L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Orientering om etableringsaftale for erhvervshuse, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
L 73 Bilag 2
Offentligt

25. oktober 2018

Aftale om etablering af tværkommunale erhvervshuse

mellem

Erhvervsministeriet (EM)

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Kommunernes Landsforening (KL)

Weidekampsgade 10

2300 København S

I det følgende benævnt "parterne".

Vision

Kommunerne og de tværkommunale erhvervshusene udgør sammen med den digitale er-

hvervsfremmeplatform kernen i den decentrale erhvervsindsats. Samtidig udgør erhvervshu-

sene bindeleddet mellem lokale og statslige tilbud i erhvervsfremmesystemet. Det er afgøre n-

de for et velfungerende erhvervsfremmesystem og virksomhedernes oplevelse heraf, at der er

en god og meningsfuld sammenhæng mellem tilbuddene i erhvervsindsatsen. Erhvervshusenes

ydelser skal være af høj kvalitet og nemt tilgængelige for virksomheder i hele Danmark.

Baggrund og formål

Aftalen mellem regeringen og DF om forenkling af erhvervsfremmesystemet fastlægger,



at der etableres 6 Erhvervshuse med særskilte bestyrelser og 6 filialer



at erhvervshusene skal fungere som stærke kompetencecentre, der samler de specialisere-

de faglige kompetencer om virksomhedsdrift og -udvikling



at ydelserne i de tværkommunale Erhvervshuse og i enkeltkommuner ikke må være over-

lappende.

Af aftale

om kommunernes økonomi for 2019 fremgår endvidere, at ”Arbejdsdelingen

mellem

den tværkommunale indsats i Erhvervshusene og den indsats, der foregår i kommunerne enkeltvist, bliver

nærmere beskrevet i en rammeaftale mellem regeringen og KL”.

Denne aftale fastlægger etableringen af de tværkommunale erhvervshuse, økonomi samt sam-

arbejde og arbejdsdeling mellem den tværkommunale indsats i erhvervshusene og indsatsen i

de enkelte kommuner. Parterne forpligter sig med denne aftale til, at arbejdsdelingen respek-

teres og overholdes.

Hverken den kommunale erhvervsindsats, associerede enheder eller erhvervshusene må virke

konkurrenceforvridende i forhold til private aktører.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Orientering om etableringsaftale for erhvervshuse, fra erhvervsministeren

Strategisk fokus

Erhvervshusene skal fungere som stærke tværkommunale kompetencecentre og samle de

specialiserede faglige kompetencer om virksomhedsdrift og -udvikling. Erhvervshusenes

ydelser skal være tilgængelige for alle virksomheder med behov for specialiseret vejledning og

dermed understøtte erhvervslivet og vækst og udvikling i hele Danmark

Erhvervshusene skal endvidere fungere som fysiske knudepunkter i erhvervsfremmesystemet

og sikre adgang til de højt specialiserede statslige ordninger.

Med udgangspunkt i deres særlige kendskab til lokale virksomheders behov sk al Erhvervshu-

sene og deres bestyrelser spille en vigtig rolle i at skabe en strategisk sammenhæng og retning

i erhvervsfremmeindsatsen. De skal fungere som Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses regi-

onale og lokale bidragyder og sparringspartner, når der skal udvikles en samlet er-

hvervsfremmestrategi for hele Danmark, der udnytter styrkepositioner og håndterer barrierer

for vækst i netop deres landsdel.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse udarbejder en strategi for den decentrale erhverv s-

fremmeindsats. Erhvervsfremmestrategien skal indeholde regionale kapitler og virke ramme-

sættende for den kommunale erhvervsudvikling. Erhvervshusenes bestyrelser bidrager til str a-

tegien, herunder i formuleringen af regionale kapitler, for at underbygge den lokale fora n-

kring

Sekretariatet for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse understøtter i den forbindelse e r-

hvervshusenes bestyrelser med analyser og viden om erhvervsforholdene i den geografi e r-

hvervshuset dækker. Sekretariatet vil desuden bistå bestyrelserne i dialogen med relevante

aktører i forhold til bidraget til formuleringen af de regionale kapitler.

Organisering og finansiering

Erhvervshusene etableres i Lov om erhvervsfremme som særlige forvaltningssubjekter og der-

med selvstændige juridiske enheder inden for den offentlige forvaltning, som en del af den kom-

munale erhvervsfremmestruktur. Det indebærer, at reglerne i bl.a. lov om Folketingets Ombuds-

mand, arkivloven, offentlighedsloven, forvaltningsloven, ligestillingsloven samt de almindelige

forvaltningsretlige principper finder anvendelse på den virksomhed, der udøves af Erhvervshuse-

ne.

KKR varetager en styrende rolle for Erhvervshusene, og skal inddrages i udarbejdelsen af er-

hvervshusenes bidrag til erhvervsfremmestrategien, og indgår bl.a. årlige resultatkontrakter med

Erhvervshusene om konkrete mål og indsatser.

Der etableres 6 erhvervshuse med særskilte bestyrelser og 6 filialer. Erhvervshusene placeres i

Aalborg, Aarhus, Odense, Haderslev, Sorø og København. Filialerne placeres i Nykøbing Mors,

Herning, Horsens, Hillerød, Vordingborg og Rønne. Bornholm får en selvstændig bestyrelse (se

nedenfor). Kommuner i grænselandet mellem to erhvervshuse får mulighed for at flytte til det

erhvervshus, som de oplever den største tilknytning til. Det aftales lokalt og godkendes af er-

hvervsministeren ud fra kriterier omtalt under afsnit om grænsekommuner.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Orientering om etableringsaftale for erhvervshuse, fra erhvervsministeren

Erhvervshusene ledes af en bestyrelse. Erhvervshusenes bestyrelser får til opgave at sikre en ef-

fektiv opgavevaretagelse, der møder virksomhedernes behov og tværkommunale prioriteter for

erhvervsudviklingen. Bestyrelser består af 11 medlemmer, herunder 1 formand, og 1 observatør:



1 formand, der udpeges af KKR, som skal være folkevalgt og gerne have baggrund i det

private erhvervsliv,

3 medlemmer, der udpeges af KKR blandt kommunale politiske repræsentanter,

4 medlemmer, der udpeges af KKR blandt virksomhedsrepræsentanter, herunder små- og

mellemstore virksomheder, efter indstilling fra erhvervsorganisationer,

1 medlem, der udpeges af KKR blandt repræsentanter fra en videninstitution,

1 medlem, der udpeges af KKR fra en arbejdstagerorganisation efter indstilling fra de

faglige hovedorganisationer (LO, FTF og AC) i fællesskab, og

1 medlem, der udpeges af regionsrådet.

1 observatør fra Erhvervsministeriet.

Der aftales nærmere rammer for vederlag til bestyrelsesmedlemmer i standardvedtægterne for

erhvervshusene.

Den daglige drift af det enkelte erhvervshus og tilknyttede filialer ledes af en direktør. Direktøren

ansættes af bestyrelsen.

Bornholm

Det fremgår af den politiske aftale mellem regeringen og DF (24. maj 2018), at Bornholm får en

særlig ordning med en erhvervshusfilial og en egen erhvervshusbestyrelse, der på linie med de

øvrige erhvervshusbestyrelser kan bidrage til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi for

den decentrale erhvervsfremmeindsats.

Bilag 2

beskriver styringen af filialen.

Virksomhedsoverdragelse

Medarbejderne i de eksisterende væksthuse overdrages i henhold til reglerne i virksomhedsover-

dragelsesloven til erhvervshusene per 1. januar 2019.

Budget

Kommunerne finansierer erhvervshusenes basisbevilling med 161,8 mio. kr. årligt (2019) (hvoraf

godt 100 mio. kr. stammer fra kommunernes nuværende finansiering af væksthusene, som kom-

munerne kompenseres for via bloktilskuddet). Det følger af den aftale om kommunernes øko-

nomi, der er indgået mellem Regeringen og KL d. 7. juni 2018.

Basisbevillingen er dimensioneret til at løse erhvervshusenes kerneopgaver som stærke kompe-

tencecentre for vejledning af virksomheder og som bidragyder til Danmarks Erhvervsfremmebe-

styrelses strategi. Erhvervshusenes basisbevilling pris- og lønreguleres. Bevillingen og fordelingen

mellem erhvervshuse beregnes på baggrund af befolkningstallet i de kommuner, der hører til er-

hvervshuset. Beregningen foretages af Økonomi- og Indenrigsministeriet på baggrund af befolk-

ningstallet året før budgetåret og udmeldes hvert år i august. Nedenstående tabel afspejler forde-

lingen baseret på befolkningstallet i 2017 på baggrund af vedlagte opgørelse over fordelingen af

kommuner i de enkelte erhvervshuse, jf.

bilag 1.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Orientering om etableringsaftale for erhvervshuse, fra erhvervsministeren

Tabel 1: Bevillinger til erhvervshuse

Erhvervshus

Hovedstaden

Midtjylland

Sjælland

Sydjylland

Nordjylland

Fyn

Total

Mio. kr.

50,23

35,96

23,91

22,12

16,47

13,11

161,8

Andel

31%

22%

15%

14%

10%

100%

Medlemskommuner

Grænsekommuner

Kommuner i grænselandet mellem to erhvervshuse kan under visse betingelser flytte til det er-

hvervshus, som de oplever den største tilknytning til. Ansøgning herom skal ske til erhvervsmini-

steren efter indstilling via KKR. Flytninger skal ske indenfor KKR-grænserne og under hensynta-

gen til dels den enkelte kommunes tilknytningsforhold og nærhed til et andet erhvervshus og dels

under hensyn til betingelserne for fortsat virke i de involverede erhvervshuse. Flytningen til et

andet erhvervshus vil betyde ændringer i de bevillinger, der fremgår af tabel 1.

Mulighed for fælles administration

Erhvervshusene kan samle administrative funktioner, herunder projektadministration, på tværs af

erhvervshusene for herved at øge kvaliteten og effektiviteten af administrationen til gavn for virk-

somhederne. Beslutningen træffes i et samarbejde mellem KKR og erhvervshusenes bestyrelser

og under hensyntagen til, at hvert erhvervshus har mulighed for at have de nødvendige stabs-

funktioner efter eget valg.

Funktionsdeling

Erhvervshusene kan udveksle kompetencer på tværs af erhvervshusene. Det skal understøtte, at

erhvervshusene kan tilbyde en bred vifte af specialistkompetencer til virksomhederne, og dermed

understøtte ambitionen i den politiske aftale om at være stærke kompetencecentre. Det vil være

et krav, at der skal være faste konsulenter tilknyttet det enkelte erhvervshus, og at erhvervs-

husene vil skulle kunne betjene alle typer virksomheder med behov for specialiseret erhvervs-

service.

Arbejdsdeling mellem erhvervshuse og kommuner

Det er afgørende for et velfungerende og sammenhængende erhvervsfremmesystem, at der er

et tæt samarbejde om erhvervsfremmeindsatsen mellem de enkelte kommuner og de tvær-

kommunale erhvervshuse; herunder at begge parter har kendskab til hinandens tilbud, så

virksomhederne henvises til den aktør, der bedst kan hjælpe den enkelte virksomhed. Det

betyder, at både kommuner og erhvervshuse skal respektere den aftalte arbejdsdeling, så der

ikke opstår overlap i indsatsen, og at begge parter skal have kendskab til hinandens ydelser,

herunder også til kommunernes virksomhedsrettede myndighedsopgaver.

Arbejdsdelingen mellem kommuner og erhvervshuse indebærer, at kommunerne bl.a. kan

tilbyde lokale virksomheder grundlæggende erhvervsfremmeydelser, herunder 1:1 vejledning,

der hjælper virksomhederne videre, varetage lokal erhvervsudvikling og udvikling af lokale

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Orientering om etableringsaftale for erhvervshuse, fra erhvervsministeren

rammevilkår, mens erhvervshusene får ansvaret for erhvervsfremmetilbud, der kræver mere

specialiserede faglige kompetencer. Arbejdsdelingen beskrives nærmere i det følgende.

Erhvervshuse og enkeltkommuner kan indgå aftale om samarbejde, der indebærer, at erhvervshu-

sene varetager funktioner, der går udover den arbejdsdeling, der er beskrevet i denne aftale. For

eksempel skal kommuner have mulighed for at tilkøbe erhvervshusene som operatør på loka-

le erhvervsfremmeydelser eller indgå aftale om, at erhvervshusene skal komme ud lokalt for

at gennemføre specialiserede vejledningsforløb tæt på virksomhederne.

Ønsker erhvervshuse eller enkeltkommuner at styrke den højt specialiserede erhvervsfremmeind-

sats, skal det ske i samarbejde med relevante statslige ordninger.

Den digitale erhvervsfremmeplatform bliver den fælles offentlige digitale indgang til informa-

tion og vejledning om opstart, drift og udvikling af virksomhed og hjemmeside for erhvervs-

husene. Data fra erhvervshusenes CRM-system skal kunne anvendes i den digitale erhvervs-

fremmeplatform. Nærmere retningslinjer herfor fastsættes af Erhvervsstyrelsen efter aftale

med KL.

Specialiserede ydelser i de tværkommunale erhvervshuse

De tværkommunale erhvervshuse samler de specialiserede faglige kompetencer om virksom-

hedsdrift og -udvikling.

Erhvervshusene skal varetage specialiseret erhvervsservice i form af virksomhedsspecifikke

vejledningsforløb. Med sådanne vejledningsforløb forstås eksempelvis forløb med et eller

flere møder, der hjælper virksomheder med at kortlægge deres vækst- eller forretningspoten-

tiale og udarbejde en forretnings/vækstplan. Erhvervshusene kan efterfølgende henvise virk-

somhederne til andre private eller offentlige tilbud, der kan medvirke til at realisere vækstpo-

tentialet/forretningsplanen.

De specialiserede ydelser omfatter eksempelvis vejledning om automatisering og digitalise-

ring, generationsskifte, ny teknologi, innovation, specialiseret organisationsudvikling, eksport,

finansiering, internationalisering, nye forretningsmodeller m.v.

Erhvervshusene skal være fysiske knudepunkter i erhvervsfremmesystemet, så virksomhede r-

ne oplever en høj og ensartet kvalitet i de specialiserede offentlige vejledningstilbud.

Relevante statslige tilbud om fx internationalisering (Eksportrådet), kapitalformidling (Vækst-

fonden) og innovation (Innovationsfonden) skal være tilgængelige for virksomhederne via

erhvervshusene. Øvrige højt specialiserede vejledningstilbud, fx om teknologiske kompete n-

cer eller immaterielle rettigheder, kan gøres tilgængelige i erhvervshusene efter aftale med de

relevante statslige aktører.

Derudover forventes der at være et tæt samarbejde mellem erhvervshusene og andre tilbud

indenfor klyngeområdet, formidling af arbejdskraft m.v.

Erhvervshusene kan være operatør på erhvervsfremmeprojekter, hvor operatørrollen ligger i

forlængelse af deres hovedopgaver.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Orientering om etableringsaftale for erhvervshuse, fra erhvervsministeren

Vejledning og erhvervsudvikling i de enkelte kommuners erhvervsindsats

Kommunerne er det lokale omdrejningspunkt for virksomhederne. Virksomheder og kom-

muner kan udvikle en stærk lokal erhvervsfremmeindsats i den enkelte kommune og på tværs

af kommuner. Kommunerne er den lokale indgang til erhvervsfremmesystemet for mange

virksomheder med eksempelvis erhvervsråd og erhvervscentre og mulighed for at udføre

lokale erhvervsserviceydelser, herunder 1:1-vejledning, der kan hjælpe virksomhederne videre.

1-1 vejledningen understøttes af og bygger oven på den digitale platform, der er den fællesof-

fentlige digitale indgang til generel information og vejledning om opstart, drift og udvikling af

virksomhed.

Den kommunale erhvervsindsats er for før-startere, iværksættere og virksomheder. Den loka-

le 1:1 vejledning skal være mere grundlæggende end den specialiserede vejledning, der foreta-

ges i Erhvervshusene. Den skal derudover have fokus på at hjælpe virksomhederne videre og

må ikke være overlappende med aktiviteter eller ydelser, der finder sted i Erhvervshusene.

Vejledningen kan eksempelvis bestå af information og vejledning om opstart, drift og udvik-

ling af grundlæggende karakter, herunder hjælp i krydsfeltet mellem erhvervsfremmetilbud og

kommunernes virksomhedsrettede myndighedsopgaver eller tilbud om mentorordninger. Har

virksomhederne brug for hjælp eller behovsafdækning af mere specialiseret karakter, henvises

de til erhvervshusene. Det er tilfældet, når hjælpen eller behovsafdækningen vedrører den

specialiserede erhvervsservice eller har karakter af forløb med et eller flere møder, der skal

udmunde i en forretnings- eller vækstplan. Har virksomhederne brug for egentlig rådgivning

eller højtspecialiseret vejledning, henvises de til privat rådgivning eller statslige ordninger.

Kommunernes lokale erhvervsfremmeindsats kan også omfatte kollektive arrangementer,

som fx informationsmøder, kompetenceudvikling målrettet lokale virksomheders behov for

ledelses- og organisationsudvikling, facilitering af samarbejde og netværk mellem lokale vir k-

somheder, der kan arrangeres i samarbejde med andre erhvervsfremmeaktører som eksem-

pelvis erhvervshusene eller private rådgivere.

Kommunerne kan endvidere igangsætte indsatser for at styrke sammenhængen mellem e r-

hvervsfremmeindsatser og kommunernes virksomhedsrettede myndighedsopgaver, som ek-

sempelvis beskæftigelsesindsatsen, planområdet, byggesager og miljøgodkendelser m.v., til

gavn for lokale virksomheder.

Kommunerne kan endvidere igangsætte lokale erhvervsudviklingsprojekter, herunder ekse m-

pelvis udvikling af den lokale iværksætterkultur, events, udvikling af udkantsområder og sam-

arbejde med uddannelses- eller videninstitutioner om erhvervsuddannelser, lærlinge- og prak-

tikordninger, campusområder m.v., der understøtter den lokale erhvervsudvi kling. Kommu-

nerne kan endvidere medfinansiere iværksætterfællesskaber inden for rammerne af kommu-

nalfuldmagten i de dele af landet, hvor disse ikke konkurrerer med det private marked.

Kommunale erhvervsudviklingsindsatser, der går videre end at bedrive virksomhed i den på-

gældende kommune, skal varetages inden for rammerne af den samlede strategi for den de-

centrale erhvervsfremmeindsats. Det gælder bl.a. indsatser om digitalisering, og ny teknologi,

nye forretningsmodeller og klynger.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Orientering om etableringsaftale for erhvervshuse, fra erhvervsministeren

Kommunernes erhvervsfremmeaktiviteter kan gennemføres som en del af kommunens for-

valtning eller i regi af selvstændige juridiske enheder. Det gælder i begge tilfælde, at lokale

erhvervsfremmeoperatører skal være tilkoblet den digitale erhvervsfremmeplatform.

Styring

Denne etableringsaftale suppleres af en flerårig rammeaftale, der bl.a. definerer arbejdsopga-

ver samt overordnede mål og fokusområder for Erhvervshusene, og samspillet mellem den

digitale erhvervsfremmeplatform og CRM-data fra erhvervshusene. Inden for rammerne af

denne indgår KKR årligt resultatkontrakter med erhvervshusene.

Indeværende aftale samt erhvervshusenes virke evalueres efter to år.

Erhvervsministeren fastsætter regler om standardvedtægter for erhvervshuse. Det nærmere

indhold af standardvedtægterne sker efter aftale med KL. Bestyrelserne for erhvervshusene

fastlægger forretningsordenen for de enkelte erhvervshuse. Forretningsordenen og evt. æ n-

dringer heraf godkendes af erhvervsministeren.

Ikrafttræden

Etableringsaftalen træder i kraft den 1. januar 2019 og indgås med forbehold for den endelige

vedtagelse i Folketinget af ny lov om erhvervsfremme.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Orientering om etableringsaftale for erhvervshuse, fra erhvervsministeren

BILAG 1

–

ERHVERVSHUSE OG FORDELING AF KOMMUNER

Hovedstaden

København

Frederiksberg

Ballerup

Brøndby

Dragør

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Herlev

Albertslund

Hvidovre

Høje-Taastrup

Lyngby-Taarbæk

Rødovre

Ishøj

Tårnby

Vallensbæk

Furesø

Allerød

Fredensborg

Helsingør

Hillerød

Hørsholm

Rudersdal

Egedal

Frederikssund

Halsnæs

Gribskov

Bornholm

Midtjylland

Horsens

Herning

Holstebro

Lemvig

Struer

Syddjurs

Norddjurs

Favrskov

Odder

Randers

Silkeborg

Samsø

Skanderborg

Aarhus

Ikast-Brande

Ringkøbing-Skjern

Hedensted

Skive

Viborg

Sjælland

Greve

Køge

Roskilde

Solrød

Odsherred

Holbæk

Kalundborg

Ringsted

Slagelse

Sorø

Faxe

Stevns

Lolland

Næstved

Guldborgsund

Vordingborg

Lejre

Sydjylland

Haderslev

Billund

Sønderborg

Tønder

Esbjerg

Fanø

Varde

Vejen

Aabenraa

Fredericia

Kolding

Vejle

Middelfart

Fyn

Assens

Faaborg-Midtfyn

Kerteminde

Nyborg

Odense

Svendborg

Nordfyn

Langeland

Ærø

Nordjylland

Morsø

Thisted

Brønderslev

Frederikshavn

Vesthimmerlands

Læsø

Rebild

Mariagerfjord

Jammerbugt

Aalborg

Hjørring

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Orientering om etableringsaftale for erhvervshuse, fra erhvervsministeren

BILAG 2

–

STYRINGEN AF BORNHOLMS ERHVERVSHUSFILIAL

Udpegning af medlemmerne til bestyrelsen for filialen varetages af Bornholms Regionskommune,

og sammensætningen af bestyrelsen sker efter samme model som de øvrige erhvervshusbestyrel-

ser, idet Bornholm som regionskommune også udpeger den ene regionale repræsentant. For at

sikre koordination og sammenhæng kan det aftales lokalt i KKR Hovedstaden, at formanden for

filialbestyrelsen får plads som observatør i bestyrelsen for Erhvervshus Hovedstaden, og tilsva-

rende kan Erhvervshus Hovedstaden få en observatørpost i filialbestyrelsen. Filialbestyrelsen

fungerer med udgangspunkt i de samme standardvedtægter som de øvrige erhvervshusbestyrelser.

Bornholms Regionskommune kan bemyndige filialbestyrelsen til at varetage yderligere funktioner

–

f.eks. i relation til den lokale erhvervsservice og den virksomhedsrettede myndighedsbetjening.

Med sin indsigt i de lokale forhold på Bornholm, bidrager filialbestyrelsen til afdækningen af

bornholmske virksomheders efterspørgsel efter specialiseret erhvervsservice. Det fastlægges i

resultatkontrakten mellem KKR og Erhvervshus hovedstaden, hvordan Erhvervshus Hovedsta-

dens ressourcer mest effektivt kan imødekomme efterspørgslen.

Filialen finansieres af Erhvervshus Hovedstaden og filialen bemandes med ansatte i Erhvervshus

Hovedstaden. I tillæg hertil kan Erhvervshus Hovedstadens øvrige ansatte understøtte, at virk-

somhederne på Bornholm får adgang til den efterspurgte specialiserede erhvervsservice.

For at sikre sammenhæng til den lokale erhvervsservice og den virksomhedsrettede myndigheds-

betjening på Bornholm, kan det aftales mellem filialbestyrelsen og Erhvervshus Hovedstaden, at

en lokal erhvervschef på Bornholm også kan fungere som daglig leder for erhvervshusfilialens

medarbejdere og herigennem tilrettelægge den daglige drift og prioritering, så de bornholmske

virksomheder oplever en sammenhængende indsats.