i et konkret tilfælde, hvor en statslig myndighed møder ved en af

sine ansatte i en civil retssag, skulle være anledning til det, kan dommeren

eller dommerne i sagen imidlertid efter hovedforhandlingen give en tilbage-

melding om medarbejderens førelse af sagen.

I lyset af høringssvarene og tilkendegivelserne under 1. behandlingen af lov-

forslaget er jeg endvidere indstillet på at følge udviklingen vedrørende stats-

lige myndigheders repræsentation i civile retssager og sende en redegørelse

herom til Folketingets Retsudvalg, når de foreslåede nye regler har fungeret

i 3 år.