Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 74 Bilag 10
Offentligt
2022492_0001.png
Til lovforslag nr.
L 74
Folketinget 2018-19
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 00. februar 2019
4. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og lov om retsafgifter
(Udvidelse af statslige myndigheders adgang til at møde i retssager ved egne ansatte, indførelse af adgang til at klage over
advarsler meddelt dommere og dommerfuldmægtige, fritagelse for retsafgift i sager om medmoderskab m.v.)
[af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 12 ændringsforslag til lovforslaget. Justits‐
ministeren har stillet 7 ændringsforslag nr. 1-5 og 12 til lov‐
forslaget, og [.... ] har stillet ændringsforslag nr. 6-11 til lov‐
forslaget.
2. Indstillinger
<>
Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde
ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og
dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller po‐
litiske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
3)
Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:
<Parti/partier>
<>
<Parti/partier>
<>
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
5)
Efter
nr. 6
indsættes som nyt nummer:
Af
justitsministeren,
tiltrådt af
<>:
Til titlen
1)
Titlen affattes således:
»02.
I
§ 94, stk. 1, 3. pkt.,
og
§ 225, stk. 2, nr. 3,
ændres »be‐
talingstjenester og elektroniske penge« til: »betalinger«.«
[Konsekvens af lov om betalinger]
»01.
I
§ 35, stk. 2,
ændres », skønsmænd« til: »eller skøns‐
mænd«.«
[Sproglig ændring]
4)
I det under
nr. 4
foreslåede
§ 48 a, stk. 3, 1. pkt.,
æn‐
dres »der indhentes« til: »den indhente«.
[Sproglig ændring]
»Forslag
til
Lov om ændring af retsplejeloven
(Udvidelse af statslige myndigheders adgang til at møde i
retssager ved egne ansatte, indførelse af adgang til at klage
over advarsler meddelt dommere og dommerfuldmægtige
m.v.)«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 12]
Til § 1
2)
I den under
nr. 2
foreslåede ændring af
§ 15, stk. 2, nr.
1,
ændres »§§ 43 c og 43 d« til: »§ 43 b, stk. 2 og 3,«.
[Ændring af henvisning som følge af vedtagelsen af lovfor‐
slag nr. L 49]
DokumentId
Journalnummer
 L 74 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 10: 4. udkast til betænkning
2022492_0002.png
2
Af
[........ ],
tiltrådt af <>:
6)
I den under
nr. 11
foreslåede ændring af
§ 260, stk. 2,
ændres »4, 6-8« til: »5-8«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 7 og 8]
7)
Nr. 12 og 13
udgår.
[Den eksisterende adgang til at møde i retten videreføres
uændret]
8)
Efter nr. 13 indsættes som nye numre:
»03.
§ 260
indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5.
En statslig myndighed kan møde i byretten og i
Sø- og Handelsretten i sager omfattet af § 15, stk. 2, nr. 3,
ved personer, der er ansat hos myndigheden for et tidsrum,
der ikke er kortere end 1 måned, med det særlige formål at
møde i retten. Det er en betingelse, at den ansatte har en
dansk juridisk bachelor- og kandidateksamen, jf. dog § 135
a, stk. 2. En statslig myndighed kan møde i landsretten og i
alle sager i Sø- og Handelsretten ved de personer, der er
nævnt i 1. pkt., når den pågældende har opnået møderet for
landsretten og Sø- og Handelsretten efter § 133.
Stk. 5-11 bliver herefter stk. 6-12.«
04.
I
§ 260, stk. 5,
der bliver stk. 6, og i
stk. 10, 1. pkt.,
der
bliver stk. 11, 1. pkt., ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2, 3 og
5«.«
[Personer ansat i staten med det særlige formål at møde i
retten kan møde i byretten og kan møde i landsretten, hvis
de har opnået møderet for landsretten]
9)
I den under
nr. 15
foreslåede ændring af
§ 267 a, stk. 1,
1. pkt.,
ændres »7, 8« til: »5, 7, 8«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 8]
10)
Nr. 16
affattes således:
»16.
I
§ 316, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »stk. 5« til: »stk. 6«, og
»stk. 6, repræsenter en part« ændres til: ”»stk. 5 eller 7, re‐
præsenterer en part eller i medfør af § 260, stk. 3, nr. 4, re‐
præsenterer en statslig myndighed«.«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 7 og 8]
11)
Nr. 22
affattes således:
»22.
I
§ 408, stk. 2, 1. og 2. pkt.,
ændres »stk. 5« til: »stk.
6«, og »stk. 6, repræsenter en part« ændres til: »stk. 5 eller
7, repræsenterer en part eller i medfør af § 260, stk. 3, nr. 4,
repræsenterer en statslig myndighed«.«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 7 og 8]
Af
justitsministeren,
tiltrådt af
<>:
Til § 2
12)
Paragraffen udgår.
[Ændring af retsafgiftsloven udgår som følge af vedtagelsen
af lovforslag nr. L 91]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med ændringsforslag nr. 12 forslås det, at den foreslåede
ændring af retsafgiftsloven vedrørende fritagelse for retsaf‐
gift for sager om medmoderskab udgår.
I konsekvens heraf foreslås det med ændringsforslag nr.
1, at titlen nyaffattes, således at henvisningerne til lov om
retsafgifter og til fritagelse for retsafgift for sager om med‐
moderskab udgår af henholdsvis titlen og undertitlen.
Til nr. 2
Med ændringsforslaget foreslås det, at den foreslåede
henvisning til varemærkelovens §§ 43 c og 43 d ændres til
en henvisning til varemærkelovens § 43 b, stk. 2 og 3.
Ændringsforslaget er en konsekvens af, at lovforslag nr.
L 49, der blev vedtaget ved 3. behandling den 20. november
2018, ophæver de hidtidige bestemmelser i varemærkelo‐
vens §§ 43 c og 43 d og erstatter dem med nyaffattede be‐
stemmelser i varemærkelovens § 43 b, stk. 2 og 3.
Til nr. 3
Med ændringsforslaget foreslås det at tilføje en redaktio‐
nel ændring af retsplejelovens § 35, stk. 2.
Retsplejelovens § 35, stk. 2, angiver, at bl.a. indsigelser,
som fremsættes af »vidner, skønsmænd«, skal optages i rets‐
bogen. Før bestemmelsen blev ændret ved lov nr. 737 af 25.
juni 2014, henviste den til indsigelser, som fremsættes af
»vidner, syns- eller skønsmænd«. Ændringen i 2014 skete
som led i en generel ændring overalt i retsplejeloven af
»syns- eller skønsmænd« til »skønsmænd«. I § 35, stk. 2,
har denne generelle ændring af sprogbrugen i retsplejeloven
imidlertid ført til, at der mangler et nødvendigt bindeord i
sætningen.
Med ændringsforslaget foreslås det at rette denne sprogli‐
ge fejl ved at indsætte ordet »eller« i stedet for kommaet
mellem »vidner« og »skønsmænd«.
Til nr. 4
Med ændringsforslaget foreslås en redaktionel ændring af
den foreslåede regel i retsplejelovens § 48 a, stk. 3, 1. pkt.,
om, at klageretten kan indhente en skriftlig udtalelse fra an‐
dre, hvis den finder behov for det.
Til nr. 5
Ifølge retsplejelovens § 94, stk. 1, 3. pkt., gælder i bl.a.
sager vedrørende lov om betalingstjenester og elektroniske
penge, der behandles ved Sø- og Handelsretten, at halvdelen
af de sagkyndige meddommere skal være beskikket efter
indstilling fra organisationer, der repræsenterer erhvervsdri‐
vende, og halvdelen efter indstilling fra organisationer, der
repræsenterer forbrugere.
Ifølge retsplejelovens § 225, stk. 2, nr. 3, har Sø- og Han‐
delsretten kompetence til at behandle bl.a. sager, hvor For‐
brugerombudsmanden er part, og hvor lov om betalingstje‐
nester og elektroniske penge har væsentlig betydning.
Lov om betalingstjenester og elektroniske penge blev den
1. januar 2018 erstattet af lov om betalinger.
 L 74 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 10: 4. udkast til betænkning
2022492_0003.png
3
I konsekvens heraf foreslås det med ændringsforslag nr. 5
at ændre henvisningerne i retsplejelovens § 94, stk. 1, 3.
pkt., og § 225, stk. 2, nr. 3, til lov om betalingstjenester og
elektroniske penge til henvisninger til lov om betalinger.
Til nr. 6
Ændringsforslag nr. 7 og 8 indebærer, at der ikke indsæt‐
tes et nyt stk. 4, men derimod et nyt stk. 5, i retsplejelovens
§ 260.
Det foreslås i konsekvens heraf, at den foreslåede æn‐
dring af stykkehenvisningerne i § 260, stk. 2, ændres, såle‐
des at der indsættes en henvisning til det foreslåede nye stk.
5 i stedet for til det foreslåede nye stk. 4.
Til nr. 7
Det foreslås med ændringsforslag nr. 7, at den foreslåede
ændring af retsplejelovens § 260, stk. 3, nr. 4, og forslaget
til et nyt § 260, stk. 4, udgår.
Ændringsforslaget indebærer, at den eksisterende adgang
til at møde i retten for statsligt ansatte, der ikke er ansat med
det særlige formål at møde i retten, ikke ændres.
Til nr. 8
Det foreslås med ændringsforslag nr. 8 at indsætte en ny
bestemmelse i retsplejelovens § 260, stk. 5, som giver mu‐
lighed for, at en statslig myndighed kan møde i byretten og i
Sø- og Handelsretten i insolvensskiftesager ved personer,
der er ansat hos myndigheden med det særlige formål at mø‐
de i retten, og som har en dansk juridisk bachelor- og kandi‐
dateksamen, jf. dog retsplejelovens § 135 a, stk. 2.
Det foreslås endvidere, at en statslig myndighed kan mø‐
de i landsretten og i alle sager i Sø- og Handelsretten ved
personer, der er ansat hos myndigheden med det særlige for‐
mål at møde i retten, når den pågældende har opnået møde‐
ret for landsretten og Sø- og Handelsretten efter retsplejelo‐
vens § 133.
Det foreslås endvidere at indsætte henvisninger til det
nye § 260, stk. 5, i retsplejelovens § 260, stk. 5 og 10, der
bliver stk. 6 og 11, og som angår sager om inddrivelse af
forfaldne pengekrav, sager om mindre krav og udlægsforret‐
ninger i fogedretten henholdsvis skiftebehandlinger og fo‐
gedforretninger.
Som anført i den kommenterede høringsoversigt (L 74 –
bilag 1) påhviler det en offentlig myndigheds ledelse at til‐
rettelægge myndighedens arbejde, så det sikres, at myndig‐
heden handler sagligt og i overensstemmelse med god for‐
valtningsskik. Dette gælder også med hensyn til organiserin‐
gen af en statslig myndigheds repræsentation i civile retssa‐
ger, herunder ved at sikre, at de pågældende ansatte har de
nødvendige kvalifikationer.
Heri ligger også, at myndighedens ledelse skal sikre, at
de pågældende ansatte har de fornødne kvalifikationer til at
kunne varetage førelsen af en civil retssag. Det vil altså ikke
være tilstrækkeligt, at den ansatte har et indgående kendskab
til det materielle retsområde, som myndighedens retssager
falder ind under. Den enkelte ansatte vil også skulle besidde
relevante processuelle kvalifikationer, herunder i forhold til
at kunne varetage såvel foreberedelsen som hovedforhand‐
lingen på professionel måde.
Det vil grundlæggende være op til den enkelte statslige
myndighed, som vælger at benytte sig af muligheden for at
lade en ansat møde for myndigheden i en civil retssag, nær‐
mere at bestemme, hvordan myndigheden vil bibringe de
pågældende ansatte de nødvendige kvalifikationer.
Som nærliggende muligheder – ud over at ansætte perso‐
ner, der fra tidligere ansættelse, eksempelvis i advokat‐
branchen, har erfaring med førelse af civile retssager – kan
nævnes sidemandsoplæring, mentorordninger, supervision
og feedback, kursusdeltagelse, efteruddannelse mv.
Som det fremgår af pkt. 2.1.2.1 i lovforslagets almindeli‐
ge bemærkninger, er det med lovforslaget forudsat, at når en
statslig myndighed møder ved en af sine ansatte i en civil
retssag, kan dommeren eller dommerne i sagen, hvis de fin‐
der det relevant, efter hovedforhandlingen give en tilbage‐
melding om den statsligt ansattes førelse af sagen.
Retten vil således bl.a. kunne give en tilbagemelding i til‐
fælde af, at den ansattes førelse af sagen har været utilfreds‐
stillende. Retten vil i den forbindelse kunne angive, hvad
der nærmere var utilfredsstillende ved sagsførelsen.
Retten vil kunne give en tilbagemelding både på eget ini‐
tiativ, og fordi den mødende selv har bedt om en tilbagemel‐
ding.
Tilbagemeldingen vil kunne gives mundtligt til den mø‐
dende selv, f.eks. efter hovedforhandlingen, men tilbagemel‐
dingen vil også kunne gives mundtligt eller skriftligt til den
myndighed, hvor den pågældende er ansat, eventuelt gen‐
nem rettens præsident.
En myndighed, der modtager en tilbagemelding om, at en
af myndighedens ansattes førelse af en civil retssag har væ‐
ret utilfredsstillende, vil være forpligtet til at reagere adæ‐
kvat herpå. Det vil afhænge af situationen, hvilken reaktion
der vil være adækvat. Som eksempler på reaktioner, der af‐
hængig af situationen kan være adækvate, kan nævnes, at
den pågældende ansatte ikke fremover fungerer som retter‐
gangsfuldmægtig, at den pågældende ansatte modtager øget
støtte og/eller supervision i fremtidige retssager, eller at den
pågældende ansatte efteruddannes i retssagsførelse. Afhæn‐
gig af situationen kan det også være relevant for myndighe‐
den at iværksætte mere generelle tiltag, som også omfatter
andre ansatte, eksempelvis af organisatorisk eller uddannel‐
sesmæssig karakter.
Hvis en statslig ansat efter rettens vurdering ikke fører en
civil retssag på en hensigtsmæssig måde, vil retten – ud over
det, der er nævnt ovenfor om en tilbagemelding – kunne gi‐
ve den pågældende henstillinger eller pålæg om sagens fø‐
relse, jf. de generelle regler i retsplejeloven om førelsen af
civile retssager.
Må sådanne henstillinger eller pålæg anses for utilstræk‐
kelige, kan retten pålægge den statslige myndighed at lade
retssagen udføre af en advokat, hvis retten ikke finder det
muligt at behandle sagen på hensigtsmæssig måde, uden at
parten har advokatbistand, jf. retsplejelovens § 259, stk. 2.
Et advokatpålæg vil givet fald kunne gives både under sa‐
gens forberedelse og under hovedforhandlingen.
 L 74 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 10: 4. udkast til betænkning
2022492_0004.png
4
Til nr. 9
Ændringsforslag nr. 8 indebærer, at der indsættes et nyt
stk. 5 i retsplejelovens § 260, som giver visse statsligt ansat‐
te mulighed for at møde i byretten og i Sø- og Handelsretten
i insolvensskiftesager.
I konsekvens heraf foreslås det, at der i den foreslåede
ændring af stykkehenvisningerne i § 267 a, stk. 1, 1. pkt.,
tilføjes en henvisning til det foreslåede nye § 260, stk. 5.
Behovet for en sådan tilføjelse skyldes, at det foreslåede
nye § 260, stk. 5, omfatter andre ansatte end det gældende §
260, stk. 3, nr. 4. I modsætning hertil var de ansatte, der var
omfattet af det nye § 260, stk. 4, der blev foreslået med lov‐
forslaget, men som udgår ifølge ændringsforslag nr. 7, også
omfattet af retsplejelovens § 260, stk. 3, nr. 4, som affattet
ved lovforslaget, og der var derfor i lovforslaget som frem‐
sat ikke behov for at henvise til det foreslåede nye § 260,
stk. 4.
Til nr. 10 og 11
Ændringsforslag nr. 7 og 8 indebærer, at retsplejelovens
§ 260, stk. 3, ikke ændres, og at der ikke indsættes et nyt stk.
4, men derimod et nyt stk. 5, i retsplejelovens § 260.
Det foreslås i konsekvens heraf, at de foreslåede ændrin‐
ger af stykkehenvisningerne i § 316, stk. 1, 2. pkt., og § 408,
stk. 2, 1. og 2. pkt., ændres, således at der indsættes henvis‐
ninger til det foreslåede nye § 260, stk. 5, i stedet for til det
foreslåede nye stk. 4. Endvidere foreslås det at indsætte hen‐
visninger til § 260, stk. 3, nr. 4, for så vidt angår statslige
myndigheder.
Ændringsforslag nr. 10 og 11 indebærer, at forslaget om,
at statslige myndigheder kan få tilkendt sagsomkostninger
til dækning af udgifter til bistand fra en ansat vil omfatte bi‐
stand fra enhver ansat, der møder i retten.
Til nr. 12
Med lovforslagets § 2 foreslås det at ændre retsafgiftslo‐
vens § 12, stk. 1, nr. 4, således at retssager om medmoder‐
skab fritages for retsafgift på linje med retssager om fader‐
skab.
Lovforslag nr. L 91, som blev vedtaget den 20. december
2018, indebærer, at retsafgiftslovens § 12, stk. 1, nr. 3 og 4,
fra den 1. april 2019 affattes således, at bl.a. retssager om
familieretlige spørgsmål, der behandles efter reglerne i rets‐
plejelovens kapitel 42, er fritaget for retsafgift. Dette vil
bl.a. omfatte retssager om medmoderskab.
Den afgiftsfritagelse for retssager om medmoderskab,
som er formålet med lovforslagets § 2, gennemføres således
med det allerede vedtagne lovforslag nr. L 91.
På denne baggrund foreslås det med ændringsforslag nr.
12, at lovforslagets § 2 udgår.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 24. oktober 2018 og var til
1. behandling den 6. november 2018. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i [6] møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og justitsministeren sendte den 14. august
2018 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del – bilag 381
(folketingsårets 2017-18). Den 24. oktober 2018 sendte ju‐
stitsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udval‐
get.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt [9] bilag på lovfor‐
slaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig
henvendelse om lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 16 spørgsmål
til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren
har besvaret.
Peter Skaarup (DF)
fmd.
Peter Kofod (DF) Susanne Eilersen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Dennis Flydtkjær (DF)
Lise Bech (DF) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V) Britt Bager (V) Mads Fuglede (V) Marcus Knuth (V)
Michael Aastrup Jensen (V) Henrik Dahl (LA) Christina Egelund (LA) Naser Khader (KF) Simon Kollerup (S)
Lars Aslan Rasmussen (S) Mette Reissmann (S) Mogens Jensen (S)
nfmd.
Trine Bramsen (S) Rasmus Prehn (S)
Morten Bødskov (S) Rosa Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) René Gade (ALT) Sofie Carsten Nielsen (RV) Lotte Rod (RV)
Karsten Hønge (SF) Aaja Chemnitz Larsen (IA)
Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
 L 74 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 10: 4. udkast til betænkning
2022492_0005.png
5
Socialdemokratiet (S)
Dansk Folkeparti (DF)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Enhedslisten (EL)
Liberal Alliance (LA)
Alternativet (ALT)
Radikale Venstre (RV)
46
37
34
14
13
10
8
Socialistisk Folkeparti (SF)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Nunatta Qitornai (NQ)
Tjóðveldi (T)
Javnaðarflokkurin (JF)
7
6
1
1
1
1