L 74 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 74 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

5. oktober 2018

Procesretskontoret

Ketilbjørn Hertz

2018-4000-0099

851763

KOMMENTERET OVERSIGT

over

Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af rets-

plejeloven og lov om retsafgifter (Udvidelse af offentlige myndigheders

adgang til at møde i retssager ved egne ansatte, indførelse af adgang til

at klage over advarsler meddelt dommere og dommerfuldmægtige, fri-

tagelse for retsafgift i sager om medmoderskab m.v.)

Høringen

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 14. august 2018 til den 11.

september 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer mv.:

Højesteret, Den Særlige Klageret, Østre og Vestre Landsret, Sø- og Han-

delsretten, Tinglysningsretten, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Den

Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Advokatrådet,

Amnesty International, Dansk Erhverv, Danske Advokater, Danske Regio-

ner, DI, Finans Danmark, Forsikring & Pension, Institut for Menneskeret-

tigheder, Justitia, KL og Retspolitisk Forening.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Højesteret, Den Særlige Klageret, Østre og Vestre Landsret, Sø- og Han-

delsretten, Tinglysningsretten, byretterne, Domstolsstyrelsen, Den Danske

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 74 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Dommerforening, Advokatrådet, Danske Advokater, Institut for Menneske-

rettigheder og KL.

Justitsministeriet har endvidere modtaget et høringssvar fra lektor, dr.jur.

Frederik Waage, Syddansk Universitet.

Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er angivet i kursiv.

II.

Høringssvarene

Højesteret, Den Særlige Klageret, Tinglysningsretten, byretterne

har ikke bemærkninger til lovudkastet.

Østre Landsret

kan ikke generelt tilslutte sig, at det er velbegrundet, at der

kan stilles større krav til den, der møder i retten på vegne af tredjemand, end

til en ansat, der møder i retten på vegne af den myndighed, som den pågæl-

dende er ansat i. Østre Landsret finder det ubegrundet at skabe en klar risiko

for landsretten og sagens modpart for, at hovedforhandlingen ikke tidsmæs-

sigt og kvalitetsmæssigt kan gennemføres, som det havde været tilfældet

med en øvet, procedurevant advokat. Østre Landsret henstiller, at landsret-

terne helt undtages, eller at der stilles krav om et prøvesagsforløb for at

kunne møde i landsretten.

Vestre Landsret

har anført, at lovudkastet bør genovervejes, navnlig med

henblik på at overveje mulighederne for, at den foreslåede ordning kun kom-

mer til at gælde for visse sager, og at der sikres en prøvesagslignende ord-

ning for myndighedernes repræsentanter.

Sø- og Handelsretten

har anført, at den omstændighed, at en potentiel mø-

dende er jurist og formentlig har særlig viden om det specielle fagområde,

som knytter sig til den offentlige myndighed, ikke er tilstrækkeligt til at

sikre, at den pågældende også er i stand til at håndtere sagsforberedelsen

ved retten og ikke mindst hovedforhandlingen på en måde, som opfylder de

krav, der nødvendigvis må stilles til en professionel repræsentant af en of-

fentlig myndighed i sager, som ofte er af ganske kompliceret karakter, og

hvor modparten vil være repræsenteret af advokat. Sø- og Handelsretten fo-

reslår derfor, at kravene om juridisk uddannelse suppleres med et krav om,

at den, der møder, har bestået en praktisk prøve i retssagsbehandling.

Den Danske Dommerforening

har tilsluttet sig Østre Landsrets hørings-

svar og de bemærkninger, der er fremsat af Retsplejerådet. Særligt med hen-

L 74 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

syn til byretterne bemærker Den Danske Dommerforening, at det er opfat-

telsen, at det ikke har ført til et kvalitetsløft, at visse offentlige myndighe-

der i dag giver møde ved egne ansatte i særlige civile retssager, og at der har

været eksempler på, at sådanne sager indholdsmæssigt, fagligt og processu-

elt ikke er blevet forberedt og hovedforhandlet på tilfredsstillende vis. Det

er væsentligt, at den, der møder i retten med en sag, har forholdt sig kritisk

til sagens oplysninger og omfang inden hovedforhandlingen og er i stand til

at forholde sig til uventede processuelle problemer, der måtte opstå under

hovedforhandlingen. Det bør være et krav til enhver procederende i retten,

at vedkommende kan skære sagen til, kan forelægge sagen, kan afhøre og

sluttelig procedere sagen. Samlet udtaler Den Danske Dommerforening sig

imod den foreslåede udvidelse af adgangen for offentlige myndigheder til at

møde ved egne ansatte. Måtte der være politisk flertal for at gennemføre for-

slaget, bør der efter Den Danske Dommerforenings opfattelse stilles krav

om at bestå en praktisk prøve i retssagsbehandling for at møde i byretten og

om at bestå et prøvesagsforløb for at møde i landsretten.

Advokatrådet

anfører, at advokater via rådgivning af deres klienter også

skal sørge for, at helt grundløse sager ikke indbringes for domstolene. Med

den foreslåede ordning vil en sag ikke blive undergivet en uafhængig vur-

dering af, om sagen er grundløs. Advokatrådet anfører endvidere, at det ikke

fremgår nærmere af lovudkastet, hvad der skal forstås ved ”en ansat”, her-

under om der skal være tale om en fuldtidsansættelse, eller om der er mu-

lighed for at være ansat hos flere offentlige myndigheder på samme tid. Ad-

vokatrådet anfører endvidere, at forslaget om sagsomkostninger stiller of-

fentlige myndigheder bedre end borgere og virksomheder, hvilket er rets-

sikkerhedsmæssigt betænkeligt. Advokatrådet anbefaler, at ordningen i før-

ste omgang begrænses til visse sagstyper i byretten. Endvidere anbefaler

Advokatrådet, at ordningen med tilsyn og god skik for rettergangsfuldmæg-

tige udstrækkes til at omfatte personer, der med den foreslåede ordning vil

møde i retten på vegne af offentlige myndigheder.

Danske Advokater

anfører, at forslaget svækker borgernes og virksomhe-

dernes retssikkerhed. Borgernes og virksomhedernes garanti for, at grund-

læggende forvaltningsretlige forpligtelser om vejledning bliver overholdt,

lider efter Danske Advokaters opfattelse et alvorligt knæk, hvis den selv-

samme myndighed efterfølgende på egen hånd uden inddragelse af en uvil-

dig vurdering skal føre en retssag mod borgeren eller virksomheden. Dan-

ske Advokater anfører endvidere, at forslaget om sagsomkostninger bidra-

ger til et billede af ubalance mellem borgere og det offentlige og vil efter-

lade det indtryk, at førelse af retssager mod borgere og virksomheder er en

L 74 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

indtægtskilde for myndighederne. Det er desuden efter Danske Advokaters

opfattelse uklart, hvilke omkostninger myndigheden i givet fald skal have

dækket. Såfremt forslaget om sagsomkostninger gennemføres, må det være

åbenbart, at sagsomkostningerne ikke skal tillægges moms, da den offent-

lige myndighed ikke har afholdt udgifter, der skal svares moms af. Efter

Danske Advokaters opfattelse sikrer lovudkastet ikke, at de forudsætninger,

der bør være til stede for at møde i retten, i tilstrækkelig grad er opfyldt.

Endvidere er Danske Advokater stærkt uforstående over for manglen på ad-

færdskodeks med tilhørende reaktionsmuligheder over for ansatte, der be-

går fejl. Fejl vil endvidere kunne påføre den offentlige myndighed et tab,

hvilket synes at komme i konflikt med offentlige myndigheders forpligtelse

til lovmæssig behandling og omhyggelig budgetforvaltning.

Frederik Waage

har anført, at det ikke er hensigtsmæssigt, at den foreslå-

ede ordning ikke muliggør, at f.eks. ministerierne eller et antal kommuner

kan oprette en fælles retssagsenhed, som kan betjene flere ministerier. Fre-

derik Waage henviser bl.a. til erfaringer fra Norge, USA og Storbritannien.

Efter Frederik Waages opfattelse er det et skridt i den forkerte retning at til-

kende staten sagsomkostninger for embedsmandsarbejde. Frederik Waage

henviser bl.a. til, at det følger af EU-Domstolens afgørelse i sag C-409/96

Sveriges Betodlares Centralförening, at man ikke kan tilkendes sagsomkost-

ninger for embedsmænds arbejde ved de sager, der føres ved EU-Domsto-

len. Hvis den foreslåede ordning om sagsomkostninger gennemføres, bør

det bemærkes, at ordningen ikke gælder for sagsomkostninger relateret til

retssagsbehandling ved EU-Domstolen. Frederik Waage anfører endvidere,

at der bør stilles de samme krav til offentligt ansatte, der møder som retter-

gangsfuldmægtige for deres arbejdsgiver, som til advokatfuldmægtige og

advokater. Der bør således etableres et uddannelsesforløb for offentligt an-

satte rettergangsfuldmægtige svarende til uddannelsesforløbet for advokat-

fuldmægtige, der bør stilles krav om at bestå en praktisk prøve i retssagsbe-

handling og om at bestå et prøvesagsforløb for at kunne møde i landsretten.

Endvidere bør offentligt ansatte rettergangsfuldmægtige omfattes af regler

om god skik for rettergangsfuldmægtige og om justitsministerens tilsyn.

En ansat i en offentlig myndighed, der ikke er ansat med det særlige formål

at møde i retten, kan efter de gældende regler møde i retten for myndighe-

den, uden at der stilles krav til den ansattes uddannelse, og uden at der stil-

les krav om at bestå en prøve i retssagsbehandling for at kunne møde i ret-

ten eller om at bestå et prøvessagsforløb for at kunne møde i landsretten.

Lovforslaget giver mulighed for, at statslige myndigheder fremover også

kan møde i retten ved personer, der er ansat med det særlige formål at møde

L 74 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

i retten. Til gengæld stilles der med lovforslaget som noget nyt krav om, at

en ansat i en statslig myndighed fremover skal have en dansk juridisk ba-

chelor- og kandidatuddannelse for at kunne møde i retten for myndigheden.

Dette krav vil gælde, uanset om den pågældende er ansat med det særlige

formål at møde i retten. Efter Justitsministeriets opfattelse er der ikke

grundlag for herudover i retsplejeloven at stille krav om, at en ansat i en

statslig myndighed for at kunne møde i retten for myndigheden skal have

bestået en praktisk prøve i retssagsbehandling eller skal have bestået et prø-

vesagsforløb for at kunne møde i landsretten. Når en offentlig myndighed

vælger at møde i retten ved en ansat, vil myndigheden imidlertid i sagens

natur bl.a. lægge vægt på, at den pågældende ansatte er i stand til at vare-

tage hvervet som rettergangsfuldmægtig på en professionel måde. Efter Ju-

stitsministeriets opfattelse er der heller ikke grundlag for at udvide anven-

delsesområdet for reglerne om god skik for rettergangsfuldmægtige og om

tilsyn med rettergangsfuldmægtige.

Justitsministeriet er ikke enig i, at forslaget svækker borgernes eller virk-

somhedernes retssikkerhed. Offentlige myndigheder er under alle omstæn-

digheder forpligtet til at handle sagligt og i overensstemmelse med god for-

valtningsskik, og offentligt ansatte skal overholde en række pligter om bl.a.

lovlighed, sandhed og faglighed, der for statens vedkommende er gengivet i

Kodex VII. Efter Justitsministeriets opfattelse er der ikke grund til at an-

tage, at risikoen for, at en myndighed handler usagligt, vil stige, fordi myn-

digheden møder i retten ved egne ansatte i stedet for ved en ekstern advo-

kat. Det vil som i alle andre tilfælde påhvile myndighedens ledelse at til-

rettelægge myndighedens arbejde, så det sikres, at myndigheden handler

sagligt og i overensstemmelse med god forvaltningsskik. Dette gælder også

med hensyn til organiseringen af myndighedens repræsentation i retssager,

herunder ved at sikre, at de pågældende ansatte har de nødvendige kvalifi-

kationer.

Endvidere bemærkes, at som anført i pkt. 2.1.2.1 i lovforslagets almindelige

bemærkninger kan dommeren eller dommerne i en sag, hvor en statslig myn-

dighed møder ved en af sine ansatte, efter hovedforhandlingen give en til-

bagemelding om den statsligt ansattes førelse af sagen, hvis dommeren el-

ler dommerne finder det relevant.

I lyset af Advokatrådets høringssvar er det tilføjet i bemærkningerne til lov-

forslagets § 1, nr. 12, at for at en ansat i en statslig myndighed skal kunne

møde i retten for myndigheden i medfør af retsplejelovens § 260, stk. 3, nr.

L 74 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

4, er det en forudsætning, at der foreligger et ansættelsesforhold, og at dette

ansættelsesforhold er den ansattes hovedbeskæftigelse.

Med hensyn til forslaget om sagsomkostninger kan der henvises til pkt.

2.1.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvoraf bl.a. fremgår føl-

gende:

”Forslaget går ud på, at statslige myndigheder skal kunne til-

kendes sagsomkostninger til dækning af udgifter til at anvende

egne ansatte som rettergangsfuldmægtige. Der lægges i den for-

bindelse op til, at denne del af sagsomkostningerne – ligesom

det i dag er tilfældet for udgifter til advokatbistand – skal fast-

sættes efter standardiserede takster, der ikke behøver at svare

til tabet i den enkelte sag.

Det vil derfor teoretisk set kunne forekomme, at en myndighed i

en enkeltstående sag får tilkendt et beløb til dækning af udgifter

til at anvende en ansat som rettergangsfuldmægtig, der oversti-

ger myndighedens faktiske udgifter hertil i den pågældende sag.

Med det takstniveau, der lægges op til, må det imidlertid forven-

tes at være sjældent forekommende, og gennemsnitligt kan der

ikke forventes nogen overdækning.

Selv bortset herfra vil forslaget ikke kunne give et incitament til

at føre sager, der ikke er sagligt belæg for at føre. Myndigheden

kan få tilkendt sagsomkostninger, når myndigheden vinder rets-

sagen, og adgangen til at få tilkendt sagsomkostninger vil der-

for ikke være et incitament til at føre en retssag, som der ikke er

udsigt til, at myndigheden kan vinde.

Forslaget vil derimod gøre det muligt for en statslig myndighed,

der har en sagsporteføjle, der gør det relevant, at afholde udgif-

ter til at anvende egne ansatte som rettergangsfuldmægtige som

alternativ til at afholde udgifter til eksterne advokater, uden at

myndigheden mister adgangen til at få dækket udgifter til retter-

gangsfuldmægtige efter reglerne om sagsomkostninger.

Det er på denne baggrund Justitsministeriets opfattelse, at de

foreslåede takster på rimelig måde vil modsvare myndighedens

reelle (gennemsnitlige) tab, og at førelse af retssager ikke vil

kunne blive en indtægtskilde for myndigheden.”

L 74 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Endvidere er det i lyset af Danske Advokaters høringssvar tilføjet i bemærk-

ningerne til lovforslagets § 1, nr. 16 (forslag til ændring af retsplejelovens

§ 316, stk. 1, 2. pkt.), at der normalt ikke skal tillægges moms, når en stats-

lig myndighed tilkendes sagsomkostninger til dækning af udgifter til bistand

fra en ansat i myndigheden, der møder som rettergangsfuldmægtig i medfør

af retsplejelovens § 260, stk. 3, nr. 4, jf. § 260, stk. 4 (som affattet ved lov-

forslagets § 1, nr. 12 og 13).

Forslaget vedrørende sagsomkostninger omfatter retssager ved danske

domstole, herunder også en eventuel præjudiciel forelæggelse for EU-Dom-

stolen under sagens behandling ved den danske domstol. Når EU-Domsto-

len afgør præjudicielle søgsmål, er det den nationale domstol, der efter de

nationale procesregler tager stilling til sagsomkostningerne mellem hoved-

sagens parter. Den afgørelse fra EU-Domstolen, som Frederik Waage hen-

viser til, angår et direkte søgsmål ved EU-Domstolen og er ikke relevant i

forhold til præjudicielle søgsmål.

Domstolsstyrelsen

har anført, at den foreslåede ændring vedrørende frem-

gangsmåden ved indbringelse for Højesteret af en ankesag vedrørende en

dom fra Sø- og Handelsretten vil kræve en ændring af Civilsystemet. Med

forbehold for, at Civilsystemets nuværende performanceproblemer løses

forinden, er det Domstolsstyrelsens forventning, at det vil være muligt at

gennemføre denne systemændring inden den 1. januar 2019, hvor lovæn-

dringen foreslås at træde i kraft.

Efter drøftelse med Domstolsstyrelsen er der i lovforslaget medtaget en be-

myndigelse til justitsministeren til at fastsætte tidspunktet for ikrafttræden

af denne ændring, således at ændringen kan sættes i kraft, når ændringen

af Civilsystemet er på plads.

Institut for Menneskerettigheder

anser det for særdeles positivt, at sager

om medmoderskab ligestilles med sager om faderskab i relation til fritagel-

sen for retsafgift.

III.

Lovforslaget

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i høring, er der i det frem-

satte lovforslag foretaget følgende ændringer:

L 74 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Forslaget om at udvide myndigheders adgang til at møde i retssager ved

egne ansatte og forslaget om tilkendelse af sagsomkostninger til erstatning

af udgifter hertil er begrænset til statslige myndigheder. Der henvises til pkt.

2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Der er medtaget en ophævelse af retsplejelovens § 59 om, at rigspoliti-

chefen fører en fortegnelse over tolke. Der henvises til pkt. 2.8 i lovforsla-

gets almindelige bemærkninger.

Der er medtaget en bemyndigelse til justitsministeren til at fastsætte tids-

punktet for ikrafttræden af den foreslåede ændring vedrørende fremgangs-

måden ved indbringelse for Højesteret af en ankesag vedrørende en dom fra

Sø- og Handelsretten. Der henvises til lovforslagets § 3, stk. 2, og bemærk-

ningerne hertil.

Der er foretaget nogle mindre tilføjelser til lovforslagets bemærkninger.