Tak for indlæggene og den positive modtagelse af lovforslaget.
Lovforslaget er jo sådan et såkaldt samlelovforslag.
Det betyder, at lovforslaget samler en række enkeltforslag inden for retsplejeloven samt en ændring af retsafgiftsloven.
Hovedforslaget går ud på at styrke mulighederne for, at statslige myndigheder kan møde i civile retssager ved egne ansatte.
Det foreslås således, at en ansat, der møder i retten for en statslig myndighed, gerne må være ansat med det særlige formål at møde i retten.
Endvidere foreslås det, at når en statslig myndighed tilkendes sagsomkostninger, kan det også omfatte udgifter til bistand fra en rettergangsfuldmægtig, der er ansat hos myndigheden.
Dernæst foreslås det at styrke retssikkerheden for dommere og dommerfuldmægtige, der får en advarsel af retspræsidenten.
Jeg foreslår således at indføre adgang til, at en dommer eller dommerfuldmægtig kan klage til Den Særlige Klageret over en advarsel, som rettens præsident har givet.
Desuden foreslås en række forskellige mindre ændringer af retsplejeloven.
Der er bl.a.
tale om justeringer som følge af indførelsen af domstolenes sagsportal.
Endelig foreslår jeg at ændre retsafgiftsloven, så sager om medmoderskab bliver fritaget for retsafgift på samme måde som faderskabssager.
Der har været bred opbakning til de fleste af de elementer, som indgår i lovforslaget, og det glæder mig.
Høringsparterne har så til gengæld været ret kritiske i forhold til det vigtigste element i lovforslaget, som også flere har været inde på i dag.
Forslaget om at styrke statslige myndigheders adgang til at møde i civile retssager ved egne ansatte er blevet kritiseret af både advokater og dommere.
Advokaterne har bl.a.
henvist til, at en ekstern advokat bedre end myndighedernes egne ansatte kan vurdere, om en retssag overhovedet bør føres, og at det derfor styrker modpartens retssikkerhed, at myndigheden er repræsenteret af en advokat.
Lad mig slå fast, at jeg lægger stor vægt på retssikkerhed.
Jeg går ikke ind for at begrænse retssikkerheden, for at staten kan spare nogle advokatudgifter.
Men lovforslaget begrænser imidlertid ikke retssikkerheden.
Lovforslaget giver statslige myndigheder en mulighed, de ikke har i dag, nemlig for at ansætte en person med den særlige opgave at møde i civile retssager for myndigheden.
Vi giver altså statslige myndigheder mulighed for, at nogle af deres ansatte i særlig grad kan dygtiggøre sig i at føre civile retssager for myndigheden.
Der vil jeg gerne understrege, at de statslige myndigheder jo allerede i dag kan vælge at møde i en civil retssag ved en af deres ansatte.
Det er der slet ikke noget nyt i.
Det nye er, at medarbejderen kan være ansat med den særlige opgave at møde i retten.
Det kan da kun ses som en styrkelse af kompetencerne.
Det er også værd at bemærke, at en advokat først og fremmest repræsenterer sin egen klient.
Når en statslig myndighed antager en advokat, skal advokaten således varetage myndighedens og jo ikke modpartens interesser.
Og offentlige myndigheder er forpligtet til at handle sagligt og i overensstemmelse med god forvaltningsskik, og offentligt ansatte skal overholde en række pligter om bl.a.
lovlighed, sandhed og faglighed.
Der er ingen grund til at tro, at risikoen for, at en myndighed handler usagligt, vil stige, fordi myndigheden møder i retten ved egne ansatte i stedet for ved en ekstern advokat.
Dommerne har navnlig henvist til risikoen for, at statsligt ansatte uden advokatuddannelse ikke vil være dygtige nok til at føre en civil retssag på en professionel måde.
Det vil imidlertid ikke være i nogen myndigheds interesse at sende en ansat i retten, der ikke er dygtig nok til at føre sagen.
Myndighederne risikerer jo i værste fald at tabe sagen på den konto.
Så når en statslig myndighed vælger at møde i retten ved en ansat, vil myndigheden derfor i sagens natur lægge vægt på, at den ansatte er i stand til at føre retssagen på en professionel måde.
Jeg er jo med på, at det ikke udelukker, at det kan gå galt i enkelttilfælde, men jeg mener imidlertid ikke, at den principielle risiko for, at en ansat kan begå fejl, bør afholde os fra at give bedre mulighed for, at statsligt ansatte kan møde i retten for myndigheden.
Faktisk er forslaget udformet sådan, at det mindsker risikoen for fejl i den enkelte sag.
Vi giver jo med forslaget netop mulighed for, at ansatte kan specialisere sig i at møde i retten og dermed blive bedre til det.
Som jeg sagde før, kan en statslig myndighed allerede i dag vælge at møde i en civil retssag ved en af sine ansatte, men medarbejderen må bare ikke være ansat til den særlige opgave at møde i retten.
Samlet set mener jeg på den baggrund, at vi med forslaget bevarer samme retssikkerhed som i dag.
Med de bemærkninger vil jeg igen takke ordførerne for de forskellige indlæg og se frem til den videre behandling.