L 74 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: 5. udkast til betænkning

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 74 Bilag 11
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 74

Folketinget 2018-19

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 00. marts 2019

5. udkast

til

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og lov om retsafgifter

(Udvidelse af statslige myndigheders adgang til at møde i retssager ved egne ansatte, indførelse af adgang til at klage over

advarsler meddelt dommere og dommerfuldmægtige, fritagelse for retsafgift i sager om medmoderskab m.v.)

[af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 18 ændringsforslag til lovforslaget. Justits‐

ministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-5 og 16. Social‐

demokratiets medlemmer af udvalget har stillet ændringsfor‐

slag nr. 6, 7, 10, 12, 17 og 18, og Venstres medlemmer af

udvalget har stillet ændringsforslag nr. 8, 9, 11 og 13-15.

2. Indstillinger

Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde

ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og

dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller po‐

litiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

justitsministeren,

tiltrådt af

<>:

I det under

nr. 4

foreslåede

§ 48 a, stk. 3, 1. pkt.,

æn‐

dres »der indhentes« til: »den indhente«.

[Sproglig ændring]

Efter

nr. 6

indsættes som nyt nummer:

»02.

§ 94, stk. 1, 3. pkt.,

§ 225, stk. 2, nr. 3,

ændres »be‐

talingstjenester og elektroniske penge« til: »betalinger«.«

Til titlen

Titlen affattes således:

»Forslag

til

Lov om ændring af retsplejeloven

(Udvidelse af statslige myndigheders adgang til at møde i

retssager ved egne ansatte, indførelse af adgang til at klage

over advarsler meddelt dommere og dommerfuldmægtige

m.v.)«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 12]

Til § 1

I den under

nr. 2

foreslåede ændring af

§ 15, stk. 2, nr.

ændres »§§ 43 c og 43 d« til: »§ 43 b, stk. 2 og 3,«.

[Ændring af henvisning som følge af vedtagelsen af lovfor‐

slag nr. L 49]

Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 35, stk. 2,

ændres », skønsmænd« til: »eller skøns‐

mænd«.«

[Sproglig ændring]

DokumentId

Journalnummer

L 74 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: 5. udkast til betænkning

[Konsekvens af lov om betalinger]

Af et

mindretal

(S), tiltrådt af

<>:

Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:

»03.

§ 119, stk. 5,

indsættes efter 2. pkt.:

»Personer, der har bestået en praktisk prøve i retssagsbe‐

handling efter § 262, er fritaget for kravet om den praktiske

prøve i retssagsbehandling.««

[... ]

Efter nr. 7 indsættes som nye numre:

»04.

§ 133, stk. 2,

indsættes efter »landsretten«: », og af

personer omfattet af § 260, stk. 4«.

05.

§ 133, stk. 4, 1. pkt.,

indsættes efter »nr. 5«: », og den

praktiske prøve, der er omhandlet i § 262, stk. 1«.«

[... ]

Af et

mindretal

(V), tiltrådt af

<>:

I den under

nr. 11

foreslåede ændring af

§ 260, stk. 2,

ændres »4, 6-8« til: »5-8«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 9 og 11]

Nr. 12 og 13

udgår.

[Den eksisterende adgang til at møde i retten videreføres

uændret]

Af et

mindretal

(S), tiltrådt af

<>:

[Personer ansat i staten med det særlige formål at møde i

retten kan møde i byretten og kan møde i landsretten, hvis

de har opnået møderet for landsretten]

Af et

mindretal

(S), tiltrådt af

<>:

12)

Efter nr. 14 indsættes som nyt nummer:

»08.

Efter § 261 indsættes:

»§ 262

Personer omfattet af § 260, stk. 4, kan møde for

byretten og for Sø- og Handelsretten i sager omfattet af §

15, stk. 2, nr. 3, når de har bestået en praktisk prøve i rets‐

sagsbehandling. De kan endvidere møde i en sag, som retten

vurderer er egnet til at udgøre den praktiske prøve i retssags‐

behandling. Personer, der har bestået en praktisk prøve i

retssagsbehandling efter § 119, stk. 2, nr. 5, eller som har

opnået beskikkelse som advokat, er fritaget for kravet om

den praktiske prøve i retssagsbehandling.

Stk. 2.

Personer omfattet af § 260, stk. 4, kan møde for

landsret og i alle sager for Sø- og Handelsretten, når de har

bestået en prøve i procedure, jf. § 133.

Stk. 3.

Justitsministeren fastsætter regler om den praktiske

prøve i retssagsbehandling.««

[... ]

Af et

mindretal

(V), tiltrådt af <>:

13)

I den under

nr. 15

foreslåede ændring af

§ 267 a, stk.

1, 1. pkt.,

ændres »7, 8« til: »5, 7, 8«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 11]

14)

Nr. 16

affattes således:

10)

I det under

nr. 13

foreslåede

§ 260, stk. 4, 2. pkt.,

ind‐

sættes efter »stk. 2«: », og opfylder kravene i § 262«.

[... ]

Af et

mindretal

(V), tiltrådt af

<>:

11)

Efter nr. 13 indsættes som nye numre:

»16.

§ 316, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »stk. 5« til: »stk. 6«, og

»stk. 6, repræsenter en part« ændres til: ”»stk. 5 eller 7, re‐

præsenterer en part eller i medfør af § 260, stk. 3, nr. 4, re‐

præsenterer en statslig myndighed«.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 9 og 11]

15)

Nr. 22

affattes således:

»06.

§ 260

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5.

En statslig myndighed kan møde i byretten og i

Sø- og Handelsretten i sager omfattet af § 15, stk. 2, nr. 3,

ved personer, der er ansat hos myndigheden for et tidsrum,

der ikke er kortere end 1 måned, med det særlige formål at

møde i retten. Det er en betingelse, at den ansatte har en

dansk juridisk bachelor- og kandidateksamen, jf. dog § 135

a, stk. 2. En statslig myndighed kan møde i landsretten og i

alle sager i Sø- og Handelsretten ved de personer, der er

nævnt i 1. pkt., når den pågældende har opnået møderet for

landsretten og Sø- og Handelsretten efter § 133.«

Stk. 5-11 bliver herefter stk. 6-12.

07.

§ 260, stk. 5,

der bliver stk. 6, og i

stk. 10, 1. pkt.,

der

bliver stk. 11, 1. pkt., ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2, 3 og

5«.«

»22.

§ 408, stk. 2, 1. og 2. pkt.,

ændres »stk. 5« til: »stk.

6«, og »stk. 6, repræsenter en part« ændres til: »stk. 5 eller

7, repræsenterer en part eller i medfør af § 260, stk. 3, nr. 4,

repræsenterer en statslig myndighed«.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 9 og 11]

justitsministeren,

tiltrådt af

<>:

Til § 2

16)

Paragraffen udgår.

[Ændring af retsafgiftsloven udgår som følge af vedtagelsen

af lovforslag nr. L 91]

Af et

mindretal

(S), tiltrådt af

<>:

L 74 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: 5. udkast til betænkning

Til § 3

17)

stk. 1

ændres »stk. 2« til: »stk. 2 og 3«.

[... ]

18)

Som

stk. 3

indsættes:

»Stk. 3.

Justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikraft‐

træden af lovens § 1, nr. 03-05, 10-14, 08, 15, 16 og 22.«

[... ]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslag nr. 12 forslås det, at den foreslåede

ændring af retsafgiftsloven vedrørende fritagelse for retsaf‐

gift for sager om medmoderskab udgår.

I konsekvens heraf foreslås det med ændringsforslag nr.

1, at titlen nyaffattes, således at henvisningerne til lov om

retsafgifter og til fritagelse for retsafgift for sager om med‐

moderskab udgår af henholdsvis titlen og undertitlen.

Til nr. 2

Med ændringsforslaget foreslås det, at den foreslåede

henvisning til varemærkelovens §§ 43 c og 43 d ændres til

en henvisning til varemærkelovens § 43 b, stk. 2 og 3.

Ændringsforslaget er en konsekvens af, at lovforslag nr.

L 49, der blev vedtaget ved 3. behandling den 20. november

2018, ophæver de hidtidige bestemmelser i varemærkelo‐

vens §§ 43 c og 43 d og erstatter dem med nyaffattede be‐

stemmelser i varemærkelovens § 43 b, stk. 2 og 3.

Til nr. 3

Med ændringsforslaget foreslås det at tilføje en redaktio‐

nel ændring af retsplejelovens § 35, stk. 2.

Retsplejelovens § 35, stk. 2, angiver, at bl.a. indsigelser,

som fremsættes af »vidner, skønsmænd«, skal optages i rets‐

bogen. Før bestemmelsen blev ændret ved lov nr. 737 af 25.

juni 2014, henviste den til indsigelser, som fremsættes af

»vidner, syns- eller skønsmænd«. Ændringen i 2014 skete

som led i en generel ændring overalt i retsplejeloven af

»syns- eller skønsmænd« til »skønsmænd«. I § 35, stk. 2,

har denne generelle ændring af sprogbrugen i retsplejeloven

imidlertid ført til, at der mangler et nødvendigt bindeord i

sætningen.

Med ændringsforslaget foreslås det at rette denne sprogli‐

ge fejl ved at indsætte ordet »eller« i stedet for kommaet

mellem »vidner« og »skønsmænd«.

Til nr. 4

Med ændringsforslaget foreslås en redaktionel ændring af

den foreslåede regel i retsplejelovens § 48 a, stk. 3, 1. pkt.,

om, at klageretten kan indhente en skriftlig udtalelse fra an‐

dre, hvis den finder behov for det.

Til nr. 5

Ifølge retsplejelovens § 94, stk. 1, 3. pkt., gælder i bl.a.

sager vedrørende lov om betalingstjenester og elektroniske

penge, der behandles ved Sø- og Handelsretten, at halvdelen

af de sagkyndige meddommere skal være beskikket efter

indstilling fra organisationer, der repræsenterer erhvervsdri‐

vende, og halvdelen efter indstilling fra organisationer, der

repræsenterer forbrugere.

Ifølge retsplejelovens § 225, stk. 2, nr. 3, har Sø- og Han‐

delsretten kompetence til at behandle bl.a. sager, hvor For‐

brugerombudsmanden er part, og hvor lov om betalingstje‐

nester og elektroniske penge har væsentlig betydning.

Lov om betalingstjenester og elektroniske penge blev den

1. januar 2018 erstattet af lov om betalinger.

I konsekvens heraf foreslås det med ændringsforslag nr. 5

at ændre henvisningerne i retsplejelovens § 94, stk. 1, 3.

pkt., og § 225, stk. 2, nr. 3, til lov om betalingstjenester og

elektroniske penge til henvisninger til lov om betalinger.

Til nr. 6 og 7

...

Til nr. 8

Ændringsforslag nr. 9 og 11 indebærer, at der ikke ind‐

sættes et nyt stk. 4, men derimod et nyt stk. 5, i retsplejelo‐

vens § 260.

Det foreslås i konsekvens heraf, at den foreslåede æn‐

dring af stykkehenvisningerne i § 260, stk. 2, ændres, såle‐

des at der indsættes en henvisning til det foreslåede nye stk.

5 i stedet for til det foreslåede nye stk. 4.

Til nr. 9

Det foreslås med ændringsforslag nr. 9, at den foreslåede

ændring af retsplejelovens § 260, stk. 3, nr. 4, og forslaget

til et nyt § 260, stk. 4, udgår.

Ændringsforslaget indebærer, at den eksisterende adgang

til at møde i retten for statsligt ansatte, der ikke er ansat med

det særlige formål at møde i retten, ikke ændres.

Til nr. 10

...

Til nr. 11

Det foreslås med ændringsforslag nr. 11 at indsætte en ny

bestemmelse i retsplejelovens § 260, stk. 5, som giver mu‐

lighed for, at en statslig myndighed kan møde i byretten og i

Sø- og Handelsretten i insolvensskiftesager ved personer,

der er ansat hos myndigheden med det særlige formål at mø‐

de i retten, og som har en dansk juridisk bachelor- og kandi‐

dateksamen, jf. dog retsplejelovens § 135 a, stk. 2.

Det foreslås endvidere, at en statslig myndighed kan mø‐

de i landsretten og i alle sager i Sø- og Handelsretten ved

personer, der er ansat hos myndigheden med det særlige for‐

mål at møde i retten, når den pågældende har opnået møde‐

ret for landsretten og Sø- og Handelsretten efter retsplejelo‐

vens § 133.

Det foreslås endvidere at indsætte henvisninger til det

nye § 260, stk. 5, i retsplejelovens § 260, stk. 5 og 10, der

bliver stk. 6 og 11, og som angår sager om inddrivelse af

forfaldne pengekrav, sager om mindre krav og udlægsforret‐

ninger i fogedretten henholdsvis skiftebehandlinger og fo‐

gedforretninger.

Som anført i den kommenterede høringsoversigt (L 74 –

bilag 1) påhviler det en offentlig myndigheds ledelse at til‐

L 74 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: 5. udkast til betænkning

rettelægge myndighedens arbejde, så det sikres, at myndig‐

heden handler sagligt og i overensstemmelse med god for‐

valtningsskik. Dette gælder også med hensyn til organiserin‐

gen af en statslig myndigheds repræsentation i civile retssa‐

ger, herunder ved at sikre, at de pågældende ansatte har de

nødvendige kvalifikationer.

Heri ligger også, at myndighedens ledelse skal sikre, at

de pågældende ansatte har de fornødne kvalifikationer til at

kunne varetage førelsen af en civil retssag. Det vil altså ikke

være tilstrækkeligt, at den ansatte har et indgående kendskab

til det materielle retsområde, som myndighedens retssager

falder ind under. Den enkelte ansatte vil også skulle besidde

relevante processuelle kvalifikationer, herunder i forhold til

at kunne varetage såvel foreberedelsen som hovedforhand‐

lingen på professionel måde.

Det vil grundlæggende være op til den enkelte statslige

myndighed, som vælger at benytte sig af muligheden for at

lade en ansat møde for myndigheden i en civil retssag, nær‐

mere at bestemme, hvordan myndigheden vil bibringe de

pågældende ansatte de nødvendige kvalifikationer.

Som nærliggende muligheder – ud over at ansætte perso‐

ner, der fra tidligere ansættelse, eksempelvis i advokat‐

branchen, har erfaring med førelse af civile retssager – kan

nævnes sidemandsoplæring, mentorordninger, supervision

og feedback, kursusdeltagelse, efteruddannelse mv.

Som det fremgår af pkt. 2.1.2.1 i lovforslagets almindeli‐

ge bemærkninger, er det med lovforslaget forudsat, at når en

statslig myndighed møder ved en af sine ansatte i en civil

retssag, kan dommeren eller dommerne i sagen, hvis de fin‐

der det relevant, efter hovedforhandlingen give en tilbage‐

melding om den statsligt ansattes førelse af sagen.

Retten vil således bl.a. kunne give en tilbagemelding i til‐

fælde af, at den ansattes førelse af sagen har været utilfreds‐

stillende. Retten vil i den forbindelse kunne angive, hvad

der nærmere var utilfredsstillende ved sagsførelsen.

Retten vil kunne give en tilbagemelding både på eget ini‐

tiativ, og fordi den mødende selv har bedt om en tilbagemel‐

ding.

Tilbagemeldingen vil kunne gives mundtligt til den mø‐

dende selv, f.eks. efter hovedforhandlingen, men tilbagemel‐

dingen vil også kunne gives mundtligt eller skriftligt til den

myndighed, hvor den pågældende er ansat, eventuelt gen‐

nem rettens præsident.

En myndighed, der modtager en tilbagemelding om, at en

af myndighedens ansattes førelse af en civil retssag har væ‐

ret utilfredsstillende, vil være forpligtet til at reagere adæ‐

kvat herpå. Det vil afhænge af situationen, hvilken reaktion

der vil være adækvat. Som eksempler på reaktioner, der af‐

hængig af situationen kan være adækvate, kan nævnes, at

den pågældende ansatte ikke fremover fungerer som retter‐

gangsfuldmægtig, at den pågældende ansatte modtager øget

støtte og/eller supervision i fremtidige retssager, eller at den

pågældende ansatte efteruddannes i retssagsførelse. Afhæn‐

gig af situationen kan det også være relevant for myndighe‐

den at iværksætte mere generelle tiltag, som også omfatter

andre ansatte, eksempelvis af organisatorisk eller uddannel‐

sesmæssig karakter.

Hvis en statslig ansat efter rettens vurdering ikke fører en

civil retssag på en hensigtsmæssig måde, vil retten – ud over

det, der er nævnt ovenfor om en tilbagemelding – kunne gi‐

ve den pågældende henstillinger eller pålæg om sagens fø‐

relse, jf. de generelle regler i retsplejeloven om førelsen af

civile retssager.

Må sådanne henstillinger eller pålæg anses for utilstræk‐

kelige, kan retten pålægge den statslige myndighed at lade

retssagen udføre af en advokat, hvis retten ikke finder det

muligt at behandle sagen på hensigtsmæssig måde, uden at

parten har advokatbistand, jf. retsplejelovens § 259, stk. 2.

Et advokatpålæg vil givet fald kunne gives både under sa‐

gens forberedelse og under hovedforhandlingen.

Til nr. 12

...

Til nr. 13

Ændringsforslag nr. 11 indebærer, at der indsættes et nyt

stk. 5 i retsplejelovens § 260, som giver visse statsligt ansat‐

te mulighed for at møde i byretten og i Sø- og Handelsretten

i insolvensskiftesager.

I konsekvens heraf foreslås det, at der i den foreslåede

ændring af stykkehenvisningerne i § 267 a, stk. 1, 1. pkt.,

tilføjes en henvisning til det foreslåede nye § 260, stk. 5.

Behovet for en sådan tilføjelse skyldes, at det foreslåede

nye § 260, stk. 5, omfatter andre ansatte end det gældende §

260, stk. 3, nr. 4. I modsætning hertil var de ansatte, der var

omfattet af det nye § 260, stk. 4, der blev foreslået med lov‐

forslaget, men som udgår ifølge ændringsforslag nr. 9, også

omfattet af retsplejelovens § 260, stk. 3, nr. 4, som affattet

ved lovforslaget, og der var derfor i lovforslaget som frem‐

sat ikke behov for at henvise til det foreslåede nye § 260,

stk. 4.

Til nr. 14 og 15

Ændringsforslag nr. 9 og 11 indebærer, at retsplejelovens

§ 260, stk. 3, ikke ændres, og at der ikke indsættes et nyt stk.

4, men derimod et nyt stk. 5, i retsplejelovens § 260.

Det foreslås i konsekvens heraf, at de foreslåede ændrin‐

ger af stykkehenvisningerne i § 316, stk. 1, 2. pkt., og § 408,

stk. 2, 1. og 2. pkt., ændres, således at der indsættes henvis‐

ninger til det foreslåede nye § 260, stk. 5, i stedet for til det

foreslåede nye stk. 4. Endvidere foreslås det at indsætte hen‐

visninger til § 260, stk. 3, nr. 4, for så vidt angår statslige

myndigheder.

Ændringsforslag nr. 14 og 15 indebærer, at forslaget om,

at statslige myndigheder kan få tilkendt sagsomkostninger

til dækning af udgifter til bistand fra en ansat vil omfatte bi‐

stand fra enhver ansat, der møder i retten.

Til nr. 16

Med lovforslagets § 2 foreslås det at ændre retsafgiftslo‐

vens § 12, stk. 1, nr. 4, således at retssager om medmoder‐

skab fritages for retsafgift på linje med retssager om fader‐

skab.

Lovforslag nr. L 91, som blev vedtaget den 20. december

2018, indebærer, at retsafgiftslovens § 12, stk. 1, nr. 3 og 4,

fra den 1. april 2019 affattes således, at bl.a. retssager om

L 74 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: 5. udkast til betænkning

familieretlige spørgsmål, der behandles efter reglerne i rets‐

plejelovens kapitel 42, er fritaget for retsafgift. Dette vil

bl.a. omfatte retssager om medmoderskab.

Den afgiftsfritagelse for retssager om medmoderskab,

som er formålet med lovforslagets § 2, gennemføres således

med det allerede vedtagne lovforslag nr. L 91.

På denne baggrund foreslås det med ændringsforslag nr.

16, at lovforslagets § 2 udgår.

Til nr. 17 og 18

[... ]

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 24. oktober 2018 og var til

1. behandling den 6. november 2018. Lovforslaget blev efter

1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i [6] møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og justitsministeren sendte den 14. august

2018 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del – bilag 381

(folketingsårets 2017-18). Den 24. oktober 2018 sendte ju‐

stitsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udval‐

get.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt [10] bilag på lovfor‐

slaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig

henvendelse om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 16 spørgsmål

til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren

har besvaret.

Peter Skaarup (DF)

fmd.

Peter Kofod (DF) Susanne Eilersen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Dennis Flydtkjær (DF)

Lise Bech (DF) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V) Britt Bager (V) Mads Fuglede (V) Marcus Knuth (V)

Michael Aastrup Jensen (V) Henrik Dahl (LA) Christina Egelund (LA) Naser Khader (KF) Simon Kollerup (S)

Lars Aslan Rasmussen (S) Mette Reissmann (S) Mogens Jensen (S)

nfmd.

Trine Bramsen (S) Rasmus Prehn (S)

Morten Bødskov (S) Rosa Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) René Gade (ALT) Sofie Carsten Nielsen (RV) Lotte Rod (RV)

Karsten Hønge (SF) Aaja Chemnitz Larsen (IA)

Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Nunatta Qitornai (NQ)

Tjóðveldi (T)

Javnaðarflokkurin (JF)