L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 13: Betænkning afgivet 6/12-18

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
L 73 Bilag 13
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 73

Folketinget 2018-19

Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 6. december 2018

Betænkning

over

Forslag til lov om erhvervsfremme

[af erhvervsministeren (Rasmus Jarlov)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget. Erhvervs-

ministeren har stillet ændringsforslag nr. 1 og 3-5. Radikale

Venstres medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr.

2. Indstillinger

Et flertal

i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller lovfor-

slaget til

vedtagelse

med de af erhvervsministeren under nr.

1 og 3-5 stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod

det af RV under nr. 2 stillede ændringsforslag.

mindretal

i udvalget (S) indstiller lovforslaget til

for-

kastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken

for eller imod de stillede ændringsforslag.

andet mindretal

i udvalget (EL og ALT) indstiller lov-

forslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil

stemme for de af erhvervsministeren under nr. 1 og 3-5 stil-

lede ændringsforslag og hverken for eller imod det af RV

under nr. 2 stillede ændringsforslag.

tredje mindretal

i udvalget (SF) indstiller lovforslaget

til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for

de af erhvervsministeren under nr. 1 og 3-5 stillede æn-

dringsforslag og imod det af RV under nr. 2 stillede æn-

dringsforslag.

fjerde mindretal

i udvalget (RV) indstiller lovforslaget

til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for

de stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og

Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke

medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme

med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-

gen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Socialdemokratiet

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget bemærker

følgende: Centralisering har taget overhånd i de borgerlige

politiske beslutninger. Først og fremmest har kommunalre-

formen, der reducerede 271 kommuner til 98 kommuner og

erstattede 14 amter med 5 regioner, centraliseret Danmark.

Siden fulgte reformer, der centraliserede yderligere: Dom-

stole, politi, sygehusvæsen, SKAT – større og færre enhe-

der, længere væk fra borgerne.

Det har haft alvorlige konsekvenser for balancen i Dan-

mark. Og desværre fortsætter centraliseringen af Danmark

med dette lovforslag. Det er ikke en udvikling, Socialdemo-

kratiet bifalder.

Socialdemokratiet er enig i, at erhvervsfremmesystemet

skal være overskueligt for de danske virksomheder. Selvføl-

gelig skal virksomhederne let kunne finde den rådgivning og

hjælp, som de har behov for. Derfor var Socialdemokratiet

parat til at luge ud i den jungle af overlappende ordninger og

tilbud, som længe har præget erhvervsfremmeområdet. So-

cialdemokratiet anerkender, at der er et klart behov for færre

aktører, stærkere klynger, mindre administration og færre

overlap og en større grad af digitalisering.

Men hvor Socialdemokratiet gerne ville forenkle, øge

kvaliteten og bevare den stærke regionale og kommunale

forankring af indsatsen, ja, der ville regeringen endnu en-

gang gå ned ad centraliseringens vej.

Indtil nu har ansvaret for erhvervsfremme være delt mel-

lem stat, regioner og kommuner. Men regeringen og Dansk

Folkeparti har skrevet regionerne ud af ligningen med det

smalle forlig. Det mener vi er et tab for dansk erhvervsliv.

Ved at centralisere erhvervsfremmeindsatsen i staten er

der overhængende fare for, at man mister fornemmelsen for

virksomhedernes hverdag, der selvfølgelig er præget af,

hvor de ligger i landet. Med centraliseringen mister man det

AX022241

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 13: Betænkning afgivet 6/12-18

lokale kendskab og det regionale overblik, som er essentielt

for at fremme erhvervene målrettet.

Regionerne har ellers fungeret som bindeleddet i en ræk-

ke decentrale partnerskaber mellem virksomheder, forsk-

nings- og uddannelsesinstitutioner, kommuner og altså indtil

nu regionerne, som har skabt nye muligheder for vækst og

udvikling rundtom i hele landet.

En lang række decentrale partnerskaber har styrket er-

hvervslivets muligheder. F.eks. partnerskaberne bag offsho-

reindustrien i Esbjerg, bag den midt- og vestjyske vindmøl-

leindustri eller bag opstarten på Center for Industriel Elek-

tronik på Als – alle eksempler på, hvordan man kan fremme

erhvervene og den regionale udvikling effektivt, når man

ved, hvad der rykker lokalt og regionalt, og derfor kan brin-

ge de rette folk sammen.

Derfor er det et tab og ikke et udtryk for forenkling, at re-

gionerne med L 67, L 68 og L 73 stort set bliver skrevet ud

af erhvervsfremmeindsatsen i Danmark. Med afskaffelsen af

regionernes rolle i erhvervsfremmeindsatsen er det regerin-

gens tanke, at staten fremover skal udmønte EU-struktur-

fondsmidlerne til regional udvikling. Det er et mærkværdigt

område at centralisere, da hele kongstanken bag de regiona-

le udviklingsmidler er, at de skal udmøntes i regionale part-

nerskaber. Ligeledes synes regionernes mulighed for at ind-

gå i bl.a. grænseoverskridende og internationalt samarbejde

at blive svækket med lovforslaget. En mulig konsekvens af

dette kan blive, at det arbejde mellem kommuner og regio-

ner, hvor man samarbejder om at trække EU-midler hjem til

Danmark, svækkes.

En af styrkerne ved dansk erhvervsfremme har ellers væ-

ret, at der hidtil har været et tæt samarbejde med videninsti-

tutioner, erhvervsliv og erhvervsfremmesystemet på regio-

nalt niveau. Styrken består i netværk med kendskab til hin-

anden og dialog.

I høringssvarene fra Danske Universiteter, DTU, TEK-

NAT Dekankollegiet anføres store betænkeligheder med

centraliseringen af erhvervsfremme.

TEKNAT Dekankollegiet siger, at forslaget stort set fjer-

ner viden- og uddannelsesinstitutionerne i den fremtidige er-

hvervsfremmeindsats, og er stærkt bekymret over, at rege-

ringen fjerner regionerne som centrale aktører i dansk er-

hvervsfremme. DTU er bekymret, fordi centraliseringen vil

hæmme dialogen mellem videninstitutioner, interesseorgani-

sationer, regionale innovationsmiljøer og virksomheder.

Danske Universiteter forudser en svækkelse af universiteter-

nes deltagelse i erhvervsfremmen. Ministerens svar til disse

bekymringer er, at der er en plads til videninstitutionerne i

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Ministeren udviser

hermed mangel på forståelse for, at styrken ved at have en

regional forankring af dele af erhvervsfremmeindsatsen er,

at nærhed, netværk og dialog er en styrke, som sikrer, at vi-

den fra forskningsverdenen bliver til produkter, processer og

servicer, som skaber vækst og produktivitet i dansk er-

hvervsliv.

En væsentlig krumtap i hele regeringens centralisering af

erhvervsfremmesystemet bygger på, at dele af den kommu-

nale erhvervsservice skal afløses af en øget digitalisering,

båret igennem af en ny it-platform, der ikke forventes at væ-

re parat, når det gamle erhvervsfremmesystem afvikles ved

udgangen af 2018. Når loven træder i kraft den 1. januar

2019, skal virksomhederne vente et halvt år på den digitale

platform, som bl.a. skal løse noget af den decentrale er-

hvervsfremmeindsats i kommunerne. Med andre ord er der

fare for, at regeringen kommer til at gentage det fejlgreb,

som blev gjort under implementeringen af den digitale ting-

lysning. Man høster rationaliseringsgevinsterne, inden det

nye system, som skal erstatte den kommunale og regionale

service, er udviklet.

Det er svært at se, hvorfor erhvervsfremmeaftalen skulle

hastes igennem i foråret, når den digitale platform, som skal

erstatte dele af den kommunale erhvervsfremme, først star-

ter medio 2019 og først er færdigudviklet efter en årrække.

Socialdemokratiet har en konstruktiv skepsis, når det

kommer til udviklingen af nye offentlige digitale projekter.

Socialdemokratiet har derfor haft erhvervsministeren i

samråd i Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg

om udviklingen af den nye digitale platform for at få målet

og udviklingsprocessen bedre belyst og få større vished for,

hvad vi og virksomhederne kan forvente af den nye digitale

platform. Her udviste erhvervsministeren en manglende ind-

sigt i udviklingen af den nye digitale platform. Derfor har

der været gennemført en teknisk gennemgang af udviklin-

gen af it-platformen, som viste, at udviklingen af den digita-

le platform er velforberedt.

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget henviser til En-

hedslistens ordførertale ved 1. behandling af L 67, L 68 og

L 73 den 8. november 2018.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

erhvervsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med

undtagelse af S):

Til § 3

stk. 3

ændres »Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning om procedure« til: »Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 764/2008 af 9. juli 2008 om procedu-

rer«.

[Lovteknisk ændring]

Af et

mindretal

(RV):

Ny paragraf

Efter § 12 indsættes som ny paragraf:

»§ 01.

Der etableres erhvervshuse i følgende syv byer:

1) Aalborg.

2) Aarhus.

3) Herning.

4) Odense.

5) Haderslev.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 13: Betænkning afgivet 6/12-18

Sorø.

København.

Stk. 2.

Der etableres filialer i fem følgende byer:

1) Nykøbing M.

2) Horsens.

3) Hillerød.

4) Vordingborg.

5) Rønne.

Stk. 3.

Erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte

nærmere regler om de i stk. 1 nævnte erhvervshuses og de i

stk. 2 nævnte filialers placering i de nævnte byer.«

[Antal erhvervshuse og filialer og disses placering]

erhvervsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med

undtagelse af S):

Til § 13

Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 5.

Uanset stk. 1 kan erhvervsministeren efter nær-

mere aftale med KL godkende, at der i bestyrelserne delta-

ger en observatør, der repræsenterer de særlige bornholmske

forhold.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

[Undtagelse vedrørende sammensætning af erhvervshusbe-

styrelsen]

Ny paragraf

Efter § 32 indsættes før overskriften før § 33:

»Beskæftigelsesministeriet

§ 02.

I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organise-

ring og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., som

ændret senest ved § 4 i lov nr. 707 af 8. juni 2018, foretages

følgende ændring:

§ 27, stk. 1, § 28, stk. 4,

§ 29, nr. 3,

ændres »vækst-

fora« til: »erhvervshuse«.«

[Konsekvensrettelser]

Til § 41

I den under

nr. 2

foreslåede ændring af

§ 194, stk. 1,

ændres »udviklings- og forskningssamarbejde,« til: »udvik-

lings- og forskningsarbejde,«.

[Lovteknisk ændring]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås, at henvisningen til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om procedure ændres til Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EF) nr. 764/2008 af 9. juli

2008 om procedurer. Der er tale om en lovteknisk ændring

af henvisningen, og ændringen medfører ikke indholdsmæs-

sige ændringer i forhold til det fremsatte lovforslag.

Til nr. 2

Med henvisning til den politiske aftale af 24. maj 2018

om forenkling af erhvervsfremmesystemet mellem regerin-

gen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folke-

parti) og Dansk Folkeparti samt »Aftale om etablering af

tværkommunale erhvervshuse« mellem Erhvervsministeriet

og Kommunernes Landsforening (KL) af 25. oktober 2018

foreslår regeringen, at der skal etableres seks erhvervshuse

med særskilte bestyrelser og seks filialer. Det fremgår, at er-

hvervshusene skal placeres i Aalborg, Aarhus, Odense, Ha-

derslev, Sorø og København, og filialerne i Nykøbing Mors,

Herning, Horsens, Hillerød, Vordingborg og Rønne.

Det er Radikale Venstres opfattelse, at der bør etableres

et erhvervshus i Herning – ikke kun en filial. Ændringsfor-

slaget har til formål at udmønte dette.

Ændringsforslaget imødekommer et ønske fra en lang

række kommuner i Midt- og Vestjylland om at kunne fort-

sætte samarbejdet om erhvervsudviklingen i området, jf. hø-

ringssvaret fra Business Region MidtVest.

Radikale Venstre mener, at det er vigtigt at sikre, at virk-

somhederne i Midt- og Vestjylland fortsat udvikles, herun-

der i forhold til internationalisering, kapitalformidling og in-

novation, og at dette bedst kan ske, ved at de specialiserede

statslige ordninger forankres i et erhvervshus i Herning.

Derudover finder Radikale Venstre, at etableringen af et

erhvervshus i Herning skaber en bedre balance mellem er-

hvervshusenes fordeling i landet.

Til nr. 3

Det foreslås, at erhvervsministeren uanset stk. 1 efter

nærmere aftale med KL kan godkende, at der i bestyrelserne

deltager en observatør, der repræsenterer de særlige born-

holmske forhold.

Det følger af den politiske aftale mellem regeringen og

Dansk Folkeparti af 24. maj 2018 om forenkling af er-

hvervsfremmesystemet, at der etableres tværkommunale er-

hvervshuse med tilhørende filialer, herunder en filial på

Bornholm. For at tage højde for de særlige bornholmske for-

hold, får filialen på Bornholm en selvstændig bestyrelse, der

på linje med de øvrige erhvervshusbestyrelser kan bidrage

til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi for den

decentrale erhvervsfremmeindsats.

For at understøtte en sammenhængende og effektiv spe-

cialiseret erhvervsservice, der tager højde for bornholmske

virksomheders behov, vurderes det hensigtsmæssigt, at for-

manden for filialbestyrelsen på Bornholm kan få plads som

observatør i bestyrelsen for det erhvervshus, som filialen er

tilknyttet. Tilsvarende kan det pågældende erhvervshus få en

observatørpost i filialbestyrelsen.

Det foreslåede stykke berører ikke den observatørpost,

som Erhvervsministeriet er tillagt i medfør af stk. 3.

Til nr. 4

Efter § 27, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse

af beskæftigelsesindsatsen m.v. skal de regionale råd bl.a.

understøtte samarbejde med uddannelsesinstitutioner og

vækstfora.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 13: Betænkning afgivet 6/12-18

Efter § 28, stk. 4, udpeger rådet som tilforordnet bl.a. en

repræsentant for vækstfora. Efter § 29, nr. 3, varetager det

regionale arbejdsmarkedsråd bl.a. opgaven med at samarbej-

de og koordinere beskæftigelsesindsatsen med arbejdsløs-

hedskasser og øvrige aktører, herunder vækstfora.

Som følge af nedlæggelsen af de seks regionale vækst-

fora foreslås, at de steder i loven, hvor vækstfora nævnes,

dvs. i § 27, stk. 1, § 28, stk. 4, og § 29, nr. 3, i loven, ændres

dette til erhvervshuse.

Til nr. 5

Det foreslås, at begrebet udviklings- og forskningssamar-

bejde ændres til udviklings- og forskningsarbejde. Der er ta-

le om en lovteknisk justering af begrebet, så begrebet brin-

ges i overensstemmelse med gældende ret, og ændringen

medfører ikke indholdsmæssige ændringer i forhold til det

fremsatte lovforslag.

4. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 23. oktober 2018 og var til

1. behandling den 8. november 2018. Lovforslaget blev efter

1. behandling henvist til behandling i Erhvervs-, Vækst- og

Eksportudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Sammenhæng med andre lovforslag

Lovforslaget blev ved 1. behandling sambehandlet med

lovforslag nr. L 67 (Forslag til lov om ændring af lov om

dansk turisme og lov om Visitdenmark) og L 68 (Forslag til

lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regio-

nalfond og Den Europæiske Socialfond).

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og erhvervsministeren sendte den 3. juli 2018

dette udkast til udvalget, jf. ERU alm. del – bilag 267 (fol-

ketingsåret 2017-18). Den 23. oktober 2018 sendte er-

hvervsministeren høringssvarene og et høringsnotat til ud-

valget.

Teknisk gennemgang

Erhvervsministeren og embedsmænd fra Erhvervsmini-

steriet har den 6. december 2018 foretaget en teknisk gen-

nemgang over for udvalget af den del af lovforslaget, der

omhandler den digitale erhvervsfremmeplatform.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 11 bilag på lovfor-

slaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 4 skriftlige

henvendelser om lovforslaget.

Deputation

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputa-

tion, der mundtligt over for udvalget har redegjort for sin

holdning til lovforslaget.

Samråd

Udvalget har stillet 2 samrådsspørgsmål til mundtlig be-

svarelse til erhvervsministeren, som ministeren har besvaret

i et åbent samråd den 5. december 2018.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 17 spørgsmål

til erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren

har besvaret.

Hans Kristian Skibby (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Merete Dea Larsen (DF)

Tilde Bork (DF) Dorthe Ullemose (DF) Torsten Schack Pedersen (V) Preben Bang Henriksen (V) Carl Holst (V)

Hans Christian Schmidt (V) Erling Bonnesen (V) Jane Heitmann (V) May-Britt Kattrup (LA) Joachim B. Olsen (LA)

nfmd.

Anders Johansson (KF) Erik Christensen (S) Karin Gaardsted (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Kaare Dybvad (S)

Morten Bødskov (S)

fmd.

Rasmus Horn Langhoff (S) Thomas Jensen (S) Malou Lunderød (S) Pelle Dragsted (EL)

Rune Lund (EL) Rasmus Nordqvist (ALT) Ida Auken (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Karsten Hønge (SF)

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Enhedslisten (EL)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Nunatta Qitornai (NQ)

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 13: Betænkning afgivet 6/12-18

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Radikale Venstre (RV)

Tjóðveldi (T)

Javnaðarflokkurin (JF)